Kronik

Frit fald igennem sikkerhedsnettet

Beskeden fra vejlederen på jobcentret er ikke til at tage fejl af: ’Finder du ikke selv en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, må vi nødvendigvis placere dig i et nyttejob, og det bliver ikke behageligt, det kan jeg godt love dig’
’Mit problem var egentlig ganske åbenlyst: Jeg havde simpelthen ikke en chance for at blive indkaldt til en samtale, selv om mine ansøgninger var velskrevne,’ føler dagens kronikør.

Tomas Bertelsen

13. november 2014

Jeg har mistet min ret til dagpenge. Jeg er officielt ude af systemet og ovre i et andet og mindst ligeså uhyggeligt regi. Det hedder »midlertidig arbejdsmarkedsydelse«, og det er sidste skridt inden den berygtede kontanthjælp.

Det er faktisk sådan, at jeg igennem de seneste par uger har forsøgt at indstille mig mentalt på denne overgang, samtidig med at jeg igennem de seneste måneder har sendt godt 150 ansøgninger også om løntilskud og virksomhedspraktik. Men både plan A (ordinært job) og plan B (løntilskud og virksomhedspraktik) har tilsyneladende spillet fallit, for jeg har ikke noget job.

Nu tilhører jeg ikke længere akademikercentret på mit jobcenter. Når man kommer på arbejdsmarkedsydelse, hører man til den store gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Jeg føler mig bestemt ikke for fin til at omgås andre i denne store gruppe. Men det gør ondt, virkelig ondt at have brugt et langt liv på en uddannelse, man virkelig brænder for, for så at få at vide, at det ikke har nogen værdi. At man som menneske ikke har nogen værdi.

I Danmark raser debatten om dagpengene – skal vi forlænge arbejdsmarkedsydelsen? Skal den såkaldte dagpengekommission gøre deres arbejde færdigt før 2016?

Regeringen og blandt andet Venstre mener, at kontanthjælpsreformen er en succes: Rigtig mange mennesker, godt halvdelen, vælger at sige nyttejobbet fra og søge midler fra anden side. Men langt fra alle kan vende hjem til mors og fars kødgryder (jeg bor af økonomiske årsager hjemme hos mine forældre i en alder af 32 år). Det vil med andre ord sige, at de, som bliver tilbage på arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp, er dem, som reelt ikke har andre muligheder.

Få dig nogle nye venner

»Hvad er grunden til, at du ikke finder et arbejde,« bliver der spurgt på landets jobcentre.

»Du opnår ikke noget, hvis du ikke ændrer strategi,« lyder et af de slogans, som pryder toilettet hos anden aktør. CV’et er efterhånden blevet vendt, drejet og studeret af diverse eksperter og vejledere: Måske er det skrifttypen eller baggrundsfarven (tænk over, hvilket signal du vil sende)? Måske er det dit profilbillede eller indledningsteksten?

Ja, der er finanskrise, men jobbene er derude, der er masser af usynlige job, siger de på jobcentret, og tilbyder mig et ’cærligt forløb’ (’c’ for ’care’ ), endnu en kursusrække med kærlig, men stærkt konfronterende vejledning. Jeg takker nej, og får til gengæld en liste over e-mail-adresser på hoteller i København.

For et par uger siden opnåede jeg en samtale med en af de højere placerede ansatte på mit jobcenter. Han skrev og spurgte, om jeg var interesseret i et løntilskudsjob, og vi mødtes til en samtale den følgende dag. Det gik hurtigt op for mig, at løntilskudsjobbet ikke kunne blive en mulighed:

»Det er faktisk i en afdeling af jobcentret. De skal have en ind i seks måneder, men der er altså ikke noget perspektiv i det, de ansætter den ene efter den anden uden håb for fastansættelse,« fortalte han.

Grunden til, at jeg ikke kunne godkendes som kandidat til den yderst perspektivløse receptioniststilling, var, at jeg på arbejdsmarkedsydelse kun ville kunne arbejde tre måneder i løntilskud. Men jobkonsulenten synes alligevel, at han ville give mig nogle guldkorn med på vejen, nu hvor jeg var på vej over på den frygtindgydende arbejdsmarkedsydelse.

Han bad mig holde en lille salgstale, hvilket ikke gik så godt, fordi jeg allerede følte mig dybt utilpas foran denne unge, glatbarberede mand i midten af 20’erne.

Problemet var egentlig ganske åbenlyst: Jeg havde simpelthen ikke en chance for at blive indkaldt til en samtale, selv om mine ansøgninger var velskrevne.

