Klumme

En Nokia fra 99

At beholde pengene i lommen er en fuckfinger til Steen Bocian og hele det politiske establishment. Det er lige så rebelsk, som det var at have ring i næsen i 1960’erne. Men der er noget sært tilfredsstillende ved at slide noget op
3. oktober 2014

Regeringen sætter sin lid til danskernes shoppelyst, forstår jeg på deres finanslovforslag. I sidste uge lagde vi os i selen her på matriklen. Tirsdag gav to af vores mest stabile maskiner nemlig op i løbet af få timer.

Når sandheden skal frem, var det mig, der gav dem dødsstødet. Først telefonen. Efter endnu et frit fald virkede tasterne 7, 8 og 9 ikke, og så kan man ikke engang ringe efter en taxi. Tasterne? Ja, tasterne, for telefonen var en Nokia fra 1999. Den kunne tåle at blive kastet lidt omkring, og hvis jeg glemte den i cykelkurven eller på en bænk i Kongens Have, lå den der, når jeg kom tilbage.

Forbrug er som rygning. Dejligt, men det er også skønt at holde op. Nogle får en åbenbaring og skriver en guide til ny nordisk nøjsomhed, men jeg skal skåne jer for gode råd om, hvordan man lapper børnenes jeans. Jeg er hverken bæredygtighedsguru eller bondemandens fingernemme kone. Min nøjsomhed kræver kun et: Lad stå til.

Der er en særlig glæde forbundet med at bruge tingene op. Helt op. Det kræver stamina at modstå presset de første år, hvor folk medlidende skæver til éns gamle lortetelefon. Det ligger i luften, at det næppe kun er materielt, man er bagud. Adskillige provokeres af, hvad de tror er frelst puritanisme eller maskinstormerideologi. At beholde pengene i lommen er en fuckfinger til Danske Banks Steen Bocian og hele det politiske establishment og lige så rebelsk, som det var at have ring i næsen i 1960’erne.

Efter et par år i social isolation vanker belønningen. Man bliver spændende. I den kreative klasse er Nokia pendanten til vinyl, og mangen et fuldskæg har kigget på mig med respekt, når Nokia tune brød formiddagsstilheden på den lokale café.

Dagens første tab var trist, men til at leve med. En halv time senere satte jeg simkortet i en spritny telefon og havde straks den yngste i røret: »Må jeg tage med Valdemar hjem og spise?« Det måtte han gerne.

Valdemar bor på Amager, og da klokken nærmede sig sengetid, tilbød jeg at hente. Det var en smuk sensommeraften, og solen stod lavt over Kastrupvej. Ret lavt. Da jeg skulle parkere, blev jeg blændet og kørte frontalt ind i en jernpæl.

Jeg hentede drengen og ringede hjem for at få syndsforladelse: »Jeg kom til at lave en lille skade på kofangeren,« mumlede jeg ned i den nye telefon. »Kalder du den lille?« råbte den 8-årige, som har lært, at man ikke bør løbe fra sit ansvar.

Det ville måske have været en lille skade, hvis omstændighederne havde været anderledes. Men køleren var i forvejen kaput og krævede påfyldning af en flaske vand før hver køretur.

Da jeg ramte pælen fik fronten et mindre tryk. Mindre, men stort nok til, at motorhjelmen nu vanskeligt lod sig åbne.

Vi skruede fronten af i håb om at komme til køleren, men da vi ville skrue den på igen, var der intet, skruen kunne gribe fat i, for pladen var tæret. Vi måtte ty til gaffatape.

Nu var det ikke en hvilken som helst bil, vi kæmpede for. Det var vores elskede Golf, som min kæreste bragte med ind i forholdet for 15 år siden, hvorefter jeg tog kørekort. Jeg har lært at parallelparkere i den bil, og det siger ikke så lidt, for den er fra før servostyring. Begge vores børn er hjembragt fra Rigshospitalet i Golfen. Jeg kendte dens lyde så godt, at jeg fra sofaen i lejligheden kunne høre, når min kæreste parkerede i gaden.

Nu lænede vi os op af en mekanikerregning på et femcifret beløb. Jeg vil ikke sige, at vi ikke overvejede, for det gjorde vi. Motoren fejlede intet, og vi havde lige fået ny udstødning. Vi kunne måske nok have klemt fem år mere ud af vores trofaste makker. Men alting har en ende. Selv en Golf 2 fra 1991. Med soltag.

En bil er mere end en ting. Ikke i den rationelle verden, selvfølgelig, hvor der findes nøgterne beregninger over, hvornår man bør sælge og købe for at få mest muligt for pengene. Hvert femte år, skriver FDM. Ingen tilråder, at man lapper og lapper på sin gamle spand. Men der er noget sært tilfredsstillende ved at følge tingene hele vejen. At slide noget op. Vi hentede vores nye Volkswagen i går. Det føltes som at svigte sin trofaste soulmate til fordel for en 15 år yngre model. Til gengæld har den uvante forbrugsrus besat os i en grad, så vi leger med tanken om at udskifte vores B&O-fjernsyn med en fladskærm.

Signe Løntoft er ekstern lektor ved RUC og journalist

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • lars abildgaard
  • David Zennaro
  • Nic Pedersen
  • Flemming Scheel Andersen
  • curt jensen
  • Lone Svinth
  • Torben K L Jensen
  • Thomas Rasmussen
  • ds sds
  • Dennis Berg
  • Jakob Silberbrandt
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Martin Åberg
  • June Beltoft
  • Jens Peder Nielsen
  • Søren Jessen
Søren Roepstorff, lars abildgaard, David Zennaro, Nic Pedersen, Flemming Scheel Andersen, curt jensen, Lone Svinth, Torben K L Jensen, Thomas Rasmussen, ds sds, Dennis Berg, Jakob Silberbrandt, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Martin Åberg, June Beltoft, Jens Peder Nielsen og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Peder Nielsen

Alletiders ! Det er ligesådan vi har det her hos os. Og føler os "lidt forkerte". "Vi forbruger ikke nok", "Vi er nok lidt gl.dags" ect. - Bilen var bare en Skoda Felicia fra 2000, 300.000 kørte km. - Og sko og bukser som først bliver kasseret/udskiftet når de er helt slidt ned. - Og lykkelig med en 5 år gl. NOKIA 1800 mobil.

Jacob Jensen, Dennis Berg og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg kan give dig den opbagning at fortælle at jeg har en Nokia der ret nøje svarer til din. Den fungerer perfekt - er jeg sikker på, for jeg aner det egentlig ikke - den ligger på en hylde. Folk forærer dig sådan noget hvis du fremturer med slet ikke at eje en mobiltelefon. Jeg har en hel lille stak. Men okay, med to unger ville jeg jo nok have fået brug for tingesten.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er også med i klubben.
Klaptelefon m taster, billedrørstv, vinterfrakke ca 12 år gammel.

Yay.
*kaster-vintage-håndtegn* :)

lars abildgaard, Peter Taitto, Nic Pedersen, Jacob Jensen, Dennis Berg, Niels Mosbak, Jakob Silberbrandt, Lone Trunte og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg kan saa fra regnedrengenes kreds oplyse, at der ikke er nogen skadevirkninger paa den oevrige oekonomi af at man burger sin bil eller telefon til smertegraensen. Problemet kommer foerst naar vi alle sammen proever at "spare op" for at staa imod daarlige tider. Vel at maerke en reel opsparing i daasemakrel, korn, guld eller en hel masse gamle nokiaer.

Karsten Aaen, Anders Feder og Lone Trunte anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Lidt trickle down får vi fattigrøve da ud af forbrugsfesten > genbrugsforretningerne bugner med kreative udfordringer, og vi kan ligne en halv mille for en hund, hvis vi er dygtige ... yay

Torben K L Jensen, Dennis Berg, Steffen Gliese, Lone Trunte og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg fremturer også udi fossil-mobiltelefoni, med en Nokia fra år 2000. De dejligste knapper til at skrive sms'er på. "Hvorfor har din mor en legetelefon?" spørger den yngstes kammerater. Den blev købt dagen efter den ældstes fødsel, af en stolt og lykkelig far, mens mor og barn sov. Men nu KAN den ikke holde strøm mere på trods af mange forsøg med ny batterier.

Jeg fik en "ny" telefon for et par år siden, da jeg uden at vide det tabte en ældgammel Nokia ud af min lomme, og aldrig fandt den igen.
Den "nye" telefon er en lidt mindre ældgammel Nokia, som jeg fik af min mor, da hun opgraderede.

For to uger siden fik jeg så en IPhone 4, da disse nu åbenbart er blevet så umoderne, at folk aflægger dem. Den har jeg ikke taget i brug endnu, men gør det måske, hvis jeg får tid - eller ikke, måske først når Nokiaen bryder sammen, eller jeg irriteres for meget over manglende GPS. Måske, vi får se.

Henrik Brøndum:
Det passer ikke, at det ikke har en skadevirkning. Du går ud fra, at hvis forbrugeren ikke køber een ting, så vil forbruget gå ind i noget andet. Men hvis det ikke er tilfældet, og man virkelig skruer ned for forbruget - som det lød til at artiklens skribent gjorde - så er der virkelig et problem for økonomien.

Det største problem med de gamle telefoner er desværre, at lithium-batteriet bliver svagere med tiden. Normalt holder et sådant ikke mere end 7-8 år, uanset om du bruger telefonen eller ej - lithium degenererer bare over tid. Derfor vil der sandsynligvis komme en tvungen opgradering når de sidst producerede batterier til de gamle telefoner løber ud.

Brøndum:
Det er selvfølgelig kun en vækst- og konsumer-baseret økonomi, som har et problem med nøjsomhed. En ægte økonomi burde blive stærkere.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Jacob Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dennis Berg
Nu nævnte du batterierne..
Jeg talte forleden med en smartphonebruger, som tabte underkæben ned på brystet af misundelse, da jeg, efter at have hørt om smartphonens fortræffeligheder, indskød, at min gamle telefon kun skal lades op 1-2 gange om ugen.

lars abildgaard, David Zennaro og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Den sidste af to ældgamle Nokia'er var efterhånden så ustabil, at den for nylig opgav ævred helt og holdent.

Nu er jeg desværre den grundige type, så jeg undersøger alt mellem himmel og jord, når jeg skal have ny teknik, men TÆNK havde nyligt testet markedet, så jeg slap lidt lettere om ved det denne gang. Skal man endelig have nyt, hvorfor så ikke den Smartphone, der får bedst karakter?

En uge har vi nu tilbragt sammen. Den kan langt mere, end jeg kunne ønske. Der er min. fem instruktionsfilm, hver à ca. en halv time, på YouTube og 192 siders tekstmanual, man kan tygge sig igennem. Jeg forsøger mig frem uden at læse brugsanvisninger. Fjerner forskellige lyde og vibrationer og tager telefonen, hvis den ringer. Det har den gjort to gange. Den første gang kunne jeg ikke finde ud af at svare! Selv sms har været en udfordring. Nå, jeg er nu ikke utilfreds med den. Hvilket mærke? Samsung Galaxy Note 3, hvor der opereres med begrebet aircommand!

Kan I slå det?

Rasmus Kongshøj

De fleste, der lever som Signe Løntoft, gør det af nød. Det er da pudsigt at en velbetalt lektor vælger at leve som de fattige er tvunget til.

Hvad gør hun med de penge, hun sparer?

Dennis Berg,
Du mener vel Nickel-Cadmium batterier, og det er dem der hurtigt bliver svagere med tiden. Og så er de også en del giftigere end LiOn batterierne. Lithium batterier fandtes endnu ikke i telefoner A.D. 2000

Men ALLE batterier bliver svagere med tiden.

Men der er spændende ting på vej, med nye måder at generere strøm på, til de små apparater. Vores bevægelsesenergi mens vi går fx. "intelligent" tøj, og så er kroppen selv faktisk et ret stort batteri som man kan tappe, op til 11Wh har jeg læst.

Der sker rigtig mange virkelig spændende ting, derude i grænseområdet for hvad der kan lade sig gøre og hvad der er ren fantasi. Det er syndt at så mange aldrig får en chance for at være med.

Fremtidens samfund vil være meget splittede, med en lille, rig, succesfuld "elite" som kan være med i alle de sjove ting som Google briller, selvkørende biler, apps for alt mellem himmel og jord, 3d telefonsex med direkte emotionel stimulans, og resten, alle os tabere som er for dum, for fattig eller bare for gamle til at være med.

Vi kan så få tiden til at gå med at dyrke salat i plasticposer og lave strøm med dynamocykler.

Det kan vel også være sjovt.

Martin Nygaard, Dennis Berg og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Rasmus Konghøj,

der findes også mennesker som betaler dyre penge for at holde ferie i et KZ temapark bl.a. i England, hvor de kan vælge at være indsatte eller vogtere. Maden siges at være bedst for vogterne, til gengæld er det nemmere at slanke sig som indsat.

Det jeg synes er mest tankevækkende ved klumme og kommentarer, er at det åbenbart nu alment opfattes som usædvanlig nøjsomt at have en mobiltelefon fra 1999. For 20 år siden, i starten af 1990'erne, opfattedes dét overhovedet at have en mobiltelefon som en vildt avanceret luksus - og de apparater man kunne få dengang, var noget mere primitive end hvad der blev produceret nogle år senere i 1999. Det normale dengang var helt at undvære en mobiltelefon i det hele taget. Men det virker ikke som et relevant referencepunkt i dag, i hvert fald ikke i tråden her, selvom det jo stadig er muligt at leve et fint liv uden at have nogen mobiltelefon.
Det er derfor nærliggende at se på forfatteren som et ægte barn af forbrugersamfundet og -tanken. At sætte nøjsomhed lig med forbrugsmønsteret for godt et årti siden, der i sig selv var på et langt, langt højere niveau end nogensinde før i menneskehedens historie, og på et langt højere niveau end i de fleste andre af klodens lande, bekræfter hvor hurtigt vores forventninger ændrer sig, og hvor let vi tager frugterne af den økonomiske og teknologiske udvikling - ikke mindst i form af nye og stadig mere avancerede produkter - til os som en gavnlig sag, der snart føles helt naturlig.

lars abildgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Godt forsøgt, Poul Schou; men når man beholder sin dyrt indkøbte nye teknologi i 15 år, er det alligevel at gå stik imod tendenserne, der jo - også i 1999 - tilsagde køb og smid væk mentalitet. Lidt dristigt var det også, da vi jo alle sammen ventede på, hvad clock ville gøre ved processorerne, når vi skiftede årtusind.
Men vi er faktisk ude i noget, der minder om at købe køleskab i 60erne og se det brænde ud i midtfirserne.

David Zennaro, Dennis Berg, Nic Pedersen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Poul Skou
Jeg vil stemme i med Peter Hansen: Godt forsøgt.

Hvor mange er det nu som har fastnettelefon i dag og hvor konkurrencedygtige er fastnetabonnementerne ift. mobil-regningen?

Niki Dan Berthelsen

Jeg har for et par måneder siden investeret i en ny nokia - 200kr uden abonnement og inklusiv forsendelse, den er akkurat som de var dengang de hed 3210 ... men lidt lettere og så er der et lithium-batteri i, som iflg. pakken skulle holde 35dage uden opladning, det har jeg nu ikke kunne få den til, men lidt over en uges tid ved almindeligt forbrug er da også ret imponerende i forhold til den smartphone jeg havde før som skulle lægges i laderen, når jeg selv skulle ... i laderen.

Så man kan finde de gamle modeller i nye klæder, til en skilling og jeg savner det efterhånden ikke rigtigt, udover man ikke lige kan mms'e spøjse ting til kammeraterne, men det er egentlig også sjældent at det er andet end pjat.

Martin Nygaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Dennis Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter Hansen og Lise Lotte Rahbek,

jeg tror hverken I skriver noget jeg er synderligt uenig i, eller noget der modsiger min kommentar ...

Steffen Gliese

Det, der har passet mit temperament bedst, var pc'en, som gradvist kan ombygges i takt med de teknologiske fremskridt. Af samme grund afskyer jeg Mac.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er nu meget om det Poul Skou siger. Teknologidimserne bruges som små statussymboler i en jagt på stadig mere, en blanding af forblændet optagethed af vidunderne, og modesignalering over omverdenen. Ræset understøttes ivrigt af medierne, der sætter alt ind på promoverende omtale af den nye iPhone 6 til mindst 6000,- kr. + taletid.

Schou:
Jeg må istemme. Du kan ikke bare tage et referencepunkt fra fortiden og gøre det til baselinjen på den måde. Teknologien udvikler sig eksponentielt, og i den nye udvikling vi ser, er 15 år en lille evighed.

Mobiltelefonen er idag ikke en modedims, som folk jager for status. Det er i den grad blevet nervecenteret i en verden, som er blevet elektronisk, og hvor en stor del af både arbejdslivet og det sociale liv er flyttet over til.
Man kan ikke sige, at bare fordi man nogle år før 1999 klarede sig fint uden mobil, så kan man også gøre det samme idag. Verden ændrer sig, og hvis man ikke vil isolere sig helt, så må man følge med. Det er så spørgsmålet, hvor lidt eller hvor meget man kan klare sig med, og jeg vil nok sige, at en mobiltelefon er absolut minimum idag, og snart bliver en smartphone også minimum. Og det er da fint. I forhold til så mange andre forbrugsvarer, er denne ikke overflødig. Jeg synes det er fantastisk, at jeg kan have noget der ligner en PC's ydeevne i min lomme (selvom jeg endnu ikke er flyttet over - jeg er systemudvikler og bruger megen tid foran en PC og har derfor ikke behovet endnu). Der er ingen tvivl om, at dette er fremtiden - menneskets langsomme symbiose med teknologien, først med smartphonen og snart med wearables, indtil vi med briller og håndgestus kan interagere uden nogen form for fysiske input devices.

Men det er ikke det samme som at man opgraderer fra IPhone 4 til en næsten identisk IPhone 5, bare fordi man så tror man er smartere. Det er dér man for alvor bliver forbruger for forbrugets skyld.

Berg,
jeg synes også at dine to kommentarer på udmærket vis illustrerer hvad jeg skrev ovenfor: De
bekræfter jo netop hvor hurtigt vores forventninger ændrer sig, og hvor let vi tager frugterne af den økonomiske og teknologiske udvikling - ikke mindst i form af nye og stadig mere avancerede produkter - til os som en gavnlig sag, der snart føles helt naturlig.

Det gælder selv i kredse som måske opfatter sig som anti-forbrugerræs-indstillede.

Gert Selmer Jensen

Jeg oplevede forleden at en lille karseklippet dreng stod, med næsen i sky, og lavede sjonglørnumre
med "sin" iPhone 6, til en formue, på et flisebelagt område. Moderen, der så ud til at måtte leve med et meget lavt tøjbudget, så frygtsomt til. Jeg var lige ved, spontant, at inddrage telefonen, og gi
knægten en skideballe. Jeg styrede mig selvfølgelig.
Jeg synes scenariet i sig selv, var meget sørgeligt, ligesom jeg mener smartphone-industrien har
taget forældrene som gidsler i deres hæmningsløse markedsføring, ikke mindst rettet mod børn.!!

Steffen Gliese, Michael Kongstad Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg har længe overvejet, at skippe smartfonen til fordel for min gamle 3310 i skuffen. Og noget sig mig, at denne artikel er med til, at puffe mig i den retning. Simkortet over i den gamle og så et dataabonnement til smartfonen, så den kan bruges som en lille bærbar, der kan ligge i tasken.

Martin Nygaard

Offline is the new online!

Dejlig artikel. Genkender let ønsket om et mere simpelt liv uden store materialistiske armbevægelser og større uafhængighed fra teknologien - så behøver vi heller ikke arbejde så meget, som vores nuværende forbrugsmønster diktere samtidig med at vi skåner planeten ;)

Søren Roepstorff

Det er glædeligt, at Signe købte en brugt bil til afløsning af Golfen, men hvorfor mon hun ikke købte en brugt telefon?