Kronik

Mindfulness er langtfra navlepilleri

Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien – herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter
Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien – herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter

Josephine Kyhn/iBureauet

16. oktober 2014

Forbedret livskvalitet samt reduktion af symptomer på stress, angst og depression. Det er blot nogle af de helbredende faktorer, som titusindvis af angstpatienter, kræftpatienter, kronisk smertepatienter, krigsveteraner, depressive eller stressramte personer oplever efter systematisk at have trænet mindfulness dagligt i en periode på otte uger.

Mindfulness kan beskrives som en form for mentaltræning til at selvregulere opmærksomheden, så den ikke pr. automatik bliver optaget af det, der allerede er sket (fortiden) eller bekymrer sig unødvendigt om det, som endnu ikke er sket (fremtiden) – men forholder sig til nuet på en måde, der er åben og ikkedømmende, uanset om øjeblikket indeholder sorg, glæde, smerte eller frustration. Mange oplever, at de gennem systematisk træning i mindfulness bliver bedre i stand til at tolerere vanskelige kropslige og følelsesmæssige tilstande, og at tendensen til at tænke negativt bliver mindre.

Det er imidlertid om mindfulness, professor i almen psykologi, Svend Brinkmann, fra Aalborg Universitetscenter, udtaler til Information: »Det hjælper os bare ikke en døjt« (den 22. september). Det sker i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog Stå fast – et opgør med udviklingstvangen.

Farlige råd

Som fagpersoner er det svært at tage Brinkmans udtalelser om mindfulness alvorligt, fordi han overser eller ignorerer evidens fra omfattende videnskabelig forskning inden for området. Det kommer vi nærmere ind på. Lad os først minde om de triste fakta:

Der er i dag flere mennesker i verden, der dør på grund af selvmord end i krig eller trafikken. Antallet af selvmord er højere end antallet af myrdede. I gennemsnit dør to personer dagligt herhjemme på grund af selvmord. 450.000 danskere får udskrevet recept på anti-depressiv medicin, og 20 pct. af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i løbet af livet få en klinisk depression.

Blandt personer, der én gang har oplevet en depression, er der 50 pct. risiko for tilbagefald. Ved tre eller flere tidligere depressive episoder er risikoen for tilbagefald helt oppe på 80-90 pct. Depression begynder tidligere og tidligere – omkring halvdelen oplever deres første depression allerede i teenageårene.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forudser, at depression i 2020 på verdensplan vil være den andenstørste faktor bag dårligt helbred og nedsat arbejdsevne. Det skønnes, at angstlidelser samt funktionelle lidelser, eller kropsligt stress og udbrændthed, er omtrent lige så hyppigt forekommende som depression.

Et af psykologi professor Brinkmanns syv gode vaner lyder: »Undertryk dine følelser«. Er det et godt råd? Tilsyneladende ikke, det er nemlig i stærk modstrid med solide resultater fra empirisk og eksperimentel forskning, som viser, at strategier til at undertrykke vanskelige følelser ikke er hensigtsmæssige. De fører tværtimod ofte til en forværring af det selvsamme følelsesmæssige problem, som personen forsøger at undertrykke.

En anden god vane er ifølge Brinkmann at dvæle ved fortiden. Betegnelsen rumination, der bliver brugt i det psykologiske fagsprog, henviser til tendensen til i tankerne at dvæle ved årsager (fortid) og konsekvenser (fremtid) af negative følelser. Det skal man imidlertid heller ikke anbefale, og da slet ikke som professor i psykologi, fordi omfattende psykologisk forskning overbevisende indikerer, at det både forudsiger og vedligeholder depression.

Beviselig succes

Brinkmann inkluderer mindfulness som en del af en omsiggribende »selvhjælpsindustri«. Men mindfulness i form af interventionsprogrammerne mindfulness-baserede stress reduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) kan betragtes som en af de mere markante succeser inden for videnskabelig baseret psykologisk behandling i de seneste år. Disse behandlingsformer er i dag et integreret behandlingstilbud til patienter ved mange hospitaler og klinikker verden over, herunder USA, Storbritannien og Danmark.

