Kronik

Drengene mod pigerne

Piger klarer sig godt i den feminiserede skole, mens drengene taber. Det budskab har runget i medierne de seneste 10 år. Men det store kønsfokus skygger for vigtigere årsager til, at nogle klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end andre, og rykker fokus fra en vigtigere debat om, hvorvidt mere uddannelse altid er mere af det gode?
Er skolesystemet ude af trit med unges behov? Rummer det ikke i tilstrækkelig grad drengene, sådan som de nu engang er og opfører sig?

Berit Roald

Debat
11. november 2014

KRONIK – Fortællinger om taberdrenge og feminiserede skoler har præget mediebilledet og forskellige uddannelsespolitiske målsætninger og tiltag i Danmark de seneste år. Det drejer sig om drenge, der klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end pigerne. Drenge, der er vilde, urolige og utilpassede, og ikke passer ind i en stillesiddende skole.

Fortællingerne bygger på en række forforståelser, såsom at skolen skulle være særlig feminin, at drenge er ofre for kvindelig pædagogisering, og at drenge pr. definition er vilde og har en udadvendt risikoadfærd. Rationalet synes at være, at drenges ’naturlige adfærd’ ikke rummes i den nuværende skoleform. I debatten stilles drengene som gruppe over for pigerne som gruppe, og det ene køn udnævnes som taber, for at det andet kan være vinder.

Resultatet er, at man kommer til at tale køn frem som homogene grupper; alle piger klarer sig godt, mens alle drenge klarer sig dårligt.

Der er overordnet to problemer ved rationalerne i disse fortællinger. For det første laves der direkte slutninger mellem lærerens biologiske køn til de værdier, de står for. Men at der er en overvægt af kvindelige lærere siger ikke noget om, hvordan de er, eller hvilke værdier deres undervisning bygger på. For det andet mangler denne type argumentation blik for tidsforskydninger i skolen; sammenligner man skolen af i dag med skoleundervisning, dengang der var overvægt at drenge i skolen, bruger elever i dag væsentlig mindre tid på at sidde stille på deres plads – noget den feminiserede folkeskole ellers ofte kritiseres for. Mit antropologiske feltarbejde blandt drenge på to tekniske erhvervsskolegrundforløb viser, at vi må gøre op med dette stærke kønsfokus, fordi det skygger for, at vi kan få øje på andre væsentlige sociale kategorier, som er udslagsgivende for de unges muligheder.

Stille piger, vilde drenge

Unge vokser op forskellige steder, kommer til skolen med forskellig baggrund og møder skolen, klassen og lærerne på forskellige måder. Køn skal derfor forstås i den kontekst, de unge befinder sig i og kommer fra.

Selv om skolen historisk har haft til formål at inkludere alle og give alle samme udgangspunkt og mulighedsbetingelser i livet, er det fortsat sådan, at den mest markante forskel i elevernes uddannelsesmæssige præstationer hænger tæt sammen med forældrenes socioøkonomiske baggrund. Forældrenes uddannelsesniveau betyder altså langt mere for unges uddannelsesresultater end den enkelte elevs køn.

Når kønsrelaterede forklaringer alligevel får væsentlig mere opmærksomhed i offentligheden og vækker større bekymring end de sociale forklaringer, kan det være, fordi præstationsforskellene mellem drenge og piger forstås som en ny udvikling, mens de sociale klasseforskelle har været stabile længe?

Når piger begynder at klare sig bedst på de længere videregående uddannelser, udfordrer det vores verdensbillede. Det sætter spørgsmålstegn ved det, der opleves som naturligt og velkendt.

Undersøger man, hvordan kønsforskelle i skoleregi er blevet fremstillet i medierne de seneste 30 år, er det påfaldende, at opmærksomheden i 1980’erne var på ’de stille piger’, mens den i løbet af de senere år er skiftet til en bekymring for drengene. Mens pigernes problemer i vid udstrækning blev forklaret ud fra et individperspektiv – de måtte ændre sig, sige noget mere, lade være med at være så generte og få sig lidt mere selvtillid – er de seneste års bekymring for drengene i højere grad blevet forklaret i et systemperspektiv.

Nu er det skolesystemet, som er ude af trit med unges behov. Det rummer ikke i tilstrækkelig grad drengene, sådan som de nu engang er.

Mange drenge klarer sig godt

Den gode nyhed er imidlertid, at mange drenge klarer sig godt. Hvis de har en karrieredrøm, som støttes af deres bagland, formår mange af dem at realisere den. På uddannelsen til automekaniker er det eksempelvis netop drenge med et særligt taktilt kendskab til værkstedet og en livslang mekanikerdrøm, der klarer sig bedst. Her er det helt legitimt – faktisk cool – for drenge at præstere og stræbe i skoleregi. Det, der udfordrer meget af den klassiske maskulinitetsforskning, hvor ideen synes at være, at maskulinitet konstrueres i modstand til skolen.

Det er desuden vigtigt at have in mente, at de drenge, som ikke tager en ungdomsuddannelse, generelt kommer hurtigere i job end piger, som dropper ud af skolen. Gode skolepræstationer udløser ikke automatisk karrierefortrin og det, at nogle drenge klarer sig dårligere i skolen, behøver ikke påvirke deres muligheder i arbejdslivet.

Andelen af drenge og piger, der i perioden 1990 til 2012 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, har ifølge uni-c profilmodellen aldrig været mere lige end nu. Fra årgang 2012 forventes 91 procent af pigerne at få en ungdomsuddannelse, for drengene er tallet 88 procent. Fra årgang 1990 er tallene henholdsvis 80 og 74 procent. Det vil sige, at forskellen mellem kønnene er halveret i perioden. Alligevel er bekymringen for, at drengene skal tabe i uddannelsessystemet taget voldsomt til i samme periode.

Hurra for studenten

Kløften mellem drengenes faktiske uddannelsespræstationer, og de billeder, der tegnes af dem i den offentlige debat, kan til dels forklares med det, jeg vil kalde et kundskabshierarki uddannelserne imellem. Med et lidt mindre pænt ord kunne man kalde det uddannelsessnobberi.

Hvert forår fejres de nyudklækkede og kåde studenter med dytten og sang i gaderne og under stor mediebevågenhed, mens svendeprøver og afgangseksaminer fra mange erhvervsskoler ofte forbigås i relativ offentlig stilhed.

Der er en overvægt af piger i gymnasiet, og deres gennemsnit er højere end drengenes. Der er også flere piger, som får en videregående uddannelse, og deres uddannelsesniveau er alt i alt højere end drengenes.

På erhvervsuddannelserne og særligt de tekniske uddannelser er der derimod overvægt af drenge. Samtidig er der opstået en taberdiskurs om erhvervsskolerne. Ifølge en omfattende rapport, som EVA udgav sidste år, giver mange unge udtryk for, at erhvervsskolerne ikke er et reelt alternativ til gymnasierne. De føler, at »de ikke har nogen fremtid«, hvis de ikke klarer gymnasiet, der opleves som »det naturlige valg«.

Samtidig er det gentagende gange blevet fremhævet, at det boglige niveau hos erhvervsskoleeleverne er lavt. Og statistikkerne viser da også, at en tredjedel af de elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse, har læsefærdigheder på de to laveste niveauer i PISA-testen.

Men i stedet for at se disse fakta som en bekræftelse af skolernes taberimage, kunne man anskue det som en noget overset succeshistorie: En betydelig del af de unge, som har haft problemer i folkeskolen, gennemfører faktisk en erhvervsuddannelse og klarer sig efterfølgende godt på arbejdsmarkedet.

Det manglende ligeværd mellem uddannelserne kan måske også forklares med den ubetvivlede værdi af uddannelse, (og hermed menes oftest boglig uddannelse), og helst megen uddannelse, som er en eksplicit politisk målsætning. Løsningen på stigende arbejdsløshed er fra politisk side oftest mere uddannelse, og noget af det første, som en ny ledig præsenteres for, er et tilbud om seks ugers videreuddannelse.

Frem for at tale om taberdrenge burde vi diskutere, hvordan vi udfordrer dette kundskabshierarki og gøre op med tanken om, at mere og længere boglig uddannelse er løsningen på alt.

Anne-Mia Steno er antropolog og ph.d.-studerende ved institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for en god artikel. Kan du uddybe, hvorfor mere (boglig) uddannelse ikke skulle være godt, Anne-Mia Steno?

Sådan - det er da rart at erfare, at medierne fortegner billedet, og at alt sådan set går i den rigtige retning.

Torsten Jacobsen

Det forekommer mig at skribenten i fuld alvor argumenterer for, at det kun er naturligt at flere kvinder end mænd fylder gymnasiernes og universiteternes gange? Ihvertfald er dette forhold ikke et kritisk blik værd, for mænd bliver jo ofte gode automekanikere?

Det er prisværdigt at ville undgå et for stort kønsfokus i alle samfundsdebatter, men så skal man nok også holde sig for god til at lade forforståelser a la 'drenge er nok mere til sådan noget med mekanik' forurene sin tekst.

