Klumme

Chikane er ikke forbeholdt det ene køn

Det er ærgerligt, hvis den vigtige diskussion om trusler og chikane af debattører bliver en ren kvindesag
Debat
17. november 2014

Forleden tilbragte jeg en aften sammen med en gruppe internationale journalister. Der var også danskere iblandt. Vi var egentlig ude i relativt festligt lag før det forestående amerikanske midtvejsvalg, da talen faldt på to forskellige, men parallelle, aktuelle diskussioner i henholdsvis Danmark og Amerika.

I Danmark havde DR2 varslet den på det tidspunkt endnu ikke påbegyndte serie, Ti Stille Kvinde, hvor en række kendte politikere af hunkøn kunne berette om bunker af ekstremt ubehagelige beskeder, de havde modtaget på nettet i årevis. Programmet har siden været meget omtalt, så de fleste læsere af nærværende avis ved formentlig, at der er tale om grove og stærkt seksuelt ladede tilsvininger og nedsættende kommentarer om de pågældendes udseende samt endda ønsker om deres død.

Oplevelserne var så åbenlyst urimelige og ubehagelige, at programmet helt forståeligt og berettiget gav anledning til en diskussion af, dels hvor horribelt et sådant debatklima er, dels hvorvidt en sådan rå og chikanerende tone kunne være med til at holde kvinder væk fra den offentlige debat.

I USA var en video samtidig blevet et viralt fænomen – den blev siden også vist i stor stil på danske netmedier og på de sociale medier også i Danmark. Videoen havde Shoshana B. Roberts, en helt normal, pæn yngre kvinde i jeans og T-shirt, som hovedperson. Hun vandrede rundt i New York i ti timer, og i løbet af denne periode blev hun genstand for 108 tilråb – såkaldt catcalling (engelsk slang for uønskede henvendelser fra mænd rettet mod kvinder, især når de går rundt på gaden).

I begge tilfælde er kvinder ofre i det offentlige rum. Og i begge tilfælde har vi at gøre med uacceptabelt og entydigt fordømmelsesværdig opførsel.

Der er imidlertid adskillige faldgruber forbundet med den type debatter. Som det dæleme er nemt at plumpe i.

Hvad den første debat angår, den om kvindelige offentlige skikkelser – politikere, studieværter, TV-journalister, debattører for nu at nævne nogle udsatte grupper – er det åbenbart, at chikanen ikke er forbeholdt os. Mandlige kolleger både i USA og Danmark kan berette – og gjorde det netop denne førnævnte aften – om bunker af mails, breve og sågar fysiske trusler i kategorien »bøsserøv«, »fede nar«, »hjernedøde idiot – jeg håber, du bliver fyret næste gang«, »selvglade perkerelsker – rejs til Islamistan med dine latterlige holdninger«, og mere bekymrende: »Den næste kugle, der rammer dig i panden, kommer herfra« samt »vi ved, hvor du bor, og hvor dine børn går i skole«.

Chikane er ikke et entydigt kønsproblem, og det er heller ikke – som nogen synes at antage – automatisk sådan, at vi, der har det ekstra X-kromosom er mere sarte eller følsomme. For om end vi beviseligt er fysisk svagere – hvis nogen truer os med overfald og voldtægt, har vi god grund til at blive mere nervøse, end hvis en hærdebred mand på 1,90 meter bliver det – så diskriminerer trusler om vold, angreb på børn, ægtefæller eller om at blive skudt ikke det ene køn på bekostning af det andet. Og i den virkelige verden er mænd mere udsatte for voldelige overfald og mord, end kvinder er.

Den anden faldgrube – om catcalling – handler om, hvor sterilt og kønsløst man ønsker, at det offentlige rum skal være.

Her har vi feminister ingen interesse i at fremstå som fantaster, der ønsker en ideologisk renskuring af det offentlige rum.

I føromtalte video tæller »god morgen« og »hav en god dag« med i opgørelsen. Dertil kommer, at en hilsen som »Hey Beautiful!« som var noget, der blev sagt et par gange, kræver en moral af nyvictorianske dimensioner at blive ægte fornærmet over (og jeg tilstår gerne, at jeg selv ville blive i ganske godt humør af at blive mødt med denne salut). Hvorimod andre af de ting, Roberts blev udsat for, var klart uacceptable – det gælder især det kryb, der følger efter hende i fem lange minutter.

Pointen er enkel: Vi må skelne mellem overgreb og venlighed og uskyldig flirt. Prisen er høj for det modsatte: at alle stolte feminister bliver stemplede som sexforskrækkede mandehadere. Den runde har ligesom været kørt en gang – i 1970’erne. Vi orker den ikke igen. Og vi fortjener den, forhåbentlig, heller ikke.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Denne artikel rammer plet og kommer ind på mange af de ting som jeg faktisk ikke har orket at sige, fordi jeg ved det aldrig vil blive taget seriøst når det kommer fra en mand.

Denne her siger faktisk mere end man lige umiddelbart skulle tro, ikke mindst i en tid hvor vi er ved at acceptere at drenge af idag er fremtidens tabere

https://40.media.tumblr.com/0f46a290d678d301f7cf8792bbbb6cef/tumblr_mqqm...

Vi lader billedet stå et øjeblik

Vibeke Rasmussen

Ja, det er lidt ærgerligt, at man i de udsendelser ikke har valgt at se på net-chikane mere overordnet. Ligesom det kan undre – og så igen måske ikke! – at Michael Jeppesen i udsendelserne hovedsageligt har øje for politikere på venstrefløjen: Johanne Schmidt-Nielsen, Zenia Stampe og Özlem Cekic.

I den sidste udsendelse optrådte dog en kvindelig chikanøse, men anonymt og med fordrejet stemme. Og hun havde i øvrigt også, som i de andre eksempler chikaneret en kvinde. Men hvorfor opsøgte Michael Jeppesen ikke også hende, som han opsøgte chikanerende mænd? I øvrigt noget beskæmmende at opleve, at ingen af de opsøgte og/eller udspurgte fandt noget forkert i deres chikane! Det var jo bare sjovt(!?).

Nåmen, uden at det på nogen måde skal være et forsvar for chikanen, for den er uacceptabel. Punktum … kan man jo også godt se nærmere på tonen i Folketinget. Jeg mindes fx hvordan en ung SF-politiker, der efter for første gang at have været på talerstolen som ordfører for partiet, af sine partifæller var blevet bebrejdet, at hun havde talt alt for pænt til oppositionens politikere: "Du skal da gå meget hårdere til dem!", var meldingerne hun bagefter fik.

Og apropos SF, sad Holger K. Nielsen forleden i Deadline og gentog en 4-5 gange vendingen: "de dér folk". Som i "man kan forvente sig hvad som helst af de dér folk". Han kom ikke nærmere ind på hvem "de dér folk" var, men jeg har en til vished grænsende mistanke om, at det var oppositionen, han på den måde vrængede af og verbalt nedgjorde. Sq da ikke noget godt forbillede for en ordentlig debattone.

Eller hvad med Spørgetimen til Statsministeren? Pressemødet, hvor journalister tidligere fik mulighed for at stille spørgsmål til regeringslederen – og få venlige ikkesvar og bortforklaringer – er nu afløst af muligheden for lederne af de politiske partier at stille spørgsmål, og i åbenbart ægte Christiansborg-tradition får de ikke blot ikkesvar og bortforklaringer, men bliver i den grad angrebet af småperfide finter og modspørgsmål, åbenbart efter devisen: 'Angreb er det bedste forsvar'. Pinligt at en statsminister ikke har mere værdighed og kan hæve sig over det barnagtige mudderkast-stadie.

At hendes, statsministerens, (ikke)svar til de mandlige politikere er mere perfide end (ikke)svarene til de kvindelige, hænger nok mest sammen med, at mændene repræsenterer oppositionen, og er således ikke udtryk for en decideret kønsdiskrimination. :-/

Men hvorfor har de dog så svært ved at tale ordentligt til hinanden fra dét, der bliver betragtet som Rigets fineste talerstol, Folketinget? Og kunne det ikke tænkes, at der kan være tale om en afsmittende effekt på resten af Riget og debatten dér?

Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

På et tidspunkt, hvor der blev spekuleret i kommende valg, kunne det konstateres, at 4 kvinder stod over for 4 mænd - som topledere og dermed toneangivende.
Er der en kønsmodsætning og endda -kamp sneget ind i den politiske polarisering.
Nå, det har vist intet med chikanerierne at gøre !?

Andreas Trägårdh

Der er ikke udvist ægte interesse i at stoppe den systematiske nærmest industrielle chikane af drenge i folkeskolen der åbenbart stadig står på nu i femte årti.

Jeg vil egentlig gerne kunne give ovenstående kommentar af Vibeke Rasmussen 100 anbefalinger. Jeg kan efterhånde slet ikke holde ud at se debatter fra Folketinget eller politikere i "debat" hos Clement. Der er INGEN reel kommunikation, kun paroler, der skal skriges ud til vælgerne og forsøg på at drille/jorde hinanden. Det er slet, slet ikke i orden.
Jeg har lige i sidste uge oplevet en 9. kl. have emneuge om EU. Her legede EU-politikere, der skulle diskutere emner som f.eks. EURO og flygtninge. De indtog forskellige standpunkter, og diskuterede så dem. De bed ikke af hinanden, gik som udgangspunkt ud fra, at modparten havde sat sig ind i sagen, og argumenterede stille og roligt. Her havde politikerne virkeligt kunnet lære noget.
Politikere og debatører bør dagligt huske på ordsproget :"som man råbe ri skoven, får man svar."
Politikere bør endvidere være sig helt bevidste, at de i kraft af deres job har indflydelse på borgernes daglige liv stort set hver gang, de trykker på stemmeknappen. Det skaber frustrationer, især på områder hvor borgerne via politikernes handlinger føler sig trådt på.
MEN - det berettiger på ingen - absolut ingen - måde til dødstrusler, voldtægttrusler, trusler mod folk familie ( jeg ved, hvor dine børn går i skole), sexistiske kommentarer og kommentarer om folk udseende. Det gør det ganske enkelt ikke. Der findes intet forsvar for at håne Zenia stampe for hendes nyfødte datter død, der findes intet forsvar for at sende stærkt sexistiske kommentarer eller kommentarer, hvor man nedgør folks udseendetil en politisk debat, handling eller synspunkt. Det gør der ganske enkelt ikke. Når man sender dens slags kommentarer - nogle endda anonymt - så yder man ikke modstand, tværtimod man nedgør sig selv som menneske og fraskriver sig retten til at blive taget alvorligt.
Det irriterede mig helt kolosalt, at de møgspredere, som Michael Jeppesen opsøgte i udsendelse 2 og 3 fik lov til at være "slørede" eller helt anonyme. Når man spreder møg på nettet, ovenikøbet helt målrettet mod enkelt personer, når man helt bevidst gang på gang sender dem verbale knytnæver lidt midt i ansigtet - så har man sgu ikke krav på fløjshandsker.

Annegrethe Rasmussen, jeg er sådan set meget enig med dig i dine betragtninger. Men, og der er et men! Det løser jo ingen af de problemer, der bliver nævnt i serien at dømme den ugyldig, fordi der også er andre, der oplever chikane. Det gør jo ikke angrebene mod de kvinder, der deltager i "Ti stille kvinde" mere acceptable. Og det fokus synes jeg er ekstremt vigtigt i vores politisk korrekte tider; at det ER ok at fokusere på ét emne, uden at skulle medtage alle tænkelige og utænkelige for at være retfærdig mod alle. Det ville jo ende op med en phd afhandling hver gang og en folkeafstemning, hver gang der skulle diskuteres noget (hvis man overhovedet KAN diskutere i en politisk korrekt verden).

Så i respekten for de kvinder, der har valgt at stille op i denne (for dem, og det er jo tydeligt) svære udsendelse, så også respekt for de andre mænd, kvinder, børn, ældre, indvandrere, udvandrere, prostituerede. buschauffører osv, der oplever det samme.

Herdis Weins, Vibeke Rasmussen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Vibeke Rasmussen, mig bekendt blev alle kvindelige politikere spurgt, men alle fra højre side af salen valgte at sige nej tak. Så ingen konspirationer dér.

Vibeke Rasmussen, lige endnu en kommentar til dit gode indlæg. Det kan ærgre mig, at du seriøst mener, at det kan være politikernes (egen) skyld, at nogle (vælgere, underforstået) sender sexistiske og værre budskaber (voldtægtstrusler og mordtrusler) til dem (og andre). i min optik er der kun én skyldner og det er de person, der afsender budskabet - det ligger lidt i det at være en myndig person.

Vibeke Rasmussen

Herdis Weins, og leden/irritationen over politikernes agressive tone og hårde angreb på hinanden i fx dagens spørgetime, bliver ikke mindre af, at man kun ganske få timer senere kan opleve de selvsamme politikere i denne muntre, harmoniske situation:

http://www.jyllands-posten.dk/pictures/NICA_Billede__nonfree_/article721...

Der er alt for meget 'brød og cirkus', i de forestillinger der opføres til benefice for medierne og i forlængelse af dem, os alle. Hvem er de egentlig, disse toppolitikere. Hvilket 'billede' af dem, er det sande?

Vibeke Rasmussen

Rikke Nielsen, nu er det vist ingen hemmelighed, at Michael Jeppesen selv er venstreorienteret, og netop derfor, men ikke udelukkende derfor, havde det givet udsendelserne en større almengyldighed, hvis også kvinder fra højre side af det politiske spektrum, havde været repræsenteret. Jeg kan dårligt tro, at ingen har villet stille op? Havde der været medvirkende fra begge sider, ville det også på en helt anden måde have sat udsagnet, "Jamen, hun har også fortjent det! Med de holdninger hun/hendes parti har!" i perspektiv og understreget, præcist hvor langt ude og meningsløst det udsagn er, uanset politisk holdning.

Og jeg er ked af, at du har opfattet mit indlæg, som at den holdning: "hun har selv gjort sig fortjent til det", er hvad jeg udtrykker, og at jeg undskylder dem, der sender trusler eller chikanerer. Aldrig! Men det udelukker jo ikke, at man ikke samtidig kan opfordre politikere til at være mere omhyggelige med deres sprog – fx også hvad angår eufemismer! Men det er så en helt anden historie – eller at man giver udtryk for et ønske om, at de ville skrue ned for aggressiviteten, når de debatterer, eksempelvis i Folketingssalen.

Men intet kunne være mig fjernere end at påstå, at de medvirkende her selv har været skyld i, at de er blevet forfulgt, truet, chikaneret. Og jeg synes, som du også er inde på, at det er rigtig trist, at høre dem fortælle om hvordan de har kviet sig ved at deltage, fordi de har været nervøse for herefter at blive betragtet som klynkere. Som om!

De A-sociale medier forandrer mentaliteten. En chikane og det medie, der bringer den videre, er uadskillelige faktorer. Svinerierne ville få det uendelig sværere, hvis svinerne skulle se ofrene i øjnene. Derfor har Søren Espersen gjort det eneste rigtige - kasseret mediet.
De kvindelige, venstre orienterede ofre og alle de andre, vi ikke har hørt om, bedes gøre det samme. Boykot de medier, der ikke kan styre deltagerne. Husk medierne er en pengemaskine, som tjener på ubehagelighederne. På baggrund af andre faktuelle sager om manipulation af likes, pådrager de sig mistanke for at medvirke til den afskyvækkende kultur.

I tillæg til udsendelsen i går, kunne man på den den tilknyttede debat på DR.dk - som jeg ikke kan finde nu - jeg henvisninger til at Eva Selsing, som bestemt ikke kan påstås at være til venstre, havde afvist at deltage. det havde hun uddybet i en kronik, der blev linket til. Kronikken gik lidt på "tag en tudekiks", og dem der oploadede (an man bøje engelske udtryk på dansk, sorry, side spring) linket mente, man skulle tage svinerierne i stiv arm. Jeg synes personligt kronikken er den sædvanlige : hvis kvinder stikker næsen frem, må de finde sig i at blive chikanerede på køn og udseende, for de skal ikke tro, de er noget særligt og skal have særbehandling.
Men kvinder får jo netop særbehandling på den absolut negative måde i debatten: mandlige debatører bliver sgu ikke mødt med bemærkniner, at de nok trænger til noget mere fisse (og det skal jeg da gerne levere), de bliver ikke mødt med bemærkninger om, at de sgu er for grimme til at blive volstaget etc.
Når kvinder som Eva Selsing forsvarer, at andre kvinder bliver mødt med den slags bemærkninger, så giver de selv udtryk for en deprimerende sexistiske tankegang.

Herdis Weins: Sikke noget ævl. At blive udsat for en bemærkning om at man er grim i stedet for en dødstrussel er ikke "særbehandling". Der findes ikke kvoter for hvor mange dødstrusler hver køn har krav på at modtage (ikke endnu, i hvert fald).