Titusindvis af patienter, heriblandt mange der ikke har fået udbytte af traditionel behandling, bliver hvert år hjulpet af tilbud om MBSR og MBKT. Patienterne deltager i undervisning gennem otte uger og træner mindfulness som hjemmearbejde svarende til 45-60 minutter hver dag. De tilegner sig praktiske teknikker og redskaber, der gør det muligt aktivt at bidrage til deres egen mentale sundhed.

Som fagpersoner og forskere, der har arbejdet professionelt med mindfulness i adskillige år, undrer Brinkmanns udtalelser os. Når han kritiserer mindfulness, er det aldrig med henvisning til den internationale empiriske forskningslitteratur inden for området.

Antallet af publicerede videnskabelige (peer-reviewed) artikler inden for mindfulness-området er i de seneste år steget eksponentielt. Den videnskabelige viden, som er akkumuleret inden for mindfulness-området de seneste 10 år, omfatter mere end 2.500 forskningsartikler.

Programmerne MBSR og MBKT er blevet undersøgt i randomiserede kontrollerede forsøg og veludførte metaanalyser, og resultaterne, der er blevet publiceret i velrenommerede internationale tidsskrifter for empirisk psykologisk forskning, peger på, at metoden effektivt kan reducere symptomer på stress, angst og depression hos syge såvel som raske personer. MBKT har hertil vist sig effektivt at kunne forebygge tilbagefald hos personer med tilbagevendende depression. Den britiske sundhedsstyrelse anbefaler direkte MBKT. Men alt dette nævner Svend Brinkman ikke.

Slap af med livet

Mindfulness handler om at opdage, at opmærksomheden kan forholde sig neutralt – uden evaluering, bekymring og spekulation – til de mange indtryk, der foregår hvert øjeblik – herunder kropslige fornemmelser, følelser og tanker. Det handler på ingen måde om navlepilleri eller selvanalyse. Mindfulness er heller ikke en form for passiv resignation. Det handler om at opdage, at det ind i mellem er muligt bevidst at slappe af i forhold til livet og dets skiftende vilkår – sådan som tilværelsen er – frem for konstant at skulle løse, fikse, bebrejde og forbedre sig selv. Hvis den enkelte bliver mere og mere selvoptaget, så er det ikke mindfulness, der trænes, men noget andet.

Meningen med træning i mindfulness er blandt andet at kunne slippe sit engagement i de ikkekonstruktive tanker, der til tider konstant kredser om ens egen person – ’mig’, ’min’ og ’mit’. Det er tanker, som fylder en hel del hos os mennesker.

Er der så grund til ensidig optimisme nu, hvor mindfulness er blevet så populært, og forskning indikerer, at det virker? Nej, bestemt ikke. Forskningsresultater distribueres hurtigt, og mindfulness er blevet populært, men mindfulness bliver for tiden leveret i alle mulige formater, der ligger langt fra de oprindelige evidensbaserede programmer.

Der er derfor nu stor risiko for, at metoden forfladiges og udvandes. Hvis det er sådanne forfladigede versioner af mindfulness, som Svend Brinkmann peger på, ville vi bedre kunne forstå hans kritik.

Jacob Piet er psykolog, ph.d., og Lone Fjorback er ph.d. og overlæge i psykiatri ved Aarhus Universitetshospital

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mogens Højgaard Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Lone Svinth
  • Britta Hansen
  • Mette Eskelund
  • June Beltoft
  • Kurt Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Martin Anker Wiedemann
  • Jørn Andersen
  • randi christiansen
  • Slettet Bruger
  • Torsten Jacobsen
  • Viggo Helth
Mogens Højgaard Larsen, Carsten Mortensen, Lone Svinth, Britta Hansen, Mette Eskelund, June Beltoft, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Martin Anker Wiedemann, Jørn Andersen, randi christiansen, Slettet Bruger, Torsten Jacobsen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter fonnesbech

Liselotte.

Budhisme udgør en stor vifte af alle mulige retninger.

Selv foretrækker jeg den mere zensyge af slagsen, den er ikke så dogmatisk, og beskæftiger sig ikke lange udredninger om hvordan virkeligheden ser ud.

Virkeligheden skal først og fremmest bare opleves, på den zenagtige måde naturligvis.

Held og lykke med din måde at koble af på.

Meditationsafhængighed, pludselig oplever du at du ikke kan undvære din daglige meditation uden at føle dig stresset, irritabel og utilpas ... Gad vide hvornår der begynder at komme artikler om denne afhængighedsform i lighed med rygning, alkohol, spil og træning.

Man behøver såmænd ikke at have deltaget i længerevarende 'meditationsforløb' for at se problemerne i en given praksis. Er man først gjort opmærksom på faren går man ikke ud foran lastbilen, selvom man ikke har personlig erfaring med at blive kørt ned.

Dette skal ikke opfattes derhen at vejrtræknings- eller koncentrationsøvelser er mere farlige end f.eks. kaffe, hash eller romanblade, blot at man bør være opmærksom på sindets umådelige talent for selvbedrag. Og dersom det er frihed og sandhed man søger; må man nødvendigvis forholdes sig begreber som frygt og begær og hvorledes de former tanken.

Lars Steffensen

@ Niels Engelsted
Er det ikke snyd hvis man er objektiv og fordomsfri mens man kritiserer brugen af mindfulness begrebet?

randi christiansen

Peter - du kan træne din opmærksomhed, ligesom du kan træne alt andet - også kaldet vaner. Spørgsmålet er, hvad du ønsker med dit liv. Vil du være slave af dette eller hint, eller vil du selv sidde ved styrepinden.

Du ved, træning, så du kan, når det gælder. Du øver dig også på eksamen, du indlærer dit stof, du lader dig undervise - kan eller vil du ikke forstå, hvad du bliver fortalt? 'Meditationsafhængighed' er det rene vås, og hvis nogen rammer den version, har de ikke fattet en bønne.

Gad vidst hvor mange af kritikerne, herunder Brinkmann, der har personlige erfaringer med metoden.

Der bliver i hvert fald brugt betænkeligt meget energi på det emnet. Jeg mener: der er for mig at se, mere end rigeligt i den daglige Information, der i langt højere grad har brug for energien, end de her forsøg på at opdrage voksne mennesker.

randi christiansen

Kurt - opdragelse af voksne mennesker? Så flere kan vågne og se, hvad der foregår, og dermed ikke være så nemme at manipulere.

@randi christiansen
Jeg er bange for at vi ikke kommer ud af stedet. Kan opmærksomhed trænes? Vi ved hvad træning er - en gentagelse af bestemte handlingsmønstre, hvis formål er at dygtiggøre sig inden for et givent felt. Og en sådan træning kræver opmærksomhed for at føre til perfektion, altså at man bringer al energi tilstede således at man overvågent iagttager hvad der foregår. Hvis man er oprigtig interesseret i det man træner, kommer opmærksomheden så at sige af sig selv. Men i modsat fald bliver det op ad bakke, man kigger ud af vinduet og tænker på hvad man skal gøre senere etc. og ens indsats bliver halvhjertet - uopmærksom.

Måske dette er hemmeligheden bag opmærksomhed? At vi er uopmærksomme fordi vi ikke er oprigtigt interesserede i det liv vi fører.

Det store problem for mig at se, er at vi bringer løsninger som fungere i den fysiske verden ind på et sted hvor de ikke høre hjemme. Sindet er levende, men vi behandler det som en død ting. En byggeplads, hvor nye brokker bestandigt tilføjes eller kasseres alt efter chefarkitektens luner.

Johnny Hedegaard

Der ligger helt klart en fare i at stort set hvem som helst, og når som helst anbefaler Mindfullnes. Arbejdsløse, kontanhjælpsmodtagere, stressramte, er du presset på jobbet: tag et kursus i Mindfullnes. Er du leder får du mere succes hvis du tager et kursus i mindfullnes. Zen for ledere, Zen for spædbørnsmødre, Zenøjeblikke i hverdagen. Zen for forfattere.

Det er ikke noget godt signal. Meditation/mindfullnes er ikke verdens frelse. Verdens "frelse" ligger i et holdningsskift. Indsigt (ikke teknisk vidensindsigt - der er noget andet og større i spil). Accept af livets vilkår. Viljen og evnen til at gøre noget andet end "plejer".
- Når det er sagt, ville debatten her på siden få et gevaldigt løft, hvis flere af "dem med en mening" også var parat til at give slip på "en gentagelse af bestemte handlingsmønstre".

Alt for mange kommentarer bærer præg af en mening båret af uvidenhed og fastlåste holdninger.

Lise Lotte Rahbek

"Alt for mange kommentarer bærer præg af en mening båret af uvidenhed og fastlåste holdninger."

Se, sådan en lille provokatorisk undermåler-bemærkning, som for det første ikke har tydelig adresse, men kan pege på alt og alle eller de få, og for det andet gør opmærksom på en vis udadreagerende adfærd med mangel på indre reflektion,
kunne jo nok være lidt interessant at se i et mindfullness-realtionsmønster.
Kan man mindfuldnesse sig til at vise overbærenhed og have lidt ondt af folk, som har brug for at lempe den indre svinehund ud mellem ribbenene, eller er man måske, hvis man er rigtig dygtig til mindfullness i stand til at overhøre den slags angreb fuldstændigt?
Eller vil man måske stikke vedkommende en folder til det nærmeste akut-hold i mindfullness i området, og håbe at vedkommende måtte besinde sig, når han får trænet?

De fleste havedyrkere vil nok gribe spaden per refleks. Men man kan vel lære at omlægge sine reaktioner. Hvis man træner. ;-)

Kurt Nielsen, Britt Kristensen, Lone Christensen, randi christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

..."Alt for mange kommentarer bærer præg af en mening båret af uvidenhed og fastlåste holdninger."

Det er budskabet ikke personen man er efter, derfor er det ikk' nødvendigt at adresserer til en eller flere.

Først nævnte budskab, passer spot on !
Anden del pisser sikkert nogen af, men dem om det.

randi christiansen

Lise Lotte - vellykket mindfulness træning burde resultere i optimeret evne til adekvat adfærd - halløjsa

peter fonnesbech

Hvis man er en producent af økologiske grønsager, begynder at lave nogle fuldstændige " usmagelige " annoncer om dem, så kan jeg godt forstå hvis en masse mennesker opponere imod disse annoncer.

Men det betyder ikke at der er noget i vejen med grønsagerne.

Det forholder sig lidt på samme måde med Mindfullness.
Her er en masse aktører som i den grad oversælger varen med allle mulige urimelige postulater, og det ofte til en urimelig høj pris.

Man kan eksempelvis ikke fjerne alle årsagerne til stress udelukkende med Mindfulness, fordi årsagen til stress et bare er et spørgsmål om hvorvidt man selv praktisere mindfullness eller ej, men ligger i den måde vores samfund og dermed hverdag fungere på.

Derfor skal årsagerne fjernes der og ingen andre steder.

peter fonnesbech

Rettelse:

"Man kan eksempelvis ikke fjerne alle årsagerne til stress udelukkende med Mindfulness, fordi årsagen til stress ikke bare er et spørgsmål om hvorvidt man selv praktisere mindfullness eller ej, men ligger i den måde vores samfund og dermed hverdag fungere på."

Anne Schøtt, Britt Kristensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

@randi Christiansen
Du ved; en samtale fordre at begge parter er interesserede i emnet/taler om samme ting, ellers giver den næppe den store mening.

Johnny Hedegaard

Lise Lotte Rahbek skriver bl.a.: "........undermåler-bemærkning..... adfærd med mangel på indre reflektion......". Det var da en grim hoste….må jeg anbefale et par mintpastiller.

Kommentar til et par (næsten) tilfældigt udvalgte påstande:
”……omverdenen har ikke indflydelse på individets tilstand – altså at individet, såfremt det har det dårligt, selv er skyld i i sin tilstand……enhver er sin egen lykkes smed….” – Det går netop ud på at erkende, at intet menneske er en isoleret ø, men en del af et enormt ”fællesskab”, hvor vi konstant er udsat for hinandens påvirkninger. Gode såvel som dårlige. Øvelsen går bl.a. ud på at håndtere det. På den måde KAN man begynde at tænke anderledes, så man ikke længere ser sig selv som et offer.
I den sammenhæng er det måske mere fordøjeligt at citere Kierkegaard, som, hvis jeg husker rigtigt, sagde noget i retning af, at det er ikke et spørgsmål om hvordan du har det, men hvordan du ta´r det.
En anden kommentar lyder:
”Jeg ved godt hvilken filosofi det stammer fra, og jeg ved også godt, at hele det tankegods der ligger bag den buddhistiske essens…..”
Og slutter med ordene:
”Enhver er salig i sin afslapning.
For mig handler det om at have en god legeplads og bruge den.
For andre handler det om mindfullness.
For endnu andre skal der en løbetur, en musikoplevelse, astrofysik eller noget andet til.”
- Jeg er ganske enig i, at hvis man sidder og tæller får eller dagdrømmer i 15 minutter mens man ”mediterer” så kan en løbetur eller andet være lige så godt eller bedre. Men når man kender til baggrunden og filosofien, som skrevet står, ved man også, at der er noget helt andet på færde under meditation, som ikke på noget punkt kan sammenlignes med en hvilket som helst tilfældig fritidsadspredelse eller afslapning.

"......Meditationsafhængighed..........................Man behøver såmænd ikke at have deltaget i længerevarende 'meditationsforløb' for at se problemerne i en given praksis. Er man først gjort opmærksom på faren går man ikke ud foran lastbilen, selvom man ikke har personlig erfaring med at blive kørt ned." - Enten er det en joke eller også har vi hér kimen til en lille angstneurose.

- Nej, jeg tror ikke at hverken mindfullness/meditation, havearbejde eller løbeture kan skabe arbejdspladser, billige boliger, bedre sundhedsvæsen og skoler osv.
Men meditationsvejen er en vej man vælger blandt mange andre; og det er en vej man ikke kan gå alene, hvorfor man er nødt til at have en guide (lærer). Teknikken, metoden kan fortælles på få minutter. Der er intet hemmelighedskræmmeri forbundet med udøvelsen, ejheller nogen form for "hokus-pokus" og det er så nemt og samtidig overhovedet ikke nemt. Indholdet er noget der skal selv-erfares, opleves.
Hvordan forklarer man en hovedjæger fra Amazon-junglen hvad rødgrød med fløde er, og hvordan det smager?

@Johnny Hedegaard
Meditationsafhængighed var såmænd sat humoristisk op ;)
Men fakta er at også såkaldte meditative øvelser kan skabe afhængighed, dersom de skaber en påvirkning vi vanskeligt kan undvære. Nu skal man imidlertid ikke i særlig grad være bange for at blive afhængig af meditation. Afhængige er vi såmænd alligevel -om ikke af det ene, så af det andet. Hvad sindets afhængighed indebærer og om afhængigheden kan bringes til ophør er et andet og meget dybere spørgsmål.

Randi

Du skriver: 'Kurt - opdragelse af voksne mennesker? Så flere kan vågne og se, hvad der foregår, og dermed ikke være så nemme at manipulere.'

Ja, jeg er helt med. Problemet er bare, at det ikke virker. Hvor mange herinde har du fået overbevist om 'mindfullnesses' fortræffeligheder?

Hvis man skal have en debat, skal der vel være en eller anden form for gensidig nysgerrighed tilstede blandt de debatterende - ellers er det min opfattelse, at det kun bliver til (endnu) en positioneringskamp. Men måske tager jeg fejl?

Jeg kunne jo spørge det samlede forum: Har nogen ændret mening om mindfullness på baggrund af nærværende debat?

Mit eget svar: Nej, jeg har ikke.

Har nogen hørt argumenter - for og imod - som de aldrig nogensinde i hele deres liv ikke har hørt før?

Mit eget svar: Nej, jeg har ikke.

Etc.

Randi lad os forsøge at finde en strategi, der virker.

Steffen Gliese

Jeg er heller ikke OK med mindfulness, selvom jeg tror, at jeg i realiteten praktiserer det uden vejledning.

randi christiansen

Og begriber ikke indvendingerne mod at benytte sig af dokumenteret positive effekter af at træne sit mentale beredskab - folk pisker rundt om søerne og til marathon og på løbebåndet osv (hvilket i øvrigt frigiver belønningsstoffer, som man så hellere må være klar til at udnytte positivt) - men at holde sig psykisk sund det er ikke en aktivitet, man bør indlade sig på? Så hellere fylde sig med psykofarmaka og andet gøgl?

Jens Thaarup Nyberg

@Peter Poulsen
" ... Hvis man er oprigtig interesseret i det man træner, kommer opmærksomheden så at sige af sig selv. ... "
Ja, på det man træner; imidlertid indebærer mindfullnes -hvis ikke jeg tager meget fejl - desinteresseret opmærksomhed: man er opmærksom, men ikke interesseret i at være opmærksom.
Måske man kunne sidestille mindfullnestilstanden med den, der opleves ved katharsis, sjælens renselse, som Aristoteles nævner i poetiken.

randi christiansen

Det hedder utilknyttet opmærksomhed - således at man bare for en kort stund tillader sig et frikvarter fra at løbe efter enhver tanke og stimulus, man måtte møde. Det giver ro, overblik, overskud og derfor optimeret evne til adekvat ageren.

Hans-Kristian Hindkjær

godt med lidt røre i andedammen, oprør i andedammen omkring mindfulness. Kort fortalt tar mindfulness udgangspunkt i fornuften (sindet, det sind) der er hævet over, uberørt af, hele vores ekstatisk affektfyldte motivationelle og emotionelle viljesliv (alle lidenskabelige ubevidste forhold). Mindfulness står derfor i et modsætningsforhold til, eller kontrast til, eksistentialismen (eksistentialistisk psykologi, filosofi og teologi (vores egen Kierkegaard ikke mindst)) og Jung'iansk psykologi (psykoanalysen er sværere at placere, da den ikke tror på at mennesket er fornufts styret, men dog ønsker og tror på det gennem terapi, indsigt, ville kunne opnå at også fornuften vinder en vis indflydelse). Så vidt jeg kan forstå fra de artikler jeg har læst (har ikke læst Brinkmann's bog endnu, den er dog bestilt og på vej) så hviler Brinkmann's kritik af mindfulness også på en fornuftsbaseret opfattelse af mennesket, nøjagtig som mindfulness med sine buddhistiske rødder gør det. Ikke så mærkeligt at en kvinde der arbejdede med coaching og mindfulness, hun efter sin læsning af Brinkmann's bog, begejstret udtalte at hun også tilhørte stoicismen (som Brinkmann bruger til at kritisere mindfulness og coaching bevægelsen ud fra).

vil man forestille sig to mennesker hvis ånd, gejst og personlighed ikke ville kunne trives med mindfulness mentaliteten, så er det Kierkegaard og Grundtvig (til trods for hvor forskellige de to er). For dem begge vil mindfulness stå som en lunken (ja ligefrem kold/kynisk) kærlighedsløs og lidenskabsløs fladlands psykologi. De ville finde at der hviler en tung dyne af dødhed, voksendødhed og fornuft, over mindfulness (flugt fra og afkald på kærlighed og vilje såvel som affekter og lidenskaber (stærke sindsbevægelser)). Og vi må med rette spørge mindfulness, hvor er begejstringen, det ekstatiske affektfulde, hvor er spontaniteten; den lidenskabelige ekstatiske affektfulde kreative drive og begejstring, entusiasme? Ja hvor er spiritualiteten??? Ingen har bedre end vores egen Harald Høffding beskrevet forskellen på Buddha (mindfulness) og Kristus (Christfulness). Kort sagt bliver Buddha præsenteret og repræsenteret af new age mindfulness og heroverfor finder vi eksistentialismen og Jung'iansk psykologi der repræsenterer og præsenterer Kristus eller den vestlige spiritualitet. Anno 2014 kan vi bestemt ikke sige at danskerne er et 'kristent' folk længere, nej danskeren af idag er meget mere buddhister eller buddhistisk orienteret, fornuftsorienteret, orienteret imod ånd som fornuft (hvorimod indenfor kristendommen at ånd forbindes med gejst, som ekstatisk begejstring og kreativitet, stor spontanitet og lidenskabelig kærlighedsvilje og engagement).

i stedet for at tømme mit sind, bruger jeg mindfulness til at engagere mig og fylde mit sind, lade mit sind fylde, med affekter og lidenskaber, motiver, ideer, og tanker. For mig er neurosen at man er uengageret iagttager, via en opmærksomhed der skulle kunne være neutral tilskuer til hvad der rør sig, åbenbarer sig fx på ekstatisk vis. Det er netop vigtig at vi lader os bevæge, motivere, som tager imod ideerne og tankerne. Således at vi efter mindfulness er fyldt med motiv understøttet virkelyst, som vi er fyldt med nye tanker som en iderigdom (intelligens) uden lige.

Sider