»Hvad har du egentlig for venner?« spurgte han så. Jeg var lidt paf over spørgsmålet og fremstammede noget med, at jeg da har kontakt med en del, at alle, jeg kender, ved, at jeg er arbejdsløs.

Konsulenten var tilsyneladende ikke tilfreds: »Ja, det har jeg forstået. Men hvordan arbejder du med dit netværk – har du fået noget på det? Ellers duer det simpelthen ikke. Du må få nogle nye venner, Cecilia. Du må tage alternativ kontakt til arbejdsgiverne – du ved, uden for kontortid. Vent foran arbejdspladsen, indtil chancen byder sig – og så springer du på vedkommende med dit cv i hånden og salgstalen i ærmet.«

Jeg kom ud fra mødet med stærk kvalme: Vi lever åbenbart i et samfund, som belønner den opportunistiske virketrang. Men kan man se sine nye venner i øjnene, hvis det eneste formål med deres tilstedeværelse er at »skaffe én et job«? Hvor langt vil systemet have, at man skal gå?

Den totale ydmygelse

Jeg har ihærdigt og lettere desperat forsøgt at skaffe tre virksomhedspraktikker af fire ugers varighed, men langt de fleste arbejdsgivere kan af gode grunde ikke se nogen mening i, at få en medarbejder ind gratis i så kort tid. I forlagsbranchen kender man eksempelvis til gratis arbejdskraft i form af virksomhedspraktikanter, men her skal man kunne arbejde i flere måneder. Jeg mærker tydeligt, at jeg er trådt et skridt længere ned ad systemets rangstige.

Første samtale med den nye vejleder, som skulle gøre rede for betingelserne på arbejdsmarkedsydelse:

»Ja, Cecilia, der er egentlig ikke så meget at sige. Jeg vil opfordre dig kraftigt til at handle, NU! Du vil i løbet af få uger blive indkaldt til et velkomstmøde sammen med andre ledige. Finder du ikke selv en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, må vi nødvendigvis placere dig i et nyttejob. Og det bliver ikke behageligt, det kan jeg godt love dig. Du må hellere begynde at forberede dig mentalt, for det er ikke for sarte sjæle.«

Det er ikke første gang, at jeg hører truslen om nyttejob. Meget tidligt i forløbet blev det sagt, at man virkelig, virkelig skulle gøre alt for at skaffe sig et job – for nyttejob er lig med den totale ydmygelse, den totale nedtur.

Og jeg ved, de har ret, for jeghar også læst avisforsider om en blind mand, som var blevet sat til at indsamle cigaretskod og andre forfærdelige historier.

Alligevel måtte jeg finde ud af, hvad jeg har i vente om få uger – hvis jeg nu ikke finder et job, selv om jeg desperat forsøger.

»Vil du virkelig vide det?« spurgte vejlederen.

»Altså det er typisk rengøring, rengøring af lokummer på forskellige institutioner. Man skal virkelige gøre mange lokummer rene i løbet af en dag. Det er jo over 20 timer om ugen, du skal op på. Så behageligt bliver det altså ikke.«

Jeg spurgte så, om det ikke er meningen, at det skal være et virksomhedsrettet forløb, der skal bringe os ledige tættere på arbejdsmarkedet? Nej, man skal bare yde for at kunne nyde, lød svaret.

»Det vil absolut ingen mening give for dig, det lover jeg,« sagde konsulenten og ønskede mig held og lykke. Jeg efterspørger handling nu. Jeg efterspørger et system, som behandler de ledige som mennesker, og ikke anbringer dem i dybt meningsløse job, som ikke tjener til andet end ydmygelse og straf.

Cecilia Banfi er cand.mag. i italiensk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Peter Wulff
  • Torben Arendal
  • Vivi Rindom
  • Jakob Silberbrandt
  • Michal Bagger
  • Flemming Scheel Andersen
  • lars abildgaard
  • Katrine Visby
  • Niels Mosbak
  • Jørn Lybech
  • Anker Nielsen
  • Andreas Trägårdh
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Niels Duus Nielsen
  • Søren Roepstorff
  • Jens Falkesgaard
  • Anne Eriksen
  • Ervin Lazar
  • Ole Meyer
  • Steffen Gliese
Rune Petersen, Peter Wulff, Torben Arendal, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Michal Bagger, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Katrine Visby, Niels Mosbak, Jørn Lybech, Anker Nielsen, Andreas Trägårdh, Martin Karlsson Pedersen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Ole Meyer og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

De ansatte i jobcentrene opfører sig præcis som STASI ansatte i det hedengangne DDR.

- De fatter det bare ikke selv. For de gør det jo med statens velsignelse.

Morten Jespersen, Steffen Gliese og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Faktum er at der altid er arbejdsløshed i dette system. Hvornår har der sidst været fuld beskæftigelse?
Hvem har ansvaret for den store ledighed? er det den globale konkurrence og outsourcing af arbejdspladser eller er det de ledige, der er syndebukkene?

Der bliver sparket til dem, der i forvejen ligger ned. Og det skal statueres som skrækeksempel for dem i arbejde hvis de mister deres job. Så hellere knokle mere og gå ned i løn. Fagforeningerne er på retur, og løndumping er stigende.

Arbejdsgiverne nyder godt af den gratis arbejdskraft de får leveret af staten i form af virksomhedspraktik, nyttejob og løntilskudsjob. Og de ledige skal leve i håbet om at få et job bagefter.

Men der er ved at opstå en ny slags underklasse i Europa. Prekæriatet, den stigende gruppe af mennesker i Europa, som fører en usikker tilværelse uden nogen egentlig identitet på arbejdsmarkedet. De er inde og ude af jobs, og alt det arbejde de gør for at finde arbejde og opkvalificere sig regnes ikke for noget. Det er mennesker uden egentlige rettigheder.

Det er en stigende gruppe der kan blive farlig fordi de er blevet marginaliserede, og når de sammen opdager at de har en stemme, kan de blive truende på det potitiske system, og gå til yderfløjene, eller gøre oprør.

Information har tidligere skrevet en artikel om dem. Den hedder: Op med humøret - prekæriatet kommer.
http://www.information.dk/495329

Rasmus Knus, Rune Petersen, Andreas Trägårdh, Sten Victor, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Følg pengene - find de ansvarlige for verdens uorden. Hvem bestemmer i dagens konkurrencesamfund? Når mennesker mister deres forsørgelsesgrundlag, er det magtens ansvar. Selvfølgelig skal man yde, hvad man kan (og her kan ikke bortses fra arv og miljø betydning for individets tilstand). Vi er sociale væsener, som ønsker at bidrage - men der skal ikke være tale om udnyttelse, og uligheden kan blive for stor. Som preben wilhjelm også pointerer : at uligheden er stor og stigende er mest et problem pga den uundgåeligt medfølgende magtforskydning > jo flere penge, jo større magt > i form det større økologiske aftryk som afsættes i stort og i småt : den, der betaler musikken, bestemmer repertoiret. I virkeligheden ret enkelt - og dog alligevel så belejligt ignoreret af magteliten i den demokratiske samtale.

Ressourceadministrationen er skandaløst dårlig. Udover at være ekstremt miljøbelastende, er der også tale om sociale for den enkelte og for helheden yderst uhensigtsmæssige belastninger > få har alt for meget, flere for meget, og flest har for lidt - og igen : hvis er ansvaret? I hvertfald ikke de som har for lidt. De, som har - magt og penge - vil ikke påtage sig deres ansvar, men tørrer det af på dem, der ikke har. Det er så frækt - røveri ved højlys dag, så åbenlyst at ingen åbenbart rigtig ser det? Andre end de selvfølgelig, som mister deres forsørgelsesgrundlag. Og som ovenikøbet samtidig må forsvare sig mod systemet og dets lakajers mobning og mistænkeliggørelse.

Bevidsthedstransformation er vores chance.

Katrine Visby, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Kære Cecilia

Hvad enten det drejer sig om løntilskudsjob eller nyttejob skal du være den udfarende kraft, aldrig bare lægge dig på ryggen med alle fire ben i vejret og vente på, at andre handler på dine vegne. Du skal ud og sælge dig selv til dit drømmejob, med løntilskud!. Sæt dig ind i reglerne: Hva' kan du tilbyde arbejdsgiveren, hvor meget i tilskud. Hvad vil du gerne lave, hvorfor.
Heller ikke nyttejob skal du passivt vente på; hva' drømmer du om, frem med de gode ideer, hvor kan du gøre mest nytte. Mas på, vær udfarende, vær på forkant, aldrig afvente eller være passiv! Spam dem. Du kan skrive, planlægge, sætte dig ind i §§§; du er akademiker! Rådfør dig med dine studiekolleger, dan arbejdsgruppen 'Cecilias Karriere Begynder Her!'

