Kommentar

Vismændene – elitens finanspolitiske vagthund

De økonomiske vismænds gennemslagskraft bygger bl.a. på stor kontakt med den danske magtelite. Deres anbefalinger er både udtryk for elitens opfattelse af den økonomiske virkelighed og et fingerpeg om, hvor de gerne ser økonomien bevæge sig hen
10. oktober 2014

I tirsdags udkom den halvårlige rapport om den danske økonomi fra de økonomiske vismænd. Rapporten koncentrerer sig denne gang særligt om det kontroversielle dagpengeproblem, men indeholder som altid også en vurdering af ’holdbarheden’ i de offentlige finanser.

Vismændene har fortsat en høj prestige og troværdighed i den offentlige debat. De følges med stor interesse, hver gang de fra Amaliegade 44 gør status over dansk økonomi.

De sædvanlige aktører i den økonomiske debat, fra tænketanke over arbejdsmarkedets parter, til bankøkonomer og lederskribenter, havde da også kommentarer til rapporten allerede få timer efter den blev frigivet.

Debatten har især kredset om rapportens centrale anbefaling: stramning af den finanspolitiske kurs. Argumentet for stramningen er, at det offentlige underskud ikke må overskride den grænse på tre procent af BNP, som er fastsat i EU’s finanspagt. Anbefalingen blev prompte kritiseret af LO og Harald Børsting, der tirsdag advarede mod en opstramning, som må forventes at ramme beskæftigelsen. På modsat side mener DI, at opstramningen er nødvendig.

Da vismændene i foråret 2013 foreslog en mindre lempelse af finanspolitikken, for at skabe øget vækst og beskæftigelse, var rollerne ikke overraskende byttet om.

Enighedens tyranni

Momentvise krusninger i debatten forstyrrer dog ikke en bemærkelsesværdig stor enighed om den overordnede økonomiske kurs, der går på tværs af traditionelle politiske skel. Da vismændene f.eks. foreslog en yderligere lempelse af den økonomiske politik i 2013, under stor debat, var der tale om en samlet omprioritering på fem milliarder kroner eller ca. 0,33 procent af BNP. Spillerummet for økonomisk politik er med andre ord blevet meget snævert.

De store linjer er der enighed om – nemlig at Danmark skal prioritere og styrke den internationale konkurrenceevne gennem løntilbageholdenhed og gode rammer for erhvervslivet. At der skal være en stram styring af det offentlige forbrug med et langsigtet mål om reduktion af den offentlige andel af økonomien. Samt at Danmark skal binde sin økonomiske politik tæt til EU’s indre marked og euroen.

Ideerne omfavnes ikke bare af vismændene og ’regnedrengene’ i Finansministeriet, de deles også af interesseorganisationer og partier. Slagsmålet mellem fagbevægelsen (f.eks. repræsenteret af LO og Dansk Metal) og arbejdsgiverne (f.eks. repræsenteret ved DA og DI) foregår med fløjlshandsker, fordi deres fagøkonomiske analyser ligner hinanden meget. Også mediehuse, universitet og embedsværket stemmer i. I Folketinget er det kun Enhedslisten og Liberal Alliance, som for alvor står uden for den brede økonomiske konsensus. Og ja, så er der naturligvis FOA’s formand, Dennis Kristensen, som står næsten altid alene med sine kritiske udfald.

Fagøkonomisk brobygning

Enigheden blandt traditionelle interessemodsætninger skyldes bl.a., at vi i Danmark har en homogen økonomiprofession med en tæt integration, som udover ansættelser på universiteter befolker institutioner i alle dele af samfundet. På trods af forskellige arbejdsroller taler økonomerne samme sprog.

Størstedelen er uddannet inden for den neoklassiske økonomi, som er et specifikt teoretisk paradigme, der har domineret universiteterne de seneste 30-40 år. Kernen i paradigmet er ideen om borgeren som nyttemaksimerende dyr, der udelukkende arbejder med økonomisk gevinst for øje. Det neoklassiske paradigme, som i stigende grad udgrænser andre, tidligere velansete, fagskoler, akkompagneres af en teknisk værktøjskasse af algoritmer og modeller. Modellerne bruges blandt andet til at lave fremskrivninger og effektberegninger i ministerier og interesseorganisationer, som ikke overraskende når frem til nogenlunde samme billede af den økonomiske virkelighed med lille variation i, hvad der bør og kan gøre for at navigere politisk i den.

Elitens vismænd

Vismændenes høje prestige og troværdighed skyldes ikke nødvendigvis deres fagøkonomiske evner. I en nylig publiceret forskningsartikel kigger vi nærmere på vismændenes forbindelser til den danske elite – defineret som beslutningstagere i embedsværket, erhvervslivet og arbejdsmarkedets organisationer – ved at kortlægge deres beslutningsgivende poster i råd, bestyrelser og kommissioner.

Af kortlægningen kan vi se, at vismændene har en kontaktflade til eliten, der er 10 gange så stor som øvrige økonomiprofessorers. Dermed har de et særligt privilegeret udgangspunkt for at påvirke samfundsøkonomiske beslutninger og debatter – uden at de i øvrigt nyder større videnskabelig anerkendelse målt på forskningsudgivelser med mere.

Deres centrale position blandt eliten giver dem mulighed for at formidle fagøkonomiske ideer til hovedpersonerne i den samfundsøkonomiske debat og bidrage til at skabe enighed ved at sætte rammen for, hvad der anses for en ’realistisk’ eller lige frem ’nødvendig’ politik. Vismændene dikterer ikke rammerne for debatten alene, men deres placering giver dem et privilegeret udgangspunkt for at begrænse debatten.

Derfor er deres anbefalinger på samme tid et udtryk for det politiske Danmarks opfattelse af den økonomiske virkelighed og et fingerpeg om, hvor økonomerne gerne ser økonomien bevæge sig hen.

Rune Møller Stahl er ph.d.-studerende, og Lasse Folke Henriksen er ph.d. Begge er de medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, som er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag og ved andre særlige lejligheder.

For en detaljeret analyse af de økonomiske vismænds netværk se bl.a. artiklen ’Indlejret Visdom’ i tidsskriftet Politik vol. 17 nr. 2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu