Klumme

Vælgere på vandring

Omkring 200.000 vælgere skal vindes tilbage fra blå blok til rød blok, hvis regeringen skal have en chance for at blive genvalgt. Kun de mest trofaste socialdemokrater tror for alvor, det kan lykkes, men forskningen giver dem håb
1. november 2014

Sidste år læste flere tusinde danskere overskriften: »Chokmåling sender Socialdemokraterne til tælling«. I artiklen kunne de læse om »massiv tilbagegang« og et socialdemokrati »i frit fald« i en meningsmåling. Ifølge meningsmålingen ville partiet blot få 16,4 procent af stemmerne, mens professor ved Københavns Universitet og valgforsker Kasper Møller Hansen blev citeret for, at »målingen tyder på en fortsat massevandring fra Socialdemokratiet, som svækker partiet i alle aspekter«.

Artiklen kunne sagtens have været ægte. Men det var den ikke. Den var det pureste opspind. Lavet af Kasper Møller Hansen og flere ph.d-studerende i fællesskab – i forskningens hellige navn. For forskerne havde sat sig for at finde ud af, om og hvordan gode og dårlige meningsmålinger påvirker vores valg af politisk parti.

I Socialdemokraternes tilfælde viste forskningen, at en dårlig meningsmåling kan betyde et reelt fald i vælgertilslutning på 2,4 procentpoint. Derimod er der håb at hente for Socialdemokraterne, hvis de får bedre målinger: For Socialdemokraterne giver en fremgang på fem procentpoint i en fiktiv avisartikel en øget tilslutning på 3,4 procentpoint fra 18,1 procent til 21,5 procent – altså en stigning på 19 procent.

Og det har Socialdemokraterne og resten af rød blok i den grad brug for. Med kun omkring 10 måneder til, statsminister Helle Thorning-Schmidt senest skal udskrive valget til Folketinget, har partierne i rød blok travlt. Ifølge en analyse fra Berlingske Barometer, som udregner et gennemsnit af alle meningsmålinger, mangler de partier, som peger på Helle Thorning- Schmidt, at kapre omkring 200.000 vælgere fra de borgerlige partier.

Vælgervandringer er noget af det, der bliver studeret allermest i politologien, og hvert valg har sine vælgere i vandring. Efterhånden som man kan erklære den traditionelle kernevælger, som stemmer på samme parti valg efter valg for død, opstår der nye vælgertyper. Vælgere, som f.eks. stemmer på et parti, der har fremgang i målingerne. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) kalder de vælgere, der flakker rundt mellem partierne, for »flyvesandsvælgere«:

»I dag kan du gå 15-16 procentpoint frem eller tilbage på forholdsvis kort tid. Naser Khader blev udråbt som vor tids Kennedy, og næste dag var han en idiot. Flyvesandsvælgere reagerer på, hvem de lige og nu her synes er mest sympatisk. Klassetilhørsforholdene forsvinder, og man stemmer ikke automatisk, som ens far gjorde, og det er jo godt nok. Det betyder, at vi tænker selv. Men det betyder også, at man får pludselige flertal, der går den ene vej, og pludselige flertal, der går den anden vej. Det betyder, at man ikke kan have et stabilt demokrati, og at den demokratiske samtale bliver vanskeligere og vanskeligere,« forklarer Per Stig Møller i bogen Succes på Borgen – 10 gode råd til den nye politiker af Bent Winther, samfundsredaktør på Berlingske.

Forbrugermentaliteten har ifølge lektor og valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen ramt vælgerne:

»Det er de forbrugeristiske medborgere, der afgjorde det seneste valg. De er i stand til at flytte sig over hele det politiske spektrum. De kollektivt orienterede bliver som regel, hvor de er, det samme gør de liberalistiske. De forbrugeristiske kan med samme logik stemme på Venstre eller Konservative eller SF – der hvor tilbuddet er bedst og passer dem bedst‚« siger Johannes Andersen i bogen Succes på Borgen.

Særligt et parti har traditionelt samlet nogle af de politiske shoppere – Radikale Venstre. Her kunne både traditionelle blå og røde vælgere søge ly, hvis de var utilfredse med deres respektive partier. Men Helle Thorning-Schmidt skal ikke fæstne for meget lid til, at Morten Østergaard kan sikre regeringens genvalg. Ifølge en undersøgelse fra Analyse Danmark for Ugebrevet A4 er de radikale kun andetvalget for tre procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte på de borgerlige partier.

Hvem vil i øvrigt være andetvalget? Det får man ingen taburetter ud af.

Casper Dall er leder af Informations Christiansborg-redaktion.

Klummen er udtryk for klummistens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Undskyld, men det lyder ærligt talt som en gang akademisk ævl af den værste skuffe, når en fremtrædende valgforsker ved Aalborg Universitet fremkommer med den skøre påstand, at det er ”forbrugeristiske medborgere”, der afgjorde folketingsvalget i 2011, ikke almindelige selvstændigt tænkende individer over 18 år, der havde taget en beslutning om, hvilket parti der på bedste måde repræsenterer deres aktuelle politiske holdninger i Folketinget.

Socialdemokraterne og de andre venstrefløjspartier har udelukkende mistet 200.000 vælgere siden folketingsvalget i 2011, fordi de alle som èn lovede befolkningen guld og grønne skove, hvis bare man stemte på dem i stedet for partierne i blå blok. Men de endte som bekendt med at føre en borgerlig økonomisk politik i et omfang, der fuldstændig matcher de ”landespecifikke henstillinger” fra EU-kommissionen i Bruxelles, så der anno 2014 ikke er nævneværdig forskel på rød eller blå økonomisk politik.

Eneste forskel er den førte indvandrer- og flygtningepolitik.

Kort før valget i september 2011 viste adskillige meningsmålinger, at knap 80% af vælgerbefolkningen gik ind for en fastholdelse af de opstramninger i udlændingeloven, som VKO-flertallet havde gennemført i sin regeringstid. Derfor lovede Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti gang på gang for åben tv-skærm under valgkampen, at der ikke ville blive ændret så meget som et komma i stramningerne, hvis de kom til magten efter valget.

Imidlertid vidste alle politikerne i rød blok udmærket godt, at hvis de vandt folketingsvalget, ville den ultimative pris for Enhedslistens parlamentariske støtte være en total ophævelse af samtlige udlændingepolitiske stramninger gennem 10 år, fordi partiet har den ideologiske holdning, at Danmarks etniske majoritetsbefolkning skal give asyl til alle mennesker, der ved egen hjælp kan nå frem til vores grænse.

Denne holdning er partipolitisk i fuld overensstemmelse med Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti, der alle gerne ser multikulturalismen brede sig overalt i Danmark – uden at spørge vælgerne – og derfor var det en ren formalitet, at imødekomme Enhedslistens ultimative krav for at være parlamentarisk støtteparti, da regeringsgrundlaget blev udformet i Det Sorte Tårn på Amager.

Lige siden har mange af vælgerne blandt de 50,3%, der stemte på rød blok ved folketingsvalget i 2011, følt sig forrådt af den siddende regering, men som nævnt også fordi de er løbet fra alle de økonomiske velfærdsløfter, som de lokkede vælgerne med i slutfasen af den sidste valgkamp, og mere end mange andre har rød blok med sin omfattende løftebrudspolitik skabt en tragisk politikerlede i Danmark.

Men at komme og påstå, at ”forbrugeristiske medborgere” afgjorde det sidste valg, er og bliver noget pseudointellektuelt vrøvl af dimensioner. Hvordan spotter man som valgforsker sådanne vælgere? Og hvad er ”kollektivt orienterede medborgere”? Ingen ved nemlig i den sidste ende, hvor folk sætter deres kryds, når de står i stemmelokalet. Og dèt er jo hele fidusen ved de frie hemmelige valg i et demokrati og folkestyre som vores …

Det bliver et spændende folketingsvalg i 2015.

Peter Ole Kvint

Jeg er en af de forbrugeristiske medborgere og det som jeg vil købe er ærlighed og troværdighed. Jeg ville også give guld for en dialog.
En meget stor del af politikkerne på Christiansborg kunne ikke blive valgt ved et ærligt og demokratisk valg. De er kun blevet valgt ind fordi de er medlemmer af et politisk parti. Mange af dem som genopstiller til næste valg har ikke opdateret deres facebook-side siden sidste valg. Og det er ikke en undskyldning at de ikke har forstand på det, da de har folk, som kunne gøre det for dem. Det ville ikke koste noget!

Børge Rahbech Jensen

Det er vist ikke helt korrekt, at et antal vælgere skal vindes tilbage. Jeg formoder, det er godt nok, hvis Socialdemokraterne får nogle utilfredse borgerlige vælgere. Det kunne være borgerlige vælgere, som er utilfredse med de borgerlige partiers aktuelle modvilje mod udlændinge.

Preben Rasmussen

Det er en absurd situation, at vælgerne kun har to statsministerkandidater at vælge mellem : HTS og Lars Løkke.
Begges troværdighed er lig nul.
Begge fører blå klassepolitik.
So what's the difference.

Mon ikke regeringens største håb ligger i de mange tvivlere? I den gruppe finder man givetvis mange skuffede socialdemokrater. Og når sandhedens time oprinder på valgdagen, vil en del af dem formentlig nå frem til den konklusion, at det trods alt ER bedre at lade den nuværende regering fortsætte end at gøre Lars Løkke til statsminister igen.

Samtidig læste jeg så for nylig om en måling ifølge hvilken, et flertal af vælgerne finder Johanne Smith-Nielsen og Kristian Thulesen-Dahl mere troværdige end Helle Thorning og Lars Løkke Rasmussen.

Det er et tegn på en alvorlig krise i vores demokrati, at yderfløjenes ledere tillægges en så høj troværdighed, og fejlen her ligger hos medierne og vælgerne, ikke hos de traditionelle partier.

For der er overhovedet intet som helst belæg for at nære så stor tillid til især DF og Kristian Thulesen-Dahl, som mange lige nu gør.