Kronik

Vi elsker (kvindelige) masochister

I en tid, hvor vi bryster os af stort seksuelt frisind, er det mærkeligt, hvorledes det stadig er skamfuldt at være kvindelig dominerende og mandlig underkastet
Illustration fra en udgivelse af østrigske Leopold von Ritter Sacher- Masochs ’Venus i Pels’ fra 1869 om den dominerende kvinde. Et tema, der også synes at udfordre i dag.

Illustration fra en udgivelse af østrigske Leopold von Ritter Sacher- Masochs ’Venus i Pels’ fra 1869 om den dominerende kvinde. Et tema, der også synes at udfordre i dag.

Scanpix

7. november 2014

I foråret kom Polanskis nyeste film Venus i Pels i de danske biografer, og efter nytår opsætter Østre Gasværk Teater David Ives’ stykke, som Polanski bygger sin film på. Både film og teaterstykke refererer tilbage til Leopold von Sacher-Masochs roman af samme navn fra 1870.

For dem, der ikke kender værket, så er Venus i Pels historien om den lidt forkølede skønånd Severin, der forelskes i, og underkaster sig, den unge femme fatale Vanda – og må gå så frygtelig meget igennem. Meget af den narrative motorkraft i værket stammer fra usikkerheden om, hvem der egentlig styrer, eller manipulerer, med hvem, hvorfor – og hvornår.

Venus i Pels er det definerende kulturværk om konstellationen kvindelig dominans, mandlig underkastelse. Men som sådan er det også en undtagelse. Det er nemlig bemærkelsesværdigt, hvor fraværende den heteroseksuelle kombination af mandlig masochist og kvindelig sadist er fra fin- såvel som populærkultur.

Det er især det forhold, der har pirret min interesse.

Dominans i Føtex

Psykiateren Krafft-Ebing udgav i 1886 et værk om seksuelle »abnormiteter« (med det velklingende navn psychopatia seksualis), og navngav her den erotiske lyst ved smerte og underkastelse Masochisme efter Sacher-Masoch.

Sacher-Masoch var ikke den første, der i kunsten tematiserede sadomasochisme – tænk bare på Marquis de Sade – og han var heller ikke den første, der tog forholdet mellem en kvindelig sadist (eller dominerende) og en mandlig masochist (eller underkastet) op.

Men Venus i Pels skabte så meget omtale og skandale, at det var naturligt, at Krafft-Ebing forevigede Sacher-Masochs navn på denne måde. Men hvorfor er den heteroseksuelle kombination af mandlig masochist og kvindelig sadist stadig så relativt fraværende fra både mainstream- og finkulturen?

Der er masser af salg i den modsatte konstellation. Fifty Shades of Grey, der udkom i 2011 og omhandler en ung studines sadomasochistiske forhold til en dominerende forretningsmand, har solgt mere end 70 millioner kopier i USA. Bogen var den første, der blev solgt i mere end en million eksemplarer på Kindle, og den er ikke uset i dansk oversættelse så prosaiske steder som i Føtex.

Det er ret markant, at der ikke har været et blot tilnærmelsesværdigt tilsvarende værk på markedet, når det drejer sig om kvindelig dominans og mandlig underkastelse. Og det er under alle omstændigheder ikke en hyldevare i Dansk Supermarkeds butikker. Vi skal altså mere end 140 år tilbage til udgivelsen af Venus i Pels. Så når Linea Maja Ernst den 4. juli i denne avis om litteraturen skrev »Vi elsker masochister«, så er det måske mere korrekt at skrive: Vi elsker (kvindelige) masochister.

Heteronormativ underkastelse

Man kunne anføre, at der simpelthen er flere mandlige sadister og kvindelige masochister end omvendt, men den påstand bliver ikke bekræftet af forskningen. Undersøgelser viser ganske vist, at der er omtrent dobbelt så mange kvinder, der tænder på underkastelse, som der er kvinder, der tænder på at dominere. Men det lader også til, at der er langt flere mandlige end kvindelige masochister – og en ikke uvæsentlig proportion af kvinder, der tænder på den dominerende rolle.

Under alle omstændigheder gør vanskeligheder ved at trække grænsen mellem SM og såkaldt almindelige seksuelle aktiviteter det tvivlsomt, hvor præcist et billede, vi egentlig kan komme frem til. Er man masochist, fordi man nyder at blive bidt i nakken som en del af et forspil, eller er man sadist, fordi man kan lide at trække sin partner i håret?

En tese her kunne være, at konstellationen kvindelig dominans/mandlig underkastelse er relativt mere tabuiseret end det omvendte. Denne konstellation indeholder nemlig to overskridelser af det gængse:

For det første er der hele SM-temaet – smerte, underkastelse, magtanvendelse osv.

For det andet vender den de traditionelle erotiske kønsroller om: Kvinden bliver den aktive og ansvarlige, manden den passive og ansvarsfri. Med andre ord er heteroseksuel SM med manden som dominerende og kvinden som underkastet heteronormativ. Den flugter med de traditionelle erotiske forestillinger. Derimod bliver den SM, der beskrives i Venus i Pels, betragtet som underlig, undergravende, måske endda queer, og dermed for stærk til dansk supermarked.

Sex er magt

Oscar Wilde skal have sagt, at »alting i verden handler om sex. Undtagen sex. Sex handler om magt«. Det er naturligvis en overdrivelse, men en instruktiv overdrivelse: Magtaspektet er utvivlsomt indlejret – like it or not – i ethvert seksuelt forhold. Men hvis den traditionelle kønsoptik pålægger manden at være den aktive og udfarende og dominerende; hvis manden for at være mand skal ville, tage, og have magten; så er mandlig masochisme et slags sælsomt oprør: Manden, der siger nej til magten. Og hvis den forventede seksuelle norm for kvinden er, at hun skal afsværge magten – give sig hen, som det hedder – så er kvindelig dominans også en måde at sige nej til de forventninger, der er til Kvinden med stort K. Man(d) gør ikke sådan, man lægger sig ikke fladt ned og tager imod eller deponerer sin handlekraft og vilje hos kvinden. Det er for forvirrende, for sært. Og kvinden vil ikke, når det kommer til stykket, risikere at blive set som mandhaftig eller (uha!) krævende ved at træde ud af den passive modtagerrolle.

Men oprør kommer oftest med en pris, og i dette tilfælde er det muligvis skam. Stephanie Caruanas novelle Skam handler om en kvindelig dominerende og hendes slave, og den skam, der på en og samme tid forekommer figurerne pirrende og pinagtig. Forholdet mellem dem er en leg med skammen og ydmygelsen, men det er stadigvæk under en udtalt præmis om, at det rent faktisk er skamfuldt at lege med den rollesammensætning. I hvert fald er skammen lystens følgesvend i den fortælling. På den måde er det en fin illustration af min pointe: Det er stadigvæk – i en tid, hvor vi bryster os af stort seksuelt frisind – skamfuldt at være kvindelig dominerende og mandlig underkastet. Det er interessant, at vi igen skal mere end 140 år tilbage for at få en litterær gestaltning af mandlig masochisme uden røde kinder, om man så må sige. Her kunne man tænke sig at sige til kunstnerstanden: Kom nu!

Måske hænger kunstnerne (en overvældende majoritet, i hvert fald) også fast i en slags naturlighedsparadigme. Det er måske herligt kompleksitetsreducerende at tænke manden som den aktive og magtliderlige og kvinden som den, der i sin passivitet på én gang skal begæres og opløftes og underkastes og sættes på plads.

Men når vi nu til alt held er ved at få væltet alle forestillinger om såkaldt naturlig seksualitet over ende, som den udbredte – om end langt fra fuldstændige – accept af homoseksualitet vidner om, så er det bemærkelsesværdigt, hvor robust forestillingen om naturlige, kønnede seksuelle magtpositioner er. I hvert fald hvis vi ser den igennem den optik, som litteraturen og kunsten tilbyder angående sadomasochisme.

Morten Ebbe Juul Nielsen er ph.d., lektor i filosofi på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes efterhånden at sex lyder extremt trend- og klassifikationsstyret.
Man skal ha' en isme, det skal man da. Om det så gælder at lade sig dominere, at svinge pisken, lade sit anus penetrere for penge eller være voyer og masturbere til eskivelser af, at andre gør etellerandet med friktion af kønsdele.

jeg kan ærlig talt godt forstå, hvis folk hellere går i seng med tv'et tændt
end konstant at tage stilling (!) til, om de nu ikke burde udfolde sig mere trendyt og frækt/udforskende. Det er da lige til at blive udmattet af.

Michael Lomborg, Sabine Behrmann, Michael Madsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Bag elfenbenets tårne taler man om sex, queer og heteronormativitet til man bliver blå i hovederne. Måske er der så slet ikke overskud til at undersøge den 'mainstream- eller populærkultur', som man ellers mener så meget om?

Morten Ebbe Juul Nielsen kan, som andre eventyrlystne sjæle, jo prøve at skrive 'Femdom porn' i sit google-søgefelt efterfulgt af et tryk på retur-tasten - så skal man nok få sin lyst styret. Præcis som tømrermester Petersen, Konditor Pallesen, og grossist Piil, der utvivlsomt i dette øjeblik sidder og gokker den af til mænd i lænker, helt uden heteronormative eller queerteoretiske bagtanker. Godt for dem. Det er alt sammen helt i sin orden.

Rasmus Kongshøj

Tja... bum bum. Alt det vidste vi da godt i forvejen. En mand skal være en rigtig mand, og en kvinde skal være en rigtig kvinde, ellers bliver vi bange og forvirrede, og holder op med at købe ting.

Information beskæftiger sig meget med sex for tiden. Fred være med det, det virker, det giver hits og dermed glade kunder og annoncekroner. Men hvad med til en afveksling at skrive lidt om alle dem, der kommer hjem fra arbejde hver dag, og er alt for trætte til overhovedet at tænke på sex, endsige kaste sig ud i spændende eksperimenter?

Elisabeth Andersen, Erik ludvisen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rasmus Kongshøj
"ellers bliver vi bange og forvirrede, og holder op med at købe ting."
Ej, nu fik du mig til at grine.
Det er nok noget 'istisk, som sexualforskerne ikke har fundet et godt navn til endnu. Men i det mindste pletter det ikke på tekstilerne.

Anders Olsen Nymann

Prøv Nature of Desire serien af Joey Hill. Eller Quinn Security af Cameron Dane. D.L King har også skrevet et par gode novellesamlinger med det tema, fx Under her thumb.