Kommentar

Beskyld mig bare for Krystalnatten, Blüdnikow

Der findes ikke grænser for de historiske forfalskninger, Bent Blüdnikow er villig til at benytte i forsøget på at sværte 1970’ernes venstrefløj til. Men fremover får han frit spil. Lad ham bare beskylde mig for Krystalnatten, mordet i Finderup Lade, Rigsdagsbranden, hvad som helst – jeg har brugt tid på ham for sidste gang
1. december 2014

Den 30. oktober rettede Bent Blüdnikow en række grove beskyldninger mod mig personligt. Den 6. november dokumenterede jeg, at de var falske. 19. november kommer han så igen, denne gang med støttepædagog. Nu har de opgivet at beskylde mig personligt for voldsforherligelse mv. I stedet lyder anklagen på, at jeg har renvasket andre ved at påstå, at vi i VS selv gjorde op med udemokratiske tendenser eller udskejelser. Pudsigt nok er deres ’bevis’ i bedste overensstemmelse med min fremstilling.

Af mit svar fremgik, at der efterhånden var så mange problematiske udmeldinger fra medlemmer af VS om, hvad der kunne retfærdiggøres i den politiske kamp, at jeg i juli 1980 fremprovokerede et kompromisløst opgør med sådanne opfattelser, at afklaringen stod på et par år, og at vi altså selv gjorde op med udskejelserne.

For at bevise, at det er løgn, tager Blüdnikow & Co., som de siger, »blot et enkelt eksempel«, nemlig aftalen med PFLP indgået af Anne Grete Holmsgaard, Jacob Erle og Lone Johnsen. Det er ikke »blot et enkelt eksempel«. Det er dét eksempel, Blünikow og de øvrige inkvisitorer har brugt igen og igen i snart 20 år. Holmsgaard, Erle og Johnsen og VS’s daværende hovedbestyrelsesmedlemmer, som godkendte aftalen, må svare for sig selv – hvilket de i øvrigt har gjort adskillige gange i årenes løb.

Blüdnikows selvmål består i, at hans »blot et enkelt eksempel« er fra 1980 og altså en del af baggrunden for, at jeg netop på det tidspunkt begyndte opgøret, der som nævnt stod på i et par år. Hans eksempel er således i bedste overensstemmelse med min fremstilling.

Det er dog en elendig historiker, der ignorerer årstal og betydningen af rækkefølgen for at ‘bevise’ sine beskyldninger.

Færdig med Blüdnikow

Blüdnikow vil i fremtiden få frit spil fra min side. Han kan beskylde mig for Krystalnatten, mordet i Finderup Lade, Rigsdagsbranden, hvad som helst – jeg agter ikke at bruge mere tid på ham. Jeg har tidligere dokumenteret – i bogen Fra min tid fra 2005 – hvordan han som debatredaktør på Berlingske Tidende groft manipulerede de forskellige indlæg, så det kunne understøtte hans fordomme og tvangsforestillinger. Jeg går ud fra, at læserne er rustet til lidt af hvert, hvis man fortsat giver ham plads til hans idiosynkrasier.

Men for at få lidt balance i tingene: Ja, der var nogle på venstrefløjen, der viste forståelse for eller ligefrem sympatiserede med terrorisme, forsvarede politiske drab og militære interventioner alt efter, hvem man holdt med.

Det har jeg aldrig lagt skjul på, tværtimod, jeg trak det frem i lyset, før Blüdnikow og konsorter overhovedet interesserede sig for det.

Men de sympatier, som nogle gav udtryk for, var (når vi undtager RAF og De røde Brigader) baseret på, at man stod over for mindst lige så grove metoder fra den anden side: i Mellem- og Sydamerika fascistiske kupmagere og halvautoriserede dødspatruljer, i Mellemøsten Israels statsterror (som jeg stadig ikke har set Blüdnikow tage afstand fra). Ret beset er det eksklusivt grænsende til det naive at insistere på udelelige principper og forkaste dobbeltstandarder.

Det har aldrig været praktiseret af NATO-partierne, som i årenes løb har vendt det blinde øje til eller ligefrem forsvaret vores allieredes bestialske kolonikrige med tortur og terror, og som endnu den dag i dag forholder sig yderst elastisk til demokratiske principper, politiske drab, brud på folkeretten osv. alt efter sympatier. Set i det lys var udskejelserne på venstrefløjen sporadiske. Men opgøret med dem var vigtigt. Midlerne besudler målet.

Tag ved lære

Vil man forsøge at lære af 1970’erne for »at forstå, hvorfor der i det danske samfund kan opstå fanatikere som islamister«, sådan som Blüdnikow og Gade Jensen skinhelligt påstår, de vil, begynder man ikke med falske beskyldninger om voldsforherligelse, som mig bekendt aldrig forekom i det hjemlige venstrefløjsmiljø. Så begynder man med at erkende, at udskejelserne udsprang af sympati for frihedsbevægelser, som var oppe imod voldsregimer, som var mere brutale og undertrykkende, end den tyske besættelsesmagt. Sympati for sabotage og stikkerlikvideringer er ikke voldsforherligelse.

Man kunne også forsøge at lære af, at ikke bare Nelson Mandela, men praktisk taget alle de folkevalgte præsidenter, Ben Bella, Lumumba, Kenyatta, Nyerere, Mugabe, Arafat osv. oprindelig blev stemplet som terrorister. Religiøse fanatikere er en ting; religioner har fanden skabt.

Men folkelig opslutning er aldrig set uden en socialt retfærdig sag. Hamas og Hizbollah får medløb primært på deres omfattende sociale indsats.

Det samme gjaldt det sekulære PFLP. Lige nu foregår en revurdering af PKK – hvis nogen skulle ønske at tage ved lære.

Preben Wilhjelm er forfatter og tidligere medlem af Folketinget

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Carsten Søndergaard
  • Holger Madsen
  • Tino Rozzo
  • Jette M. Abildgaard
  • Mihail Larsen
  • lars abildgaard
  • Jørn Vilvig
  • Andreas Trägårdh
  • Hans Larsen
  • Per Meinertsen
  • Benny Larsen
  • Ingrid Uma
  • Dennis Berg
  • Kurt Nielsen
  • Rune Petersen
  • Niels Mosbak
  • Benny Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Toke Andersen
David Zennaro, Carsten Søndergaard, Holger Madsen, Tino Rozzo, Jette M. Abildgaard, Mihail Larsen, lars abildgaard, Jørn Vilvig, Andreas Trägårdh, Hans Larsen, Per Meinertsen, Benny Larsen, Ingrid Uma, Dennis Berg, Kurt Nielsen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Benny Jensen, Torben K L Jensen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke vi snart vil få at se i DR en udsendelsesrække eller en Tema-lørdag a la De Røde Lejesvende. Nu om dem udenfor DR's mure? Med Blüdnikow og Notkin som iscenesættere, og Jakob Rosenkrans som villig mikrofonholder?

Niels Engelsted, Carsten Søndergaard, Torben Nielsen, Karsten Aaen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar

Paraden af trompeterende gamle hanelefanter, opslugt af fortidens slag og deres egen uendelige vigtighed, synes ganske uden ende.

Bedst som Bent Jensen/Jørgen Dragsdahl-symbiosen begyndte at tie stille, så kommer det næste par ronkedorer marcherende. Højtideligt truttende som Junglepatruljen i Mowgli.

Henrik Petersen

Det mest trættende ved disse evindelige "opgør med fortiden debatter" er, at få deltager i dem for at oplyse nogen om noget.

Få vil reelt lære noget nyt. De fleste vil have ret eller hævn.

De samme åndsvage dagsordner gentages i det uendelige uden udsigt til bevægelse. Og det hele sker med stadig større lydstyrke ud fra en angagelse om, at den som råber højst får ret.

