Læserbrev

Sprogfag styrker erhvervslivet

Debat
21. oktober 2014

I 2007 var jeg ekspertvidne for et udvalg, der undersøgte sprog i erhvervslivet. Året efter udkom Kulturministeriets rapport Sprog til Tiden, hvor man kunne læse: »Blandt de små og mellemstore europæiske virksomheder er virksomheder i lande med alsidige fremmedsprogsfærdigheder som Danmark, mindst tilbøjelige til at gå glip af ordrer. Derfor må man sikre et alsidigt udbud af fremmedsproglige uddannelser.« Men det står i skærende kontrast til uddannelse og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens (R) udspil om dimensionering. For hvordan skal vi kunne opretholde et alsidigt udbud, når der lægges op til, at vi eksempelvis på Aalborg Universitet må optage under 20 studerende på vores kandidatuddannelser i engelsk, tysk og spansk?

Hvad kan I andet end engelsk? Det bliver vores kandidater tit spurgt om til jobsamtaler. En kandidat i erhvervssprog eller international virksomhedskommunikation, også kaldet cand. ling. merc., som eksempelvis hjælper turisterhvervet med at oversætte brochurer til tysk, må se sin faglighed nedvurderet af CEPOS, fordi han eller hun får mindre i løn end eksempelvis Forskningsministeriets embedsmænd. Sprog har tilsyneladende ingen større værdi, så derfor betyder det vel ikke så meget, om der skulle ryge et par kandidatuddannelser? Vi lærer jo bare ingeniørerne en lille smule sprog, og så kan de ellers bare skrive og tale engelsk, tysk, kinesisk. Men det er jo selvfølgelig ikke rigtigt.

Svækket internationalisering

I flere år har jeg forsket i engelsk og internationalisering. Denne forskning viser, at det for mange danskere ikke er lige meget, om de skal arbejde på dansk eller engelsk.

På universiteterne er resultatet mindre indlæring og dårligere undervisning, da mange undervisere har svært ved oversættelsen fra fagsprog til hverdagssprog, som er nødvendig, for at de studerende kan mestre sproget professionelt. Og når engelsk indføres som koncernsprog, rammer det virksomhederne på arbejdsmiljø og vidensdeling. Derfor kræver internationalisering ansatte med stærke engelskkundskaber for at fungere godt.

Men hvem skal sørge for det, når de almen- og erhvervssproglige kandidatuddannelser beskæres?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danskerne tror de kan tale og forstå engelsk, men det er kun så længe det er til turistsnak de har brug for, så snart det skal være fagligt og præcist står det elendigt til. I forbindelse med en quiz for nogle år siden mente 80% af danskerne at de kunne læøse en bog på engelsk ha ha! Det er færre end der går I gymnasiet. Gad vide hvor de har lært det. Så snart det bliver lidt fagligt med fagord I deres fag, er det helt galt for de fleste, og så tror mange det alene drejer sig om sproget og glememr helt kulturforståelsen.
Vi trænger til et sproglig oprustning.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Nedskæringerne på fremmedsprogsuddannelserne er helt ufatteligt kortsigtede. Jo mere globaliseret verden bliver, jo ringere bliver danskerne til fremmedsprog. Mere sprog skaber mere vækst. Læs udtalelsen fra Hieronymusdagen her:
http://www.kommunikationogsprog.dk/udtalelse-fra-hieronymusdagen-2014