Kronik

Sugardating er den intime deleøkonomis næste udviklingstrin

Gråzoneprostitutionen kan ses som en del af en større tendens til bytte- og deleøkonomi. Som AirBnB bringer den ressourcer i spil, der traditionelt tilhører intimsfæren, uden om den traditionelle ’penge for varer’-økonomi
Flere forskere har påpeget det helt unikke i den skandinaviske opfattelse af kærlighed og den skarpe moralske skelnen mellem sex og penge. Hvorfor ikke bytte sexkompetencer for varer eller tjenester, hvis det er uden tvang, spørger kronikøren.

Lisbeth Holten

27. oktober 2014

I den seneste tid har vi set eksempler på kvinder, der opsøger sex i grænselandet mellem dating og prostitution.

Under et feltarbejde om sexkøb i Argentina for tre år siden mødte jeg mange eksempler på den såkaldte gråzoneprostitution i grænsefeltet mellem dating og prostitution. Forhold, hvor parterne udveksler sex for gaver, middage eller oplevelser, er meget bevidste om bytteforholdet og ikke umiddelbart har en intention om at indlede en egentlig kærlighedsrelation. En fælles erfaring hos de argentinske sexkøbere, der deltog i mit studie, var, at de i en periode i deres tidlige ungdom havde fundet det nemmere at være sammen med professionelle end at gå på dates med piger i deres vennekreds.

Dates inkluderende middage, drinks, gaver og underholdning, som alligevel stod for deres regning. Oven i det forventedes de at stille op med initiativ og romantisk overskud, og da de ikke engang kunne vide sig sikre på, at en sådan aften ville ende med sex, havde de nogle gange valgt at tage »den nemme løsning«. En mere direkte form for gråzoneprostitution udspillede sig på bestemte natklubber, hvor det var kendt, at drinks, gaver, oplevelser og sex flød frit som en del af nattelivets interaktioner – hvilket jeg oplevede, da jeg selv fik et seriøst tilbud fra en klubgænger.

Jeg tog ikke imod tilbuddet, og dette bliver derfor ikke et af den slags indlæg, hvor jeg bekender min deltagelse i transaktionel sex, som det vi for nylig har set fra ’Fransiska’ (29. September og 13. oktober) og ’Annas’ hænder (3. oktober).

Sex som bytteøkonomi

Snarere vækker det min nysgerrighed, at de former for gråzoneprostitution, jeg så i Argentina, og som vi også kender fra andre lande i det globale syd, begynder at se dagens lys på de skandinaviske breddegrader. Spørgsmålet er, om historier som Fransiska og Annas om sugardating kan forny den danske debat om prostitution, der alt for længe har været låst fast i polariserede holdningstilkende- givelser for eller imod. En etnografisk pointe i prostitutionsforskningen fra det globale syd er, at man ikke blot skal se på, hvad sex betyder i den givne sociale kontekst, man studerer, men også på penges sociale betydning.

I den seneste debat om sugardating har vi hørt eksperter udtale sig om, hvordan fænomenet kan ses i sammenhæng med en udvikling i danskernes seksualvaner. Men man kunne også se nærmere på det økonomiske aspekt, og indskrive sugardating i en bredere samfundstendens mod alternative forbrugsfinansieringsformer.

Når Anna for eksempel siger, at hun hellere ville have haft en ny cykel eller en lækker spabehandling end kontanter som modydelse for sex, kan man se det som en del af en større tendens hen imod bytte- og deleøkonomier.

På flere og flere felter ser vi, at danskerne supplerer det, de tjener på formelt arbejde ved at bringe ressourcer i spil, der traditionelt tilhører intimsfæren. Vi lejer vores hjem ud på AirBnB, og vi sælger en plads i vores bil på Gomore. Vi bytter hundeluftning og plæneklipning på private facebook-sider, og vi sælger vores brugte babytøj videre på Den blå Avis. Sugardating kan ses som en del af den slags kapitalisering på ressourcer fra intimsfæren uden om den vedtagne ’penge for varer’-udvekslingskultur.

Den intime og uformelle bytteøkonomi kan desuden betragtes som knyttet til en mistillid til velfærdsstatens etablerede ’arbejde/fritid/forbrugs’-model. Det kommer til udtryk flere steder i Fransiskas indlæg, når hun for eksempel i en samfundskritisk tone skriver, at hun bruger sine sugardatingfinanser som supplering til SU og studiejob til at finansiere »et liv kronisk på røven« og »en alt for høj husleje til et alt for lille budget«.

I andre lande forventes det ligefrem, at både kvinder og mænd bruger sex til at udvide deres økonomiske og sociale råderum, og flere forskere har påpeget det helt unikke i den skandinaviske romantiske opfattelse af kærlighed og den dertilhørende skarpe moralske skelnen mellem sex og penge og tiltrækning. Derfor er det i Fransiskas og Annas indlæg værd at bemærke, at valget om at bytte sex for materielle ydelser netop hverken fremstår som fuldstændig lystbetonet eller fuldstændig tvungent. Snarere gør skribenternes sociale og økonomiske omstændigheder og deres glæde ved sugardating til et meningsfuldt valg.

Som Fransiska skriver, så tænder hun faktisk på de mænd, hun er sammen med, »når penge bliver en del af ligningen«.

Sex som intim kompetence

Som en del af denne ligning skal tilføjes en hidtil ubekendt faktor i den danske prostitutionsdebat, nemlig sex som en intim kompetence. Anna skriver direkte, at hun betragter sig selv som en dygtig sexpartner og har en stærk seksualdrift, hvilket hun ikke skammer sig over.

Fransiska lader til at være mere uafklaret om skamspørgsmålet, men skriver, at hun som altid får orgasme, lige inden hun ødelægger sin ringmuskel. Begge udsagn peger i retning af, at der er tale om sex som en lystbetonet kompetence, som kvinderne har fundet ud af at kapitalisere på.

Prostitution er ofte blevet sammenlignet med andre discipliner i sexindustrien, som erotisk dans og intimmassage, men man kan meget vel udvide sammenligningen med andre former for intimitet, som vi professionaliserer.

I den opsigtsvækkende teori om erotisk kapital foreslår kvindeforskeren Catherine Hakim for eksempel, at vi drager paralleller til rugemoderskabet, der ligesom prostitution er blevet tillagt en moralsk fordømmelse ud fra en forestilling om det korrumperende for kvindekroppen i at bære et barn for penge.

I en dansk kontekst blander vi også intimsfæren med den økonomiske, når vi i vuggestuer og børnehaver får løn for at bruge kompetencer, der traditionelt set hører til inden for hjemmets fire vægge, som for eksempel at kysse på kind, trøste og skifte ble. Og får man arbejde som mentor for udsatte borgere, bliver man betalt for ydelser som at gå med på borgerservice, til lægen og have motiverende samtaler om familieforhold og mentale tilstande – ydelser, der vel mest af alt minder om vennetjenester.

I de tilfælde er der vel sådan set også tale om relationer, som man »tænder på, når penge bliver en del af ligningen«. Blot er kapitaliseringen af dem ikke bare legitim, men ligefrem institutionaliseret.

Men det er værd at bemærke, at det også blev anset som moralsk forkasteligt, da børnepasning blev et offentligt anliggende, og at felter som børnepasning og ældrepleje nu er noget, som flere igen ruller tilbage til intimsfæren.

Jeg har endda hørt eksempler på mennesker, der har valgt at passe deres forældre mod en tidlig udbetaling af deres arv, hvilket ligesom Airbnb og sugardating kan ses som en alternativ forbrugsfinansieringsmodel i en intim og uformel bytte- og deleøkonomi.

Jeg kan godt forstå, at Fransiska og Anna vægrer sig ved at træde frem med navn, når man tager graden af kategorisering og stigmatisering af kvinder, der sælger sex, i betragtning.

Min pointe med at fremskrive sex som en intim ressource eller kompetence som blot en af mange, vi kapitaliserer på, er, at det i bedste fald er naivt, i værste fald dobbeltmoralsk at fastholde et syn på det at sælge sex som særligt korrumperende og problematisk.

Som velfærdssamfund bør vi være klar til hele tiden at revurdere, hvordan vi kapitaliserer på intime kompetencer og udliciterer intime opgaver i lyset af økonomiske og sociale forandringer, og det er netop det, de velfunderede og velskrevne beretninger om sugardating giver anledning til. Inddrager vi disse perspektiver i prostitutionsdebatten, opnår vi en langt mere velinformeret og vedkommende debat.

Rikke Louise Knudsen er cand.scient.anth.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
  • ulrik mortensen
Simone Bærentzen og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Som Fransiska skriver, så tænder hun faktisk på de mænd, hun er sammen med, »når penge bliver en del af ligningen«.

What´s new?

curt jensen, Poul Sørensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Frank Hansen, Niels Engelsted og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Hvad der er nyt er måske at akademikerne nu åbenlyst og uden blusel baserer deres mest lærde teorier på pseudonym fiktion. Undertegnede venter med spænding på en afhandling om Kong Davids slynge i historisk tid baseret på Baron von Münchhausens forsikringer om , at den gjorde tjeneste i hans eje så sent som det 18. århundrede til at affyre artillerigranater.

curt jensen, David Joelsen, Sofie Jørgensen, lars abildgaard, Rasmus Knus, Torsten Jacobsen, Bo Carlsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

en skovl er en skovl og prostitution er stadig prostitution selvom du kalder det 'deleøkonomi', sugardating eller noget tredie...

curt jensen, Carsten Pedersen, David Joelsen, Gert Selmer Jensen, Rikke Nielsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Niels Engelsted, morten hvam, Rasmus Knus, Tino Rozzo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Claus Jensen
Pletskud.

At begå 'lærde' analyser på baggrund af få tekster skrevet under pseudonym,
peger i retningen af en ny Ulla Holm, som analyserer som vinden blæser.
Hvis man var konspirationsteoretisk, hvislket man naturligvis ikke er,
kunne det ligne en underbyggelse af ministerens ønske om at nedlægge humanistiske studieretninger, fordi de alligevel ikke rigtig kan bruges til noget.
Det er faktisk trist.

Og til de,
som ikke kan se forskel på børne/ældrepasning
og at give betalende gæster adgang til at tilfredsstille sig i diverse kropsåbninger:
Opsøg hjælp. Der er gået noget helt galt.

Carsten Pedersen, Elisabeth Andersen, Lone Christensen, Gert Selmer Jensen, Poul Sørensen, Sofie Jørgensen, Jens Thaarup Nyberg og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

"Som velfærdssamfund bør vi være klar til hele tiden at revurdere, hvordan vi kapitaliserer på intime kompetencer og udliciterer intime opgaver i lyset af økonomiske og sociale forandringer..."

Nej tak du...

Lars B. Jensen, Carsten Pedersen, Elisabeth Andersen, Lone Christensen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Lad mig besvare artiklen fra en position i den helt modsatte ende af spektret. Min virkelighed er, at jeg har aldrig været i stand til frigøre min seksuelle adfærd fra kærlighed. Ikke noget jeg sådan set er særlig stolt af, og jeg er åben for, at årsagerne til denne attitude handler om komplicerede forældrerelationer samt muligvis også en fejhed hos mig selv. Det kan også skyldes, at jeg alle dage har haft et udtalt behov for at tage udgangspunkt i mig selv i alt hvad jeg gjorde, og derfor kom jeg ikke så nemt til at gøre noget tankeløst. Jeg foretrak kort sagt at sidde over frem for at gøre noget jeg ikke følte mig helt i samklang med.

Med dette udgangspunkt siger det velsagtens sig selv, at jeg ikke har haft ret mange seksualpartnere, og mit sexliv har i lange perioder været på en form for basispuls. I forhold til almindelige normer er jeg således en form for anti-helt, modsætningen til de gængse ekstroverte forbilleder, men det hører også med til historien, at de partnere jeg har haft har åbnet mit liv for vidunderlig, eksperimenterende og komplet udtømmende sex. Men på en eller anden måde var der en form for følelsesmæssig rejse der gik forud og som førte os der til.

