Interview

’Stress er et gummibegreb’

Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
Debat
8. oktober 2014

– Er stress et individuelt eller strukturelt/kulturelt problem?

»Det er en klassisk modstilling at ville forstå stress som enten et individuelt eller et strukturelt problem. Som sociolog hælder jeg nok mere til det sidste, men jeg vil hellere stille mig et tredje sted. Jeg vil hellere tale om diskursen omkring, hvad der forårsager stress, og hvad stress overhovedet er. For det er blevet et gummibegreb, der dækker over alle mulige forskellige problemer for det enkelte menneske.«

– Kan stigningen i antallet af stressramte kædes sammen med at arbejdsmarkedet presser os til at yde mere, sådan som Kristian Haug hævder i kronikken?

»Hvis man skal forstå væksten i stress, så er det en for forenklet konklusion, at arbejdsmarkedet bare er blevet meget hurtigere og kræver mere af os, altså den strukturelle kritik. De fleste, som får stress, kan også gennemgå livskriser og have andre problemer end entydigt arbejdsrelaterede. Det skyldes ikke bare for mange arbejdsopgaver og for lidt tid. Vi bliver skilt, oplever dødsfald i familien eller bliver alvorligt syge. I sådanne perioder kan arbejdet virke uoverskueligt, og vi ender måske med at blive sygemeldt med stress. Men det er ikke legitimt at gå til chefen og bede om kun at arbejde 20 timer om ugen, fordi ens børn har det skidt i skolen. Vi mangler et sprog på arbejdspladsen for den slags personlige kriser, som de fleste oplever.«

– Kristian Haug foreslår, at man indfører mere demokrati på arbejdspladsen og gør det nemmere at kritisere arbejdspladsens værdier og ledere. Vil de tiltag løse stressproblemerne?

»Jeg tror, mange ledere har en udfordring, for når medarbejdere går ned med stress, så peger pilen altid pr. automatik på chefen. Det må jo være ham eller hende, der har været dårlig til at strukturere arbejdet. Og sådan er det også indimellem, men til andre tider kan kolleger udføre samme arbejdsopgaver uden problemer, og derfor er stress ikke altid udtryk for dårlig ledelse. Stress kan også ganske enkelt skyldes, at den ansatte bare er ineffektiv eller føler sig for inkompetent til sit job. Hvis du føler, du får for mange arbejdsopgaver, men kollegerne omkring dig løser deres uden problemer, så er du måske bare ikke dygtig nok, og det er klart at det vil føre til stress. Og hvis det er tilfældet, så gør det jo ingen forskel, om du får nedsat arbejdstid.«

 

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
  • ’Det er en minimums-konvention’

    27. august 2014
    De syriske flygtninge, som kommer til Europa, flygter fra krig og ødelæggelse, fra drab og mishandling. De er ikke i Europa på grund af Flygtningekonventionen, siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty Danmark
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tinne Stubbe Østergaard

Utryghed i ansættelsen rammer i stigende grad medarbejdere ved virksomhedsoverdragelse. For ansatte i kommunerne betyder udlicitering ofte, at de fyres hvert andet år og hvis de genansættes i samme stilling er det typisk på løn uden anciennitet og andre rettigheder. Det billigste bud vinder og medarbejderne betaler med utryghed, lønnedgang eller arbejdsløshed. http://www.ugebreveta4.dk/tusindvis-af-ansatte-er-retsloese-naar-deres-a...

Lise Lotte Rahbek

Engang var der håb om at man selv kunne være med til at ændre sine forhold til det bedre, f.eks ved at sige op og finde sig et andet job, stemme nye politikere i folketinget, engagere sig i fagforeningen.. gøre noget !

Det er sørme svært at finde det håb noget sted i dag med EU og globalisering og evig konkurrence, kineserne som er meget bedre til både børneopdrættelse og ingeniørkunst, gallopperende forurening, udpining af dyr og natur og krav om at holde humøret oppe.
Stress?
Måske.
Jeg synes mere det ligner en kollektiv depression.