Kronik

Danmark skal producere endnu flere fødevarer i fremtiden

Vi kommer ikke til at brødføde verden med klappegrise og gårdsalg. Men kommer skinken fra Danmark, er der garanti for kvalitet, bæredygtighed og innovation
Hvis man forestiller sig Danmark uden landbrugs- og fødevareproduktion, skal man skaffe arbejde til yderligere et par hundredtusinde mennesker, som i dag er beskæftigede i eller tæt på landbruget, skriver dagens kronikører.

Henning Bagger

4. november 2014

KRONIK – I 2050 vil vi ifølge FN være 9,7 milliarder mennesker på Jorden, 2 milliarder flere end vi er i dag. Det samlede dyrkningsbare landbrugsareal vil blive reduceret med 25 procent som følge af klimaforandringerne. Der bliver ganske enkelt brug for, at fremtidens fødevareproduktion bliver så bæredygtig som mulig, hvis vi skal forhindre geopolitiske uroligheder og et økologisk ragnarok, som er blandt de frygteligste fremtidsscenarier, internationale forskere har fremturet med.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal producere flere danske fødevarer i fremtiden, er fundamentalt og evigt aktuelt, og man skal ikke læse mange aviser eller se særlig mange nyhedsudsendelser, før man bliver konfronteret med historier om dansk landbrug. Landbruget er og skal altid være til debat. Men i øjeblikket glimrer visionerne i historierne undertiden ved deres fravær. De handler enten om bakterier eller gæld, eller også skal vi tage stilling til nationalretter eller sex med dyr.

Når der diskuteres klima og bæredygtig fødevareproduktion, er der desværre ikke særlig mange lande, der deler ambitionsniveau med Danmark. Vi har en stærk tradition for at diskutere alvorlige emner fordomsfrit. Og vi er ikke bange for at lancere kontroversielle ideer i jagten på den bedste løsning. Men vi har også en tendens til at forfalde til navlepilleri og glemme den store verden.

I vores del af verden er vi verdensmestre i at forbruge, men vi er også verdensmestre i at få mest ud af ressourcerne. Der findes ingen lande, som er i stand til at producere fødevarer med et så lavt input og højt output som os. Det bør vi være stolte af.

Innovationens fortrop

Både i denne og andre avisers debatspalter støder vi indimellem på folk, som ønsker at afvikle dansk landbrugs- og fødevareproduktion, som vi kender den. I vores optik er det de kortsigtede perspektiver, der driver argumentationen i disse indlæg. Ja, vi har udfordringer med bakterier, gæld, manglende vækst, urbanisering, arbejdskraftens bevægelighed, omdømme og internationale konjunkturer. Men det er vi altså ikke alene om. Andre lande er langt hårdere ramt end os, og vi er heller ikke den eneste branche, der har et had/kærlighedsforhold til vores pengeinstitutter og ville ønske, at Rusland atter åbnede for import.

I Danmark bliver der hver dag knoklet for at holde hjulene i gang. Ikke kun på gulvet eller i stalden, men også i laboratorierne og bag skrivebordene. EU har opgjort den såkaldte innovationsscore for alle EU’s fødevareerhverv for at finde ud af, hvilke lande der over én kam er mest innovative. Det vil sige et samlet indeks for, hvor mange penge der er brugt på forskning i den private sektor, uddannelsesniveauet, antallet af patenter, nye produkter og værditilvækst i de virksomheder, der bruger penge på innovation. Resultatet er opløftende, idet Danmark blandt alle lande i EU indtager førstepladsen med den højeste innovationsscore.

Tænk hvad vores knowhow allerede har gjort rundt omkring i verden, hvor dansk teknologi i dag arbejder for højere udbytte og lavere drivhusgasudledning. Skal vi fortsætte med at understøtte denne udvikling, så vi fremover også kan være med til at sikre bæredygtige løsninger globalt? Det er vi slet ikke i tvivl om.

Den danske fødevareklynge, som i skrivende stund er verdens tredjestørste, har netop opnået sin styrke, fordi landbruget og teknologivirksomhederne i fællesskab udvikler de metoder og teknologier, som f.eks. kan recirkulere fossile næringsstoffer, genbruge og spare vand, som man i store dele af verden ikke – som hos os – kan tage for givet. Landbruget fungerer som et slags eksperimentarium for udvikling af nye bæredygtighedsløsninger.

Dansk landbrug kan selvfølgelig ikke brødføde verden på egen hånd. Men vi kan fortsætte med at udvikle de teknologier, som kan gøre den globale fødevareproduktion mere bæredygtig. Faktisk mener vi, at vi har en forpligtelse til at fortsætte det arbejde, generationer før os satte i gang, og som har skabt en af verdens rigeste nationer. Så er det op til politikerne at sikre, at der er de bedste forhold at arbejde under. Skal vi lave danske særregler, så vi f.eks. bliver endnu mere miljøvenlige end vores naboer, og skal vi lave danske særregler for dyrevelfærd, så de danske dyr har det lidt bedre end de tyske? Det er altid en balancegang. Med skrappere regler risikerer vi at gøre det af med et erhverv, som på den lange bane kan flytte store ting globalt. Man kan så diskutere, om dyrene får det bedre, når vi importerer kødet fra lande, hvor man ikke kerer sig om dyrevelfærd, eller om det samlede klimaaftryk bliver bedre, når den eksporterede produktion foregår i lande, hvor man har en meget liberal miljølovgivning.

Verden uden for Østerbro

I vores del af verden bliver vi færre til at forsørge flere. Vi har brug for, at så mange som muligt arbejder og skaber bæredygtig vækst for at finansiere en stadig større gruppe, som ikke vil være i stand til at klare sig selv. Derfor vil en lukning af dansk landbrug, som nogle foreslår, også være en katastrofe for dansk økonomi og sammenhængskraft.

Hvis man forestiller sig Danmark uden landbrugs- og fødevareproduktion, skal man skaffe arbejde til yderligere et par hundredtusinde mennesker, som i dag er beskæftiget i eller tæt på landbruget. Eller øge udgifterne til dagpenge og kontanthjælp med mindst 20 milliarder kroner om året. I lyset af de dagpengediskussioner, vi har haft her på det seneste, synes den løsning ikke at være særlig populær. Dertil kommer også, at landbruget rummer en særlig del af dansk kultur. Måske fylder den ikke så meget på Østerbro og Nordsjælland, men i landdistrikterne er aktiviteten på de mange tusinde gårde med til at holde liv i mange lokalsamfund og sikre gode job i både produktionen, i laboratoriet og bag skrivebordet. Hvordan kommer vi videre herfra? På den ene side gør vi alt, hvad vi kan, for at komme med konstruktive input til de politikere, der fastlægger vores rammevilkår. Og her vil vi bestemt kvittere for, at Christiansborg nu bruger ord, som luner blandt landmænd og fødevareproducenter, når begge sider af salen siger, at der skal skabes vækst i den danske fødevareklynge. Men vi er også nødt til at lægge kortene på bordet og invitere danskerne indenfor i en stald, som måske ikke ser ud, som den gjorde på Morten Korchs tid. Det moderne landbrug er industrialiseret på linje med alle mulige andre industrier, som Danmark med god grund kan tillade sig at prale med. Vi kommer ikke til at brødføde verden med klappegrise og gårdsalg, selv om tanken er besnærende. Og den søde drøm om Nationalpark Danmark vil også leve bedst i søvnens verden. Vi skal være bevidste om, at verden drejer rundt, når vi står stille. Derfor skal vi hele tiden se os selv i en global kontekst. Ellers er der hverken et dansk landbrug eller et dansk velfærdssamfund at prale af i fremtiden.

De ni milliarder mennesker i 2050 vil også have ordentlig mad på bordet, og det skal være bæredygtigt produceret. Og hvis der står et lille made in Denmark på skinken, mælken eller teknologien, er det ikke så ringe endda.

Karen Hækkerup er administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

Martin Merrild er formand for Landbrug & Fødevarer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Vester
  • Knud Haugmark
  • Niels Vestergaard
Jan Vester, Knud Haugmark og Niels Vestergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Ang. Karen Hækkerups synspunkter har vi næret en slange ved vort bryst eller måske var det bare en dum gås. En socialdemokratisk en af slagsen. At man kan skrive:
"Vi har en stærk tradition for at diskutere alvorlige emner fordomsfrit" er så flommefed selvros, at det skriger til himlen. Især når det kommer fra landbruget, som det gør nu.
"I vores del af verden er vi verdensmestre i at forbruge". Ak, ja, så sandt så sandt, og nu skal klimaregningen betales.
"Landbruget fungerer som et slags eksperimentarium for udvikling af nye bæredygtighedsløsninger." Hele artiklen bærer præg af en skolestil i 8. klasse. Usmagelig hele vejen igennem.

Jakob Frederik Anthonisen, Jes Elnif, Per Bruun, uffe hellum, Benny Larsen, Kristian Løwenstein, Flemming Madsen, Michal Bagger, Britta Hansen, Lene Christensen, Flemming Simonsen, Per Torbensen, Preben Haagensen, Niels-Holger Nielsen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, John Hansen, Rasmus Knus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fødevarer skal produceres lokalt af dem, der skal fortære dem, som hovedprincip. Så kan man bytte, hvis man synes, de andre laver noget spændende. Hvorfor skal vi bruge tid, energi, jo på at lave de andres råvarer? Har vi ikke andre og væsentlige ting at tage os til i vores eget samfund?

Per Bruun, randi christiansen, Lene Christensen, olivier goulin, Sabine Behrmann, Vivi Rindom, Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, Torsten Jacobsen, Rasmus Kongshøj og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Falkesgaard

Det er naivt at tro, at vi skal fodre væsentlige verden med ½ promille af verdens samlede landbrugsareal...

Flemming Madsen, Lene Christensen, Sabine Behrmann, Per Torbensen, lars abildgaard, Rune Petersen, Anne Eriksen, morten Hansen, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dansk industrialiseret landbrug forsøges kædet sammen med bæredygtighed!?

Den er der ikke nogen som hopper på.

Jes Elnif, Per Bruun, uffe hellum, Britta Hansen, Lene Christensen, Preben Haagensen, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Anne Eriksen, Erik Nissen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Men beskriver 'Pigen og godsejeren' ikke bare regeringens politik i praksis - tilsat lidt retorik, der skal signalere indadtil i landbruget, at Karen Hækkerup er købt og betalt med de helt rigtige holdninger?

Jeg kan i hvert fald ikke se, hvad den nuværende regering har gjort de sidste tre år, der ikke flugter fint med den her programerklæring.

Lene Christensen, Niels-Holger Nielsen, morten Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Gad vide hvad de mener med 'Bæredygtigt landbrug'?
De lyder for mig præcist som de landbrugere, der med i organistationen 'Bæredygtigt landbrug', hvor det bæredygtige ikke handler om økologi, men om økonomisk bæredygtighed - og det er jo noget helt andet.
Ellers en gang opkog af landbrugets traditionelle holdninger: opulent selvovervurdering og
manglende vilje til at se problemerne i øjnene. Det er blot mere af det samme, der er løsningen
siges der.
Som dette:
'Med skrappere regler risikerer vi at gøre det af med et erhverv, som på den lange bane kan flytte store ting globalt'
Ih hvor vi gungrer! Ser vi på energiregnskabet er danske landbrug en større forbruger end producent. Så vil vi gøre noget for klimaet ville det bedste være at nedlægge det
Hvis man ønsker mere beskæftigelse i landbruget og stoppe afvandringen fra landdistrikterne er den økologikse produktion den bedste opskrift da den er mere arbejdsintensiv end den traditionelle.
Man kunne blive ved.
Hun er lærenem den kære Karen!

uffe hellum, Michal Bagger, Lene Christensen, Per Torbensen, Preben Haagensen, Niels-Holger Nielsen, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Jens Høybye, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus, Rune Petersen, Anne Eriksen, Erik Nissen, morten Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Propaganda. Hvis man virkelig ville gøre noget for at øge fødevareproduktionen til verden, kunne man f.eks. gå væk fra kødproduktion og gå over til planteproduktion. Der er et spild af energi på op til 90 % ved at forbruge fødeemner på at opfede grise.
Udpining af jorden, udvaskning, overgødning, overforbrug af pesticider tages slet ikke op. Dyrevelfærd?
Har man ikke smadret Afrikas landbrug ved at oversvømme deres markeder med billigt korn fra Vesten? Kunne de ikke med større glæde og energiindhold i fødevarerne dyrke deres egne rodfrugter? Kunne Afrika ikke finde deres egen udviklingsmodel i deres urbanisering?
Hele indlægget vidner om at Landbrug og Fødevarer ligger fladt på maven for den hellige konkurrence. Og så den evige klagesang om, at rammevilkårene ikke er gode nok - send flere penge og lad os gøre som vi vil.
Nej, det kan kun gå for langsomt med at få lagt det landbrug om, inden det får ødelagt for meget miljø og bringer flere menneskeliv i fare.

Per Bruun, Daniella Stål, Michal Bagger, Britta Hansen, Lene Christensen, olivier goulin, Per Torbensen, Preben Haagensen, lars abildgaard, Jens Høybye, Rasmus Knus, Anne Eriksen, Niels-Simon Larsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Jeg læste kronikken, og fortvivlelsen bare voksede og voksede indtil det punkt, hvor jeg mærkede en trang til at begå selvmord. Det er fantasiløsheden, det er måden kronikken driver af falske og fordrejede forestillinger, det er den fuldkommen klaustrofobiske tænken-indenfor-boksen.

1. Dyrevelfærd og menneskevelfærd er to sider af samme sag. Vi er ikke mere omsorgsfulde overfor os selv end den omsorg og respekt vi viser andre skabninger. Dyrevelfærd er et spørgsmål om, hvad vi overhovedet vil være med til, langt inden det bliver til tal i nationalregnskabet. Skal vi gå ned i indkomst for at kunne opføre os anstændigt, så må det være sådan. Når vi har gjort op med os selv hvad der er anstændigt, så er der ikke noget at forhandle om. Og her tør jeg godt udtale mig på vegne af flertallet af den danske befolkning og sige, at de nuværende metoder er ikke anstændige. Slet ikke anstændige.

2. Den eneste grund til at der er økonomi i at fragte fødevarer på kryds og tværs af kloden er, at de reelle belastninger af biosfæren og de kritiske ressourcetræk ikke figurerer i vores regnskaber. Det er kun fordi vores økonomiske opgørelsesmetoder er så mangelfulde, at vi bilder os ind at Danmark skal levere fødevarer til hele den øvrige verden. Og hvad værre er, skulle vi virkelig producere fødevarer bæredygtigt kan vi ikke en gang brødføde os selv. Vi har jo fortrængt naturens egen grokraft.

3. Problemerne med multiresistente bakterier og mængder af sundhedsproblemer for grisene er ikke tilfældige problemer, men derimod problemer som er produkter af vores opdrætsmetoder. Vi påstår vi er klogere end naturen, og de miljøer vi skaber til erstatning for naturen er så indskrænkede og fattige at de fremkalder mængder af sygdomme. Hvis ikke udbredelsen af MRSA-virusserne er et vink med en vognstang så ved jeg ikke hvad er. En ting er sanktionerne mod Rusland, men hvorfor var det at Sverige og Norge overvejede at boykotte dansk svinekød?

4. Danmark har verdens tredjehøjeste økologiske fodaftryk pga. af vores svinekødproduktion. Og den permanente tilstedeværelse af 20 mio. svin udgør en massiv miljøbelastning. Vi har så fundet måder at integrere al gyllen fra svinene i vores kornproduktion mm., men samtidig er den danske landbrugsjord blevet totalt strippet for muld. Det har vi så været ligeglade med, for vi kunne bare supplere med kunstgødning udvundet af naturgas. Derved har vi lagt en dobbeltbelastning på planeten mht. klimaforandringer, dels ved det større forbrug af fossile brændstoffer dels tabet af mulden, der som bekendt er det bedste kendte absorbtionsmedium for atmosfærisk CO2. Samtidig udgør et frodigt muldlag en nøgle til stabilisering af planetens vandkredsløb.

5. Forsøgslandbrug ud over hele kloden og ikke mindst på Cuba (som pludselig blev tvunget til at omstille deres landbrug pga. en amerikansk olieembargo) har påvist, at dyrkningsmetoder i samklang med naturen ikke bare gør noget fantastisk godt for det almene biologiske liv, de kan faktisk opbyde højere udbytter pr. arealenhed end det industrialiserede landbrug. Og uden nær de samme risici mht. insekt- og svampeangreb. Simpelthen fordi væksternes egne immunsystemer er intakte. Disse dyrkningsmetoder er dog ekstensive i forhold til de nuværende industrielle metoder ved at de i hvert fald i starten kræver et betydeligt større indskud af arbejdskraft. Og det kan man anse for at være et økonomisk problem, men det er det da kun hvis der ikke er nogen ledighed. Hvem ved, måske er der mange i det danske samfund som synes at en plads i et landbrugskooperativ ville være kærkommen erstatning for et liv som arbejdsløs eller på anden vis på overførselsindkomst. Der kan endda være mange som vil foretrække det for deres nuværende funktionærjob.

6. Overalt hvor denne fornyede omsorg for jorden er vundet frem, har den været ledsaget eller betinget af en meget spredt ejerstruktur i landbruget. Omvendt er de steder hvor dyrevelfærden og omsorgen for jorden svigter fatalt, det er der hvor man har enorme bedrifter, der drives udelukkende for at berige ejerne. Således er der lagt i ovnen til en omvending af årtiers centraliseringstendenser indenfor.

Så med selvmordstrangen nu igen under kontrol, så ja, Landbrug og Fødevarer burde og kunne være en helt central spiller i udviklingen af et bæredygtigt landbrug, i udvikling af nye dyrkningsmetoder og nye organisationsformer, men det forudsætter at organisationen fundamentalt reviderer sit værdigrundlag og indskriver sig i det 21. århundrede.

Annette Abildgaard Marker, Jes Elnif, Kristian Løwenstein, Daniella Stål, Britta Hansen, Michal Bagger, Sabine Behrmann, Rune Petersen, Lene Christensen, olivier goulin, Helge Rasmussen, Lars B. Jensen, Preben Haagensen, Niels-Holger Nielsen, lars abildgaard, Jens Høybye, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen, Torsten Jacobsen, Anne Eriksen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Jeg nægter at tro mine egne øjne. Jeg er stum og døv og lamslagen og er i tvivl om, hvorvidt dette indlæg er konciperet i et forsøg på at hæve det humoristiske niveau i den danske latterbranche. Måske ville jeg også skrive sådan, hvis nogen gad betale mig en overordentlig stor sum penge herfor. Måske ikke? Men uanset hvad, så ville jeg være i fuld bevidsthed om, at jeg håndterede den såkaldte sandhed med temmelig meget jord mellem ørerne og i meget, meget fri tolkning. Præmissen er, at der ganske enkelt bliver brug for, at fremtidens fødevareproduktion bliver så bæredygtig som mulig. Heri må det så underforstås, som det fremgår af det følgende i artiklen, at referencen for denne præmis er det danske landbrug. Og den holder jo slet ikke. Det danske landbrug er ikke bæredygtigt. Som eksempel kan nævnes, at alene til opfordring af svin medgår et dyrkningsareal til sojaprotein i Sydamerika på størrelse med hele Sjælland. Og det sker næppe bæredygtigt. Samme sojaprotein kunne være anvendt til menneskemad, hvilket vil være et krav, hvis termen bæredygtighed er inde i billedet og der samtidig skal være mulighed for at brødøde en stigende befolkning. Og så kommer alle de andre problemer, som jo er så velkendte, men som jo ikke just peger på, at landbrugets industrialiserede dele kan laurbærkranses med termen bæredygtighed. Helt absurd er betegnelsen anvendt i en forening, der rent faktisk mener det modsatte. Det er også ganske spærrende for nogen indsigt og nytænkning, at det ikke hos disse førende folk i organsiationen, der skal varetage landbrugets interesser, ikke er en meget klar bevidsthed om de problemer, vi står over for, når vi taler om bæredygtighed. Lige fra klimaændringer, nedbrydelse af de frugtbare jordlag, medicinmisbrug og resistens, ødelæggelse af naturområder, udryddelse af arter, kemien i og omkring os, og sådan videre i ret lang tid. Jeg kan ikke forestille mig, at man vil forlange mere af samme slags, når man ser, hvor galt det allerede står til, og når man må være klar over, at bare hver enkelt af de problemer, man står over for, er så alvorlige, at det næsten er ubærligt. Jeg ved ikke, hvilken kombination af fornuftige og velovervejede handlinger, på det bedst mulige saglige grundlag, der kan sikre bæredygtighed og fødevareforsyning, men jeg er sikker på, at den danske model ikke bærer igennem for Kloden som helhed. Den er ganske enkelt ikke bæredygtig.

Jes Elnif, Britta Hansen, Rune Petersen, Lene Christensen, Helge Rasmussen, Niels-Holger Nielsen, lars abildgaard, Jens Høybye, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Mage til gennemskueligt ævl og sammenblanding med - innovation!
Så sandelig ikke i landbruget - kun produktion - på den allerbilligste og usle måde...uden hensyn til at det er levende dyr, og at man ødelægger miljøet og plante- og dyreliv i dette lille, opmærksomhedshungrende land.
Så vi indtager 1.ste pladsen i svineri i stedet for - og af de 100.000 ansatte, må de udenlandske arbejdere tage hjem eller finde et andet land at arbejde i. Der er sikkert også en del danske, som hellere vil beskæftiges inden for et erhverv, hvor risikoen for MRSA ikke findes.
Det er virkelig så kritisabelt og Karen Hækkerup skulle græmme sig over at bidrage til denne svada.

Rune Petersen, Lene Christensen, olivier goulin, lars abildgaard og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Danmark skal producere endnu flere fødevarer i fremtiden!!!!
Men dette vil, såfremt det angår den nuværende svineproduktionen, formentlig betyde: - at endnu flere patienter må isoleres på hospitalerne med antibiotika-resistente bakterier, - at flere i befolkningen belastes med tungmetaller som kobber og zink med symptomer som f.eks. depression til følge, - at belastningen med pesticider til foderproduktion øges i ind- samt ud-land med de følger som dette må få for befolkningens helbred etc. etc..
Gad vide, hvis hele regnestykket gøres op, om produktion af svin i Danmark overhovedet kan betale sig for landet?

Britta Hansen, Michal Bagger, Lene Christensen, Preben Haagensen, Niels-Holger Nielsen, Rune Petersen, Jens Høybye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Mark Knopfler fra hedengangne Dire Straits skrev engang en sang, der handler om mennesker som Karen Hækkerup. Den er så alt svar rigeligt:

"It Never Rains"

I hear the Seven Deadly Sins
And the Terrible Twins came to call on you
The bigger they are babe
The harder they fall on you
And you you're always the same you persevere
On the same old pleasure ground
Oh and it never rains around here
It just comes pouring down

You had no more volunteers
So you got profiteers for to help you out
With friends like that babe
Good friends you had to do without
And now they've taken the chains and the gears
From off your merry-go-round
Oh and it never rains around here
It just comes pouring down

And your new Romeo
Was just a gigolo when he let you down
See the faster they are babe
The faster they get out of town
Leaving make up stains and the tears
Of a clown
Yes and it never rains around here
It just comes pouring down

Oh you were just a roller coaster memory
I don't know why I was even passing through
I saw you making a date with Destiny
When he came around here asking after you
In the shadow of the Wheel of Fortune
You're busy trying to clear your name
You say 'I may be guilty yeah that may be true
But I'd be lying if I said I was to blame
See we could have been major contenders
We never got no money no breaks'
You've got a list of all the major offenders
You got a list of all their major mistakes
And he's just standing in the shadows
Yes and he smiles that come-on smile
Oh I can still hear you say as clear as the day
'I'd like to make it worth your while'

Ah but it's a sad reminder
When your organ grinder has to come to you for the rent
And all you've got to give him
Is the use of your side-show tent
Yes and that's all that remains of the years
Spent doing them rounds
And it never rains around here
Well it just comes pouring down

Now you know what they say about beggars
You can't complain about the rules
You know what they say about beggars
You know who's the first to blame his tools
You never gave a damn about who you pick up
And leave lying bleeding on the ground
You screw people over on the way up
Because you thought that you were never coming down
And he takes you out in Vaudeville Valley
With his hand up smothering your screams
And he screws you down in Tin Pan Alley
In the city of a billion dreams

http://m.youtube.com/watch?v=qRS4MXsUr5I

Artiklen forekommer ’en smule’ nationalromantisk og selvforherligende. Vi må prale og er verdensmestre i output, forskning, velfærd og etik på alle områder, og ikke mindre end et par hundrede tusinde er beskæftigede i eller tæt på erhvervet. Sidst tallet blev nævnt var det 150.000 incl. samtlige ansatte i følgeerhverv, men der er muligvis blevet ansat en del under den seneste krise. Når det så handler om satsninger primært ud fra hensyn til antallet af arbejdspladser, så bør man nok have for øje, at store dele i de kommende årtier efter alt at dømme står for at blive ’overtaget’ af robotter med nogenlunde samme virkning som overgangen fra heste til traktorer. På den anden side kan det selvfølgelig ikke afvises, at vi kan få lille løjerlig niche inden for turistindustrien, hvis et par hundredetusinde skal rende rundt i folkedragter og fodre svin.

Det danske landbrug:
Svinene storker rund på tremmer og stresses.
Svinene slagtes i Tyskland og Polen.
Driftige danske landmænd etablerer sig i Polen, Ukraine og Rumænien.
Mælke- og svineproduktion styres af tværnationale monopoler.
Landbruget ødelægger vor jord og vand med sprøjtemidler
Landbruget ødelægger vore legemer og vor fertilitet med dyrlægernes medicin.
Landbrugsindustrien leverer usunde fødevarer.
Landbruget formår ikke at udvikle kvalitetsprodukter, som så må importeres.
: Danmarks folk var bedre stillet uden Dansk Landbrug (og Fødevarer)

Per Bruun, Jes Elnif, Lene Christensen, Rune Petersen, Anne Eriksen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

I Polen behøver danske svine producenter ikke bekymre sig om gyldeproduktionen.
De laver bare kunstige "søer" (gyldesøer), ude i landskabet. Til alles glæde og fornøjelse.!

Kan kun istemme ovenstående kritik af en dette tåbelige tiltrædelsesmanifest fra Karen Hækkerup.
Men hun lever vel blot hermed helt op til sin nye rolle og forventningerne til denne fra landbruget.

Det er fint nok, at der bedrives landbrugsforskning, omend man kan diskutere om det er de rigtige teknologier, der fokuseres på. Men så er det navnlig dette know-how et lille land som Danmark skal satse på, og ikke en ekstensiv fødevareproduktion, som i forvejen er alt for stor. Landbruget som 'eksperimentarium' forudsætter ikke en ekstensiv svineproduktion på 20 millioner om året.

Fødevarer bør fortrinsvis produceres lokalt. Og når store dele af verden ikke er i stand til at brødføde sig selv, så skyldes det bl.a. at de rige lande har hugget deres jord til at dyrke alt muligt andet, som biobrændsel etc. Det er en gammel uskik, som startede helt tilbage i kolonitiden med bomuldsplantager og andre ikke spiselige afgrøder.

Jeg hæfter mig også ved, at Karen Hækkerup kæder det successrige danske landbrug sammen med rigdom og velstand. Det er ikke længe siden, at man i disse spalter kunne læse, at landbrugssektoren alt i alt faktisk kun bidrager marginelt til det danske bruttonationalprodukt. Så der er vist ingen sammenhæng, og så meget desto mere grund til at drosle produktionen ned.

/O

Jes Elnif, Anne Eriksen, Michal Bagger, Rune Petersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Da K. Hækkerup brugte sin overdragelsestale til den nye justitsminister til at komme med det første reklameindslag for den bæredygtige og dyrevenlige minkavl i Danmark, troede jeg ikke det kunne blive værre. Jeg tog fejl.

Niels Þórður Magnússon

Ha, ha, ha (hul, rungende latter)! Jeg hæfter mig dels ved, at der bl. a. i artiklen står: "Når der diskuteres klima og bæredygtig fødevareproduktion, er der desværre ikke særlig mange lande, der deler ambitionsniveau med Danmark" - udsagnet understøttes desværre ikke i praksis, al den stund at den konventionelle svineproduktion, for nu blot, uvilkårligt, at fremvise et eksempel, er baseret på kvantitet, effektivitet og rentabilitet i form af kæmpebedrifter, hvor svinene opfodres, halekuperes og fyldes med penicillin. Jo tak, Danmark er virkelig ambitiøse, når det angår effektivitet i landbruget!

Og for det andet, så kan artiklens forfattere, Karen Hækkerup og Martin Merrild, næppe betegnes som objektive bidragsydere i denne debat - tværtimod! Og med artiklens sidste mellemrubrik: "Verden uden for Østerbro", så udstiller forfatterne netop deres eget personlige, segmentære tilhørsforhold, i hvert fald når det gælder Karen Hækkerup, og den indbyggede distance og selvmodsigelse, der uvilkårligt ligger i selvsamme rubriks videre postulater - man har ligesom hørt formuleringerne før og de bringer absolut intet nyt til torvs! Så hvis artiklen her, som det med simpel logik må formodes, gerne vil bidrage med nytænkende, bæredygtige og visionære avls-, dyrknings- og produktionsmetoder, ja så må forfatterne nok i tænkeboks i rum tid, inden de atter fatter pen og papir - det foreliggende er alt for letkøbt og sjusket skrevet! Artiklen her stinker af slet skjult markedsføring for "Landbrug & Fødevarer"!

Mit bud på hvordan landbruget i fremtiden kunne være, er, at der i stedet arbejdes seriøst for et nyt værdigrundlag, der bygger på landbrug, der ikke primært skal leve af eksport til lande på den anden side af kloden, hvilket i øvrigt også bidrager væsentligt til CO2-udledningen i fragtmæssigt øjemed, blandt andet! Fremtidens landbrug må nødvendigvis bygge på langt færre producenter (gårde) og langt mindre eksport, primært kun eksport til nabolande. Kun på den måde får vi et landbrug, der globalt set, er bæredygtigt! Og så skal der også ske en omlægning af drift og dyrkning! Danskerne er det mest kødspisende folkefærd i verden, målt pr. indbygger i forhold til konsumering! Den vane skal der nødvendigvis også ændres på, hvis vi vil fremstå som troværdige debattører og ikke mindst handledygtige i det vi gør!

Knud Haugmark, Britta Hansen, Anne Eriksen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar
Niels Þórður Magnússon

Jeg har en rettelse til min tidligere kommentar i denne debat!

I første afsnit, slutningen af fjerde- og begyndelsen af femte linje, skulle der i stedet have stået: "
for nu vilkårligt, at fremvise blot ét eksempel, udelukkende er baseret på kvantitet, effektivitet og rentabilitet i form af kæmpebedrifter, hvor svinene opfodres, halekuperes og fyldes med penicillin."

ulla enevoldsen

Jeg begriber ikke hvorfor lobbyister for et sygt, dyreplagende 'landbrug', der burde nedlægges hellere i dag end i morgen, får lov til at skrive kronikken i Information??

I en perfekt verden er der plads og mad nok til alle, dyr behandles værdigt og med respekt, og klimaforandringerne blev stoppet. Men i denne verden er overbefolkning et tiltagende problem, som sammenholdt med klimaforandringerne giver seriøse udfordringer med at sørge for mad nok til alle, ikke mindst pga. diverse økonomiske interesser. Det er fakta, og det som kronikkens forfattere gør, er at forholde sig til disse og komme med realistiske visioner, som kan bringe udviklingen i den rigtige retning. Det er fint at være idealist, men når det kommer til så store problemer som omtales her, og som vil komme til at berøre alle, er der ikke tid og råd til at være idealist. Her er brug for konkrete tiltag, som kan bringe udviklingen i den rigtige retning, selvom det inkluderer ubehagelige konsekvenser. Jeg vil også helst spise kød fra en gris, der har haft et lykkeligt Morten Korch-lignende liv, men ikke på bekostning af at andre så må gå sultne i seng. Og da markedet for kød er der, er det naivt at tro, man kan stoppe den mest effektive måde at producere det på. Måske kan det gøres med lovgivning i lande som Danmark, men verden er stor, og en gris på den anden side af jorden har vel lige så meget ret til dyrevelfærd som en dansk gris. Selvfølgelig kan det gøres bedre, og Danmark har netop erfaringen og ekspertisen til at kunne bidrage til udviklingen med at gøre produktionen bedre, både mht. produktivitet og dyrevelfærd. Og den viden kan så implementeres globalt. Det er en realistisk tilgang til tingene, som har potentiale til at øge dyrevelfærden globalt, hvorimod den idealistiske tilgang maksimalt kan øge velfærden lokalt.