Hvad min livserfaring siger mig er, at det vi alle søger er at blive set og elsket for at være den vi er hver især. Og et helt afgørende moment i at give andre muligheden for at se én selv og elske én selv som den man er består i, at man lærer sig at se sig selv og elske sig selv som den man er.

Således er der over denne artikel i mine øjne en voldsomt forhærdet, urbaniseret moderne attitude, som ikke viser nogen forståelse for, at der er noget meget følsomt og sart involveret i det seksuelle møde mellem to mennesker. Og det sarte angår netop det for os alle så enormt prekære spørgsmål, om vi er værd at elske. Og føler man at et andet menneske både kan se én og kan elske én som man er, så kan det seksuelle møde være så forløsende, at det åbner til en åndelig verden, en verden af fuldkommen forbundethed.

I mine øjne er det tvangsmæssige ved de seksuelle drifter stærkt overdrevent. Jeg synes køberne af sex skulle spørge sig selv, hvad det er de har sådan brug for at få bekræftet hos sig selv? Og jeg synes sælgerne af sex skulle spørge sig selv, hvorfor de lægger så meget vægt på status, at denne livsform skal understøttes af denne ’beskæftigelse’?

Det jeg spørger om er, om vores materialistiske, konkurrencebetonede mentalitet har opnået en så fremtrædende rolle i vores livsformer, at praktisk talt ingen bliver tanket ordentligt op hjemmefra, og ud af dette underskud, dette sorte hul indeni, vokser et begær efter at opfylde hullet, med magt, med penge, med sex?

Rune Nielsen, David Joelsen, Elisabeth Andersen, Sofie Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Rikke Nielsen, Dennis Hauge, Rasmus Kongshøj, Robin Cheesman, lars abildgaard, Mads Østergaard, Niels Engelsted og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Uden penge gør det ondt, og nød lærer nøgen hestepige m/k med lavvande i kassen og ondt i ringmusklen både det ene og det andet.

Cand. scient. anth. Rikke Louise Knudsen er - i modsætning til førsteårsstuderende Fransiska Arnoldsen - ikke noget pseudonym, men en selverhvervende voksen dame fra den kreative klasse med eget firma i forlystelsesbranchen. I kan selv slå det op på Google - hvis I gider.

"De't en lille og krukket dille, en modegrøn mani
som sidder lige der, hvor hjertet banker.
Den kan fås i large og lille, er dyr at krybe i
men har du den på, er himlen aldrig grå."

Rune Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Rikke Louise Knudsen

Jeg synes du overser, at langt de fleste ikke prostituerede kvinder, bestemt ikke bryder sig om at have prostituerede med til middagsselskabet eller arbejdsdagen i boernehaven, af den simple grund at de ikke vil have fristelser lige for oejnene af deres maend?

Prostitution er et problem fordi det forhindrer eller goer det vanskeligt for en kvinde at blive en god mor, og fordi hun sandsynligvis vil proeve at holde sit erhverv skjult hvis hun oensker at have et socialt liv ved siden af jobbet.

At der saa er nogen kvinder, der alligevel aldrig kunne taenke sig at blive moedre, at der ryger et smugkys og en gave hist og her - kan ikke forhindres - og samfundets indsats skal nok fokusere paa at soerge for at kvinder har andre muligheder end kloster, bordel og aegteskab.

Men at tro at lykkelige glaedespiger (og drenge) bliver en hverdagsrealitet ved hjaelp af lidt oplysningskampagne og de evigt gentagne krav om fordomsbekaempelse et naivt.

I kunstens verden derimod kan det lade sig goere. "Kameliadamen" som ballet er blaendende og aktuel paa det Kongelige Teater - ligeledes var"Aldrig om Soendagen" med Merlina Mercouri.

Henrik Brøndum:

Jeg tror, det er sagt, du må se at finde dig en ny omgangskreds. Der hvor jeg kommer, er det lige omvendt, at det er de "pæne" piger, der frister mændene, og luderne der er jaloux.

Fristelsen du taler om, stammer nok snarere fra en formodning om, at den let-på-tå veninde ikke respekterer sine medsøstres private ejendomsret over deres mænd. Og hvis det mistanken er begrundet, er det kun ret, at hun bliver udelukket fra det gode selskab.

Jeg tillader mig som et andet snerpet fruentimmer ligeud at tvivler på, at mange mænd er specielt interesseret i at udsætte deres private ejendom for andre mænd, som åbenlyst ikke kan finde kende forskel på dit og mit.

Gert Selmer Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Ja, jeg har det som Martin Madsen; at sælge sin krop til sex er prostitution ligegyldig i hvilken "møntfod" ydelsen afregnes. Der er ingen gråzoner her.

Kvinder er ekstremt hierakiske, og en prostitueret vil altid befinde sig nederst i dette hieraki, foragtet og udsat, og derfor ikke velkommen i "det gode selskab", og herunder er der selvfølgelig ingen kvinder, der ønsker at se deres mænd "billige" - det kunne ødelægge en illusion eller 2 ;-)

Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Det lyder som om du faerdes i et godt miljoe - men hvordan baerer du dig ad med at kende forskel paa de forskellige kvaliteter af fristelser?

Henrik Brøndum:

Hvis du mener mellem de letbenede og de propre piger, så er det som regel men ikke altid, ret nemt at se forskel, men ellers kan man kan holde dem under observation og se hvilke manerer, de lægger for dagen. Vær især på vagt over for fisefornemhed.

Michael Kongstad Nielsen

Brøndum:
En god mor er i dag meget mere, end en god mor, da tre fjerdedele af den gode mors tid går med andre sysler, end at være en god mor.

"Kvinder er ekstremt hierakiske, og en prostitueret vil altid befinde sig nederst i dette hieraki, foragtet og udsat, og derfor ikke velkommen i "det gode selskab""

Sådan lidt ligesom "skruebrækkere" og den slags?

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Jamen prostitution ... og narko ... og smugling og især pengene derfra er da helt OK, nu medregner flere EU-lande jo indtægterne derfra i deres BNP, bl. a. derfor skal Storbritannien nu betale mere til EU, for efter inkluderingen af disse nette erhverv skød deres BNP nemlig betragteligt i vejret. Italien og flere andre lande har også kunnet sende deres BNP opad med disse nye indtægter.
Vores stater régner med jer, ludere, smuglere og pushere, få fingrene ud af hullerne og giv den en skalle til vores alles bedste. Endeligt må politiet da kunne gå hjem fra Christiania.
Dette diskutteres vidt og bredt ude i verden, bortset fra (som vanligt) i Danmark. Her er et par links. Fantastisk historie, Google løs!
http://www.nbcnews.com/business/economy/drugs-prostitution-they-are-part...
http://www.bloomberg.com/news/2014-05-22/cocaine-sales-to-boost-italian-...
http://www.theguardian.com/society/2014/may/29/drugs-prostitution-uk-nat...

Michael Kongstad Nielsen

Deleøkonomien må selvfølgelig føres helt igennem. Vi må passe hinandens biler, og skulle naboens kone føle sig lidt forsømt, er der vel råd for det.

Gert Selmer Jensen

Intime resourser.! Nej, nej, og atter nej.! Her stopper festen.
Og så kan i for min skyld snakke ørene af en død gris.!!!

Lone Christensen

intime kompetencer......
-Gad vide om den form for kompetence kan skrives på CVét??

randi christiansen

Der er vel forskel på folk - hvorfor kan man ikke bare overlade voksne menneskers sexliv til egen udforskning.

Poul Sørensen

Hvad snakker vi egentligt om. Er det det samme som det kong Hans lovgav om i sin tid: "Kong Hans påbød i 1496 de danske skøger at bære en hue, halv sort og halv rød, og kun være iklædt billigt klæde – udslået hår var forbeholdt uberørte kvinder. Derudover blev de henvist til at bo i særlige bydele i Malmø og København."
- Det er svært at lovgive eller definere præcist kvinders intime ressourcer uden at ende med, at falde i den ene eller den anden grøft, selvom det hele syntes så klart og tydeligt....:-)

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg synes, at denne tråd med al tydelighed viser, at sex desværre stadig er et emne belagt med tabu, skam, skyld, blufærdighed osv.

Det er åbenbart ikke så nemt at komme af med 2000 års manipulering fra kirkens side.

Trods det faktum - at Informations debattører på denne side formodentlig mere eller mindre allesammen har et forholdsvist sundt syn på samfund og mennesker - er der stort set ikke et eneste indlæg jeg er enig i.

Hvis man så'n lige stopper op og udfører lidt 'critical thinking', kunne man vel komme frem til at noget evolutions, biologi og antropologi-analyse kunne hjælpe til at belyse emnet i denne sammenhæng. (uden at jeg påstår at være ekspert på disse felter).

Så vidt jeg kan se, viser videnskabelig forskning på disse felter at sex er noget naturligt på linie med at trække vejret, spise mad og ha' et behov for varme og nærhed.
Og at indtil flere dyrearter anvender sex rekreativt lis'som mennesker jo også gør, (eller i al fald har stor lyst til, hvis man ser på den interesse der er for emnet :-)

Så hvorfor i alverden har vi skabt et samfund, hvor kirkens forstyrrede nonsens moral-begreber påvirker os så voldsomt ?
(jeg skal heller ikke selv sige mig fri fra denne moral - jeg kunne fx. ikke selv overhovedet se mig diskutere sex med mine forældre ..... brainstorm-association -> ... Sigmund Freud ... men jeg stopper her).

Søren Roepstorff og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Sex er intimt - hvorledes, man forholder sig til den intimitet, er vel en privatsag, sålænge man ikke generer andre. Der trækkes kun få grænser i vort pornoficerede, seksuelt frigjorte offentlige og private rum. Allehånde seksuelle udvekslinger og byttehandler er dagens orden - for nogen involveres nogen gange hele ens væsen, for andre er der tale om sjældnere og måske mindre sjælerystende aktivitet. Området er potent - og det skal det være for at lokke os til at lave børn. Hvorfor generalisere på et område, der dog er så privat. Det eneste, jeg kunne bede om, er at blive fri for at få stukket andres seksualitet i øjnene i tide og utide.

Gert Selmer Jensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Det er et tåbeligt argument at prostitution er et problem fordi sociale konventioner sender prostituerede ned for foden af den sociale rangstige.

Prostitution er et problem fordi det som ærlige prostituerede selv erkender er et 'trick'. Der er ingen vare eller tjeneste forbundet ved at lade som om man kan sælge en intim relation.

Som med alle andre mennesker der lever af at 'hustle' og svindle sig til deres udkomme kan og bør vi ikke decideret straffe dem fordi det ikke er ulovligt at tage imod tåbelige menneskers penge, jeg ser derimod intet socialt uacceptabelt ved at møde mennesker der 'kapitaliserer på intime relationer' med en hvis skepsis i et samfund hvor det sociale sikkerhedsnet burde være et alternativ til at prostituere sig selv.

Samtidig er jeg skuffet over at den øverste middelklasse bidrager til at afspore en debat hvor en gruppe af de fattigste kvinder i verden handles og systematisk udsættes for overgreb. Der findes hverken lykkelige ludere eller sexkunder.

Det er et tåbeligt argument at prostitution er et problem fordi sociale konventioner sender prostituerede ned for foden af den sociale rangstige.

Prostitution er et problem fordi det som ærlige prostituerede selv erkender er et 'trick'. Der er ingen vare eller tjeneste forbundet ved at lade som om man kan sælge en intim relation.

Som med alle andre mennesker der lever af at 'hustle' og svindle sig til deres udkomme kan og bør vi ikke decideret straffe dem fordi det ikke er ulovligt at tage imod tåbelige menneskers penge, jeg ser derimod intet socialt uacceptabelt ved at møde mennesker der 'kapitaliserer på intime relationer' med en hvis skepsis i et samfund hvor det sociale sikkerhedsnet burde være et alternativ til at prostituere sig selv.

Samtidig er jeg skuffet over at den øverste middelklasse bidrager til at afspore en debat hvor en gruppe af de fattigste kvinder i verden handles og systematisk udsættes for overgreb. Der findes hverken lykkelige ludere eller sexkunder.

Jeg overvejer at blive frivillig. Som bekendt ulønnet og til gavn for den anden/flere andre.
Kommunen har fingrene i fadet med trang til medvirken. Den øjner besparelser.
Hvem deler med hvem og om hvad.
Rikke Louise Knudsen siger : " Min pointe med at fremskrive sex som en intim ressource eller kompetence som blot en af mange, vi kapitaliserer på, er, at det i bedste fald er naivt, i værste fald dobbeltmoralsk at fastholde et syn på det at sælge sex som særligt korrumperende og problematisk."
Det kunne være madlavning eller en tur i biografen.

ulrik mortensen

Hvad blev der af frisindet på venstrefløjen? det spørger Preben Wilhjelm også om i Berlingeren (26/10). Citat: "Han forstår ikke, at venstrefløjen er hoppet på at ville kriminalisere frivillig prostitution, hash, rygning, narkotika og meget andet. Helt tilbage fra kulturradikalismen i 30'erne har det været en selvfølge, at venstrefløjen var frisindet. Man erkendte, at når det drejede sig om folks måde at leve og indrette sig på, så skulle man ikke kriminalisere det. Man behøver ikke at have sympati for porno og prostitution eller andet, men at kriminalisere det er torskedumt. Man kan ikke regulere folks måde at leve på på den måde".

Enig ...

Rune Nielsen, Carsten Pedersen, Michael Kongstad Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Det er vel stadig tilladt at have holdninger og værdier på venstrefløjen også selvom man ikke ønsker at lovgive eller kriminalisere?

Grethe Preisler

@Ulrik Mortensen:
"Hvad blev der af frisindet på venstrefløjen?"

Godt spørgsmål, Ulrik. Det synes jeg du skulle stille til den frisindede kulturradikale venstrefløjsaktivist cand. scient. anth. Rikke Louise Knudsen. Som efter sit feltarbejde i det seksuelle frisinds højborg Argentina for tre år siden har hønsestrikket sig frem til den begavede konklusion, at sugardating er den intime deleøkonomis næste udviklingstrin i det kulturelt og økonomisk tilbagestående Skandinavien.

Så kunne du jo ved samme lejlighed spørge Rikke Louise, om hun også synes, at de 3.000 kr, amatør-feltanprologen 'Fransiska' fik af sin danske sugardaddy, var en rimelig erstatning for den arbejdsskade, hun pådrog sig ved at lade ham penetrere hendes ringmuskel, så den gik i udu af det.

Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det grelle eksempel på at det privatkapitalistiske konkurrencesamfund fucker dig i hoved og røv - nogen foretrækker så at lægge ringmuskel til. Det er der omend uforståeligt mennesker, som ganske uden anden hensigt end nydelse engagerer sig i.

Gert Selmer Jensen

At sidestille sex, med sovs og kartofler, eller en tur i biografen, er depriveret, og afstumpet.
Ligesom det er rædsomt kedeligt.
Kunne vi måske svinge fokus lidt opad, og prøve at værdsætte, fascinationen, spændingen,
skønheden, nærheden, i noget der faktisk kan være enestående og smukt.
Og spar mig så for mere snak om "ringmuskelkompetencer", der åbenbart bare skal sælges,
på lige fod med dåsemad.!!

Hvem har fornægtet "fascinationen, spændingen, skønheden, nærheden" , Gert.
Hvad med aftalefriheden i alle forhold ?

Rasmus Kongshøj

@Leo Nygaard:

Aftalefriheden er en tom gestus, så længe det kapitalistiske system består. For flertallet betyder aftalefriheden i friheden til at gøre som der bliver sagt eller sulte, mens den for eliten betyder friheden til at skifte mennesker ud, når der ikke kan suges mere merværdi ud af dem, som om de var lokumsruller.

Rasmus Knus, randi christiansen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Leo Nygaard-
Friheden til hvad.? At negligere andre menneskers følelser, og praktisere et egotrip.
Jeg tror det er prøvet i det uendelige, uden noget "menneskeligt givende" resultat.
Jeg kan godt følge din frivole tankegang. Den står bare ikke "distancen".

randi christiansen

Set fra helikopterperspektivet er vi jo slaver i den1%'s regime - men der er dog stadig lakuner af frihed, og hertil vil jeg stadig insistere på at intimsfæren hører. Her kan voksne mennesker gøre, hvad de vil, uden at big brother skal blande sig. Kan jeg ikke se noget frivolt i. Hvis man overskrider egne eller andres grænser, skal man nok få det at mærke - ligesom i alle andre læringssmhg. Der må være grænser for barnepigementaliteten. Det seksuelle og det religiøse rum er HELT privat. Sku det gerne blive ved at være.

Karsten Kølliker

Det var da en overraskende konservativ udmelding fra dig, randi. Hvad blev der af ”Det private er politisk”?

Og jeg er ikke enig med dig. Dels er menneskets åndelige liv blev så ihærdigt fortrængt fra vores menneskesyn, at det nærmer sig et tabu. Den trosretning vi stort set alle fortsat bekender os til kunne man kalde Virkelighedskulten, at vi kun tror på det man kan tage og føle på, og de troende indenfor Virkelighedskulten reagerer typisk på andre trosretninger som mennesker alle dage har gjort, med hån og nedladenhed.
Dels er det seksuelle (fortsat) skammens holdeplads. Og er det enkelte menneske plaget af skam, så er det meget nemt at herske over for dem der ønsker at herske over andre. Når det private var politisk handlede det i mine øjne om at befri folk for skam. Ved at turde tale om alt blev skammens skyggevæsener trukket frem i lyset, og folk behøvede ikke længere at ligge under for dem. Efter min opfattelse er en radikal ærlighed vores våben til at overkomme det herskende overvågningsregime.

De herrer - Det er ikke så kompliceret. En gensidig aftale mellem to eller flere ligeværdige mennesker er en privat sag.
Modsat en sag, hvor samfundet berettiget lovgiver eller på anden måde blander sig.
Derfor nævnte jeg kommunens trang til at ville styre frivillighedssagen.
Hvis den ene part er underlegen og psykologisk domineret, eller på anden måde ulig, er der jo ikke tale om frihed, men om undertrykkelse.
Men tænk, hvis samfundet altid skulle stå ved siden af og kikke os over skulderen med kontrol.
Det har vi sandelig rigeligt af.

Sugardating har absolut INTET med deleøkonomi at gøre. Det er ren prostitution, hvor jeg dog ikke mener at prostitution nødvendigvis er lige med amoralsk.

Kan ikke se hvor deleøkonomi ligheden skulle være - ej heller i adskillige andre eksempler som i tidligere artikler er blevet nævnt som værende en del af deleøkonomien, som minbildinbil.dk eller airbnb.

At man erstatter professionelle profitsøgende forretningsfolk med profitsøgende fritidsaktivister er ikke det samme som deleøkonomi for søren!
Hvad er det dog for noget vrøvl!

Gert Selmer Jensen, Rasmus Knus og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De fine akademiker kællinger og finansiel uafhængige forretningsmænd kan bare ikke lide at bliver kaldt ludere og horekarle, sugardating lyder da ganske eklatant bedre, også i mine øre, og at placere det under "deleøkonomien" gør prostitution endda til noget politisk korrekt. En klar win-win.

Og så slipper man endda fra at betale indkomstskat, hurra.
Forretningsfolkene skal nok finde en måde at gøre udgifterne fradragsberettigede alligevel.

Grethe Preisler

@Leo Nygaard,

Prostitution (salg af seksuelle tjenesteydelser) er lovlig næring i DK - under forudsætning af, at den næringsdrivende er momsregistreret og betaler indkomstskat af det beløb, han, hun eller hyn kan presse ud af sine kunder i løbet af regnskabsåret.

Min sjæl, hvad vil du mere?

Sider