Nej, Torsten Jacobsen, blot at ingen hævede et øjenbryn, da der var flest drenge. Det er givetvis et socioøkonomisk spørgsmål, at flest drenge vælger tekniske uddannelser og manuelle job, men man skal ikke være blind for, at kønsdiversitet også stiller krav til arbejdspladser og uddannelsessteder, som måske ikke passer arbejdsgiveren så godt.

Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Det er muligvis det jeg ikke helt forstår i skribentens argumentationsrække:

Hvorledes kan et højere uddannelsesniveau hos kvinder forklares som resultatet af socioøkonomiske effekter? Får forældre fra trange økonomiske kår og med kort eller ingen uddannelse flere drengebørn end pigebørn?

Den anden vej rundt: det handler vel om den måde, maskulinitet konstrueres på, sådan som kronikøren også er inde på det.
Drenge har også en længere tradition for at tage uddannelser, hvilket måske i højere grad fører dem ad slagne veje, mens pigerne står friere - foruden at de har kunnet se, at de fag, de typisk har valgt, er blevet mere akademiserede og derfor kræver en gymnasiebaggrund.

Torsten Jacobsen

Det forstår jeg ikke helt? Den anden vej rundt?

Spørgsmålet er ikke, hvorfor drengene vælger de tekniske uddannelser, men at pigerne ikke gør det i samme grad.

Akademiske uddannelser, f.eks. medicin, med tårnhøje karakter gennemsnit som adgang, gør at kvote 2 drengene må søge ind bl.a. på Odense Universitet. Ikke så dårligt endda iflg min søn. Men studiemiljøet på Kbh. Uni må da blive ret ensidigt med overvægten af unge kvinder(?) Nuvel man kan så blive overflyttet på Kandidaten, dog først efter en optagelsesprøve. Så drenge der ER motiverede, men ikke har "12" må en del besvær igennem til drømmestudiet.

Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Utvivlsomt en interessant diskussion, men hvordan relaterer den sig til mine kommentarer? Det er det, jeg ikke forstår.

Alt andet lige: hvis flere kvinder end mænd får høje gennemsnit på gymnasiet, og der dermed bliver en overvægt af kvinder på universiteterne, er det så ikke relevant at spørge ind til hvorvidt grundskolen imødekommer drenge og pigers behov lige godt?

Med mindre man da vil hævde at socioøkonomiske faktorer påvirker drenge mere negativt end piger?

Lise Lotte Rahbek

Der ligger rigtig mange gode diskussioner i denne debat, og jeg hiver lige et øjeblik Torsten Jakobsens op (undskyld Torsten, det er ikke kritisk ment) :
"hvis flere kvinder end mænd får høje gennemsnit på gymnasiet, og der dermed bliver en overvægt af kvinder på universiteterne, er det så ikke relevant at spørge ind til hvorvidt grundskolen imødekommer drenge og pigers behov lige godt?"

Måske, bare måske, er generelle karakterer IKKE det bedste udgangspunkt for, om man kan blive en god læge, biologisk forsker eller ingeniør.
At eleverne (m/k) scorer højt på karakterskalaen fortæller jo oftest bare, at de er i stand til at svare på spørgsmål ifølge pensum og forventningerne, og netop der kan piger have et forspring - i at læse og følge forventninger. Sådan groft sagt.

Der er ikke vildt meget prestige for en pige i at være en god mekaniker og have sorte, grove fingre. Det er der ikke. Og ja, det er kulturelt indpodet i os igennem utallige little ponyfilm, (eller hvad det hedder) at piger er prinsesser og prinsesser har ikke olie på fingrene, for så bliver de ikke valgt af en mand, som de kan gifte sig med og leve i kernefamilie med 2 jobs, så jo altså - når man ser på reklamer, film og alle billedmedier bortset fra porno, måske - stadig fremstilles som det største og mest eftertragtelsesværdige livsmål.

Henrik Petersen

Vi må håbe, at de akademiske kvinder sætter pris på de tekniske mænd når deres bil ikke vil starte :-)

Anne Mia Steno har nemlig ret i, at uddannelsessnobberiet er en del af problemet.

Mon ikke, at vi er ude i et andet problem her, Torsten Jacobsen, nemlig den alt for store værdi, vi tillægger karakterer. Formodentlig fik pigerne også højere karakterer på gymnasiet før 1977, men ingen bekymrede sig om det, fordi der stadig var frit optag på de fleste uddannelser med en bestået studentereksamen.

Niels Engelsted

Piger er klogere end drenge og i et frit uddannelsesmarked vil de først sætte sig på alle de højere uddannelser og derefter på alle de job, der kræver højere uddannelse og er bedre betalt, derefter opstår problemet med at finde en partner, der har højere status end dem selv, som deres drømme kræver, derefter, når det ikke lykkes, må de efter mange år tage til takke, men så opstår det problem at de nu er forbi den fødedygtige alder og ak og ve, livet bliver en ørken, hvor de kun har kultur og Information som en fattig erstatning, men så kommer den gode nyhed, her træder den naturlige udvælgelse nemlig frelsende til, for når de kloge piger ikke får afkom, der kan gøre som mor, så retter problemet sig til sidst, så også dumme drenge med positiv særbehandling får en chance.

Britt Kristensen, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

ja, selvfølgelig, Niels Engelsted. Der er dog en yderligere detalje, du har overset, og det er, at de drenge, der så er ligeså kloge som - eller klogere end, måske rettere - pigerne, i alt overvejende grad er bøsser.

Niels Engelsted

Shit, Peter, det havde jeg overset.

Morten Jespersen

Da jeg gik i gymnasiet for mange år siden, havde vi en lærer der åbent kundgjorde, at han altid gav et karaktertrin højere til pigerne, end til drengene. For ligestillingens skyld selvfølgelig.

Morten Jespersen

"the [University] is only a zone for the shelter and surveillance of a whole class of a certain age"
http://www.egs.edu/faculty/jean-baudrillard/articles/simulacra-and-simul...

Tobias Petersen

Velskrevet artikel. Men er det så utænkeligt, at skolen i Danmark efter små 50 års feministisk påvirkning skulle fungere som en sorteringsmekanisme, der gennem symbolsk vold sorterer ikke-feminister fra? Og skal begrebet "den feminiserede skole" ikke under alle omstændigheder opfattes noget mere bredt end alene at handle om, hvorvidt drengene kan sidde stille på stolene? http://reelligestilling.dk/sorterer-skolen-ikke-feminister-fra/

Torsten Jacobsen

Jeg har nu læst artiklen igen, og jeg bliver stadig mere misfornøjet. Argumentationen hænger, for mig at se, ganske enkelt ikke sammen.

Og nej, karakterskalaen er bestemt ikke en idéel målestok for hvor meget et barn eller ungt menneske har fået ud af sin uddannelse. Men når vi så samtidig kan forstå at læsefærdighederne blandt eleverne på erhvervsskolerne, hvor drengene er i flertal, ikke just er imponerende, så må da selv den mest kønskonstruktionistiske postmodernist finde grund for eftertanke?

Uddannelsessnobberi? Ja, helt sikkert. Kulturgivne kønsstereotyper? Uden tvivl. Biologisk betingede forskelle som man kan og bør forholde sig til i sin stræben efter det optimale uddannelsesrum for både drenge og piger? Mnjaaeehh...njææhh, det stod der vist ikke så meget om i lærerbøgerne på samfundsvidenskab og humaniora, så tjaah?

Muligvis vil følgende fremstå noget 'firkantet'- men jeg vover 'det ene øje':

Mens piger (kvinder) typiske spørger sig selv
’hvad forventer de (de andre) af mig?’ og dernæst: ’hvordan lever jeg op til det?’
Vil drenge(mænd) typiske spørge sig selv:
’hvad forventer jeg af mig selv?’ og dernæst ’hvordan bliver jeg så den jeg ønsker?’
Mens kvinden vil have en tendens til at tilpasse sig omverdenens krav og normer – ofte uden moralske overvejelser, er manden det moralske væsen, som forsøger at leve op til sine egne normer, der ikke altid stemmer med omverdenens(de kan f.eks. være kriminelle efter omverdnens norm). Fejler han, vil han let forfalde til selvforagt og selvdestruktiv adfærd, som
sender ham ud på en deroute, hvor han kan ender som ’taber’ hjemløs og alkoholiseret
Manden har sin ’stolthed’, som er hans moralske kompas også selvom han lider nederlag. Uden det er han intet
Kvinden er tilpasningsdygtig, hun forfalder ikke til selvforagt, og det kan forklare hendes sociale succes, men er også usikker da hun hele tiden prøver at tilpasse sig omverdenens krav og forventninger

Gert Selmer Jensen, Niels Engelsted og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

Kunne det tænkes, at det er mere præferencer (måske ligefrem psykologisk introversion eller ekstroversion) snarere end den gamle traver "dreng-pige" ?
Og så ikke mindst gruppe direktion (i betydning retning) - at man netop er utryg (særligt drengene måske?) ved at stille sig udenfor den gruppering (sådan opfører drenge sig (eller få tæsk at de "rigtige drenge")) som ligesom ligger implicit?
Og hvis der er noget i den tese, kunne man så med fordel droppe eller nedtone (kommunikere "ned"?) det kønsmæssige, indtil poderne nok selv skal re-introducere det senere i skoleforløbet?

Morten Jespersen

Ændringen af karakterskalaen viser meget godt ændringen. Fra topkarakteren der afspejler en unik tilgang, ny viden, nye idéer; til topkarakteren der afspejler studentens evne til med egne ord at reproducere det konforme, ideologiske.

Hvis man vil forklare forskellen, mellem hvordan drengene og pigerne klare sig i skolen udfra sociale forhold, må det indebære at flere drenge end piger, kommer fra ringer sociale kår, det tvivler jeg meget på at der er belæg for. Men jeg er åben for forskning der måtte kunne påvise noget sådan.

Jeg finder også anledning til at anfægte den opstillede køns præmis på underviser plan. Jeg finder det overvejende sandsynligt at drenge reagere anderledes på en kvindelig underviser end på en mandlig og at det samme er tilfældet for pigerne.
Altså, drengene har i det kvindedominerede uddannelsessystem ikke nær så mange rollemodeller at spejle sig i som pigerne har. Blot for at nævne den mest åbenlyse.

Jeg mener at der er god grund til at se på drengenes forhold og samtidig gøre op med det billede man har skabt af pigerne som de nye mænd til arbejdsmarked.
Jeg ser et meget stort tab af reel feminin energi og et samfund som er mere og mere styret af tal, økonomi, logik og handling, altså Logos og mindre og mindre Eros.

ulrik mortensen

Det er stadig drengene, der har de største problemer i folkeskolen. Nogle citater: "Den danske folkeskole ekskluderer stadigt flere drenge, der i stedet for den lokale skole må gå i specialskoler. Trods års forsøg på at vende udviklingen viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning, at det nu er hver 13. dreng, der ikke kan rummes i folkeskolen, mens det tilsvarende er hver 30. pige." http://www.information.dk/297038

Og: "For nylig viste en undersøgelse fra Aalborg Universitet, at dobbbelt så mange drenge som piger mistrives i børnehaven. På samme vis dokumenterede en undersøgelse af 25.000 danske skoleelever og deres lærere i 2010, at lærerne på alle områder vurderer pigerne mere positivt end drengene og opfatter næsten hver tredje dreng som et problembarn"
http://www.b.dk/nationalt/folkeskolen-har-ikke-plads-til-drengene

Og til sidst: Det er smukt at Anne-Mia Steno sidst i artiklen vil gøre op med uddannelsessnobberiet, men er højtuddannede danske kvinder med på den? (arbejdsløs mandlig jord-beton arbejder gift med kvindelig antropolog?) Mai Heide Ottosen fra Det Nationale Forskningscenter, ekspert i pardannelse og skilsmisse: »Partnerens socioøkonomiske position betyder mere for kvinder end for mænd. Jo højere uddannelse og indtjening manden har, des mere attraktiv er han« ...
http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE1782506/kvinder-soeger-ma...

Jan Weis, Morten Jespersen og Tobias Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Heh. Ja, det betyder jo ikke noget for en mand, at konen er højere uddannet end ham.
Det er klart.
Mænd vil have kloge kvinder-
Hahahahaha
Ej, hold nu op.

Grethe Preisler

@Torsten Jacobsen,

Du har fuldstændig ret. Der er noget galt med en folkeskole, som sender elever ud på arbejds- og uddannelsesmarkedet efter ti års obligatorisk skolegang uden at have bibragt dem de elementære læse- og skrivefærdigheder, der er en betingelse sine qua non for at komme videre i uddannelsessystemet og derfra ud på arbejdsmarkedet.

Om der fødes flere'ordblinde børn i Danmark nu end tidligere, skal jeg ikke kloge mig på. Men noget kunne tyde på, at procentdelen af unge danskere, som hverken har de fornødne læse- eller skrivefærdigheder, når de forlader folkeskolen, er nogenlunde den samme nu, som dengang undervisningspligten kun lagde beslag på 7 år af barndommen, og flere end halvdelen af alle danske piger og drenge kom 'ud at tjene' i 14 års alderen.

Det gjorde måske ikke så meget dengang, da mesterlæren spillede en større rolle end eksamensbeviset fra folkeskolen, og der var plads til de fleste på både arbejds- og ægteskabsmarkedet. Selv til dem, der ikke var så 'bogligt begavede' at de fandtes værdige til stipendier og legater og optagelse på gymnasier og universiteter, hvor de kunne videreuddanne sig til akademikere og kravle et par trin højere op ad den sociale rangstige end deres forældre, hvis de var så uheldige at være født ind i 'underklassen'.

I det såkaldte 'videnssamfund' kan de unge dårligt nok få job som ufaglærte til en løn, der kan leves af, hvis de ikke mindst har et flot eksamensbevis fra en produktionsskole at vise frem. Og selv akademikere er der efterhånden ved at være uddannet så mange af, at det kun er dem med de højeste karakterer og det bedste sociale netværk, der kan gøre sig håb om at få et job, når de engang er færdige med studierne og skal ud og konkurrere med alle de andre højt- og langtidsuddannede på arbejdsmarkedet i 'videnssamfundet'.

Henrik Søgård Jørgensen, Steffen Gliese, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Niels Engelsted og Tobias Petersen anbefalede denne kommentar

Anne Mia Steno, tak for en god og seriøs artikel. Der findes utrolig mange myter omkring køn, og det er synd, hvis disse forkerte stereotyper får lov til at skjule for andre udfordringer, der istedet burde have være løst. Især når det er vores børn, det går ud over, så kan vi ikke være bekendt at svigte dem i den sædvanlige uskønne kønsmudderkastning.

Drenge bruger i højere grad end piger en stor del af deres fritid på at spille computerspil.
Spørgsmålet er så om pigerne samtidig med at drengene spiller, laver lektier og dygtiggører sig.

Michael Kongstad Nielsen

Pigerne vil selvfølgelig have en handy-man, én, der kan bygge carport og ordne afløbet, eller som ser godt ud i en politiuniform. Mandens klogskab ligger i fysikken, tænkeriet skal konen nok klare - helst uden at han opdager det. Han bakser med have-grillen, - hun netter sig, og lægger sidste hånd på doktordisputatsen.

Gert Selmer Jensen, Per Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hahahahaha, MKN,
ja, nu er vi vist på vej ovre i satiren.
Det er først, når kvinder har opgivet at leve op til 'de lydige koner i stepford'-sceneriet og mænd holder op med at tro, at de kun duer, hvis de tjener mange penge og kan nøjes med at grynte-kommunikere, at der er en chance for at vende skuden.
meget tyder på, at det ikke bliver foreløbigt, når vi ser på udviklingen indenfor plastikkirurgi og berigelseskriminalitet af alskens art.
Ak ja.

Drenge er vokset op i institutionerne blandt kvinder. I børnehaven og op igennem skoletiden.
Faren var måske en tøffelhelt, der har været kuet af moren, selvom han lod som om han ikke var det. Så der har ikke været mange gode mandlige rolle-modeller.
Men jeg tror at man er opmærksom på det ude på skolerne hvor man f.eks. prøver at dele drenge og piger op i idræt og andre fag.

Mændene skal genfinde deres maskulinitet uden at blive mandschauvinistiske. Og kvinderne skal genfinde deres feminitet uden at blive beton-feministiske.

Det, at der er opstået mandebevægelser viser jo at mændene føler sig kuede i en eller anden grad. Specielt når det gælder skilsmisse-sager.
Jeg tror den mandlige identitet er lidt i krise.

Jeg ved godt det er at drysse salt i den akademiske selvfoestaaelse - men der hvor der virkeligt er penge og prestige paa banen (IT, finans og ledelse) betyder uddannelse ikke ret meget.

Den hoeje status der foerhen tilfaldt laeger, dommere og praester er langt fra hvad den har vaeret - derfor er drengene paa vej ud saa pigerne faar mulighed for at laese hoejt af deres karakterboeger for hinanden.

Det er mig helt ubegribeligt hvordan artiklens forfatter kan undlade at beskaeftige sig med denne dynamiske effekt.

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor pigerne mod drengene? Hvorfor al den konkurrence? Hvorfor denne kronik?
Der har altid været drenge og piger, kloge og seje på hver deres måde, svage og skrøbelige også, lige siden folkeskolen blev opfundet. En lang tid kom kun få videre fra grundskolen, men var de dummere? De, som kom i huset, i lære, blev karle eller køkkenpiger? Sociale baggrunde banede vejen, men af og til blev husmandens opvakte søn dedikeret til katedralskolen, og forpagterens datter fik lov til at gå på lærer- eller sygeplejeseminarium. Var den ene eller den anden klogere end de andre? Var godsejerens datter klogere end krybskyttens søn? Det tror jeg ikke man kan sige.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Jeg tror egentlig mere på en ukønnet menneskelig identitet. Altså ingen kønslig dominans. Selvom
det strider mod "hulemandskulturen".
Skulle der opstå en dominerende part, så jeg da helst at det var kvinden. I og med de som regel udgør den "klogeste" del af duoen.
Dominerende kvinder kan være charmerende. I skarp modsætning til dominerende mænd, som
kan være en plage.!
Nu strammer jeg den lidt, men jeg tror at kuede mænd, føler sig kuet, fordi de ikke kunne slippe igennem med deres mandschauvinistiske bevidsthed/adfærd. Det fejlede "desværre".

Morten Jespersen

Grethe Preisler og Rikke Nielsen rammer begge noget afgørende. Hvis uddannelse er blevet vare, og varen en test, så er uddannelsen primært en test, et filter. Det sociale netværk er gevinsten, hvor det indholdsmæssige, vidensproduktionen ikke er afgørende. Tværtimod.

Universitetet skaber sociale netværk der forstærker gruppetænkning, og skærer kanterne til, så det samlet ser nydeligt ud. Pigerne synes at være bedst forbederedte på den slags, uanset om grunden er biologisk eller ej.

Rikke Nielsen nævner at drenge bruger forholdsmæssigt mere tid på computerspil. Spørgsmålet er så hvorfor og hvad de finder i computerspillet, som de ikke kan finde udenfor. Er det et målbart kriterie for succes der ikke er afhængig af sociale normer og regler, og hvad der for tiden er det mest populære?

Michael Kongstad Nielsen

Er det en videnskabelig kendsgerning, at drenge bruger mere tid på computerspil?
Eller bliver dummere af det?
Eller laver færre lektier af det?
Og bliver man dummere af at gå til ridning, til fitness, eller tur med hunden?
Findes der andet end lektier og konkurrence?

"Piger klarer sig godt i den feminiserede skole, mens drengene taber. Det budskab har runget i medierne de seneste 10 år."
Ja, det har det, og jeg synes at det er fint, at nogen vil undersøge den påstand.
Men det er ærgerligt, at man vælger at studere drenge på den tekniske skole.
Forudsætningen for at undersøge det, burde da være at man valgte, at undersøge forskellige folkeskoler med forskellige uddannelsesmønstre.

Men selvfølgelig, hvis man vil undersøge om indianere er mere dumme og mere kriminelle end hvide. Så sender man selvfølgelig en hvid mand, med hvid baggrund, ind i et fængsel for at undersøge det.
Derefter kan man så konkludere, at indianerne forholdsmæssigt fylder mere i fængslerne end hvide - ergo, er de mere kriminelle .... og dermed kan man ikke afvise hypotesen om at de er mere dumme end hvide.

jeg har lidt svært ved at forstå, hvor forfatteren vil hen i sin artikel, når udgangspunktet er at se på om feminiseringen af undervisningssystemet er faktuel - bla. set i lyset af de forholdsmæssigt mange kvindelige folkeskolelærere, så er den vel en naturlig følge!
- og et naturligt sted at starte en undersøgelse.

Hvorfor tager hun ikke udgangspunkt i det?
Jeg har hørt flere kvindelige lærere udtrykke, at feminiseringen er et "demokratisk" problem for folkeskolen.

Gert Selmer Jensen

Lad os få mere feminisering, det er skønt.!

Spørgsmålet om feminisering i skolen er jo falsk: skolen har stort set altid været domineret af kvinder, ligesom det har været kvinder, der i høj grad tog sig af opdragelsen af både drenge og piger. Hvis der overhovedet er en ændring, så må er det i hjemmet, hvor flere drenge vokser op med kun en mor, hvor der dog tidligere stort set altid var en far. Men hvad faderen medførte af påvirkning synes så ikke at have ændret sig, når drenge i højere grad vælger ud fra traditionelle maskuline normer - hvilket er, hvad jeg mener med socioøkonomiske årsager, Torsten Jacobsen. Vi taler om indgroede konstruktioner af kønsidentitet, som er svære at udrydde, åbenbart.

Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Jespersen

@Peter Hansen. Tror nu snarere at den maskuline kønsidentitet er blevet forsimplet. Den feministiske patriarkat-model har fået frit spil, netop fordi den synes at have noget der ligner et ikke-udfordret monopol. Drengene har ringe muligheder for at opleve andre måder at være maskulin på, den eneste fortælling de tilbydes er den der går for at være "traditionel".

Hvis et hankøn ikke agter at "udfordre maskuniliteten" og blive "et mere helt menneske", er der kun forvrængningen tilbage.

Gert Selmer Jensen

Peter Hansen-
Lad kvinderne regere, (ikke M. Vestager), men bare generelt, de er så søde og intelligente,
og skal have lov til at udfolde sig.!

Morten Jespersen

@Gert S Jensen
Synes at blive mere og mere troldeagtig, så man blir i tvivl om hvad formålet egentlig er

Det er muligt , dog tvivlsomt, om klassekampen er overstået. Kønskampen er i hvert fald ikke. Jeg sidder med den svage fornemmelse, at kvinder opdrager deres sønner til at være den slags mænd, de ikke ønsker at deres døtre bliver gift med. Ellers en god artikel med masser af stof til eftertanke. Tak for den.

Peter Knap, bortset fra i min generation har det jo desværre været tilfældet, har jeg observeret. Men at kunne lave mad og passe hus og al den slags ting lærte vi drenge født i 60erne jo ofte ved tidligt at blive inddraget i arbejdet af vore mødre.
I dag kan man nogle gange få den tanke, at tidens børn og unge slet ikke inviteres til at deltage i det arbejde, der er i hjemmet, og det er synd.

Grethe Preisler

Snobberi på højt akademisk niveau eller ej, mine damer og herrer.

Er der nogen til stede i dette forum, som kender en mandlig akademiker, der flover sig over at have fem tommelfingre på hver hånd og være ude af stand til at slå en pind i en kokasse uden at ødelægge begge dele? Selv har Jeg stadigvæk til gode at møde sådan et vidunder.

Tommelfingerreglen er, at han (den mandlige akademiker) højst kan svinge sig op til forargelse over den ublu betaling, mekanikeren forlanger for at fixe hans bil eller opvaskemaskine - eller hvad det nu er for en robot, der er gået i udu for ham hjemme i privaten: "Det er efterhånden billigere at købe en ny end at betale en håndværker for at vedligeholde og reparere den gamle" - er hans evige omkvæd.

Man bør derfor ikke undre sig, når hans livs Elvira (som også er blevet akademiker og medlem af DJØF) forventer at blive serviceret med børnepasning, vask og rengøring etc. til discountpris, og hellere vil have 'en au pair fra de varme lande' til at løse disse trivielle huslige opgaver end betale mere i indkomstskat af sin akademikergage og give afkald på nogle af de mange nye statussymboler, der markerer forskellen mellem 'folk og matroser' i videns- og informationssamfundet anno 2014.

'Rød eller blå stue i børnehaven'? Forskellen er ens, det er bare farven, der har fået en anden lyd siden 1968 ;-)

Jeg tror altså, Grethe Preisler, at du tager fejl, når du skyder akademikere dette i skoene. Det er jo de færreste højtuddannede eller blot folk højt på strå, der er akademikere. Det er snarere de selvstændige eller handels- og teknisk uddannede, du beskriver, og sådan har de jo altid været, de er jo bibragt den fejlopfattelse, at de bærer samfundet på deres skuldre og derfor har ret til at kræve ind. Sådan ser de akademisk skolede ikke på det.

Jeg tror måske, at mænds begær efter kvinder får disse til at fremstå temmelig fortegnet.

I stedet for at gøre børnene til et køn, som man har forsøgt de sidste 50 år, var det måske på tide at respektere den natur, der er i, at vi er to køn. F.eks blot til 10-12 års alderen, hvor drengene ofte indhenter pigerne. Alternativt kunne man de første skoleår opdele i en form for stilleklasse og en klassemodel hvor der også er plads til at røre sig. Lærerne burde have de pædagogiske redskaber, da de i forvejen formodes at differentiere undervisningen. Det, der er vigtigst, må være, at ungerne får al den viden, de kan skrabe til sig, mens de går i skole. De kan ikke vente, til alle andre aktører er blevet tilfreds med arbejdsforhold, pædagogisk retning eller økonomi, så taber vi dem, og så er både gymnasium, universitet og køn ligegyldigt.

Jeg læste en interessant kommentar af Inge Henningsen, hvori hun problematiserede påstanden om at drenge har svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Hun observerede at hendes lille barnebarn (en dreng) kunne sidde stille og koncentreret i timevis og bygge en kompliceret konstruktion af legoklodser efter en meget indviklet tegning. Hvis drengene er "vilde" og ukoncentrerede i skolen, må det være noget andet der er på spil. Det er velkendt at drengegrupper og pigegrupper leger på en forskellig måde. Måske trækker denne forskel (på en kompliceret måde) spor op i deres adfærd i skolen?

Morten Jespersen, Thomas Faisst og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider