Kronik

Jeg er træt af penge

Jeg bliver så udmattet, når jeg tænker på ordsproget tid er penge. Ligesom når jeg tænker på, hvor mange timer af andre menneskers liv, der kan ligge akkumuleret på én mands bankkonto. Derfor er jeg med til at skabe fællesskaber, hvor relationer mellem mennesker træder i forgrunden
Jeg bliver så udmattet, når jeg tænker på ordsproget tid er penge. Ligesom når jeg tænker på, hvor mange timer af andre menneskers liv, der kan ligge akkumuleret på én mands bankkonto. Derfor er jeg med til at skabe fællesskaber, hvor relationer mellem mennesker træder i forgrunden

Sofie Holm Larsen/iBureauet

3. oktober 2014

Jeg ved godt, at du er træt af at høre på folk, der er trætte af det ene og det andet. Det er jeg også. Men bær over med mig, for jeg kan ikke holde det tilbage. Måske kan vi faktisk finde sammen om en fælles træthed – og det kan der være noget forløsende over.

Men der er altså noget, jeg er rigtig rigtig træt af, og det er penge. Jeg er træt af penge. Når jeg skal bruge dem på noget, som er overdrevet dyrt, eller som burde være gratis. Jeg bliver træt, hver gang jeg er tvunget til at betale 30 kroner for en plastikflaske med vand i lufthavnen, fordi jeg ikke må have min egen flaske med gennem kontrollen. Jeg bliver træt, når togbilletten til Århus koster penge, jeg kunne flyve til London for.

Jeg er træt af at købe ting, der burde være gratis, og jeg er også træt af ting, der er gratis, men hvor nogle andre alligevel tjener penge på, at jeg bruger min tid på dem. Jeg er træt af penge, og derfor er jeg træt af teknologi. Jeg er træt af, at alle de forsøg, jeg gør på at række ud mod andre mennesker via min skærm, bliver forvandlet til forhold, hvor nogen skal tjene penge. Du tror måske, at min træthed alene skyldes staten og markedet. Men jeg bliver ligeså træt af penge, når jeg bruger dem på en gave, som jeg ikke har noget forhold til, for senere pligtskyldigt at aflevere den på et gavebord, hvorefter jeg ikke ser mere til den – andet en fire uger senere, hvor jeg får et standardbrev, hvori der står »Tak for gaven! Vi har allerede taget den i brug«. Jeg bliver træt, når jeg bruger mine penge fantasiløst.

Brød på bordet

Jeg er ligeså træt af penge, når nogen vil have mine, som når jeg skal bede om deres. Når jeg med entusiasme fortæller nogen om de forandringer, vi kan sætte i værk sammen, og jeg så kan se, at deres indledende entusiasme lige så stille forvandler sig til træthed, når det går op for dem, at det koster penge at gennemføre.

Jeg bliver søvnig, når jeg hører mig selv gentage, at jeg jo også skal have brød på bordet og har munde at mætte, og at jeg skal betale 30 kroner for en flaske vand i lufthavnen.

Jeg er træt af, at folk tror, at superskarpe kunstneriske processer bare er gratis. Jeg er samtidig mindst lige så træt af, at kunstneriske processer skal koste penge.

Men noget af det, som gør mig absolut mest udmattet er, når jeg tænker på ordene tid er penge. Når jeg tænker på folk som Bill Gates, bliver jeg helt smadret af at overveje, hvor mange timer af andre menneskers liv, der kan ligge akkumuleret på én mands bankkonto.

Ordene tid er penge er faktisk det mest trættende, jeg kan komme i tanke om. Ja, de er simpelthen fysisk udmattende. Og det er de, fordi hver gang jeg oplever en situation, hvor ordene gælder, så er det min tid, der bliver mindre af, imens pengene forbliver de samme.

Tid er penge er den filosofi, der ligger bag ethvert politisk tiltag i vores tid, og derfor er jeg også træt af politik. Jeg er træt af alle de tiltag, som gennemføres, hvor tid er penge. Som folkeskolereformen, hvor ordene tid er penge betyder, at børnene for de samme penge skal sidde på deres flade numser i længere tid, imens de tramper tretabellen.

Boblende fryd

Nu vi er ved matematikken, så er der det befriende ved den, at den kan hjælpe os med at se tingene på en ny måde. Hvis vi er skruet fast i en forestilling om, at tid er penge, kan vi nemlig skrue os ud igen ved at vende ligningen om, og med lige så stor ret hævde, at penge er tid. Og hvis penge er tid, så bliver det pludselig meget tydeligt, hvor absurd det er, at et menneske skulle have så mange timer i sit liv, at han kan akkumulere flere penge end et hvilket som helst andet menneske. Hvordan skulle han få tid til det?

Se, det er en tanke, der godt kan ruske lidt i mig. Og nu vi er ved det, så kan jeg faktisk godt komme i tanke om situationer, hvor det med pengene alligevel ikke er så søvndyssende.

Det kan for eksempel godt vække lidt liv i mig, når der tikker penge ind på kontoen, efter at jeg har haft en venlig mand fra Italien boende i min lejlighed i to nætter, mens jeg selv har været betalende gæst i en privat lejlighed i Hamborg – hvor jeg i øvrigt er kommet til ved at betale for en plads i en privat bil, der ellers ville være halvtom.

Det er også fantastisk opfriskende for mig at tænke på dengang, jeg fik penge for en gammel bog på et loppemarked. Bogen handler om båndoptagere, og køberen viste sig at være komponist, ligesom jeg. Og endnu mere frisk bliver jeg af at tænke på, at vi to lydnørder efter dette tilfældige møde og udvekslingen af 20 kroner har udviklet et langt og berigende venskab.

Og når jeg en gang om ugen står i en kø i Fødevarefællesskabet, er det med boblende fryd, at jeg betaler 100 kroner for en pose lokalt dyrkede økologiske grøntsager. Den, jeg giver pengene til, er frivillig, lige som jeg vil være næste gang, det er hendes tur til at stå tålmodigt i køen og min tur til at fumle uprofessionelt med poserne. Min klukleende glæde skyldes, at jeg betaler for fødevarernes friskhed og nærhed med min tid, og fordi jeg med min tålmodighed betaler for en situation, hvor jeg kan opleve en ægte kontakt med et andet menneske – frem for det sterile, forhastede møde med rullebåndet i supermarkedet.

De situationer gør mig frisk og veloplagt, og det gør de, fordi det er situationer, hvor penge er tid.

Bare tid

Jeg bliver så ovenud vågen af de her situationer, hvor det er relationerne mellem mennesker, der træder i forgrunden, og derfor har jeg taget initiativ til en Repair Café i mit lokale kvarter, Vesterbro i København.

Når man laver en Repair Café, er man faktisk kommet et skridt videre end til blot at sige ordene: Penge er tid. Når man sætter sig sammen en gang om måneden og reparerer hinandens gamle radioer og hullede bukser, så har man bevæget sig ud over en ligning, der indeholder ordet penge. Og man har etableret en sammenhæng mellem mennesker, hvor den væsentligste værdi, der er i spil, er tid. Bare tid.

At være med til at sørge for, at vi har en Repair Café i mit lokalområde er noget, som fuldstændig kan vække mig af den træthed, jeg har brugt så mange linjer på at fortælle om. Men noget, som ligefrem kan holde mig søvnløs, er tanken vores nye timebank.

Med en timebank kan vi bytte den tid, som vores gode frivillige fiksere bruger på at reparere eksempelvis en gammel radio, for den tid ejeren af den gamle radio til gengæld bruger på at hjælpe nogle andre i fællesskabet – med at gå tur med en hund eller med at kigge på en årsopgørelse. Og en timebank behøver ikke at stoppe der. Princippet kan sagtens udvides til andre områder af vores fælles problemløsende aktiviteter. Hvad med en koncert, hvor publikum betaler musikerne med tid, eksempelvis til babysitning?

Fødevarefællesskaber, bytte- og repaircafeer, timebanker og lignende kan gøre os uafhængige af det system, som i princippet skulle hjælpe os til at opfylde nogle basale materielle behov, men som faktisk skaber flere problemer, end det løser (tag bare svine-MRSA-skandalen).

Samtidig kan vi kanalisere ubrugte menneskelige ressourcer ud, hvor der er behov for dem i fællesskabet. På en måde som akkumulerer, ikke penge, men menneskelige relationer.

Se, dét er da forfriskende, ikke?

Casper Hernández Cordes er komponist, medlem af det kollektivt ejede pladeselskab Barefoot Records og laver workshops om kreative musikalske processer for ikke-musikere.

Serie

Seneste artikler

  • Lad landsbymentaliteten blomstre

    17. oktober 2014
    Deleøkonomien tvinger os til at forcere psykologiske barrierer og se snagen og sladder i et mere positivt lys. Det bringer landsbyens fællesskab og medansvar til byerne
  • Et alternativ til storskralds-containeren

    13. oktober 2014
    Når man som ildsjæl kaster sig ud i at arrangere byttemarkeder, bliver man hurtigt klar over, hvilke forhindringer deleøkonomien står over for – de fleste findes i folks hoveder
  • Dele-økonomi er et tveægget sværd

    7. oktober 2014
    De spæde opgør med kapitalismen, vi ser i form af byttemarkeder og lignende, har potentialet til at udgøre et generelt brud med uligheden og overforbruget af ressourcer. Men der er en overhængende fare for, at de mister pusten, når kampen for alvor spidser til
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • peter fonnesbech
  • June Beltoft
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Peter Jensen
  • Torben Nielsen
  • Andreas Trägårdh
  • Britt Kristensen
  • Hellena Blumensaadt
  • Maiken Guttorm
  • Carsten Mortensen
  • Søren Andersen
  • Claus Høeg
  • Vivi Rindom
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Alan Strandbygaard
  • Marianne Rasmussen
  • Katrine Visby
  • Gert Selmer Jensen
  • Tino Rozzo
  • Markus Lund
  • Kim Øverup
  • Sebastian Jørgensen
  • lars abildgaard
  • randi christiansen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Britta Hansen
  • Torsten Jacobsen
  • Torben Arendal
  • Steffen Gliese
peter fonnesbech, June Beltoft, Mogens Højgaard Larsen, Peter Jensen, Torben Nielsen, Andreas Trägårdh, Britt Kristensen, Hellena Blumensaadt, Maiken Guttorm, Carsten Mortensen, Søren Andersen, Claus Høeg, Vivi Rindom, Martin Karlsson Pedersen, Alan Strandbygaard, Marianne Rasmussen, Katrine Visby, Gert Selmer Jensen, Tino Rozzo, Markus Lund, Kim Øverup, Sebastian Jørgensen, lars abildgaard, randi christiansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Torsten Jacobsen, Torben Arendal og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Suverænt, visionært, opbyggeligt.

Peter Jensen, Torben Nielsen, Britt Kristensen, Alan Strandbygaard, Katrine Visby, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Øverup, lars abildgaard, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Torsten Jacobsen, John Christensen og Casper Cordes anbefalede denne kommentar
John Christensen

Tid er?
Penge er?

Tid er penge - penge er tid.

Tiden er inde!
Til forandring inden vi drukner i lort og skrammel - som vi ikke behøver, når alt kommer til alt.

Relationer er vigtige - og nogen gange endda vigtigere end serviceydelser

God dag der ude

John jingvers@gmail.com, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Det er dejligt at hoere (laese) om alt det du IKKE er traet af.... saadan en repair cafee er en fantastisk god idee. Men - man bliver jo faktisk kun traet of det der er pisse irriterende OG mest fordi man synes man ikke kan goere noget ved det !!!! Men heldigvis er der meget mere at glaede sig over.... man kan oeve sig ved at hver dag at finde noget godt at sige om for eksempelt vejret ;-) - - isaer nu vi er ved at have efteraar med regn og storme og vinter med kulde og slud .... der er altid noget man kan finde der er godt ... proev det - og saa bemaerk det til et menneske og du vil se et ansigt der lyser op - og maaske overikoebet smiler - - helt glad... "jamen det er da rigtigt det du siger - det havde jeg egentlig ikke taenkt over"... og saa gaar de videre I dagen gladere - og jeg smiler.....

Lise Lotte Rahbek

Strøtanker: Men ja, hvorfor ikke handle/interagere med tid.. tid kan ikke akkumulere renter, formue eller puttes i skattely. Vi bliver født med tid - men ingen ved hvor meget, så ingen kan tælle, måle eller veje hvor meget tid, der er tilbage.
Der kan naturligvis opstå forskellige opfattelser af 'hvor svært kan det være' at opfinde en ny dims, at øve sig på et musikstykke, at forberede og researche en afhandling, at køre fra A til B.. men jeg er ret indtaget i ideen.
Et køleskab, f.eks, vil blive ret dyrt i tidsbanken, hvis al den tid, der er brugt på at fremstille de forskellige komponenter og få dem transporteret og samlet, skal regnes med.
Men skal den forventede levetid på apperatet så indregnes hvis den går i stykker, så man får refunderet tid, hvis det går i stykker..?

Det må jeg hellere fintænke meget mere over. :)

Helge Rasmussen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, randi christiansen og Casper Cordes anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Oprør fra neden mod den 1%'s tyranni.

Som nu har akkumuleret så megen vrede, at reaktionen sætter ind fra aktuelt is - og det eneste modsvar, disse dødens købmænd og skrivebordsgeneraler vil tage i anvendelse, er at indsætte deres egen business > militæret.

Så næste udfordring fra civilsamfundet er : NEJ til krig og et formuleret alternativ. En tidsbyttebank er en rigtig god del af det projekt, fordi gustne købmænd stjæler og profiterer som vampyrer på vores liv. Det er på høje tid - slaveriet i hamsterhjulet er gået for vidt, livskvaliteten depraveret og forduftet stadig mere i horisonten. Omstilling NU til cirkulær økonomi, hvor der ikke privatkapitaliseres/destruktivt kapitaliseres og konkurreres indbyrdes om fællesejet men samarbejdes til fælles bedste. Et hus i splid med sig selv er et svagt hus - del og hersk, og civilsamfundene bliver slaver og nemt bytte for tidsvampyrerne. Man kan bedrage noget af folket noget af tiden men ikke hele folket hele tiden. Måske er tiden inde for omstilling til et værdigt og smukt liv - måske kan vi nå det.

Så mangler vi bare et bud på hvordan det hul som opstår i statskassen på grund af manglende beskatning skal fyldes.
Jeg går ud fra at det nuværende serviceniveau skal holdes.
Men det er jo en udmærket ide, som jeg vil foreslå min nuværende arbejdsgiver at vi laver en speciel variant af.

Steffen Gliese

Det har du vist ikke helt gennemtænkt, Egon Maltzon.

Casper Cordes, Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Penge er blot en praktisk opfindelse, der "oversætter" værdien af forskellige varer/tjenesteydelser til en størrelse, der kan sammenlignes - f eks at 3 tuber tandpasta kræver samme arbejdsindsats som 1/2 kg hakket kød o s v.

Og i stedet for at skulle bytte sig frem ( f eks jeg har et stk dyreskind og har brug for noget motorolie - og så håbes der på, at en eller anden med motorolie står og skal bruge et dyreskind o s v)) - så hiver man pengene/dankortet/mobilpay op af lommen.

Der er områder i denne verden, hvor der ikke eksisterer penge , og hvor man derfor bytter sig frem i det daglige - det er meget fattige samfund uden velfærdsydelser, sygdomsbehandlig, skoler, ældreforsorg, retshåndhævelse o s v o s v , og hvor den fysisk stærke klan ofte udnytter de svage grupper i området på det groveste.

Penge er en fin opfindelse - jeg vil hellere aflønnes i penge end i naturalier.

Olav Bo Hessellund

Penge er djævelens ekskrementer - ifølge pave Frans.

Carsten Mortensen, lars abildgaard, Peter Jensen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Robert - det er ikke et enten eller men et både og. I det cirkulære, miljø-og socioøkonomisk ansvarlige samfund, vil man tilmed opleve, at det ikke er noget problem.

John jingvers@gmail.com og June Beltoft anbefalede denne kommentar

To afsluttende citater :

"...det system, som i princippet skulle hjælpe os til at opfylde nogle basale materielle behov, men som faktisk skaber flere problemer, end det løser".

"Samtidig kan vi kanalisere ubrugte menneskelige ressourcer ud, hvor der er behov for dem i fællesskabet. På en måde som akkumulerer, ikke penge, men menneskelige relationer. "

Jo, det er da forfriskende, Cordes - at se så enkel en beskrivelse af det der debatteres så meget om.

Det første : Mindre materialisme, større holdbarhed, mindre smid-væk, fødevare produktion i nærheden, mindre transport, færre regler, mindre administration, mindre off. sektor, lavere skat, kortere arbejdstid, bedre deling af arbejdet......osv - kort sagt et bedre klima, mindre globalisering, og sundere og gladere borgere.

Det andet, kortsagt : Basisindkomst med alt, hvad det medfører og erstatter.

Det to hænger uløseligt sammen.

Suppleres dette med en ny måde at fylde i fælleskassen - skat på resurser og jord i stedet for skat på menneskers flid - er den hjemme.

John jingvers@gmail.com, Carsten Mortensen, Casper Cordes og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Med teknologien vil vi kunne afskaffe pengene og blot yde den indsats i samfundet, vi bedst kan præstere. Men allerede på et lavere teknologisk trin kan det lade sig gøre at etablere en generøsitetsøkonomi, hvor man yder i vished om at modtage.

Steffen Gliese

Sålænge det er vigtigere at oprette stillinger end at spørge om værdien af det arbejde, der skal udføres i dem, er vi på røven.

Helge Rasmussen, Carsten Mortensen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Når samfundet som helhed er blevet rigere, hvorfor skal vi så diskutere om vi har råd til at hjælpe de fattige. Er der nogen der tager en uforholdsmæssig del af kagen ??? ellers burde der være penge nok

Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, Poul Brunhøj, at vi er begyndt at udregne prisen på aktiviteter i det offentlige, som i realiteten er udgiftsneutrale, når folk enten skal have løn eller en kompensation for manglende arbejde . Det er helt igennem fiktive gøglerier i forhold til et imaginært marked, men det fordyrer jo ting på papiret.

Carsten Mortensen, Henrik Klausen, Peter Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Der pålægges et gebyr for hvert ord der overskrider det fastsatte antal - således at de der overskrider, lægges sammen til normal tarif, og ganges derefter med straffen opløftet til modtagerens ubehag og afsenderens behag;

Hvis penge er trættende, så er gebyrer penge på sindssygeanstalt -

Ordet timebank får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig og vil i den forbindelse anbefale Michael Ende’s bog "Momo" som tager fat i samme problemstilling som Casper H.C kredser om, men Michael Ende anskuer problemet fra helt andre vinkler og undgår derved at falde i den logisk-matematiske intelligens, som helt klart er penges ophavs sted.

Jeg hævder at det ikke hjælper os en skid hvis vi vedbliver at se på verden omkring os og i mellem os med den logisk-matematiske intelligens, det der flytter noget er at begynde at se verden omkring os og imellem os med andre intelligenser, hvordan lyder det, hvordan føles det eller hvordan ser det ud?

Henrik Klausen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Michael Bruus
I Endes fremstilling blev tiden jo - fuldstændig som på det nuexisterende lavtlønsarbejdsmarked - brugt på kedelige ting.
Tanken om anden bytteudveksling blandt menneskene end de gudsjammerlige kedelige elektroniske tal på en skærm eller papirsstykker med prægning på, kræver ganske rigtigt at man sætter sig ud over Momos udgave af en tidsbank. Men det tror jeg godt man kan. Om ikke andet kan det leg med tanker være underholdende tidsforbrug. ;-)

Leo Nygaards forslag er glimrende.
Mht. transport er vi alle afhængige af at skulle transportere os fra et sted til et andet.
Den offentlige transport kunne være meget billigere. Der burde organiseres en bedre transport-deling.

Og når teknologien bliver frigivet for transportmidler, der erstatter olie med renere energi-former, så bliver luften også renere.
For er det ikke mærkeligt at vores udvikling er gået så hurtigt med teknologien, undtaget når det gælder brændstof til bilerne, som vi har brugt de sidste 100 år?

Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Katrine Visby - Det er ikke bare et forslag - det er et nyt og bedre samfund.
Bare vent og se valgkampen - som allerede er i gang - lapperier og atter lapperier på et sygt velfærdssamfund - styret af en dominerende stats herskende akademikerklasse.

Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Casper Cordes og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg har haft fornøjelse af Jagdish Parikh's lille bog: Managing Relationships (Capstone 1999), making a life while making a living.

Lise Lotte Rahbek

Momo som jeg anbefaler, handler om en pige, en tidsløs pige som ikke engang selv kender sin alder, som flytter ind i et gammelt amfiteater i udkanten af en by og ret hurtigt kommer først den ene og så den anden af kvarterets beboer og sludre med Momo, ganske simpelt fordi det er rart.
En dag holder de op med at komme, fordi nogle små grå mænd har fortalt dem at de kan spare deres tid op.
Og først derefter forvandler deres liv sig til det du beskriver.

Men det jeg virkelig gerne vil frem med er at den gennemgående tænkning (logisk- matematisk intelligens) overskygger for mange andre.

”Vi har brug for at på ny at tænke det umulige” fra dagens trykte udgave tager fat i samme vinkel.

randi christiansen

At leve imod i stedet for med livet organiske natur giver problemer. At måle, veje, afgrænse - og samtidig besudle åndedrættet viser, at kursen er skizofrent gal

"Jeg hævder at det ikke hjælper os en skid hvis vi vedbliver at se på verden omkring os og i mellem os med den logisk-matematiske intelligens, det der flytter noget er at begynde at se verden omkring os og imellem os med andre intelligenser, hvordan lyder det, hvordan føles det eller hvordan ser det ud?"

I princippet enig - og de tre afsluttende spørgsmål viser hvor ofte vi alligevel ender med at referere og ordne sanseoplevelser på måder, som tenderer mod det matematisk-logiske ... fremfor det intuitive og metafysiske. Specielt fordi vore kulturelt udviklede medier og kommunikationslinjer, som det fremgår af artiklen, disciplinerer os til det.

randi christiansen

Alt er udgået fra een, har delt sig i to osv - indtil massen bliver så tæt, at den implo/eksploderer, og cyklus starter igen.

Det matematiske syn kan anlægges på skabelsen - det skal bare gøres rigtigt > man skal ikke lægge æbler og pærer sammen/ikke sammenblande det eso-og eksoteriske regnskab. Capisce?

georg christensen

Penge som betalings formidling, behøver du ikke være træt af, men den måde de formerer sig selv på samfundenes bekostning, bør vi alle virkelig have angst overfor.

Ved du hvordan den europæiske centralbank nu vil sætte gang i inflationen? Så kan jeg fortælle dig det: De tager et stykke papir, hvorpå der til trykkeriet står: Tryk 500 milliarder Euroer på samfundene´s bekostning, og køb finansindustriens værdiløsheder, og alle "jubler", det har de gjort så mange gange før, med samme resultat. Det er ikke pengene, der er noget galt med, men værdiforvaltningen af dem som for øjeblikket på grund af grådighed er landet i en form for kaos tilstand, og det kun fordi "ludomani" betragtes som værdiskabende, og arbejdet i grunden, som idiotens modelbeskrivelse.

John jingvers@gmail.com, Andreas Trägårdh, Helge Rasmussen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

I Cordes' model er alting lige meget værd, hvis det tager lige meget tid at lave. Men hvad hvis der ikke er nogen, der vil have det man laver? Så kan man lave noget andet, som folk vil have. Men der vil jo altid være nogen, der ikke rammer eller kan ramme andres ønsker og derfor er fattige. Det vil heller ikke kunne lade sig gøre at spare tid op og låne tid ud til rente. Men det er måske godt, fordi banker er onde?

Det er vist i virkeligheden en 'stop op og lugt til blomsterne langs landevejen'-moral, der søges her. For der beskrives en økonomi, men en meget ineffektiv økonomi, som lever parallelt med den penge-baserede, og derfor kan den eksistere, fordi folk alligevel tjener til dagen og vejen i deres almindelige job.

Så tror jeg mere på en firedages arbejdsuge.

Jeg giver lige noget af min tid, så du ikke behøver bruge hverken tid ELLER penge på at købe en flaske vand til 30 kr. i lufthavnen næste gang: Jeg plejer altid at tage en tom flaske med og fylde den med vand efter security!
Tak for en fremragende artikel og super initiativ.

John jingvers@gmail.com, Casper Cordes, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Klausen, nej, der vil aldrig være nogen, der ikke kan og vil bidrage med et eller andet, hvis dette kommer af fra den bidragende selv af lyst og generøsitet. Måske de eneste, man kan frygte lidt, der dem, der kun kan finde ud af at gøre ting for penge.
I virkeligheden er det jo det urkristne princip om, at tingene kommer til mennesket, som de kommer til fuglene på marken - en kapitalisme vendt om fra grådighed og fornærethed til generøsitet og fællesskab. - Glæden ved at modtage afføder lysten til at give. Det er frihedens cirkel i stedet for slaveriets.

Peter Jensen
De tre afsluttende spørgsmål er henholdsvis fra den auditive intelligens, den kinæstetisk og den visuelle, men jeg forstå klart din pointe med at vi som mennesker er præget af vores omgivelser og min pointe er at vi, eller mange er udsat for en prægning som strider mod vores natur.

Fantastiske smukke prograsive tanker og initiativer, men...

Jeg er ikke skatteekspert, men en "Time Bank" lyder i mine ører ,som noget, der kan opfattes som ubeskattet arbejde - og dermed sort.
Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor jeg ikke skal opfatte hele artiklen som en agitation for sort arbejde?

”De holder så meget af deres tal så de helt overser at verden omkring dem lider skade og dør, de klogeste af dem vil søge op i bjergene men selv for dem vil det være for sent”
Nogenlunde sådan lød en fremtids vision for vores verden, fra en gammel shaman, som nu for længst er død.

Robert Kroll: Penge er svindel, det ville være rart, hvis din idealiserede version var korrekt. De store penge lander i lommerne på de finans-kriminelle, arbejds- og produktionsfri indtægter, mens main-street bukker og skraber.

"De tre afsluttende spørgsmål er henholdsvis fra den auditive intelligens, den kinæstetisk og den visuelle, men jeg forstå klart din pointe med at vi som mennesker er præget af vores omgivelser og min pointe er at vi, eller mange er udsat for en prægning som strider mod vores natur.

Hvor naturen (forstået som det givne) så at sige ophører og kulturen (i forstanden, det skabte)begynder er vel princippet vanskeligt at afgøre - hvis der overhovedet findes begyndelser og ophør i så henseender. Og på samme måde; hvis der overhovedet findes (forstået som gives) kategorier af intelligens og sansning (lex NLP, EQ etc.) - hvilket var pointen med min henvisning til de bemeldte spørgsmåls hensigt og aflejring.

Steffen Gliese

Thomas Faisst, en timebank går i stedet for den økonomi, du holder fast i. Penge er jo ikke andet end udtryk for forbrugt tid - eller, værre endnu, tid, der skal forbruges i fremtiden for at betale for nutidens liv.
Men et regnskab, der handler om generøst at yde og taknemmeligt at modtage, taler direkte ind i hjertet af humaniteten og de bedste sider af mennesket.

randi christiansen

Når selv ole thyssen kan få øje på det såkaldt frie markeds universelle trælbinding og miljø-og socioøkonomiske ødelæggelse af mennesket, må tiøren være ved at falde rundt omkring i de hellige haller og deres forgårde. Men omstillingen - på hvilket fundament skal den nye verden bygges hvis ikke på jungleloven, på den indbyrdes kannibalisme > konkurrencen om overlevelsesressourcer?

Oh ja, hvad med gammeldags dyder som samarbejde og forståelse for synergieffekter? Vi er begyndt i stadig større grad at forstå os som indbyrdes forbundne i et ditto økosystem. At konkurrere med hinanden er simpelthen så dumt og primitivt, at det står i grotesk modsætning til en herskende forestilling om at befinde sig på et avanceret udviklingsniveau. At bruge ressourcerne på at udvikle ødelæggelsesmaskiner er udtryk for virkeliggørelsen af den gammeltestamentelige myte om IKKE at spise af kundskabens træ - måske underforstået : før det ikke er dyr i menneskeskikkelse, som er bag styrepinden. Oh my god.