Analyse

Sådan tager humaniora magten

Langt de fleste topposter i både det private og i det offentlige er besat af andre faggrupper end humaniorauddannede. I øjeblikket er det cand.scient.pol.'ernes verdenssyn, som dominerer, mens humaniorafagene, er placeret langt nede i hakkeordenen. Hvordan får humanisterne vendt udviklingen?
13. oktober 2014

Administrerende direktører i private koncerner, departementschefer, styrelsesdirektører. Topposterne i det private erhvervsliv og i embedsværket er sjældent besat af humanister. Oftere er det jurister, økonomer og cand.scient.pol.er, der sidder tungt på posterne og har gjort det i årtier.

Og det er heller ikke længere siden end i sidste måned, at den cand.scient.pol.-uddannede uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) meldte ud, at der skal skæres i studiepladserne på de videregående uddannelser. Knap 4.000 pladser skal væk fra især det humanistiske område. De unge skal ikke uddanne sig til arbejdsløshed og skal derfor søge andre uddannelsesretninger, der er bedre tilpasset arbejdsmarkedet, lyder devisen. Cand.scient.pol.'erne stormer frem, mens humanisterne må se lidt måbende og passivt til.

Men hvorfor skulle højtuddannede fra landets universiteter, med en kandidatgrad inden for humaniora være ringere stillet til at besidde en toppost i enten det private eller det offentlige end økonomer og statskundskabere? Det er de bestemt heller ikke, mener marketing- og kommunikationsdirektør og medlem af den otte-mandstore koncernledelse i Vestas Wind Systems, Morten Albæk, der er uddannet cand.mag. i historie og filosofi.

For mig er det åbenlyst, at der ikke er noget som helst intellektuelt eller fagligt til hindre for, at en cand.mag i historie og filosofi ikke kan have samme succes i en høj stilling i den private sektor som en person, der er uddannet cand.jur, cand.scient.pol eller noget tredje. Absolut intet.

»For mig er det åbenlyst, at der ikke er noget som helst intellektuelt eller fagligt til hindre for, at en cand.mag i historie og filosofi ikke kan have samme succes i en høj stilling i den private sektor som en person, der er uddannet cand.jur, cand.scient.pol eller noget tredje. Absolut intet. Men der er ingen tradition for at humanister indtager topposter i det private, hvilket er noget helt andet end, om der er evner og færdigheder til det,« siger han til Information.

Så hvordan får humaniorafaget vendt udviklingen? Og kan de lære noget af de andre faggrupper, som står stærkt? Cand.scient.pol.'erne har ikke altid domineret på samme måde, som de gør nu. Måske kan humaniorafaget lære noget af deres historie. Professor emeritus fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Tim Knudsen kender den.

Dansk tradition

Allerede tilbage under enevælden havde én særlig faggruppe nærmest monopol på statslige embeder. De danske jurister sad tungt på samfundets topposter.

»Det var ikke fuldkomment, men de sad på størstedelen af posterne,« forklarer, Tim Knudsen, der er aktuel med bogen Ansvaret der forsvandt, som blandt andet omhandler embedsværkets organisation.

Senere hen i det 20. århundrede begynder økonomerne i højere grad at konkurrere med juristerne om samfunds topposter. Særligt efter 2. Verdenskrig med de socialdemokratiske regeringer med cand.polit.-uddannede statsministre Viggo Kampmann og Jens Otto Kragh i spidsen, får andre økonomiuddannede afgørende departementschef-stillinger. De kommer til at agerer brohoved for, at også kandidater med økonomibaggrund bliver ansat i forvaltningen, forklarer professoren.

»I lang tid holdes økonomerne væk fra de ledende stillinger af juristerne, men bliver til sidst accepteret på lige fod,« siger Tim Knudsen.

Herefter går der tilsvarende mange årtier, før Cand. Scient. Pol.'erne kommer til. Ifølge Tim Knudsen sker det omkring 1990, hvor der sker en udvikling, som politologerne udnytter til at sidde så tungt på posterne, som de gør i dag. Det første, der sker er, at økonomiuddannede begynder at søge mod det private, som kan tilbyde højere lønninger end det offentlige. Det efterlader tomme poster i administrationen, som cand.scient.pol.'erne sætter sig på. For det andet begynder en stigende politisering af embedsværket.

»Statskundskaberne kunne lidt af hvert og så måske ikke rigtigt noget alligevel. Men qua deres uddannelse har de gode forudsætninger for at manøvrere i et miljø, der drejer sig om magt, og de kan tænke politisk taktik og strategi,« siger han og understreger, at Djøf-fagenes historisk stærke placering i systemet er vigtig til at forstå deres nuværende position.

Sociolog Troels Magelund Krarup kortlagde i 2012 det danske topembedsværk og peger på, at den gradvise politisering af embedsværket, som politologerne har udnyttet til at få poster, er båret frem af flere forskellige elementer.

For det første har embedsmænd med statskundskabsbaggrund spillet på deres styrke i det politiske spil, for det andet har en hårdere og mere kontant mediedækning af det politiske spil gjort, at politikere har haft behov for at trække mere på embedsværket

»For det første har embedsmænd med statskundskabsbaggrund spillet på deres styrke i det politiske spil, for det andet har en hårdere og mere kontant mediedækning af det politiske spil gjort, at politikere har haft behov for at trække mere på embedsværket,« siger han.

Ser du en tilsvarende udvikling, som humaniorauddannede kan udnytte?

»Med øget globalisering og samhandel, kan der måske være åbninger inden for typisk specialiserede institutioner og styrelser evt. indenfor handel og kultur, hvor humaniora-kompetencer kan brænde igennem,« siger han, men sætter spørgsmålstegn ved, om faggruppen som helhed overhovedet ønsker at gå den vej.

Uddannelseskonservatisme og manglende salgsevner

Netop det spørgsmål mener marketing- og kommunikationsdirektør i Vestas Wind Systems, Morten Albæk, også bidrager til de relativt få topstillinger til humaniorauddannede i den private sektor.

»Er det lige så ”fint”, lige så meningsfyldt at arbejde for en top- og bundlinje med fokus på cashflow og indtjeningsprocenter, som det er at formidle nationens historie på nationalmuseet, befrugte blomsten af Danmarks ungdom som gymnasielærer eller være adjunkt, lektor eller professor på en af landets højere læreranstalter? « spørger han.

Måske ikke. Men han er ikke i tvivl om, at faggruppen har en masse at tilbyde virksomhederne, hvis de vil. Især de veludviklede analytiske egenskaber og forståelse af relationer mellem mennesker, vægter højt. For det er vigtigt i forretningsøjemed at kunne skabe tillid og overbevise andre om, at det, man siger, er værd at høre på.

»Humaniorauddannede angriber enhver problemstilling på flere niveauer. Om det er Doctorows Marchen, eller hvordan man entrere et nyt vækstmarked, så anskuer de det ikke bare fra et økonomisk eller regulativt perspektiv. De inddrager også identitet, normer, værdier og dermed et kulturelt og historisk perspektiv i deres analyser,« siger han og fortsætter:

»Humaniora i sin kerne er studiet af mennesker. Mennesket som et kulturvæsen som både skaber kultur og historie og som er et produkt af selvsamme. Det gør alt andet lige, at humanister konstant har syn for, at i sidste ende, så skabes alle samfund, fællesskaber og dermed også forretning med og igennem andre mennesker. Hvilket også er årsagen til, at man siger, at ”People buy from people”. Det er et lille humanistisk manifest i kernen af den kommercielle virkelighed.«

Han mener, at hans egen humaniorabaggrund har hjulpet ham til hurtigere at forstå de sociale, psykologiske, og deraf afledte kulturelle kontekster, som enhver virksomhed, organisation, team eller projekt, består af og skal lykkes igennem. Og at det er »noget sludder,« når det bliver fremført, at det kun er bestemte faggrupper, der er i stand til at drive bestemte led af en værdikæde i en virksomhed.

»Vi har i Danmark en alt for konservativ tilgang til, hvordan vi anskuer visse kandidater, der kommer ud fra de højere læreanstalter. Særligt humanistiske kandidater. Det er nu engang kun astrofysik der er astrofysik, og det at drive virksomhed er ikke astrofysik. Så der er ikke ret meget i en virksomhed som et flittigt, middelmådigt godt begavet og ordentligt menneske ikke kan lære at forstå,« siger han og henviser til England, hvor der er en lang og stolt tradition for, at folk med bachelor- og magistregrader inden for humaniora også ender op med stillinger i eksempelvis den finansielle sektor City of London, fordi man der ser den humanistiske uddannelse som et bevis for, at man kan tillære sig snart sagt det meste.

Det, humaniorauddannede skal være opmærksomme på, er, at blive bedre til at præsentere sine færdigheder i en kommerciel kontekst, siger han. Humanioraalfabetet skal integreres med det kommercielle - så at sige.

»Og så skal man selvfølgelig have lysten. Hvis ikke det giver mening for en, så vil man heller ikke se de muligheder, der ligger for humanister i den private sektor og heller ikke være i stand til at præsentere og formidle sig selv og sin faglighed, så den fremstår relevant for de ledere, der skal ansætte en, og hvis fineste opgave er at tjene penge til sine ejere,« siger han.

Vis værdien

En faggruppe, der formår at fremstå med klare værdiskabende egenskaber er djøf'erne. De må kende nogle tips og tricks, andre faggrupper kan lære af. Direktør Henriette Rald med ansvar for Djøfs kommunikation og markedsføring, har været med til at iværksætte fremstød, der netop skal sikre, at medlemmerne fremstår relevante for virksomhedsledere.

Det, de har satset på i de sidste tre-fire år, er at vise analyser og beregninger på, eksempelvis hvor meget værdi en højtuddannet kan bidrage med til en virksomhed.

»På den måde viser vi virksomhedslederne, at det kan betale sig at hyre højtuddannede,« siger Henriette Rald.

I processen arbejder de struktureret med, at bryde faggrupperne op og se på, hvem der eksempelvis bidrager mest. Og så prøver de at sætte dagsordenen i offentligheden. Både den specifikke Djøf-dagsorden, men også en bredere samfundsmæssig-dagsorden.

»Det virker stærkt, når vi kan understøtte vores pointer gennem analyser og fakta,« siger hun.

Fagforeningen udkommer med både analysebrevet DeFacto og hjemmesiden faamereoverskud.dk og prøver den vej igennem at konkretisere medlemmernes kundskaber og omsætte det til konkrete arbejdsopgaver i både små og store virksomheder.

Det vi jo gør lige nu med dimittend-arbejdsløsheden er jo, at vi er massivt ude og forsøger at påvirke de små og mellemstore virksomheder til at ansætte og gøre dem opmærksomme på værdien af at hyre en nyuddannet djøf'er

»Det vi jo gør lige nu med dimittend-arbejdsløsheden er jo, at vi er massivt ude og forsøger at påvirke de små og mellemstore virksomheder til at ansætte og gøre dem opmærksomme på værdien af at hyre en nyuddannet djøf'er,« siger hun.

Og det er netop processen, hvor kandidaterne viser, at de kan omsættes deres kundskaber til værdi for virksomheden, der er det essentielle, mener Morten Albæk. 

»Jeg har ansat adskillige humaniorauddannede. Ikke bare fordi jeg selv har læst humaniora, men fordi de var i stand til at præsentere sig selv på en måde, så det var tydeligt, hvordan de kunne sætte deres humanistiske værktøjskasse i spil i en kommerciel kontekst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thorbjørn Thiesen
Thorbjørn Thiesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Oersted

Humanisterne piver: Vi får ingen jobs, vi får ingen indflydelse. Det skulle vel ikke hænge sammen med at der uddannes for mange humanister og deres uddannelse er for dårlig ift. det private erhvervsliv og ledelse i øvrigt? Der er sikker en grund til, at cand.jur og cand.polit og cand.scient.pol uddannede er i høj kurs.

Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig er det kun jurister, politter og djøffere som passer ind i jobs defineret af .. jurister, politter og djøffere.
Sværere er det ikke.
Selv en samfundsfagsfaglig kandidat kan finde ud af det.

At erhvervslivet derimod mener at humanister er til at lukke op og sk.. ehmn.. ikke er meget værd, det kan nok heller ikke undre.
Fordomme, intolerance og selvovervurdering findes i alle grupper, både hos økonomer, jurister humaniorastdenter, hk'ere og slagteriarbejdere. Og når krisen kradser og mennesker hellere ligger og dør på gaden end trækkes ind i varmen, så.. nåhja, så er det vel hvad man kan forvente

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Thorbjørn Thiesen, Nille Torsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Når djøffere er "høj kurs" skyldes det alene at de foretrækker at ansætte hinanden. Der er ingen anledning til at antage, at de af denne grund skulle være bedre uddannede eller mere egnede end humanisterne. Derimod er det nok muligt at der er blevet uddannet for mange humanister, i forhold til det omfang hvor de i praksis er blevet afsat på arbejdsmarkedet. Men dette gælder jo i stigende grad også for djøfferne, som heller ikke kan påregne alle at blive ansat inden for de traditionelle områder. Selvom de selvfølgelig vil kæmpe med næb og klør for at beholde deres privilegerede positioner.

Mads Kjærgård

"Humanisterne piver"

Hvorfor "piver" folk fordi de prøver at sætte en saglig diskussion i gang? Måske det økonomer kan, de kan altid nedgøre andre! Der mangler humanisterne vist et og andet! Bortset set fra det, så lader det jo til, at det er et specifikt dansk problem, velsagtens fordi danske arbejdsgivere er for provinsielle til at forstå hvad man kan bruge folks kompetencer til!

Morten Vesterbro-Hansen

Hvorfor ansætter en økonomiafdeling i en privat virksomhed en cand merc aud istedet for en cand mag i historie?

Nok af samme grund et gymnasium, der skal bruge en historielærer, vælger en cand mag i historie istedet for en cand merc aud.

Morten Lind, Einar Carstensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Og journalister, hvad er det så lige de kan? I gamle dage (hvornår det så end var, men jeg husker dem da) kunne man vist regne med at de i hvert fald kunne skrive korrekt dansk - eller i hvert fald at korrekturlæseren kunne, dengang han/hun fandtes. Artiklen her indeholder 3-4 ret elementære sprogfejl, hvad jeg kvier mig ved at nævne for det er vel for småligt ? og så alligevel....

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Den udvikling kan vendes hvis der kommer et "europæisk forår". Og det må komme fra de brede masser i befolkningen.

Økonomiprofessor Guy Standing beskriver det i en interessant artikel om prækariatet.
Han skriver at uddannelse skal reddes fra kommerciel udnyttelse. "Vi kan kun have visionen om et godt samfund, hvis uddannelse bliver en frigørende og kulturel rejse"

Læs artiklen her:
http://magisterbladet.dk/magisterbladet/2014/072014/072014_p10

Thorbjørn Thiesen, Kurt Nielsen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Vi skal have filosofi tilbage på universitetet som et væsentligt fag.

Filosofikum blev udvandet, hvorefter det forsvandt.

Scientister og økonomer skal være i stand til a drøfte etiske emner på højt niveau.

Vi ser alt for mange cand.scietn.pol. folk, der ikke har indsigt i almen historisk og kulturel forståelse.

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, randi christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Problemet opstår, når disse naturvidenskabelige folk bliver politikere, så bliver samfundet skævvredet.

Vi ser det dagligt, at "toppolitikere" ikke har viden og forståelse, når det drejer sig om almen dannelse, kultur og humanitet.

Jesper

Du skriver: 'Der er sikker en grund til, at cand.jur og cand.polit og cand.scient.pol uddannede er i høj kurs.

Jeg tror du har ret: Det er der sikkert en grund til. Har du et bud på hvilken? Personlig er jeg helt blank, for det er åbenlyst ikke deres ledelseskvalitet.

Morten

Du skriver:' Hvorfor ansætter en økonomiafdeling i en privat virksomhed en cand merc aud istedet for en cand mag i historie?

Nok af samme grund et gymnasium, der skal bruge en historielærer, vælger en cand mag i historie istedet for en cand merc aud.

Jeg ved det sandt for dyden ikke, men mit gæt ville være, at de har brug for den konkrete faglighed i opgaveløsningen, som de to sikkert meget forskellige uddannelser bibringer kandidaterne. Og?

Jeg mener: det har da ikke meget med nærværende diskussion om topposterne i administrationen at gøre? Eller - retled mig venligst.

