Kommentar

Ekspertviden kan man ikke google sig til

Føres dimensioneringsplan ud i livet, udtørrer vigtige videnskilder. Hvem skal f.eks. tale med fulde russiske kaptajner i Øresund eller fastslå, om der tales russisk med ukrainsk eller russisk accent på lydoptagelser fra Ukraine, hvis vi beskærer faget russisk?
12. november 2014

Faget russisk fejrer næste år sit 150-årsjubilæum på Københavns Universitet med truslen om en voldsom reduktion i antallet af studerende som følge af Uddannelses- og Forskningsministeriets dimensioneringsplan. Efter at der tirsdag i sidste uge blev indgået en aftale mellem ministeriet og universiteternes ledelse (rektorerne), har ministeriet nu overladt ansvaret for nedskæringerne til universiteterne selv. At det er blevet universitetets ansvar at dække et skiftende og uforudsigeligt behov på arbejdsmarkedet, er på den ene side bekvemt for ministeriet, der slipper for at stirre sig blind på krystalkuglen. På den anden siden pålægger det universiteterne en ekstra og vanskelig opgave, idet de skal forsøge at navigere efter en omskiftelig kurs, udstukket af erhvervslivet og præget af tidens luner og konjunktursvingninger.

Årsagen til nedskæringerne skal søges i den gode ministerielle hensigt om ikke at sende færdiguddannede kandidater ud i arbejdsløshed. Men det er en misforståelse af dimensioner, fristes man til at sige. Nogle kandidater i russisk er arbejdsløse i en kortere periode, men derefter får næsten alle et godt og vellønnet arbejde. Relativt kort tid efter endt uddannelse er kun 4,1 procent af vores kandidater arbejdsløse mod et landsgennemsnit på ca. seks procent. Påstanden om, at dimensioneringen er nødvendig for ikke at uddanne til arbejdsløshed, holder således ikke.

Ganske vist arbejder ikke alle vores kandidater snævert med russisk. Humanister har en bred faglighed og kan meget mere end det konkrete fag, de er uddannet i – f.eks. er den danske ambassadør i Sverige cand.mag. i russisk og kunsthistorie. Vores kandidater bruger dagligt de analytiske færdigheder og den viden, de har erhvervet sig på universitetet, i private firmaer, offentlige organisationer og ministerier eller som selvstændige. De arbejder som forskere, tolke, oversættere, undervisere, projektledere, sagsbehandlere, kommunikationsmedarbejdere, forlagsredaktører, diplomater, politiske kommentatorer, politologer, formidlere og sikkerhedsanalytikere, de fungerer som rådgivere, er direktører i rejsebureauer, tolke for kongehuset osv.

Soldater og fulde kaptajner

En følgevirkning af regeringens plan kan meget vel blive en reduktion i antallet af undervisere og forskere. Konsekvensen er, at samfundet, erhvervslivet og medierne risikerer at miste en bred vifte af eksperter, der velvilligt træder til, når verden står i brand, eller vi ikke forstår, hvad der foregår uden for Danmarks grænser.

Hvor går man f.eks. hen, når man har en lydoptagelse fra en af kampzonerne i det østlige Ukraine, men ikke ved, om der tales russisk eller ukrainsk, eller om det russisk, der tales, tales med ukrainsk eller russisk accent? Her hjælper ingen kære Google – men det gør vores professor i russisk, der hurtigt identificerer sproget som russisk med russisk accent.

Og hvad gør Søværnets Operative Kommando, når de en vinternat får mistanke om, at kaptajnen på et russisk fragtskib sejler spritsejlads i Øresund og dermed er til fare for den øvrige skibstrafik, men ikke kan kommunikere med kaptajnen og hans mandskab over radioen pga. besætningens ringe engelskkundskaber? Man sender en studieadjunkt i russisk ud til skibet, og han snakker med den berusede russiske kaptajn og hans mandskab og får styr på situationen.

R for Rusland

Nu kan vi jo ikke kun bruges i verdens brændpunkter og til at afværge potentielle skibskatastrofer. R’et i BRIK-landene står som bekendt for Rusland, og et kendskab til russisk og Rusland er direkte omsætteligt til indtægter for danske virksomheder. Rusland har strategiske interesser i Østersø-regionen og i Arktis og spiller derfor en væsentlig rolle for danske interesser, både økonomisk, geopolitisk og forsvarsmæssigt. Vi servicerer medier, erhvervsliv og offentlige institutioner. Vi bidrager i kraft af vores indgående kendskab til russisk sprog, kultur, historie, økonomi, samfundsforhold og tendenser i indenrigs-, udenrigs- og energipolitik med en nuanceret forståelse af, hvad der sker i verdens største land, ikke mindst i krisesituationer som den nuværende mellem Rusland og Ukraine.

Ud over at levere opdateret viden om Danmarks store nabo mod Øst bidrager vi også til at sikre kommunikationen med Rusland og dermed grundlaget for de aftaler, kulturelle udvekslinger og diplomatiske forbindelser mellem vore to lande, der har eksisteret i over 500 år.

Mads B. Eskildsen er studielektor, Kim Frederichsen er ph.d.-studerende, Karin Hyldal Christensen er ph.d.-studerende, Elena Lorentzen er lektor, Tine Roesen er adjunkt, og Jens Nørgård-Sørensen er professor. Alle ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på KU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Rasmussen
  • Kurt Nielsen
Thomas Rasmussen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Rasmussen

Det er besynderligt. Tilsyneladende er Kvalitetsudvalgets anden delrapport, som offentliggøres sidst på måneden, komplet ligegyldig for ministeren og hendes gamle studiekammerater i departementet. Udvalget skal ellers "komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på de videregående uddannelser", som det hedder på ufm.dk. Der er gået fuldkommen "Vi alene vide" i Slotsholmsgade her i valgåret. Måske ved ministeren noget, vi andre ikke ved - altså om rapporten. For dimensioneringen giver meget lidt mening. Den er er blevet til ud fra et provinsielt (radikalt?) verdenssyn, hvilket jeres kronik også tydeligt illustrerer.
Er det for meget at forlange en forskningsminister, der kan lide forskning...?