International kommentar

Demokrati forudsætter kapitalisme

Vesten er et institutionaliseret værdifællesskab, som omfatter menneskerettigheder, magtdeling og retsstat – og hvor demokratiet og kapitalismen er to sider af samme sag
Debat
26. november 2014

Hvad mener vi, når vi taler om ’Vesten’ eller ’den vestlige verden’ – dvs. om den del af verden, der hverken omfatter Kina, Rusland, Europas håbefulde periferilande eller de muslimske stater og da slet ikke Boko Haram og Islamisk Stat?

Umiddelbart falder svaret let. Geografisk eller geopolitisk taler vi om Europa, Nordamerika, Australien, New Zealand plus Israel. Skal vi bringe den uhåndterlige geografi på mere præcis formel, siger vi gerne noget i retning af, at Vesten er et institutionaliseret værdifællesskab, som omfatter menneskerettigheder, frihedsrettigheder og en sekulær retsstat med tredeling af magten samt et repræsentativt demokrati med markedsøkonomi.

Har jeg glemt noget? Det er muligt, men i grundtrækkene forstår vi som vesterlændinge os selv og vores samfundsmodel på denne måde.

I Vesten har vi etableret denne samfundsmodel – i det mindste principielt. Andre steder i verden findes den højest sporadisk og næppe lige så solidt etableret. Som oftest er den end ikke etableret som principplan. Ved siden af kløften mellem rig og fattig er netop denne forskel formentlig menneskehedens vigtigste.

Hertil kommer, at Vestens samfundsmodel er den eneste eksisterende sociale orden, vi kender, som ikke bygger på det givne og på det medfødte, dvs. på blodets bånd og herkomst. Den bygger i stedet på, hvad mennesker er i stand til at dygtiggøre og kvalificere sig til: Demokrati er også meritokrati.

I modsætning til samfund, der bygger på netop blod og herkomst, om de så er tribalistiske samfund, klansamfund eller ’etnisk rene’ nationalstater, er demokratiet så grænseløst, som det er universelt. Det er med andre ord hverken et eksklusivt privilegium for nogen eller skæbnebundent, men kosmopolitisk og uendeligt elastisk. I praksis er demokratiet den eneste mulige samfundsindretning, der er i stand til at tage vare på et meget stort antal mennesker (medmindre vi taler samfund på permanent krigsfod, der må bygge på tvang og vold).

Borgernes individuelle ansvar

Men her opstår et besynderligt paradoks. For det demokratiske massesamfunds mindste enhed er enkeltindividet.

Og netop dette forhold indebærer, at de vestlige samfund kan fremstå skrøbelige. Der findes en hård kerne af sandhed i klicheen om, at vi må erobre og sikre demokratiet i daglig kamp. Derimod forbliver min onkel min onkel og mit fædreland mit fædreland, selv hvis jeg skulle miste dem begge. Det er sandsynligt, at mange flere hellere vil kæmpe for deres familie eller gå i døden for fædrelandet, end de vil gå på barrikaderne for demokratiet. Vel har Tysklands filosofiske nestor Jürgen Habermas forsøgt at lancere et begreb om ’forfatningspatriotisme’, som skulle være demokratiets emotionelle bindemiddel, men end ikke i et så postmoderne vestligt samfund som dagens Tyskland har det for alvor slået an.

Vestens menneske er ensomt, på godt og ondt. Hun er ikke længere en organisk del af et ofte i bogstaveligste forstand naturgroet fællesskab, men netop et individ af en slags som ikke kan eksistere i en klan eller i et diktatur. Uden denne emancipation til ensomhed findes der ingen frihed.

Et samfund kan dog ikke bygges op om mennesker, der eksisterer som isolerede øer. Det ensomme, suveræne individ bliver nødt til at finde et fællesskab, og et socialt væsen kan hun først blive, når hun påtager sig et personligt ansvar. F.eks. foran valgurnen. Det individuelle ansvar som en social kategori er også noget unikt for Vesten. Kun her er vi alle lige over for loven og valgurnerne; kun her er vi selv medansvarlige for det fælles bedste.

Det er netop denne ansvarliggørelse, der gør enkeltindividet til en borger eller en citoyen, som Den Franske Revolution lærte os. Medborgere har man kun i Vesten. Dagens kineser er undersåt. Tilhængerne af Islamisk Stat er ’brødre’ og ’søstre’, mens kommunismen tilhængere – i bedste fald – var ’kammerater’. Allerede en sådan tiltaleform afslører, at vi ikke har at gøre med et demokratisk samfund.

Demokrati og kapitalisme

Ofte glemmer vi også, at de vestlige samfund bygger på kapitalisme. Til tider bliver demokrati og kapitalisme ganske vist fremstillet som uforenelige størrelser, når kapitalisme sættes lig med udbytning, profit, spekulation og en del andre ting, kritikerne ikke bryder sig om. Men uden kapitalisme findes intet sandt demokrati, i al fald ikke hvis vi vil sidestille kapitalisme med privat ejendomsret og konkurrence. Demokrati og kapitalisme bliver dermed to sider af samme sag. Tilsvarende er det modsatte af kapitalismens marked – den socialistiske planøkonomi – intet andet end diktaturets bagside.

Det vidste allerede en del filosoffer og politologer (Bertrand Russell, Max Weber) og endnu flere økonomer (Ludwig von Mises, Friedrich Hayek og Joseph Schumpeter), endnu før Ruslands bolsjevikker i fuld skala havde sat gang i deres store sociale eksperiment, som i skrækindjagende grad leverede empirisk bekræftelse på de indsigter, teoretikerne endnu kun havde nedfældet på papiret.

En begrænset kapitalisme uden demokrati synes ikke desto mindre at kunne lade sig gøre, i det mindste i et begrænset tidsrum. Kina er naturligvis skoleeksemplet her. Men Kina er et samfund, som i historisk perspektiv befinder sig i transit fra blod og herkomst over kommunisme til, hvad der igen kan vise sig at blive blod og herkomst. Om Kina kan reformeres til at blive et ægte demokrati er yderst tvivlsomt. Vestens demokrati skulle bruge 200 år på at etablere sig og var – måske – en unik legering af den engelske industrielle revolution og de amerikanske og franske revolutioner, der mere handlede om menneskets immaterielle sfære.

Skulle det virkelig være muligt at gentage dette?

© Richard Swartz og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Ren nonsens.
Kapitalisme i en moderne kontekst forudsatte hos os udviklingen af et LIBERALT demokrati.
Lande som f.eks. Kina har ikke haft en borgerlig revolution, hvor blod og herkomst erstatedes af et borgerligt LIBERALT demokrati. De sprang den mellemfase over slet og ret.
Om det var klogt skal jeg være usagt her.
Mit ærinde er i grunden, at få andre end lommefilosoffer til at gendrive den absurde påstand, at demokrati og kapitalisme forudsætter hinanden. Det er noget vrøvl.
Demokratiet er knyttet til konkrete samfund typisk afgrænset af sprog, kultur og geografi, hvor imod kapitalismen nu er global.
Dermed, er der ingen der kan tøjle den længere - uden at tage et endeligt opgør med den som bærende PRODUKTIONSMÅDE.
Det er vi så - også - nødt til aht til bæredygtighed, da vi ikke har en planet B.

EU ikke demokratisk. TTPI er ikke demokratisk.
Folkeretten virker ikke, og demokratiet i FN har overladt det til et sikkerhedsråd som ikke kan/vil løse den opgave som de fik.
Det liberale demokrati, er ikke historiens slutning Schwartz!
Det vil fremtiden vise.

Kom ind Mikkel Bolt, giv os en lektion, tak.

God dag der ude

Rune Petersen, Jan Pedersen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Claus Jensen, John Liebach og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Christensen

Mikkel Bolt o. a.

Jens Thaarup Nyberg

Israel, blod og herkomst.

Rune Petersen, Ture Nilsson, Niels-Holger Nielsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Sympatisk artikel - som dog definerer demokrati noget klarere end 'kapitalisme'.
Bag det hele lurer dog den så ofte sagte sandhed, at det ikke er de døde tings logik : her så kaldet 'kapitalismen' der er problemet - men mennesket og dets mere eller indre ufrivillige naturs håndtering af samme - kaldet 'kapitalismen'.

Jens Thaarup Nyberg

"Det er sandsynligt, at mange flere hellere vil kæmpe for deres familie eller gå i døden for fædrelandet, end de vil gå på barrikaderne for demokratiet."
så sandelig:
"Vestens menneske er ensomt, på godt og ondt. Hun er ikke længere en organisk del af et ofte i bogstaveligste forstand naturgroet fællesskab, men netop et individ af en slags som ikke kan eksistere i en klan eller i et diktatur."
-- hm!

jan henrik wegener

Med hensyn til hvad demokrati er er der en åbenhed, eller fra et andet synspunkt uafklarethed eller ufærdighed indbygget, som gør at en bestemmelse kun kan være en "ramme". Hvis der er en detaljeret og udtømmende bestemmmelse kan jeg ikke se at der kan være noget demokrati, for da er det hele forhåndsbestemt og dermed er der intet op til "folket",hvem det så er, at bestemme eller afgøre.

Den private ejendomsrets og konkurrencens tyranni forvrider og udsuger de besiddelsesløses og de udbyttedes liv. Det fremgår tydeligt af ovenstående, at det er Snyder helt og aldeles opmærksom på. ”Principiel” kalder han sin negerende lovprisning. Man får nærmest fornemmelsen af at nogen har ført hans pen.

Rasmus Kongshøj

Demokrati forudsætter kapitalisme - og blomster forudsætter Roundup.

Peter Knap, randi christiansen, Rune Petersen, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Knus, John Christensen, Claus Jensen, Holger Madsen, John Liebach, Bill Atkins og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Leopold Galicki

”Men uden kapitalisme findes intet sandt demokrati, i al fald ikke hvis vi vil sidestille kapitalisme med privat ejendomsret og konkurrence.”
Hvad er privat ejendomsret?

Der var en tid, hvor et menneske kunne eje andre mennesker, i bogstavelige forstand. Der var en tid, hvor en stor del af kvinder økonomisk, og hermed socialt, så meget var afhængige af mænd, at det næsten kunne siges: mænd ejede kvinder. Så kunne en Andrew Carnegie, Henry Ford, J.P. Morgan, John D. Rockefeller, Cornelius Vanderbilt eje monopoler. Så kunne en diktator med den uimodståelige moustache have alle ejere af produktionsmidler, samt en overvejende del af bureaukraternes og arbejdernes kroppe og sjæle i sin hule hånd.

Kære Swartz, har du aldrig lært det, at ejendomsret er et begreb bundet til en historisk kontekst. Åbenbart ikke. Derfor virker det du skriver som et udtryk for fundamentalisme, hvor der ikke er plads til en simpel betragtning: ejendomsret, men til hvad?”

randi christiansen, Rune Petersen, Torben Selch, Rasmus Kongshøj, John Liebach, Janus Agerbo, Karsten Aaen og John Christensen anbefalede denne kommentar

Kapitalisme er i sin natur anti-demokratisk. Kapitalismen prøver konstant at maksimere profit ved at bryde alle bånd, der binder den. Og det er i et demokrati regler, som er vedtaget for at beskytte fællesskabet.
Man kan forvisse sig om kapitalismens inherente diktatoriske natur, ved at tage et kig på virksomheden, hvorfra den udspringer. Man finder intet mere hierarkisk og diktatorisk. Tankevækkende at vi tillader noget sådant at dominere vores bedste vågne timer og størstedelen af vores liv - i et demokrati.

randi christiansen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, John Liebach, Leopold Galicki, Janus Agerbo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Information har gjort det igen, endnu luns rødt kød til de røde. Det er som altid svært at argumentere mod noget, som ikke i sig selv er et argument, men vi kan demonstrere vort solidariske bourgeois sindelag, vores klanmentalitet om man vil, ved at hjælpe Richard Swartz lidt hurtigere i mål:

The West and the Rest.

Grethe Preisler

And the star-sprangled banner in triumph shall wawe
O'er the land of the free and the home of the brave!

Avisdøden truer - send the Marines, og lad os få det overstået ;-)

Niels-Holger Nielsen, Torben Selch og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Hvordan mon Richard Schwartz vil forklare Spanien under Franco, Portugal under Salazar, Grækenland under militærjuntaen (fra 1966-1974) eller Tyskland under Hitler? eller Italien under Mussolini? Var de måske også demokrater eller demokratier? Nej, de var ej! De var alle som en fascistiske diktaturer...som lod storkapitalen gøre som den ville. Og ikke tog hensyn til arbejderne overhovedet....undtagen måske ved at de gav dem ferie...så de kunne arbejde endnu hårdere når de kom tilbage....

Rune Petersen, Vivi Rindom, Jan Pedersen, Rasmus Kongshøj og John Liebach anbefalede denne kommentar

Den globale kapitalisme udmanøvrerer borgernes sociale og demokratiske rettigheder med hjælp fra den globaliserede økonomiske elite der mest korrekt kan portrætteres som en sværm af græshopper.

Ejendomsrettigheder kan og må aldrig stå alene eller over sociale og demokratiske rettigheder i et fungerende demokratisk samfund.

Demokratiet kan skabe og kvalificere rammer og plads til kapitalismen. Kapitalisme uden rammer er antidemokratisk og antihumanistisk.

Karsten Kølliker

Jeg kan godt følge Richard Swartz’ tankegang, men jeg kan ikke forstå hans debatindlæg anderledes end, at han ønsker at understrege en kobling mellem det repræsentative demokrati og kapitalismen fordi han ønsker at bevare begge. Men her kæmper han forgæves. Både det repræsentative demokrati og kapitalismen er døende. Det repræsentative demokrati er godt nok under pres af stærke totalitære tendenser, men det vil ikke være disse der endeligt lægger det repræsentative demokrati i graven. Det vil derimod være en ny og meget mere udviklet form for demokrati. Demokrati som en mægtig kollektiv skabelsesproces, hvor hver enkelt borger har en stemme og øver indflydelse i henhold til hvad der ligger ham eller hende på sinde. Det er et inkluderende, konstant parlamenterende og konsensussøgende demokrati, som baserer sig på 1. internettets allestedsnærværelse, og 2. en beslutningsmyndighed der starter lokalt og som derfra giver mandater til overordnede politiske organer.

Og ja, så tilbagestående det repræsentative demokrati er overfor dette kooperative demokrati, ligeså udlevet vil kapitalismen fremstå som model for at organisere vores økonomi. Personligt tror jeg der fortsat vil være markeder og det frie initiativ, men ejerskabet til ressourcer og produktionsmidler vil være omtrent lige så distribueret som den politiske indflydelse vil være. Og det der skaber velstand og velfærd vil være vores evner for at forenes om fælles målsætninger samt vores evner for at bringe vores forskelligheder i spil til fællesskabets bedste, og hvor det ene aspekt ikke kan siges at komme før det andet.

randi christiansen, Steffen Gliese og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Det virker på mig som om hele artiklen tager omdrejningspunkt i denne sætning:
" Men uden kapitalisme findes intet sandt demokrati, i al fald ikke hvis vi vil sidestille kapitalisme med privat ejendomsret og konkurrence."
Det er noget vrøvl.
Jeg boede som ung i et storkollektiv, hvor vi delte alt - demokratiet var stærkt, fordi alle havde vetoret på alle beslutninger - meget meget besværligt til tider, men ingen kunne trædes under fode og derfor var det også nemmere nogen gange 'to kill your darlings' og gå med på ideen eller et kompromis.

Richard Schwartz: "Hvad mener vi, når vi taler om ’Vesten’ eller ’den vestlige verden’? Umiddelbart falder svaret let. Geografisk eller geopolitisk taler vi om Europa, Nordamerika, Australien, New Zealand plus Israel."

Ole Sandberg: "Du taler altså helt konkret om Vesteuropa plus de steder hvor vesteuropæere udførte folkemord for at udskifte befolkningen med europæere - fortrinsvis englændere. Hvorfor siger du det ikke ligeud?

PS. Du glemte Sydafrika. Er det fordi efterkommerne af de europæiske kolonister har mistet den politiske magt, så det land ikke længere betragtes som "vestligt" (dvs "hvidt" for det er jo det du mener)?

Niels Engelsted

Niels Ivar Larsen udfører den nyttige opgave at være kanariefuglen i minegangen. De artikler han næsten dagligt viderebringer i Information tjener til at gøre os andre opmærksom på, at tingene ikke længere er, som vi gladeligt har gået og troet. Noget er af lave. Lugt dog gassen! Mobiliser!

(Når man føler sig tvunget til at skrive opsatser om kapitalismens nødvendighed for demokratiet, så er det en indikation på, at noget -- eller nogen -- føler sig truet. Og det er nok ikke ren gas.)

randi christiansen, Ture Nilsson, Peter Ole Kvint, Niels-Holger Nielsen, Jan Pedersen, Torben Kjeldsen, arne poulsen, Torben Selch, Rasmus Kongshøj og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Nej, demokratiet er i modsætning til den privatkapitalistiske indretning af samfundet, hvor private mennesker kan skalte og valte med andre private mennesker, selvom de i staten er aldeles lige.

Niels-Holger Nielsen, Claus Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Richard Swartz' indlæg kunne ligne en pervertering af Francis Fukuyamas tese om at repræsentativt demokrati forudsætter privat ejendomsret (og nogle andre detaljer også).

Alene af prioriteringsmæssige årsager er kapitalisme og demokrati komplementære: demokratiet kræver ubetinget beskæftigelse med "den offentlige ting", "res publica", mens kapitalismen kræver det samme af arbejdskraften. Forskellen er, at den ene beskæftigelse er til det fælles bedste, mens det andet er til private overklassefordele, men almenhedens bekostning.

Kapitaisme er virkning uden årsag.

Citat: 'En begrænset kapitalisme uden demokrati synes ikke desto mindre at kunne lade sig gøre, i det mindste i et begrænset tidsrum. Kina er naturligvis skoleeksemplet her.' (Hvad forstås der i øvrigt ved 'et begrænset tidsrum'?)

Et endnu bedre eksempel end Kina: Singapore har nu på halvtredsindstyvende år haft nærmest ubegrænset kapitalisme og meget begrænset demokrati (i vor brede forstand af begrebet). I det tidsrum er Singapore gået fra at være et fattigt, postkolonialt, tredieverdens land, uden nogen råstoffer (bortset fra mennesker), til et af de rigeste samfund i verden. Alt efter hvem man spørger, rangerer landet på en tredie, fjerde, eller femteplads i verden på GDPpp.

På trods af sit relativt høje GDP, fortsætte Singapore med at vise over 4% vækst, hvor i sammenligning de såkaldte demokratier i Vesteuropa stagnerer, uden meget håb om vækst, ja formentlig, med fortsat økonomisk og demokratisk tilbagegang.

Der er næppe tvivl om at Kina har set grundigt på hvordan det er blevet gjort i Singapore, og prøver at gøre noget tilsvarende. Hvor fuldstændigt absurd det måtte lyde for europæiske 'liberale' øren, betragtes Vesten ikke som noget forbillede, tværtimod. I alt fald kommer Vesten fremover til at vænne sig til nogle samfundssystemer man ikke har megen sympati med. Men der er heller ingen garanti for, at Vestens demokratier ikke kommer til fortsat at give køb på de hidtidige demokratiske frihedsrettigheder.

Jamen er kapitalismen fundament for demokrati - så for mig ingen alarm. Vi kunne jo starte med at fjerne mediestøtten og lade aviserne arbejde på ren markedsmæssige vilkår.

Nu er kapitalismen ikke staten, - men hellere en stat i staten, som vi også kan se når de ikke vil være en del af den eller de stater de opererer i, men i stedet søger skattely for deres penge.

Så bliver de i stedet til økonomiske kalifater i vore demokratier, som selv vil bestemme hvad de vil betale til, - og ikke mindst hvad de ikke vil betale til, hvilket er politiske beslutninger i demokratierne, som de alligevel ikke vil undvære goderne fra, og flytte til deres skattefrie lande, men forsat bevare deres livsstil i de lande de opererer fra.

Andet sted har jeg skrevet følgende indlæg herom:

"Skattely er kun for virksomheder, fonde og des lige, - ikke for den enkelte borger, så i den sidste ende bliver det alene den almindelige borger der alene ender med at betale for statens omkostninger, når skattelydyrkelsen alene står til rådighed for virksomhederne , fonde o.a..

Tilbage står samfundet og dets hårdtarbejdende masser med regningen for velfærdssamfundet, som udnyttes økonomisk af disse selvsamme virksomheder og fonde, som samtidig nyder godt af vort samfunds ressourcer af uddannelse, uddannede personer, hospitaler, infrastruktur såvel fysisk(veje, transportsystemer, affaldshåndtering osv.) som den intellektuelle og telestruktur med dets mange facetter.

Målet er alene pengemagt til nye områder for fortjeneste, helt modsat samfundets interesse af mere politisk orden og samfundsstruktur, som omfatter hele befolkningen.

Vi er dagligt ekstremt meget forfærdede over det der sker i Mellemøsten hvor fremkomsten af ISIL med dets gerninger imod befolkningen for Kalifatet med dets religiøse baggrund som ledetråd, og hvor drab, mord er retfærdiggjort via religionen af dets ledere.

Deres idealstat(kalifatet) rummer ingen form for demokrati eller debat, - kun kaliffens ord gælder!

I vesten har vi derimod markedsøkonomi nærmest som politisk gud for et godt samfund, men det nedbrydes dagligt af disse internationale virksomheder og fonde, der alene søger skattelyet for kapitalforøgelsen skyld, hvilket samtidig er en nedbrydning af vore politiske forhold og vort demokrati, uden at skabe et godt samfund, da det sidste er en ligegyldighed for kapitalen folk, som hellere ser deres pengemagt bliver den bestemmende faktor for politikken i de enkelte lande.

Man kan således tale om et vestligt økonomisk kalifat, som er på vej til at erstatte for vore demokratiske systemer, og hvor de enkelte små, eller store, økonomiske kaliffer sætter dagsordenen for samfundet og dets borgere.

Allerede nu har vi set noget af deres hensigt, - hvis borgerne, arbejderne i blå dragter, vil have demokratiske tilstande, velfærd og velstand, må de selv betale for det alene, - for vi i vore økonomiske kalifater vil ikke, og bruger skattely til at undgå at betale.

Vejen til disse økonomiske kalifater i vesten er banet med disse skattelyaftaler, og ingen stat går ram forbi, og i Amerika er det ekstra specielt, når man tænke på Kennedys ord om idealet for en amerikaner; "Spørg ikke hvad Amerika kan gøre for dig, men spørg derimod om hvad du kan gøre for Amerika"!

Netop dette giver disse internationale virksomheder og fonde fanden i, når de flytter deres kapital til skattely lande, hvor de selv kan tage hvad de vil fra såvel Amerika som samfund og resten af verden.

De selvsamme mennesker der leder disse virksomheder og fonde i Amerika, flytter sandelig ikke til disse skattelylande, - nej de vil hellere nyde livet det forjættede Amerikas skød, som er deres hjemland, - men deltage økonomisk, ud over hvad de forbruger personligt, vil de under ingen omstændigheder, og sætte deres ben i disses lande, for de vil ikke undvære den amerikanske livsstil med dets muligheder.

Vi bør frygte disse økonomiske kalifater for deres antidemokratiske indstilling for de vil herske ganske som det religiøse kalifat i Mellemøsten!

Politisk internationalt er det vigtigt at gå op imod disse økonomiske kalifater samlet, - tiden er snart ved at være forpasset!
"

Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Jan Pedersen, Katrine Visby, arne poulsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Problemet med blande demokrati og kapitalisme sammen er, at det ender med at alle politikkerne er korrupte! Det er sket i USA, hvor der ikke længere er nogen sammenhæng mellem flertallets meninger og det der vedtages i Kongressen! Vi tror vi lever i et ukorrupt land, men det ved vi faktisk ikke, fordi der ikke er nogen lovgivning, der tvinger politikkerne til at opgive "private" bidrag fordi de jo er "private" indtægter og det er fortroligt. Og reglerne omkring partistøtte er så ringe, at det er meget nemt at skjule hvor pengene faktisk kommer fra. Jeg synes Løkkes evner til at berige sig selv burde få "nogen" til at se på, om Løkke har haft store indkomster f.eks. i perioden hvor VK vedtog støtten til privathospitaler. De eneste værn mod oligarkers køb af politikkere er lovgivning, der sikrer åbenhed om indtægter (som i Norge), og en langt bedre sikring af lønmodtageres ret til at organisere sig.

Torben Nielsen, Steffen Gliese, Niels Engelsted og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Esben, godt udtryk, økonomisk kalifat.

Torben Nielsen, Peter Ole Kvint, arne poulsen, Claus Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

I et samfund med meget få fælles aktiviteter , god plads og meget, meget langt til nærmeste nabo, er der ikke behov for synderlig mange regler.

Men jo Jo tættere man bor på hinanden, og jo mere ( frivillig eller ufrivillig / pånødet) kontakt man har med hinanden, jo flere regler er der behov for.

Kapitalismen er vel ”urtilstanden”, og jo ”tættere” meneskene kom på hinanden, jo større blev behovet for reguleringer og myndighedsudøvelse

Den totale frihed svandt i takt med øgningen i befolkningstætheden, og det deraf følgende stigende behov for fælles ”færdselsregler” inden for ejendomsret, familieret, arveret, økonomi, strafferet o s v . "Færdselsreglerne " skal lette dagligdagen og ikke føre til undertrykkelse, censur m v

Det fører så til teorier/filosofier/spekulationer om hvordan samfundet skal indrettes og ledes til gavn for alle.

Socialisme, kommunisme, fascisme, monarki , ”oplyst eller uoplyst” enevælde, religionsbaserede præstestyrer , demokrati m v er eksempler på bud på løsninger.

Den største personlige frihed opnås erfaringsmæssigt bedst i et sekulært demokrati, hvor både lederne og disses opgaver udspringer af folkets frie valg.

Synspunktet er , at"kapitalismen" ikke er en kunstig størrelse på samme måde som f eks kommunismen, der er et sindrigt hjernespind på linje med f eks katolicismen , islamismen og andre undertrykkende ”ideologiske hjernespind”.

Demokrati og sund fornuft fører til et bedre samfund for den enkelte , end alverdens sindrige ideologier og religioner gør..

Fascinerende mytologisk skabelsesberetning over kapitalismens og menneskets inderste natur, Robet Kroll. Det trækker ikke fra, at den intet hold har i virkeligheden, hvis altså ikke man har noget imod ideologisk tankespind.

Jeg har taget udgangspunkt i, hvad den berømte Fukuyama forstår ved demokrati og liberalisme, der som bekendt er skrevet i 90 erne ( side 72-88 i ”Historiens afslutning og det sidste menneske” på Informations Forlag)
2 Revolutionær økonomisk vækst og verdensøkonomisk integration viser fordelene ved kapitalisme og demokrati.
A) Markedsprincipper og systemets åbenhed har frembragt velstand og kompromitteret planøkonomien.
B) Ikke kapitalismens indbyggede ulighed, men manglende integration i den, hindre velstandens vækst.
C) Efter de autoritære regimers fald hævder det liberale demokrati sig fortsat som mulig universal ideologi.
D) Dette demokrati bygger på bygger på den individuelle friheds, ligheds og folkesuverænitets principper.
3) Liberalisme og demokrati er beslægtede, da politisk liberalisme forudsætter borgerlige friheder og rettigheder.
a) Ved frihed forstås garanti mod ulegitimeret samfundsindblanding i individets rettigheder.

b) De borgerlige rettigheder er personlig privatliv og økonomi. 2 Åndelige (tro og overbevisning 3. Politisk ytrings- og pressefrihed.
c) begrænsninger og indskrænkninger i sådanne rettigheder må godtgøres, før de finder sted.
d) Søges listen af rettigheder udvidet, bliver følgen, at de kollidere, jf. fx kommunismen.
4) Folkesouverænitetsprincippet står i det liberale demokrati for borgerens ret til at have del i den politiske magt.
a) Retten udøves ved hemmelig og lige stemmeafgivning ved et parlamentsvalg med flere opstillede partier.
b) Heri ligger den formelle definition på det liberale demokrati og den gardere ikke mod manipulation.
c) Den beskytter dog effektivt mod diktaturet, og derved holder den vejen til et umanipuleret demokrati åben.
d) At definitionen kun vanskeligt kan forbedres ses, at Lenin og andres experimenter med ”reel demokrati”.
5) Liberalisme og demokrati er imidlertid ikke identiske, hvilket ses af, at de kan adskilles.
a) Jvf 1700 tallets England kan der gives et elitært styre som er liberalt.
b) Jvf. Iran kan et formelt demokratisk styre være uliberalt uden garanti for borgerrettigheder.
c) Økonomisk liberalisme markedsøkonomi gives under andre styreformer end politisk liberalisme.
d) og politisk liberalisme angår mere holdningen til borgerlige friheder og rettigheder end den offentlige sektors og den økonomiske friheds omfang.
Økonomisk og politisk liberalisme er ofte ude af takt. Jf. Østeuropa, Østasien og den islamiske verden.
a) Hver især kan de være i front og halte bagefter, og begge kan de blive udsat for tilbageslag.
b) Overlevelsesdygtig synes imidlertid den liberale ide og dens krav på almengyldighed at være.
c) Dens sejrrighed viser sig ikke mindst i, at ikke-demokratier bruger dens sprog til at legitimere sig med
d) Kun islam rejser i dag et konkurrerende krav på universalitet, er ude af stand til at ekspandere ved at vinde fremmede sjæle for sig.
7) Det liberale demokrati overgår dermed alle alternativer ved at kunne overbevise og vinde sindene for sig.
a) som ramme for en bedre tilværelse og fremtid synes det uden tænkeligt alternativ.
b) Dets særstatus viser sig desuden i, at det trods alt har været på uimodståelig fremmarch siden opkomsten.
c) Dets uimodståelighed antyder, at menneskehedens universelle historie tenderer mod at afsluttes i det.
d) At dets styreform og normer vinder indpas i andre kulturer end Vestens, taler for, at det rammer noget fundamentalt i menneskets natur.
c) Dets uimodståelighed antyder, at menneskehedens universelle historie tenderer mod at afsluttes i det.
Med denne sætning viser Fukuyama, at han læser Hegel som Marx gjorde nemlig reduktionistisk. Historien har en ende = det liberale samfund, hos Marx = det kommunistiske samfund. Spørgsmåplet er bare om de ikke begge misforstår Hegel, for er historien ikke åben? Det vil Hegel mene.

Al Richard Swartz' indestængte frustration og uformåenhed ligger gemt i dette hans helt centrale, men også ulogiske, budskab: Tilsvarende er det modsatte af kapitalismens marked – den socialistiske planøkonomi – intet andet end diktaturets bagside.
…planøkonomi kan naturligvis også være underlagt demokrati.

randi christiansen, Niels-Holger Nielsen, Jan Pedersen og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar

"Demokrati forudsætter kapitalisme". Den påstand holder kun, hvis demokratiet virker.
Et glas vand med en dråbe cyan, er ikke rigtig vand. Man tager skade af det, og forstår man ikke at hindre dråben, går det ikke godt.
Hvis demokratiet virker, bestemmer det sig til at undgå giftige virkninger af kapitalismen.
Gør det ikke det, skyldes det, at man lever med giften, eller at de valgte antigift-ledere har en skjult dagsorden. Altså, at demokratiet ikke virker.
Så Swartz har ret. At det ikke er ideelt, gør det ikke forkert. Intet andet er bedre.

"Men uden kapitalisme findes intet sandt demokrati, i al fald ikke hvis vi vil sidestille kapitalisme med privat ejendomsret".
Altså påstanden er : Privat ejendomsret er en forudsætning for demokrati.
Her går det galt. Ejendomsret til hvad ?
Demokratiet kunne beslutte, at jorden og dens resurser blev holdt udenfor den private ejendomsret og at denne ret blev begrænset til det menneskeskabte.
Man kan undre sig over, at det aldrig er sket.
Men skete det, ville vi stadig have kapitalisme.

Leo præcis: "Demokrati forudsætter kapitalisme". Den påstand holder kun, hvis demokratiet virker....

Altså det positive udsagn: "Kapitalisme behøver demokrati" ... Økonomisk demokrati.

Jens Thaarup Nyberg

@Robert Kroll
"Men jo Jo tættere man bor på hinanden, og jo mere ( frivillig eller ufrivillig / pånødet) kontakt man har med hinanden, jo flere regler er der behov for."
https://www.youtube.com/watch?v=82GUjPConiE&index=7&list=FLjXRXIZS0hddL5...

Troels Ken Pedersen

Vi lever i et meritokrati? Jeg må le.

Steffen Gliese, Niels-Holger Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Leonard Mortensen

"Men uden kapitalisme findes intet sandt demokrati, i al fald ikke hvis vi vil sidestille kapitalisme med privat ejendomsret og konkurrence. Demokrati og kapitalisme bliver dermed to sider af samme sag."

- Hvordan blev demokrati til privat ejendomsret til produktionsmidlerne, og konkurrence?

Johnny Robert Thomsen

Demokrati er tro. Tro på at flertallet varetager alles interesser. Dette er bare ikke gældende altid. Derfor er det vigtigt med mindretalsbeskyttelse også selvom de måtte have en anden tro. Tro på gud, tro på islam, tro på liberalisme, tro på socialisme eller hvad mennesker nu tro på. For at mindretallet kan beskyttes, må man se dem som mennesker hver især. Når man ser mennesker som mennesker, og ikke for hvad de tro på. Så løser man problemer. Hvilket kun kan styrke demokratiet.

Peter Ole Kvint

Er Israel en del af Vesten?
Hvor er så menneskerettigheder, frihedsrettigheder og en sekulær retsstat med tredeling af magten samt et repræsentativt demokrati uden alle indbyggere?

Nu falder oliepriserne som følge af at USA pumper skiffergas op - nu kan vi få vækst og forbrug igen.
Hurra for den ukontrollerede kapitalisme og USA!
Ned med miljøet, og hurra for individualisme og folk på coke og rygeheroin.

Forudsæt, at demokrati er en styreform og kapitalisme er et redskab, er det muligt at styre kapitalismen.
Det er også muligt at afskaffe kapitalisme, og indføre noget andet.
Ja, det er endda muligt for demokratiet at afskaffe sig selv.
Og ansætte en diktator ! Han kunne så gøre med privatkapitalismen her i landet, hvad han havde lyst til.
Men han kunne ikke få vand til at løbe opad eller afskaffe statskapitalisme, når verden er kapitalistisk.
Er dette emne ikke ret surrealistisk.

Arh, nu kommer jeg lidt for sent...... ville ellers have skrevet at artiklen er ren flame bait. Når man skriver ting såsom: Ofte glemmer vi også, at de vestlige samfund bygger på kapitalisme så er man nok ikke interesseret i specielt meget andet end at provokere :)

randi christiansen

Tror ikke ham schwarz rigtig har forstået de begreber, han forsøger at jonglere med.

Kapitalisme = kapitalforvaltning, som naturligvis bør foregå i overensstemmelse med ejernes > fællesskabets interesser. Altså demokrati.

Privetkapitalisme derimod - er demokratiets antagonist.