Læserbrev

Pikettys advarsler gælder også Danmark

8. oktober 2014

Penge er lig med politisk magt. Ikke kun i Washington D.C. og Bruxelles, men også i Danmark. Den franske økonom Thomas Pikettys teorier er derfor ikke bare historier fra fjerne egne, men praktiske advarsler.

En succesfuld virksomhed og to ejere, der var klar på at bruge en lille del af overskuddet politisk. Det var alt, hvad der skulle til for at kickstarte det økonomiske grundlag for partiet Liberal Alliance. Selvom Danmark hverken er USA eller Storbritannien, har flere af Pikettys indsigter gyldighed her i landet.

Den økonomiske ulighed i Danmark er steget over de seneste år. Og særligt de danske formuer er så skævt fordelt, at det overrasker de fleste. Der er flere fattige danskere og middelklassen er svundet ind. Og ifølge nogle opgørelser fra blandt andet Eurostat er der nu mere end 10 andre europæiske lande, hvor der er større lighed end i Danmark. Formuefordelingen mere ulige end de fleste forestiller sig. Målt på baggrund af værdier i ejendomme, aktier, obligationer med mere, men uden at medtage pensionsformuer, sidder den rigeste ene procent af den danske befolkning på 32 procent af den samlede nettoformue, mens de rigeste 10 procent ejer 88 procent af disse nettoformuer. De danske arbejdsmarkedspensioner, som ikke indgår i Danmark Statistiks opgørelser, retter en smule op på dette billede, men ændrer ikke ved, at formuerne også i Danmark er ekstremt ulige fordelt.

Politiske konsekvenser

Den stigende og vedvarende ulighed i Danmark har konsekvenser. Pengekoncentrationen bliver til magtkoncentration og betyder, at økonomiske interesser i stigende grad afspejles i politiske målsætninger. Forskellene i indkomst og boligmuligheder medfører, at de sociale forskelle mellem rigmands- og fattigghettoer øges. Det leder til sociale problemer de steder, hvor arbejdsløse, syge og kriminelle er koncentreret.

De grundlæggende uligheder betyder således, at målsætningerne om, at alle danskere skal have lige muligheder, bliver stadig mere urealistiske. Vi begår derfor en stor fejl, hvis vi bilder os selv ind, at Pikettys advarsler ikke har noget med Danmark at gøre. For penge er lig politisk magt. Også i Danmark. Og spørgsmålet er, om vi tror, pengene har hele samfundets interesser for øje – eller bare deres egne.

Kristian Weise, direktør for Tænketanken Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Larsen
Jens Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thorbjørn Thiesen

Hvorfor advares først nu, vi har set dette problem stikke sin snude frem i flere år. Før Piketty. Undertegnede har i al ydmyghed gjort opmærksom på skævheden siden jeg læste Wilkinson&Pickitt
'' Lighed ''. De sidste par dage har der også været alarmerende artikler fra Joseph Stiglietz og Steve Keen der begge gør opmærksom på hvor skadelig nedskærings politikken er for Europa. Så politikere og økonomers påstande om at vi er ved være ude af krisen er noget sludder. Den store tyske motor er gået i stå. Kickstarten af denne kræver mere end Angela Märkels dameben.

Steffen Gliese

Ethvert demokrati er som det første nødt til at være villigt til at tage de riges penge fra dem og fordele dem til dem, der reelt står bag indtjeningen. Det er ikke en naturlov, at et samfund tillader private mennesker enorme formueophobninger, og det er ikke til samfundets fordel, fordi disse massive formuer ikke har anden reel betydning end netop magtkoncentration.
Hvis man vil have et demokrati, må man derfor adskille pengenes betydning fra politikken, bl.a. ved altid at være villig til at tage pengene, hvor de er, til at løse opgaverne dér, hvor de mangler.