Klumme

Vælgerne, der forsvandt

Verdens førende supermagt vælger Kongres om otte dage. Men amerikanerne er hamrende trætte af deres politikere. Så trætte, at historisk få har tænkt sig at stemme
Debat
27. oktober 2014

På den nationale hadeliste i USA – der består af de 20 mindst populære emner eller fænomener– indtages de tre pladser i bunden af hovedlus, kakerlakker og fodsvamp. På plads nummer 17 ligger USA’s Kongres.

Selv pantelånere er mere populære, og hvis man ser på den traditionelle popularitetsmåling, som måler opbakningen til politikere og præsidenten, bakker ca. 40 procent op om Obama– hvilket er ret dårligt – mens de folkevalgte må nøjes med sølle 11 procent.

Det kunne man vælge at trække på skuldrene ad. Herregud, politikere er jævnt hen ikke verdens mest populære mennesker, heller ikke i Danmark. Men sagen er mere alvorlig end som så, for om et øjeblik er der midtvejsvalg til Kongressen, og her ser det ud som om, politikerleden vil få et helt konkret udtryk i den forstand, at alt tyder på, at valgdeltagelsen vil blive historisk lav.

Tal fra forrige uge fra analyseinstituttet Pew i Washington DC viser, at blot 15 procent af amerikanerne »følger valget tæt« – 22 procent nærer »en vis interesse«, mens 25 procent svarer »ikke særligt«. Hele 39 procent af vælgerne følger ikke valget »overhovedet«.

Man kunne til sammenligning forestille sig ramaskriget, hvis det stod klart, at 64 procent af danskerne var hamrende ligeglade med og ikke agtede at stemme ved et forestående folketingsvalg.

Det er vel ikke overdrevet at tale om en reel og gedigen krise for demokratiet.

Hvorfor er de amerikanske vælgere både så ligeglade og så utilfredse med deres folkevalgte?

Pews analytikere mener, at vælgerne er blevet resistente over for larmen fra Washington. Meget drama med meget få konkrete resultater til følge er årsagen. Og vælgerne kan ikke se forskel på resultaterne, når henholdsvis Demokraterne eller Republikanerne sidder på flertallet. En anden forklaring kunne være, at Kongressen opleves som fjern. Som noget, der kun vedrører den fjerne føderale hovedstad.

Et tredje bud er, at der er andre store dramaer, som i højere grad fanger de – i forvejen få – politisk interesserede vælgere. Ifølge Pew følger 36 procent af vælgerne nøje med i dramaet om ebola; 31 procent er meget opmærksomme på bombetogterne mod Islamisk Stat; mens 21 procent er interesserede i problemerne med Secret Service.

Oven i apatien siger den seneste måling fra Gallup, at 32 procent af registrerede vælgere ønsker at vise deres utilfredshed med præsident Obama, mens kun 20 procent siger, at de ønsker at vise, at de støtter ham. Uanset at præsidenten altså slet ikke er på valg. På den måde bliver midtvejsvalget indirekte til en folkeafstemning om præsidenten.

Hvorfor er Obama egentlig så upopulær? Det er der mange danskere, som spørger sig selv om, for præsidenten er faktisk fortsat temmelig populær i Europa – og i Danmark.

Det kan skyldes mange faktorer. F.eks. den banale, at han i 2008 blev udråbt til at være den store game changer, politikkens svar på Messias. Herfra kan man kun skuffe, og populariteten kan kun bevæge sig nedad. Det kan også være, at han bare viste sig at være en dårligere forhandler eller mere pragmatisk kompromismager, end man troede. Det er i hvert fald et faktum, at han ikke plejer social omgang med mennesker, han er uenig med, og at han hverken elsker fundraising eller donorer.

Men det kan også være, at han bare var en svagere leder, end folk troede. Som Darrell Utt – en 19 år gammel student fra North Carolina – sagde til Washington Post i sidste uge: »Hans taler er fabelagtige, men hans handlinger – eller rettere, hans ikkehandlinger – over for Syrien, IS og Ukraine sætter ham i et dårligt lys.« Eller som Bryan Leach, en 28-årig sikkerhedsvagt fra Michigan, der stemte på Obama i 2008, men ikke i 2012, siger: »Jeg troede, han ville gøre det så godt. At han ville lave masser af ting om og ville være en karismatisk og klog præsident, men jeg var langt fra imponeret efter hans første regeringsperiode, og jeg stemte ikke på ham i 2012.«

Magien er i hvert fald forduftet – alt vælgerne venter på er 2016. Hvor demokraten Hillary Clinton skal konkurrere med … måske Jeb Bush? Så er vi for alvor tilbage i 1990’erne. Dengang amerikanske politikere faktisk var populære.

Annegrethe Rasmussen er korrespondent i Washington DC

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Velschow-Rasmussen

Denne her artikel siger det vist meget godt:
http://www.wsws.org/en/articles/2014/10/27/pers-o27.html