Henrik Petersen

Næste bølge af moralsk forstoppelse vil se nogenlunde sådan ud:

Jeg har engang været ryger - undskyld
Jeg er for tyk - Undskyld
Jeg har engang kørt i en benzindrevet bil - undskyld
Jeg har engang spist konventionelt dyrkede grøntsager - undskyld

randi christiansen

Kommentatorerne her overser, at nutiden hviler på fortiden - som man ikke bør glemme men især lære af. Det er fuldt forståeligt at vilhjelm tager til genmæle overfor de injurierende, vedholdende, enøjede og uvederhæftige anslag mod hans hæderlighed. Bludnikow & co ser ikke bjælken i eget øje, men synes at være på en ideologisk vendetta. De smæder kun sig selv, med deres forsøg på at manipulere fakta og burde nu have udspillet deres anløbne rolle som politiske propagandister. Lad dette være deres svanesang - exit d'herrer.

Arne Lund, Sabine Behrmann, Carsten Søndergaard, David Zennaro, Peter Taitto, Jakob Lilliendahl, Holger Madsen, Jette M. Abildgaard, Ivan Mortensen, Niels Mosbak, Mihail Larsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Må jeg erindre om at de to personer dengang fra VS i 1970erne som nu kører Den Korte Avis mente, at alle som ikke var enige med de to personer skulle hænges, skydes og det der var værre. Og navnene: Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.

Der skal en speciel forståelse af begrebet "fairness" til at kalde en person, der forsvarer sg mod gentagne offentlige anklager om terrorisme eller landsforrædderi, for en truttende elefant. Jeg er i så fald stolt af at høre til samme dyreart.

Arne Lund, Sabine Behrmann, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Ivan Mortensen, Steffen Gliese, Mihail Larsen, Jørn Vilvig og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

“He who controls the past controls the future. ” George Orwell.
(For de som har problemer med at forstå hvorfor det her faktisk er vigtigt.)
Läs bogen, i övrigt. Stadig aktuel.

Jørgen Mathiasen

I en henkastet bemærkning - altså et af de textuelt mest farlige steder - skriver Wilhjelm. "Religiøse fanatikere er en ting; religioner har fanden skabt." Det er en sætning, som er uklar på flere forskellige planer.

Religioner er noget mennesker har skabt, og mens universitetsmarxismen var på sit højeste, forklarede Jens Glebe-Møller den uddannende ungdom i en bog (1977), at en religionspille (opium), som man sluger, er et indirekte udtryk for"at der noget galt i samfundet. Opgaven bliver derfor ikke at bekæmpe religionen, men at ændre samfundet." Her er Wilhjelm åbenbart ikke med.

Han inkarnerer muligvis hele tre danske traditioner for religionskritik nemlig den socialistiske, den kulturradikale og den naturvidenskabelige. Der er trukket ufattelige lange tråde af bestræbelsen på at få smidt gejstlige ud af videnskabens lokaler, og naturvidenskabsfolkenes raseri har måske været forstærket af, at den moderne naturvidenskab tog sine første skridt indenfor kirkens egne organisationer.

Med Wilhjems bemærkning står det klart, at det var kommet til en gevaldig diskussion med revolutionens stormtropper, i fald VS'ernes kulturbegreb var blevet den herskende tanke.

Niels Engelsted

Der er to måder man kan reagere på, når datomærkningen er udløbet, når ballet er slut for ens vedkommende, når toget kører bort og man står efterladt tilbage på stationen, når kun alderdommens glemsel venter.

Man kan med Adam Oehlenschläger sige:
Lær mig, o skov, at visne glad.

Eller man kan med Dylan Thomas sige:
Do not go gentle into that good night,
Old age should burn and rave at close of day;
Rage, rage against the dying of the light.

Den gamle Zionist, koldkriger og Ceposstifter Bent Blüdnikov har tydeligvis valgt den sidste.
Og selv om det er til stor gene for omgivelserne, der ville ønske, at han havde valgt Oehlenschläger, så er det vel egentligt ganske smukt. Keep raving, Bent!

Peter Poulsen, Grethe Preisler, randi christiansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar