Mindfulness er langtfra navlepilleri

Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien – herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter
Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien – herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter
Josephine Kyhn/iBureauet
16. oktober 2014
Delt 9 gange

Forbedret livskvalitet samt reduktion af symptomer på stress, angst og depression. Det er blot nogle af de helbredende faktorer, som titusindvis af angstpatienter, kræftpatienter, kronisk smertepatienter, krigsveteraner, depressive eller stressramte personer oplever efter systematisk at have trænet mindfulness dagligt i en periode på otte uger.

Mindfulness kan beskrives som en form for mentaltræning til at selvregulere opmærksomheden, så den ikke pr. automatik bliver optaget af det, der allerede er sket (fortiden) eller bekymrer sig unødvendigt om det, som endnu ikke er sket (fremtiden) – men forholder sig til nuet på en måde, der er åben og ikkedømmende, uanset om øjeblikket indeholder sorg, glæde, smerte eller frustration. Mange oplever, at de gennem systematisk træning i mindfulness bliver bedre i stand til at tolerere vanskelige kropslige og følelsesmæssige tilstande, og at tendensen til at tænke negativt bliver mindre.

Det er imidlertid om mindfulness, professor i almen psykologi, Svend Brinkmann, fra Aalborg Universitetscenter, udtaler til Information: »Det hjælper os bare ikke en døjt« (den 22. september). Det sker i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog Stå fast – et opgør med udviklingstvangen.

Farlige råd

Som fagpersoner er det svært at tage Brinkmans udtalelser om mindfulness alvorligt, fordi han overser eller ignorerer evidens fra omfattende videnskabelig forskning inden for området. Det kommer vi nærmere ind på. Lad os først minde om de triste fakta:

Der er i dag flere mennesker i verden, der dør på grund af selvmord end i krig eller trafikken. Antallet af selvmord er højere end antallet af myrdede. I gennemsnit dør to personer dagligt herhjemme på grund af selvmord. 450.000 danskere får udskrevet recept på anti-depressiv medicin, og 20 pct. af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i løbet af livet få en klinisk depression.

Blandt personer, der én gang har oplevet en depression, er der 50 pct. risiko for tilbagefald. Ved tre eller flere tidligere depressive episoder er risikoen for tilbagefald helt oppe på 80-90 pct. Depression begynder tidligere og tidligere – omkring halvdelen oplever deres første depression allerede i teenageårene.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forudser, at depression i 2020 på verdensplan vil være den andenstørste faktor bag dårligt helbred og nedsat arbejdsevne. Det skønnes, at angstlidelser samt funktionelle lidelser, eller kropsligt stress og udbrændthed, er omtrent lige så hyppigt forekommende som depression.

Et af psykologi professor Brinkmanns syv gode vaner lyder: »Undertryk dine følelser«. Er det et godt råd? Tilsyneladende ikke, det er nemlig i stærk modstrid med solide resultater fra empirisk og eksperimentel forskning, som viser, at strategier til at undertrykke vanskelige følelser ikke er hensigtsmæssige. De fører tværtimod ofte til en forværring af det selvsamme følelsesmæssige problem, som personen forsøger at undertrykke.

En anden god vane er ifølge Brinkmann at dvæle ved fortiden. Betegnelsen rumination, der bliver brugt i det psykologiske fagsprog, henviser til tendensen til i tankerne at dvæle ved årsager (fortid) og konsekvenser (fremtid) af negative følelser. Det skal man imidlertid heller ikke anbefale, og da slet ikke som professor i psykologi, fordi omfattende psykologisk forskning overbevisende indikerer, at det både forudsiger og vedligeholder depression.

Beviselig succes

Brinkmann inkluderer mindfulness som en del af en omsiggribende »selvhjælpsindustri«. Men mindfulness i form af interventionsprogrammerne mindfulness-baserede stress reduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) kan betragtes som en af de mere markante succeser inden for videnskabelig baseret psykologisk behandling i de seneste år. Disse behandlingsformer er i dag et integreret behandlingstilbud til patienter ved mange hospitaler og klinikker verden over, herunder USA, Storbritannien og Danmark.

Titusindvis af patienter, heriblandt mange der ikke har fået udbytte af traditionel behandling, bliver hvert år hjulpet af tilbud om MBSR og MBKT. Patienterne deltager i undervisning gennem otte uger og træner mindfulness som hjemmearbejde svarende til 45-60 minutter hver dag. De tilegner sig praktiske teknikker og redskaber, der gør det muligt aktivt at bidrage til deres egen mentale sundhed.

Som fagpersoner og forskere, der har arbejdet professionelt med mindfulness i adskillige år, undrer Brinkmanns udtalelser os. Når han kritiserer mindfulness, er det aldrig med henvisning til den internationale empiriske forskningslitteratur inden for området.

Antallet af publicerede videnskabelige (peer-reviewed) artikler inden for mindfulness-området er i de seneste år steget eksponentielt. Den videnskabelige viden, som er akkumuleret inden for mindfulness-området de seneste 10 år, omfatter mere end 2.500 forskningsartikler.

Programmerne MBSR og MBKT er blevet undersøgt i randomiserede kontrollerede forsøg og veludførte metaanalyser, og resultaterne, der er blevet publiceret i velrenommerede internationale tidsskrifter for empirisk psykologisk forskning, peger på, at metoden effektivt kan reducere symptomer på stress, angst og depression hos syge såvel som raske personer. MBKT har hertil vist sig effektivt at kunne forebygge tilbagefald hos personer med tilbagevendende depression. Den britiske sundhedsstyrelse anbefaler direkte MBKT. Men alt dette nævner Svend Brinkman ikke.

Slap af med livet

Mindfulness handler om at opdage, at opmærksomheden kan forholde sig neutralt – uden evaluering, bekymring og spekulation – til de mange indtryk, der foregår hvert øjeblik – herunder kropslige fornemmelser, følelser og tanker. Det handler på ingen måde om navlepilleri eller selvanalyse. Mindfulness er heller ikke en form for passiv resignation. Det handler om at opdage, at det ind i mellem er muligt bevidst at slappe af i forhold til livet og dets skiftende vilkår – sådan som tilværelsen er – frem for konstant at skulle løse, fikse, bebrejde og forbedre sig selv. Hvis den enkelte bliver mere og mere selvoptaget, så er det ikke mindfulness, der trænes, men noget andet.

Meningen med træning i mindfulness er blandt andet at kunne slippe sit engagement i de ikkekonstruktive tanker, der til tider konstant kredser om ens egen person – ’mig’, ’min’ og ’mit’. Det er tanker, som fylder en hel del hos os mennesker.

Er der så grund til ensidig optimisme nu, hvor mindfulness er blevet så populært, og forskning indikerer, at det virker? Nej, bestemt ikke. Forskningsresultater distribueres hurtigt, og mindfulness er blevet populært, men mindfulness bliver for tiden leveret i alle mulige formater, der ligger langt fra de oprindelige evidensbaserede programmer.

Der er derfor nu stor risiko for, at metoden forfladiges og udvandes. Hvis det er sådanne forfladigede versioner af mindfulness, som Svend Brinkmann peger på, ville vi bedre kunne forstå hans kritik.

Jacob Piet er psykolog, ph.d., og Lone Fjorback er ph.d. og overlæge i psykiatri ved Aarhus Universitetshospital

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Sørensen

"Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien – herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter"

Øh, hvorfor skulle symptomlettelse fra stress og kroniske smerter udelukke at vi stadig er selvoptagne børnevoksne?

Det har selvfølgelig ikke noget at gøre med én bestemt psykologisk behandlingsmetode at gøre, herunder mindfulness, men hvis vi lærer at vi psykologisk, socialt og økonomisk kan leve over evne og at vi så blot bliver reddet ved at vores symptomer bliver reduceret, ja så er faren der vel.

Men det er ikke så simpelt som blot at slå ned på en enkelt behandlingsform, det kræver selvfølgelig samfundsmæssige ændringer, herunder den måde vi ser os selv på som beredvillige lønslaver, der for en hver pris er villige til at ofre vores mentale, familiemæssige osv. sundhed.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Michael Sørensen, Torben Loft,

Jeg forstår og anerkender bekymringen for, at teknikker som mindfullness kan fungere som et 'plaster på såret', hvor det der er brug for, snarere er et opgør med de forhold der skaber usund stress i menneskers liv.

Men Mindfullness er ikke bare et værktøj som kan bruges til stressreduktion. Det er et værktøj som potentielt kan medvirke til at skabe større åndelig indsigt og dermed danne grobund for en åndelig modning, som så af den vej kan føre til et opgør med de åndsforladte praksisser vi fylder vores liv og vores kultur med.

Brugerbillede for Regnar Hansen

Handler Jeres angreb om Jer eller Brink man? Fra artiklen "Hold op med at mærke efter i dig selv": "Nogle mennesker vil måske have gavn af at udvikle sig væk fra en dårlig livssituation. Det er vel ikke altid godt bare at forblive den samme?
»Selvfølgelig ikke. Jeg er ikke imod, at man udvikler sig væk fra en depression eller noget lignende. Men en tese i bogen er, at de her epidemier af depressioner, vi har, måske skyldes, at folk i høj grad ikke får lov at være den samme over tid og sted, men hele tiden skal udvikle og realisere sig.«
»Det, jeg prøver at sige i bogen, er, at udvikling er blevet et mål i sig selv i rigtig mange af vores tanker, praksisser og forestillinger. Det er klart, at der er god grund til at udvikle sig væk fra en depression, hvis man er depressiv. Men det er ikke sikkert, at vejen til det ligger i selvopdagelse, introspektion og mærken efter. Der er tværtimod noget, der tyder på, at depressive mærker alt for meget efter,« forklarer Svend Brinkmann." I skulle læse det I kritiserer før I kommer med kritikken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Regnar Hansen,

Brinkmanns kritik af mindfullness er forfejlet. Mindfullness handler ikke om at udvikle selvet, eller at 'realisere et selv'. Mindfullness handler nærmest om det modsatte. Det betyder ikke at Brinkmanns kritik af en 'evigt selvoptimerende tendens' i kulturen er uberettiget. Det betyder bare at hans kritik ikke bør rette sig mod mindfullness.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Mindfulness er en fattig erstatning for den i vestlig civilisation iboende åndelighed. Det er meget muligt, at kineserne løber stormløb på vores materielle grundlag, men så løber inderne så meget des mere stormløb på vore "hearts and minds" med deres yoga og meditation. Hvis man ikke åndløst styrtede afsted for at få mere og mere og nyere og nyere, ville man kunne leve et roligt liv, hvor arbejde og fritid går i ét, og hvor udviklingen kommer dagligt med de skridt, man tager. Brinkmans bog handler først og fremmest om skridtet væk fra introspektion tilbage til fællesskabet og den naturlige deltagelse. Det har vi i allerhøjeste grad brug for, når 61% af befolkningen mener, at de andre får for meget af velfærdsstaten! Der er brug for nogle mere ædruelige fremstillinger af, hvad vi har, hvad vi har haft og hvad vi gerne vil have, og så nytter det ikke, at folk sidder ovre i hjørnet og chanter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men de asiatiske teknikker er jo plastre på sår, Torsten Jacobsen! De har medført 5.000 års undertrykkelse i håbet om engang at kunne forlade ikke blot arbejdsmarkedets, men verdens hamsterhjul. Selv under det værste hoveri i Vesten levede ingen under forhold, som de stadig er i Østen. Man har altid sagt, at "menneskeliv er billige i Asien", og det er desværre mentaliteten. Vestens store styrke er, at individ og samfund helt fra Oldtiden har været fast sammenhørende, enten i bystaten med dens fælleskultur og politiske beslutningsorganer, eller i imperiet med staten og familien som spejl af hinanden.
Vestlig tankegang har altid trukket individet ind i samfundet, uanset statens opbygning, med et vist forbehold for tingenes tilstand i kapitalismens tid, hvor alle bånd systematisk destrueres for effektivitetens skyld. Der er brug for Kant igen.

Brugerbillede for Marianne Bjerg

Tak for den redegørelse som jo med al tydelighed viser de forskellige forståelser af hvad mindfullness er, samt af hvor forskelligt de opfattes og ofte misbruges.
Så mangler vi kun en beskrivelse af den oprindelige og åndelige buddhistiske mindfullness-tanke før den blev adopteret af vesten og psykologiseret via videnskabelighed og empiri som symptombehandlingsmetode.

Man kan her evt. læse Peter Elsass's bøger som start ...

Hvem har ret ? I virkeligheden er det vel ret ligegyldigt ...
Det virker tilsyneladende og hjælper mange mennesker - alt der genererer en eller anden form for menneskelig vækst, burde være hjerteligt velkommen specielt i disse tider....

Men hvor er mennesket blevet af?
Hvor er VI'et blevet af?

Er mennesket i MBSR blevet reduceret til et symptom der skal lindres og reduceres, via udvidelse af jeg'ets kapacitet til at rumme stressorer samt udefra kommende faktorer og strukturer?
Undskyld mig - men er dette netop ikke misbrug og dyrkelse af jeg'et?
En dyrkelse der i bedste og heldigste fald udvider jeg'ets kapacitet til at rumme de stressorer og faktorer det i virkeligheden er blevet sygt af, så det kan holde til endnu mere i en verden der fordrer små opofrende arbejds-soldater?

Vi lever i en verden der bliver mere og mere kompleks, uigennemskuelig og, som artiklen tydeliggør, med en voldsom stigning i selvmord, depression og andre psykiske lidelser samt sygdomme.
Hvad hjælper det så, at den enkelte udvider sin evne eller kapacitet til at rumme og tåle dét det er blevet sygt af?
Årsagerne er der stadigt og i virkeligheden ender mennesket i et evigt Sisyfos-arbejde for at kunne blot leve eller overleve i et nu det ikke kan holde til.

Vi er nødt til at se på det fælles VI.
Måske er det ved at være på tide vi søger mod en fælles handlen mod en verden mennesket kan holde ud at leve i, i stedet for kontinuerligt at udvide den menneskelige kapacitet?
For der er vel grænser for den menneskelige plasticitet?

MBSR fordrer vel blot en accept af det bestående – i stedet burde vi se lidt nærmere på det bestående og fælles dyrke en verden vi alle kan holde ud at leve i.
Årsagsbehandlingen og den eventuelle samfundskritik er helt væk i MBSR som ender i en stille accept af tingenes tilstand.

Vel vidende at den oprindelige tanke bag mindfullness netop er en reducering af jeg'ets funktion så empati, medfølelse og forståelse for den (store) anden træder frem og fører til en optagethed af et fælles VI.

Spørgsmåler er så, om det er det, der sker via MBSR..eller om det blot ender med som stor omgang symptombehandling i stille accept af nuet?

Brugerbillede for Niels Engelsted

Mindfulness er bare et nyt ord for meditationsteknik. Tilmed et dårligt et. Fuld af mind lyder godt nok som at være propfuld af ånd, og et overskud af ånd kunne alle jo ønske sig. Teknikkerne handler imidlertid mere om at tømme sindet, som Torsten skriver ovenfor, og Mind-emptiness ville derfor have været mere velvalgt. Dog er det tvivlsomt om denne betegnelse ville være blevet den sællert, som mindfulness er blevet.

Om mindfulness kan man derfor sige præcis det samme, som man har sagt om meditation. Det kan afhængig af omstændighederne være enten gavnligt eller skadeligt. Det er det sidste noget uoversete aspekt og mindfulness som modefænomen, som Brinkman med rette er slået ned på. Men det betyder ikke, at forfatterne ikke med fordel kan bruge teknikken til at hjælpe deres patienter på Århus universitetshospital.

Brugerbillede for Michael Sørensen

Samtidig er der noget selvmodsigende ved mindfulness: Med den ene hånd tager vestlige psykologer en livsstil fra østen som jo tager udgangspunkt i nuet, at alt er i forandring og forgængeligt og som jo lægger et stærk fokus på væren frem for gøren. Med den anden hånd tager vestlige psykologer så og placerer denne livsstil i en helt anden kultur med helt andre værdier. Samtidig tager vestlige psykologer så og hiver evidenskortet frem, som jo er et kulturtema af en socioøkonomisk karakter der tager udgangspunkt i helt andre værdier, værdier som må betegnes som have et stærkt fokus på gøren frem for væren. På den måde rummer vestlig mindfulness nogle konstruerede selvmodsigelser.
Vestlige psykologer trækker så evidenskortet, som jo er en kulturinstitution der er meget dominerende, og med dette kort siger de så: Jamen alt det kultursludder; se med jeres egne øjne det virker jo. Til det må vi der ved noget om det bare sige: Evidens er én bestemt form for forskning, altså den randomiseret-kontrolleret forsøg baseret på en matematisk-statistisk metode, der har sine fordele, især indenfor naturvidenskab, men også er fuldstændig blind for, indenfor social- og humanvidenskaber, værdispørgsmål såsom fx hvilket samfund er det vi vil leve i?
Dermed bliver mindfulness metoden meget hurtig en kulturel symptomdæmpende lappeløsning der er samfundsmæssig kritikløs og som der overlader hele presset på den enkelte.
Tænk på hvad der foregår i verden i dag og spørg dig selv, hvor meget kan du ændre med at træne din opmærksomhed. Du ændrer fx ikke arbejdsmarkeds strukturer, kulturel grådighed, svage politikere der danser efter tidsånden hvilket påfører dig enorme problematikker osv. osv.

Brugerbillede for Søren  Sørensen

Det jeg finder underligt er at det der er det reelle problem med alle disse mere eller mindre new-ageinspirerede tilgange til verden ikke bliver nævnt i dette debatoplæg.

Nemlig det faktum at de alle opererer med en basal tankegang om at omverdenen ikke har egentlig indflydelse på individets tilstand - altså at individet, såfremt det har det dårligt selv er skyld i sin tilstand.

New age filosofiernes grundkoncept er jo blot det emotionelle modsvar til neoliberalismen - enhver er sin egen lykkes smed, og fejler man i projektet "bedre liv", er man selv skyld.
Man kunne jo bare have tænkt mere positivt.

Brugerbillede for randi christiansen

Mindful betyder direkte oversat opmærksom. Når man så tilføjer tricket > ikke deltagende, observerende, neutral opmærksomhed betyder det, at man giver sig selv en ofte stærkt tiltrængt pause fra tankemylder og dertil knyttede følelser. Vi ved, at bevidstheden påvirker kroppen og vice versa - seneste er gigtmedicins tilsyneladende effekt på depression - og derfor er det gavnligt at 'rense sindet' og efterflg se med friske øjne på status. Nan kan kalde det for et indre bad. Ahh - en tur i spa'en, et havbad for vikinger, hvad man nu synes, forfriskende er det

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jørgensen

Som denne debat klart viser, bør der nøje skelnes mellem individuel og samfundsmæssig 'sundhed'. Vi når ikke til et mere velfungerende samfund, ved at hjælpe allerede samspilsramte mennesker. Men det skal naturligvis gøres så langt og så effektivt, som vi kan. Ingen tvivl om det (heller ikke hos Brinkmann er jeg sikker på). Men skal vi håbe at kunne løse de enorme problemer vi som menneskehed står overfor, så er det en bydende nødvendighed, at vi giver afkald på enhver form for egocentricitet og alle bestræbelser der går ud på at konsolidere denne tilbøjelighed. Jeg vælger at læse Brinkmanns bog som et - måske for underforstået og provokerende - bidrag i den retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Petersen

Alt hvad der faar en person til at have det bedre fysisk, mentalt ogr aandeligt er godt for sundheden. Det er lige fra mere venlighed, flere smil, mere hjaelpsomhed ...... til at spise god sund mad og roere sig, gaa en tur, se paa traer og blomster, paa skyerne, hoere fuglene pipper ..... det foerer alsammen til mere glaede og det giver mere energy... flere kraefter... saa man far det bedre kroppen heler bedre, man kan taenke bedre og lave flere af de ting man gerne vil eller bare sidde og nyde at vaere til. ..... Det har noget at goere med quantum fysik og gaar tilbage til fysikerne Max Planck, Einstein og vores egen Niels Bohr. Simplificeret betyder det bare at: Jo gladere man er jo mere energi har man... jo mere energi man har, jo bedre fungerer kroppen ie kommer man over baade smaa og store skavanker og sygdomme og jo sundere er man fysisk, mentalt og aandeligt.

Brugerbillede for olivier goulin

@Niels

Jeg tror måske det Budhistiske begreb Mindfulness for mange er blevet synonymt med Meditation.
Det er strengt taget to forskellige ting, omend beslægtede. Mindfulness er selve den tilstedeværelse og koncentration, som man i Budhismen tilstræber at have i alle handlinger og øjeblikke af livet. Det er ikke helt det samme som meditation; det er højst en form for 'Meditation Light'. Meditation er en meget specifik form for koncentration, hvor også handlingen og den handlende transcenderes, førende til en tilstand af ren væren eller ren bevidsthed. Sindet tømmes for verdsligt indhold.

Men hvis man med Mindfulness mener meditation, så er denne betegnelse bestemt mere korrekt end 'MindEmptiness'.

Al god meditation fører til en 'mental fylde', og ikke til en tomhedstilstand.
Sindet bliver kun tomt i den forstand, at det slipper de rastløse, verdslige tanker. Men til gengæld bliver det fyldt op med den tilstand, der eliminerer rastløsheden - også kaldet fred.

Sindet, sanserne, nervesystemet og all de fysiologiske delsystemer har et grundlæggende behov for relaxation. Stress er netop udtryk for den diametralt modsatte tilstand, hvor ingen af disse systemer er relaxeret, men brænder en masse nytteløs energi af, slides og forfalder alt for hurtigt.

Hele idéen med meditation er, at vi gennem koncentration og introspektion kan stemme vores sind i denne tilstand af fred, som netop ikke opleves som tomhed, men som den ultimative fylde - i form af tilfredshed. Det er derfor, at der ligger en dyb etymologisk pointe i at ordet 'tilfredshed' er afledt af 'fred', på de germanske sprog. Fred og tilfredshed går hånd i hånd, og er udtryk for et sind, der er opfyldt, fuldtkomment og uden higen og søgen efter ydre komplettering.

Det tomme sind er rastløst; det bliver nemt en slave af sanserne (sindets yderside), og trækker en lang hale af komplikationer og dårligdomme med sig.

/O

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Meditation føre til en ekstatisk indre fred....nogen gange men meditationens fred kommer ikke bare helt automatisk når man sætter sig med korslagte ben og her kan mindfulness i forskellige former hjælpe. Indre fred er noget der for de fleste mennesker kræver en kamp, at nå frem til, men følger man mindfulle råd, så kan man ret let opnå denne indre fred ved, at sætte sig ned og lytte til sit åndedræt - det hele handler om at opnå den indre fred.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det skal vel heller ikke blive for religiøst?
Hvis man opnår "fred" gennem mindfulness, så er denne tilstand også opnåelig i kirken, hvor præsten siger: "Herren lade sit ansigt lyse over dig, og give dig fred". Freden kan endda være velsignet, hvilket betyder, at den er nedkaldt af en guddommelig kraft, der giver nåde og beskyttelse til den enkelte. Der kan mindfulness ikke være med. Fred være med Eder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Poulsen

“You may remember the story of how the devil and a friend of his were walking down the street, when they saw ahead of them a man stoop down and pick up something from the ground, look at it, and put it away in his pocket. The friend said to the devil, “What did that man pick up?” “He picked up a piece of Truth,” said the devil. “That is a very bad business for you, then,” said his friend. “Oh, not at all,” the devil replied, “I am going to let him organize it."
J. Krishnamurti
Det er vanskeligt ikke at ihukomme overstående citat, når begreber som træning og metoder bringes i forbindelse med at være i nuet. Idet enhver gentagelse eller metode nødvendigvis må hentes i fortiden og derfor i sig selv udgør en hindring for opmærksomhed i nuet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Øvelse gør mester - og lige pludselig falder tiøren. Gamle, ndgroede vaner kan være svære at ændre - et neurologisk faktum.

Og michael - den indre fred er på ingen måde afhængig af sted, kun af dit eget fokus. Jeg har oplevet den sænke sig i kirken og at dele den med de andre kirkegængere. Derfor jeg i sin tid stemte på master fatman og hans kosmiske kirke parti. Han fik vist 1000 stemmer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Poulsen

@randi christiansen
Indsigt er mulig under alle situationer og det kan være en stor befrielse at opdage at man ikke behøver at øve sig eller gøre sig fortjent til den på anden vis. Men jeg tror de fleste af os umiddelbart opleve det ganske anstrengende ikke at skulle anstrenge sig, idet hele vor tankestruktur er baseret på denne stok/gulerod opfattelse.

Brugerbillede for Peter Poulsen

Opmærksomheden skal/kan ikke styres - at styre eller kontrollere er det samme som at være uopmærksom. Dette vil typisk føre til spørgsmålet om at 'slippe' kontrollen. Men den som viljemæssigt er i stand til at slippe kontrollen er må nødvendigvis stadig være i kontrol selvom det foregår i det skjulte. Altså er ideen om at slippe kontrollen en blindgyde for tanken. Først hvor der er en indsigt i at kontrol i sig selv udgør en fare eller er en umulighed, har sindet/tanken mulighed for at træde tilbage. Tanken må så at sige kortslutte sig selv ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Michael Sørensen
16. oktober, 2014 - 10:58
Du har nok ret et stykke hen ad vejen. Blot er der en enkelt misforståelse: Der er vist ingen, der påstår, at du kan ændre verden ved at træne din opmærksomhed. Men du kan ændre din egen evne til at leve med det lort, som du alligevel ikke kan undslippe. Heller ikke i en bedre verden - hvad det så end er. Du kan træne dig selv i at give slip på dit ego. Når du bliver bedre til at give slip, styrker du også din evne til at miste. For Buddha var kernen i al smerte dette, at du er nødt til at leve med tanken om, at du på et tidspunkt vil miste alt, hvad du nogensinde har knyttet dig til - ting såvel som andre personer og dig selv. Det er et grundvilkår, som omfatter alle.

Men det er naturligvis et grundvilkår, som det kræver et vist overskud for at man blot kan gøre et forsøg på at forlige sig med det. Fra nogle synsvinkler kan Buddhas smerte tage sig ud som et luksusproblem. Et 12-årigt barn, som tilbringer 16 timer i døgnet i en sweatshop i Indonesien, og som formentligt vil være både fysisk og psykisk udbrændt inden sin 25. fødselsdag, har umiddelbart ikke brug for mindfulness. Mindfulness løser ikke samfundsmæssige problemer, så som at mennesker udbytter hinanden, og jeg forstå ikke hvorfor der tilsyneladende er nogen, som forventer at mindfulness kan være et redskab til løsning af sådanne problemer. Ligesom jeg ikke forstår, hvorfor nogen tilsyneladende opsætter en modsætning mellem mindfulness/meditation og politisk/samfundsmæssigt engagement. Det skyldes måske det gamle dogme om 'opium for folket'? Eller at man associerer meditation med tilbagetrukkethed og klosterliv? Man kunne også betegne søvn som tilbagetrukkethed. Er det politisk ukorrekt at sove?

Symptombehandling kan man måske godt kalde mindfulnessbaseret terapi i forhold til den uhyre komplekse sociale og pyskologiske situation, som udløser en depression. Men den person, som går med selvmordstanker har altså brug for et redskab her og nu - og ikke et politisk program. Hvis opmærksomhedstræning kan hjælpe en person med depresssion og selvmordstanker, må det da være at foretrække fremfor medicinsk bedøvelse. Efter den mindfulnessbaserede terapi kan du så måske komme med din politiske bevidstgørelse? Det kan du ikke, når personen har taget sig af dage. Ligesom det kræver et vist overskud at beskæftige sig med Buddhas smerte, kræver det også et vist overskud at beskæftige sig med politiske, samfundsmæssige problematikker. For den 12 årige sweatshoparbejder er klimaforandring og ressourceknaphed ligeså virkelighedsfjernt som mindfulness og buddhistisk filosofi.

Brugerbillede for Nick Mogensen

Uden at blive eksternalistisk, så kan man vel sige, at ethvert videnskabeligt paradigme (som det gerne kaldes) er (delvis?) tegnet af det omkringværende samfund (og vice versa) - i mere eller mindre grad. Den såkaldte 'forskning' (som sikkert også kaldes evidensbaseret?) som forfatterne til artiklen beskriver, er velsagtens (for en større dels vedkommende) præget af temmelig strategisk forskning, ja, måske sågar en form for placebo-effekt.

Det er indlysende, at et bestemt samfund skaber/installerer bestemte 'personer' (lad os se det i et Luhmannsk perspektiv) og den oplagte kandidat til at indtage embedet, er den selvhjælpsmotiverede, overfladisk indsigtsfulde, gloseopremsende Bonus Pater Familias. Sandheden er vel, at ingen er særlig original og vores originalitet gerne rimer på mængden af tilslutning.

Det særdeles erhvervsrettede Universitet har mistet sine stråleglans på visse områder. At kalde det kransekage er en overdrivelse. Der findes jo trods alt en masse godt. Men har man først rendt rundt i kloakkerne i vor videnskatedraler, da kan man godt komme til at lugte derefter. Og kan du som bekendt ikke lide lugten i bageriet...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Poulsen

Hvis vi selv skal blive i stand til at opdage noget som helst, må vi nødvendigvis udelukke ydre autoriteter. Såkaldt åndelig træning, som f.eks. den her omtalte, er tidsspilde idet lærer og elev blot skaber et mønster af gensidig afhængighed, på baggrund af en illusion om udvikling.
At klippe navlestrengen kan opleves som en smertefuld proces, men er som bekendt en nødvendighed hvis vi skal gøre os håb om at blive selvstændige individer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Lønne Sørensen

Jamen, jamen, jamen-sikke en omgang kommentarer... Nogle af jer ser ud til at trænge til et kursus i mindfulness i stedet for at 'øffe' fordomme her ;o). Mange af kommentarerne skyldes jo simpelthen manglende viden om mindfulness, New Age, meditiation, osv. Og nej, mennesket er ikke som en bil, det handler ikke bare om at 'finde årsagen'. ;o) ;o)
Mit eget eksempel er migræne og stress, begge kroniske og gennem mange år. Det offentlige system kan ikke tilbyde hjælp, kun symptom-behandle med piller...
Mindfulness er ældgammel viden om at finde ro og overskud til problemløsning og mere konstruktive tanker, det er behandling, der gør livet rigere og bedre, DET VIRKER! ;o)
Til alle jer der kritiserer: mon ikke også I ved det inderst inde, hvis I bruger lidt tid på at tænke efter, i stedet for at bruge tiden herinde?
-Sagde pædagogen, der har det gode liv som fagområde ;o)

Brugerbillede for Peter Poulsen

@randi christiansen
Der er ingen mester i den form begrebet normalt forstås. Metoder og træning er uundværlige hvis du skal lære et håndværk, studere et fag eller lignede. Vi tror at vi kan anvende samme indgangsvinkel til selvforståelse, men det fører som udgangspunkt blot til at vi kommer længere væk fra os selv. Friheden er ikke et slutprodukt, men selve begyndelsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

Liselotte@

Ja, det skal du Liselotte.

Udtrykket Mindfullness er et gammmelt budhistisk udtryk, som optræder idag et nyt koncept, der er en slags ultralight version af meditation.

Her kan alle til gengæld være med imod passende betaling, naturligvis.

Man kan osse forsøge selv vejledt af introduktionvideoer på nettet eller gennem en selvhjælps manual/bog.

De færreste som bliver introduceret til denne light version får sjældent at vide , hvor svært det faktisk kan være når man aldrig har udøvet dennne praksis, som ikke adskiller sig ret meget fra almindelig meditation, udover at tidsintervallet her er meget kortere, ofte kun 10-15 min.

Da jeg selv startede for mange år siden oplevelse jeg at blive konfronteret med et skærsilds-lignede tilstand det første mange gange.

En tilstand af ubehag ved at sidde stille i så lang tid uden at bevæge sig, samtidigt med at skulle forholde mig til min indre rastløshed, og blive konfronteret med alle de fustrationer, som jeg havde på det givne tidspunkt.

Men jeg fortsatte, lidt ligesom en marthonløber fortsætter med at løbe på trods af et vist ubehag.
Og efter et stykke tid blev skærsilden langsomt opløst og freden kunne nu endelig indfinde.

Jeg tror at dette skete i løbet af et halvt års tid.

Efterfølgende forstod jeg , hvor værdifuld en sådan meditativ mindfullness praksis kan være for det enkelte menneske, når det først mestre teknikken/metoden.

Hvis man forstilller sig at den menneskelige eksistens er som et musikinstument, ja så vil den daglige meditation stemme instumentet , så det spiller i rene toner resten af dagen.
Derved hjælper du digselv og verden omkring dig ,og genere samtidigt et overskud til at engagere dig, der hvor du synes det er nødvendigt, og det kan være i alle mulige kontruktive sammenhænge, lokalt, socialt,politisk ovs.

Jeg vil påstå at enhver uden nogen længere meditativ praksis ikke kan udtale sig kvalifiseret om hvad den indebære og er.

Dette fænonem kan ikke kun bedømmes udefra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Peter Fonnesbech
Mine meditative stunder udfoldes under havearbejde, mens jeg udtænker sindrige planer for min næste byggeudfordring, til afspænding efter yoga eller bare ved at sidde et sted og kigge.
Jeg er helt sikker på, at mange mennesker føler sig godt tilpas med mindfulness og det er godt.
Jeg ved godt hvilken filosofi det stammer fra og jeg ved også godt, at hele det tankegods der ligger bag den buddhistiske essens , og at der for alvor er noget for mig der kortslutter, når jeg - personligt - skal forestille mig at bruge et fragment af et tankesystem. Jeg kan ikke li lightprodukter. ;-)

Enhver er salig i sin afslapning.
For mig handler det om at have en legeplads og bruge den.
For andre handler det om mindfullness.
For endnu andre skal der en løbetur, en musikoplevelse, astrofysik eller noget andet til.

anbefalede denne kommentar

Sider