Jeg mener, det har da ikke noget at gøre lederstillinger

Mikael Nørregaard Nielsen

Jens Jørn Pedersen
"Problemet opstår, når disse naturvidenskabelige folk bliver politikere, så bliver samfundet skævvredet.
Vi ser det dagligt, at "toppolitikere" ikke har viden og forståelse, når det drejer sig om almen dannelse, kultur og humanitet."

Jeg troede de var samfundsvidenskabeligt uddannet

Morten Vesterbro-Hansen

Kurt Nielsen,
Det har faktisk en del med sagen at gøre. Man ansætter meget sjældent nyuddannede som direktører i store virksomheder. Man arbejder sig som regel op nedefra. Startstillinger har typisk et stort krav til faglighed, og her vil kandidater, der ikke har de nødvendige forudsætninger, ofte kommet til kort.

Alan Strandbygaard

I en verden hvor det menneskelige ikke er i højsædet, vil der heller ikke være efterspørgsel på samme.

Torben Nielsen, Thorbjørn Thiesen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er i høj grad brug for humaniora-uddannede i erhvervslivet. Først og fremmest for at forbedre brugerfladen, dvs. kommunikationen med brugerne. De humaniora-uddannedes topkompetence er at kunne kommunikere et teknisk budskab på et dansk der er forståeligt for målgruppen. Prøv f.eks. at se på den øverste bjælke på din computerskærm: "filer", "rediger" etc. og så klik og se, hvad disse overskrifter indeholder. Giver det mening? Hvis du ønsker at slukke din computer så klik på "start". Indlysende, ikke?

Det er klart at der inden for djøf-området er nogle specialiserede funktioner, som kræver en bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Skal man ansætte en dommerfuldmægtig, må det nødvendigvis være en jurist. Og en baggrund som cand.merc.aud. er en indlysende fordel til revisionsarbejde. Men det har ikke meget med det brede billede at gøre. Inden for det offentlige bruger man f.eks. i høj grad akademiske generalister, der skal kunne lidt af hvert. Inden for disse områder er det især kandidaterne i statskundskab, som har haft succes med at sætte sig på stillingerne. Men uden at forklejne statskundskabens kvaliteter, så findes der vel stort set ikke en eneste stilling, udenfor forskning og undervisning i faget, hvor det er en helt nødvendig forudsætning, at man har en baggrund som cand.scient.pol.? De stillinger som varetages af statskundskabsfolk kunne lige så udmærket varetages af f.eks. historikere.

I dag kræves det ikke mindst af akademikerne, at de skal kunne arbejde selvstændigt med komplekse og udviklingsorienterede opgaver, hvor man ikke kan begrænse sig til at forlade sig på en bestemt teoretisk baggrund. Humanisterne er i udgangspunktet lige så gode til dette som de djøffere der dominerer de generalistprægede funktioner.

Morten

Tak for dit svar.

Men alligevel: Jeg kan ikke lige gennemskue hvilke faglige kvalifikationer man bør have for at være topdirektør i en kompleks virksomhed hvor der er flere forskellige fagligheder i spil - som f.eks. i dit eksempel med gymnasiet: Er det matematiklæreren eller dansklæreren, der er bedst kvalificeret til at overtage jobbet som rektor?

Det giver vel ikke rigtig nogen mening at spørge på den måde. For slet ikke at at tale om Novo og Mærsk og alle de andre.

Og så er der den pointe oveni hatten at ingen af de områder der i øvrigt har været på færde i nærværende debat jo ligefrem synes at kunne prale af en blændende ledelseskvalitet - uanset hvilken faglighed de måtte have haft som udgangspunkt.

Morten Vesterbro-Hansen

Hej Kurt,
Du skal tænke på, hvorfra topledere bliver rekrutteret. Valget er ikke så svært, hvis man skal vælge mellem en faglig dygtig kandidat, der har arbejdet sig op gennem systemet, og som er ekspert i salg eller regnskab og så en historiker, der aldrig er kommet ind i en startstilling på grund af manglende faglige kompetencer. Topledere skal bevise, at de kan levere varen, og så kikker man typisk på hvad de har præsteret indtil da. Her har kandidater med en relevant uddannelse en stor fordel.

Jens Jørn Pedersen

Mikael Nørregaard Nielsen
Samfundsvidenskab er ikke humaniora.
Man kan ikke lave matematiske statistikker på alt her i livet.
Da jeg læste matematik og naturvidenskab på universitetet var der intet om livsforståelse.
I mange år var mennesker et naturvidenskabeligt objekt i lægeuddannelsen, det har vist ændret sig de senere år. Man har fundet ud af, at menneskets åndelige habitus har endog meget stor indflydelse på helbredet.

Morten Vesterbro-Hansen

Peter Jensen,
Du får det lidt til at lyde som om, at cand scient pol'erne slet ikke lærer noget som helst i løbet af de fem år deres uddannelse tager. Her er mit gæt, at det gør de nok. Jeg kunne faktisk fristes til at tro, at det de lærer er så relevant, at de har en konkurrencemæssig fordel, når de går ud og søger en stilling i det offentlige i forhold til en historiker.

Steffen Gliese

En bedre og mere fremtidsrettet idé ville være at fjerne fokus og magt fra disse halvstuderede økonomer og stats"videnskabs"folk. Tænk, der var engang, hvor vi ikke var tvunget til at høre om erhvervslivets sejre og nederlag i enhver tv- og radioavis. Det kunne man godt ønske tilbage. Bygger man nemlig på disse vilkårlige elementer et samfund, kan det kun gå galt. Pris forvekslet med værdi er vejen til undergang for alt det, der betyder noget, og som altid har betydet noget i menneskehedens historie. Det ved Albæk godt, men hans ambitioner går åbenbart forud for hans faglige integritet.

Thorbjørn Thiesen

DJØF vs. HUMANIORA: Kan disse to betegnelser side stilles? Den engelske økonomi kommentator Aditya Charabortty skriver i en artikel at undervisningen på de økonomiske fakulteter ikke er en uddannelse men er sammenlinelig med at få lagt det hvide snit, læs artiklen her http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/may/09/university-economic..., denne opfattelse får flere og flere økonomistuderende. Den amerikanske økonomi professor James K. Galbraith har beskrevet neoliberalistiskes dominans som et politbureau og de er ikke åbne for anderledes tænkende. Sammen lignet med humaniora er en tillukkethed sat op imod et holistiks syn på verdenen. Så efter min ydmyge mening vil samfundet vinde meget ved at lukke af for disse hjernevaskede økonomer, hvis bedste resultater er krisen 2007-08, og nu er de også ved at smadre EU med deres nedskæringspolitik. Det vil være at foretrække at landets politik blev styret af folk med visioner og ikke snæversynede egoister der kun plejer egen interessen og en snæver kreds af velbjergede i samfundets top. Tag styringen tilbage til politikerne dermed folket og lad finansverdenen blive den tjenende faktor i stedet for den styrende faktor.

Thomas Østergaard

Og således er det cypriotiske eksperiment nu ved at gå ind i sin afgørende fase.

Import af østeuropæiske delta'er fik uventet udsat det endelige opgør, men det kan ikke vare længe inden vi må baile ud og sende bud til omverdenen om hjælp.

Personligt kan jeg ikke mønste ret megen medlidenhed med de stridende parter, men tænker bare: stakkels de gamma'er, der ikke bare kan tage hjem igen.... undskyld min hadetale, jeg mener selvfølgelig de stakkels intelligensvarierede.

Er selv uddannnet cand. mag. i historie og har arbejdet i samtlige snart 13 år efter endt uddannelse i det private erhvervsliv.
Jeg mener i al ubeskedenhed, at humanister har særdeles meget at bidrage med til erhvervslivet. Lad mig angive et par områder:
Noget af det som mange virksomheder mangler og efterspørger er et kvalitativt funderet narrativ. Her er der en masse af rum for humanister - den globale dagsorden handler måske på overfladen om pris, teknologisk udvikling og eksekveringsevne, men i bund og grund er indhold og bagvedliggende værdier mindst lige så afgørende parametre for afsætningen af en vare/ydelse. Det bør give humanisten en plads i starrtopstillingen.

Et andet område er hele analyseområdet. Stort set alle virksomheder konfronteres med det forhold, at de skal udvikle sig produkt- og ydelsesmæssigt, hvilket forudsætter, at man kan foretage en analyse af virksomhedens/organisationens historik, dvs. kortlægge tendenser og anvise hvad der skal til. Sagt med andre ord - virksomheder lever af kunders tilfredshed, og den feedback, de pågældende kunder leverer, indbefatter ofte, for ikke at sige altid, muligheden for at lave et indhold. Igen et helt evident område for humanister at boltre sig på.
Jeg har selv anvendt min metodiske ballast fra min uddannelse i et omfang, jeg ikke umiddelbart havde troet ville være relevant - havde man spurgt mig for 10 år siden.

Hvis vi skal hæve blikket en anelse og se på et område, som for alvor er vigtigt for Danmarks overlevelse på sigt - nemlig eksport af vore ydelser - så er dette også i den grad et område, hvor de kompetencer, humanister besidder, i stigende grad efterspørges. Når vi som danskere skal have succes med eksport af eksempelvis vores velfærdsteknologi, dansk design i bred forstand eller kulturbaseret produkt (blot eksempler), så er det helt, helt utænkeligt, at man kan klare sig uden sproglige, historiske og kulturelle kompetencer.
Det er ikke en konklusion en humanist i sin egen selvforståelse er nået frem til, men derimod noget som flere og flere adm. direktører, også dem med DJØF-baggrund, har erkendt og advokerer for.

Det ovenstående skal ikke læses som, at humaniora er bedre end andre fagdiscipliner, men skal derimod forstås i den vekselvirknings- og samspilskontekst, der er bydende nødvendig, når nye løsninger skal udarbejdes - en alsidighed og en vidensdeling, som alle plæderer for, men de færreste har implementeret i praksis.

Er selv uddannnet cand. mag. i historie og har arbejdet i samtlige snart 13 år efter endt uddannelse i det private erhvervsliv.
Jeg mener i al ubeskedenhed, at humanister har særdeles meget at bidrage med til erhvervslivet. Lad mig angive et par områder:
Noget af det som mange virksomheder mangler og efterspørger er et kvalitativt funderet narrativ. Her er der en masse af rum for humanister - den globale dagsorden handler måske på overfladen om pris, teknologisk udvikling og eksekveringsevne, men i bund og grund er indhold og bagvedliggende værdier mindst lige så afgørende parametre for afsætningen af en vare/ydelse. Det bør give humanisten en plads i starrtopstillingen.

Et andet område er hele analyseområdet. Stort set alle virksomheder konfronteres med det forhold, at de skal udvikle sig produkt- og ydelsesmæssigt, hvilket forudsætter, at man kan foretage en analyse af virksomhedens/organisationens historik, dvs. kortlægge tendenser og anvise hvad der skal til. Sagt med andre ord - virksomheder lever af kunders tilfredshed, og den feedback, de pågældende kunder leverer, indbefatter ofte, for ikke at sige altid, muligheden for at lave et indhold. Igen et helt evident område for humanister at boltre sig på.
Jeg har selv anvendt min metodiske ballast fra min uddannelse i et omfang, jeg ikke umiddelbart havde troet ville være relevant - havde man spurgt mig for 10 år siden.

Hvis vi skal hæve blikket en anelse og se på et område, som for alvor er vigtigt for Danmarks overlevelse på sigt - nemlig eksport af vore ydelser - så er dette også i den grad et område, hvor de kompetencer, humanister besidder, i stigende grad efterspørges. Når vi som danskere skal have succes med eksport af eksempelvis vores velfærdsteknologi, dansk design i bred forstand eller kulturbaseret produkt (blot eksempler), så er det helt, helt utænkeligt, at man kan klare sig uden sproglige, historiske og kulturelle kompetencer.
Det er ikke en konklusion en humanist i sin egen selvforståelse er nået frem til, men derimod noget som flere og flere adm. direktører, også dem med DJØF-baggrund, har erkendt og advokerer for.

Det ovenstående skal ikke læses som, at humaniora er bedre end andre fagdiscipliner, men skal derimod forstås i den vekselvirknings- og samspilskontekst, der er bydende nødvendig, når nye løsninger skal udarbejdes - en alsidighed og en vidensdeling, som alle plæderer for, men de færreste har implementeret i praksis.

Er selv uddannnet cand. mag. i historie og har arbejdet i samtlige snart 13 år efter endt uddannelse i det private erhvervsliv.
Jeg mener i al ubeskedenhed, at humanister har særdeles meget at bidrage med til erhvervslivet. Lad mig angive et par områder:
Noget af det som mange virksomheder mangler og efterspørger er et kvalitativt funderet narrativ. Her er der en masse af rum for humanister - den globale dagsorden handler måske på overfladen om pris, teknologisk udvikling og eksekveringsevne, men i bund og grund er indhold og bagvedliggende værdier mindst lige så afgørende parametre for afsætningen af en vare/ydelse. Det bør give humanisten en plads i starrtopstillingen.

Et andet område er hele analyseområdet. Stort set alle virksomheder konfronteres med det forhold, at de skal udvikle sig produkt- og ydelsesmæssigt, hvilket forudsætter, at man kan foretage en analyse af virksomhedens/organisationens historik, dvs. kortlægge tendenser og anvise hvad der skal til. Sagt med andre ord - virksomheder lever af kunders tilfredshed, og den feedback, de pågældende kunder leverer, indbefatter ofte, for ikke at sige altid, muligheden for at lave et indhold. Igen et helt evident område for humanister at boltre sig på.
Jeg har selv anvendt min metodiske ballast fra min uddannelse i et omfang, jeg ikke umiddelbart havde troet ville være relevant - havde man spurgt mig for 10 år siden.

Hvis vi skal hæve blikket en anelse og se på et område, som for alvor er vigtigt for Danmarks overlevelse på sigt - nemlig eksport af vore ydelser - så er dette også i den grad et område, hvor de kompetencer, humanister besidder, i stigende grad efterspørges. Når vi som danskere skal have succes med eksport af eksempelvis vores velfærdsteknologi, dansk design i bred forstand eller kulturbaseret produkt (blot eksempler), så er det helt, helt utænkeligt, at man kan klare sig uden sproglige, historiske og kulturelle kompetencer.
Det er ikke en konklusion en humanist i sin egen selvforståelse er nået frem til, men derimod noget som flere og flere adm. direktører, også dem med DJØF-baggrund, har erkendt og advokerer for.

Det ovenstående skal ikke læses som, at humaniora er bedre end andre fagdiscipliner, men skal derimod forstås i den vekselvirknings- og samspilskontekst, der er bydende nødvendig, når nye løsninger skal udarbejdes - en alsidighed og en vidensdeling, som alle plæderer for, men de færreste har implementeret i praksis.

Er selv uddannnet cand. mag. i historie og har arbejdet i samtlige snart 13 år efter endt uddannelse i det private erhvervsliv.
Jeg mener i al ubeskedenhed, at humanister har særdeles meget at bidrage med til erhvervslivet. Lad mig angive et par områder:
Noget af det som mange virksomheder mangler og efterspørger er et kvalitativt funderet narrativ. Her er der en masse af rum for humanister - den globale dagsorden handler måske på overfladen om pris, teknologisk udvikling og eksekveringsevne, men i bund og grund er indhold og bagvedliggende værdier mindst lige så afgørende parametre for afsætningen af en vare/ydelse. Det bør give humanisten en plads i starrtopstillingen.

Et andet område er hele analyseområdet. Stort set alle virksomheder konfronteres med det forhold, at de skal udvikle sig produkt- og ydelsesmæssigt, hvilket forudsætter, at man kan foretage en analyse af virksomhedens/organisationens historik, dvs. kortlægge tendenser og anvise hvad der skal til. Sagt med andre ord - virksomheder lever af kunders tilfredshed, og den feedback, de pågældende kunder leverer, indbefatter ofte, for ikke at sige altid, muligheden for at lave et indhold. Igen et helt evident område for humanister at boltre sig på.
Jeg har selv anvendt min metodiske ballast fra min uddannelse i et omfang, jeg ikke umiddelbart havde troet ville være relevant - havde man spurgt mig for 10 år siden.

Hvis vi skal hæve blikket en anelse og se på et område, som for alvor er vigtigt for Danmarks overlevelse på sigt - nemlig eksport af vore ydelser - så er dette også i den grad et område, hvor de kompetencer, humanister besidder, i stigende grad efterspørges. Når vi som danskere skal have succes med eksport af eksempelvis vores velfærdsteknologi, dansk design i bred forstand eller kulturbaseret produkt (blot eksempler), så er det helt, helt utænkeligt, at man kan klare sig uden sproglige, historiske og kulturelle kompetencer.
Det er ikke en konklusion en humanist i sin egen selvforståelse er nået frem til, men derimod noget som flere og flere adm. direktører, også dem med DJØF-baggrund, har erkendt og advokerer for.

Det ovenstående skal ikke læses som, at humaniora er bedre end andre fagdiscipliner, men skal derimod forstås i den vekselvirknings- og samspilskontekst, der er bydende nødvendig, når nye løsninger skal udarbejdes - en alsidighed og en vidensdeling, som alle plæderer for, men de færreste har implementeret i praksis.

@Morten Vesterbro-Hansen
Jeg har ikke hævdet at cand.scient.pol.'erne ikke lærer noget. Det er vel egentlig nærmere dig, der ikke synes at mene, at humanisterne opnår nogen kompetencer af betydning, ved deres lige så lange universitetsuddannelse.

Steffen Gliese

Valget af statsvidenskabsstuderende er et valg af funktionalitet - det handler om at begrænse aktiviteterne, så budgetterne holdes, hvor ministrene tidligere var ambassadører for deres område, især når det gælder kultur- og undervisningsministrene.

Morten

Du skriver: 'Du skal tænke på, hvorfra topledere bliver rekrutteret.'

Det troede jeg egentlig også, at jeg gjorde, men det kan godt være jeg tager fejl. Fordi dybest set så troede jeg at alle, der får job i det hele taget, bliver valgt ud fra kriterier, der tager udgangspunkt i kravene til den opgave, de bliver ansat til at løse.

Men du har da ret for så vidt angår ledere. Intet tyder på at de behøver at have den fjerneste ide om, hvad det er for en opgave de skal løse. Og måske kan det hænge sammen med at de, der ansætter dem, heller ikke har.

Morten Vesterbro-Hansen

@Peter Jensen
Jeg har stor respekt for humanister generelt.
Jeg notere mig bare, at dem der står for ansættelser i kommuner, regioner og staten ofte går efter cand pol'erne eller tilsvarende. De må vel vide hvad de foretager sig?

Morten Vesterbro-Hansen

@Kurt Nielsen
Du har fuldstændig ret i, at job bliver besat ud fra kriterier, der tager udgangspunkt i de opgaver der skal løses. Firmaerne selv og rekrutteringsfirmaer går typisk ud og leder efter ledere på samme niveau eller niveauet under, der har leveret nogle gode resultater. Dem finder de åbenbart primært blandt økonomer og jurister.

Hvis du tror det er en forkert fremgangsmåde, og det er det indtryk jeg har, efter at have læst hvad du skrev, kan du så ikke fortælle mig hvorfor vi ikke ser store flokke af humanister, der starter virksomheder op, og som efterfølgende systematisk fejer alle de traditionelle virksomheder af banen, da disse åbenbart ikke er godt ledet?

Mikael Nørregaard Nielsen

Jørn

Jeg har aldrig kaldt dem for humanister, da de (for størstedelens vedkommende) er samfundsvidenskabelige. På din kommentar lød det blot som om du mente, at de (politikerne) var naturvidenskabelige.
Man kan dog lave alt det statistik man vel, men man skal huske at det er ligesom et miniskørt

@Morten Vesterbro-Hansen
Så er vi tilbage ved, hvad der var udgangspunktet for min - og til dels artiklens - pointe: Cand.scient.pol.’erne er en meget veletableret gruppe inden for offentlig administration, hvilket til stadighed forstærkes ved at de nok har en tilbøjelighed til at ansætte hinanden. Det er til en vis grad forståeligt, at man har lettest ved at se kvalifikationerne ved den type faglig baggrund, der minder mest om ens egen. Men det ændrer ikke ved, at andre baggrunde kan være lige så kvalificerende. Der findes jo dog humanister i de samme typer af stillinger, og jeg har aldrig hørt andet end, at de udfylder disse funktioner på udmærket vis.

Morten Vesterbro-Hansen

@Peter Jensen
Artiklen nævner også, at hvad der før udelukkende var juristerne domæne, stille og roligt måtte deles med økonomerne. Så det er muligt at komme ind. Man skal nok bare have en god salgstale klar, da politterne i form af deres uddannelse alt andet lige vil have en fordel til startjobbene som fuldmægtige i forhold til en humanist. Humanisterne skal ganske enkelt gøre sig interessante.

Morten

Min pointe er at faglige medarbejdere som regel bliver ansat ud fra opgavekriterier.

Jeg har ekstremt svært ved at få øje tegn på. at det også skulle være tilfældet når det handler om ledelsesopgaven. At du bliver ved med at henvise til hvilken faglighed der oftest bliver udpeget til ledere efterlader bare spørgsmålet om - f.eks. - hvad det er, der kvalificerer en jurist/økonom/cand.scient.pol/hattedame eller blikkenslager til at tage et lederjob.

Jeg er med på, at engang imellem så vil der være eksempler på, at en repræsentant for en af de nævnte faggrupper udfører et ok stykke ledelsesarbejde, men det skyldes vel ikke deres faglighed eller mener du virkelig det?

Morten Vesterbro-Hansen

@Kurt Nielsen

I øjeblikket bliver topledere ansat på baggrund af de resultater de har skabt i deres karriere i relaterede arbejder. Derfor står økonomer og jurister ofte stærkt i kandidatfeltet. Kan du fortælle mig hvilke relevante meritter man i stedet skulle kikke på, og hvor skulle potentielle kandidater med en humaniorabaggrund komme fra?

Morten:

Den korte version: Ledelse er en specifik opgave der skal løses i enhver organisation. Opgaven består i al sin rørende enkelhed i at udstikke rammer og retning for (de faglige) medarbejdere, Det er altså ikke nødvendigvis en tømrer eller en jurist der er bedst til at lede tømrere/jurister f.eks.

Jeg er ikke uenig i at der kigges efter meritter, men for mig at se er der ingen nødvendig sammenhæng mellem ledelsesmæssige meritter og faglighed - det er to meget forskellige opgaver. Hvad mon de - eksempelvis - har kigget på i Danske Bank, da de udnævnte den forrige direktør - en jurist(!) - til ordførende.

Et af de helt store problemer med ledelse i al almindelighed er, at langt de fleste ledere overhovedet ikke er i stand til at anerkende, at de har en konkret opgave, der skal løses, hvis det skal gå organisationen godt. I stedet forvandles lederadfærd til interne magt- og positioneringskampe. Og der kan du selvfølgelig have en pointe i, at visse uddannelser giver større indblik i den proces end andre - og måske ligefrem også øvelse i, at manøvrere i det felt. Men så taler vi jo da i hvert fald ikke længere om ledelse som opgaveløsning

Og det var vel egentlig det, hele denne her debat, havde som udgangspunkt.

Morten Vesterbro-Hansen

@Kurt
Jeg ved godt hvad ledelse er. Jeg udøver det selv til daglig. En leder skal gerne have et vist indblik i sit fagområde. Dels for at kunne lede sin folk effektivt og dels for at fungere som kompetent bindeled til topledelsen eller bestyrelsen. Det indblik kommer som oftest fra faglig erfaring og det får man kun ved at have arbejdet med området selv. Dette er grunden til at Novo Nordisk ansætter de ledere de har nu og ikke går ud og vælger en dansklærer fra Grenå Gymnasium til at lede koncernen.

Det daglige arbejde som leder består i høj grad af at træffe beslutninger i meget komplicerede problemstillinger. Her vil en person med mange års relevant erfaring sandsynligvis træffe den bedste beslutning. Er du uenig med mig i det?

Det er lidt svært for mig at se hvad det er for kompetencer en humanist skulle kunne bidrage med, som f.eks. en økonom ikke har. De argumenter jeg ofte hører er, at humanister har lært at arbejde med komplekse problemstillinger og tænke abstrakt. Det er gode kompetencer. Men det lærer økonomer også.

Jeg vil begrænse mig til at besvare dit konkrete spørgsmål:

Ja, det er jeg - hamrende - uenig i. Jeg vil gætte på at tæt ved 90% af det datagrundlag jeg ville kunne mobilisere entydigt underbygger, at de mest stupide, vanvittige og destruktive beslutninger verden har kendskab til, er truffet af erfarne ledere.

Morten Vesterbro-Hansen

Kurt,
Det er jo sådan et dejligt postulat man bare kan slynge ud. Hvis man følger den logik er det måske bedre med uerfarne ledere?

Nej. Faktisk er det bedst med ledere, der kender deres opgave og som arbejder i et system, hvor magtens korruption ikke bliver belønnet, men tværtimod aktivt bliver begrænset mest muligt.

Jeg er helt på det rene med at det aldrig kommer til at ske - selv ikke vores nuværende demokrati kan løfte den opgave - så racet mod den endelige udslettelse kan fortsætte stille og roligt uden forstyrrelser af nævneværdig art.

Morten Vesterbro-Hansen

Selvfølgelig er det bedst med ledere der kender deres opgaver og som arbejder i et system, hvor magtens korruption ikke bliver belønnet. Den sætning er så selvfølgelig, at den næsten ingen mening giver.

Det lyder mest af alt af lidt mavesurhed. Alt går galt. Verdens undergang er lige om hjørnet. Oh ak oh ve.

Hmm.... Lige om hjørnet er måske så meget sagt, men der er vel selv for dig grænser for hvor mange gange om året vi kan bruge jordens ressourcer uden at få dem genskabt. Tror jeg, Hvis det er rigtigt så kunne det jo måske hænge bare en anelse sammen med at vore (dine højtbesungne) ledere - uden smålig skelen til deres faglige baggrund i øvrigt - har - om ikke sovet i timen så måske blundet lidt.

Bland dig venligst uden om min mavesurhed. Den skal jeg nok selv håndtere. Det ville derimod være fint, hvis du kunne forholde dig saglig til diskussionen og dens udgangspunkt.

Morten Vesterbro-Hansen

Det er åbenbart meget frygteligt, at økonomer og jurister sidder i spidsen for de store firmaer. Lad os få en konstruktiv forklaring på hvorfor Novo Nordisk, Mærsk og Vestas bør ansætte en nyudannet humanist som direktør. Det må jo åbenbart være vejen til Shangri-la.

Ja, altså Morten. Det kan ikke være mig du taler til eftersom hele min pointe er, at det er fagligheden uvedkommende hvor god en leder man er. Og det har det været hele vejen igennem denne debat, selvom det måske er den bærende forståelse i selve artiklen. En forståelse, som jeg følgelig ikke er enig i.

Men hvad synes du for resten selv om ledelsessystemet i OW Bunker - for ikke at tale om den kapitalfond, der har været inde over samt de firmaer der har stået bag børsintroduktionen?

Og lad mig sige med det samme, at hvis du kan få det til at ligne noget, der minder om god ledelse, så er mit liv for kort til at debattere videre med dig her.