Lise Lotte Rahbek

Og lige ovenfor har vi så vinderen af 'duskaldabare'-konkurrencen. Stik manden en medalje.

Rune Petersen, Peter Poulsen, Jakob Silberbrandt, Dennis Berg, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det danske uddannelsessystem uddanner til lønmodtageridentitet.
Man fastholdes som klient længe, hvis man ikke er heldig at komme ind et sted.
Med venlig hilsen
Lennart

Mads Kjærgård

Hmm, der er mange forskellige nyttejobs, jeg kender en, der kører som Chauffør og laver håndværksmæssige ting for en statslig institution. Problemet er at vedkommende er akademiker og han tager reelt jobbet fra de mennesker, der har denne funktion som deres levevej! Og så er det træls med alt det der, "man kan bare og bare." Nej man kan ikke, det bliver sværere og sværere og det gør det især på grund af det enorme offentligt finansierede subjobmarked! Jeg tænker tit på, hvad alt det der jobcenter halløj, med konsulenter og private aktører egentlig koster og hvor omfattende det er? Det virker efterhånden som en milliard dollar virksomhed! Som ikke har anden funktion end at skaffe arbejde til de som er ansat der! Og hvad laver de? Ikke en skid, jeg har endnu til gode, at høre, at de har skaffet nogen i arbejde!

Morten Jespersen, Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, jens rasmussen, Katrine Visby, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Bortset det så havde denne statslige institution oprindeligt 3 faste service medarbejdere ansat, prøv engang at gætte, hvor mange fastansatte der er nu? Nemlig! Zero, nada, zap, de er nemlig erstattet af gratis offentlig arbejdskraft! Og sådan er det over hele linjen, kommuner og stat skal spare og så bruger man jobcentrene til at skaffe gratis arbejdskraft. Indtil videre, så er det især de ufaglærte det går ud over, men på et tidspunkt kommer man vel i tanke om en måde, hvorpå man bedre kan bruge, de mange kontoruddannede og akademikere til noget bedre en at køre chauffør eller skrubbe lokummer. Sidstnævnte er der for øvrigt ikke noget galt i, jeg har selv gjort rent, det ydmygende består i at det er meningen, at det skal være ydmygende, og at det er uden lønmodtagerrettigheder overhovedet! Hvis det er et så vigtigt og samfundsnyttigt arbejde, hvorfor vil man så ikke betale en ordentlig løn, med feriepenge og pension for det?

Rune Petersen, Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, Michal Bagger, jens rasmussen, Katrine Visby, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Efteruddannelse af en eller anden art kunne være en løsning for Cecilia. Det burde være en simpel sag at kvalificere en akademiker til administrativ beskæftigelse, og midlerne burde kunne afsættes. Alt andet er da spild af et velbegavet menneskes evner.

At hun har været udsat for en væmmeligt nedladende behandling i et system, der åbenbat bruger jobforberedende initiativer som trusler, synes hævet over enhver tvivl, og hvem kan dog have tillid til et system, der udnytter mennesker i nød og som end ikke har tillid til sig selv?

Hvad hun forestiller sig som løsning, er dog vanskeligt at blive klog på. "Behandler som mennesker", jo, det lyder sympatisk, men meget ukonkret. Jeg savner et bud på konkret initiativ eller bare en fornemmelse af, hvad Cecília egentlig forestiller sig. Hun har åbenbart kastet sig ud i hektisk jobsøgning inden det truende udfald, men hvad vil hun? Jeg efterlades med et indtryk af, at det måske bare er penge på ubestemt tid ligesom i gamle dage. Bestemt lyder det rart, men næppe realistisk.

Gert Selmer Jensen

Der er aldrig noget der er "bare". Man har sin identitet, sin selvrespekt, sine personlige grænser,
forestillinger om hvor man burde være, ikke mindst i jobsammenhæng. Og disse ting kan være
svære at bøje.
Men jeg tror man tjener sig selv bedst ved at gøre sig helt fri, af forestillinger om hvor man burde
være, og prøve at viske tavlen helt ren.
Det kunne jo være man tog helt fejl i sine forestillinger, såvel under uddannelsesforløbet, såvel
som efterfølgende. Man skal dog aldrig fortryde en tilegnet viden. Du kan ikke forudse hvor det
sandsynligvis vil komme til gavn.
Vær ikke strengt fikseret på en "normal", arbejdstid mellem 9 og 17. På hverdage.
Det kan være meget sjovere med "unormale arbejdstider", ligesom det lønner bedre.
Det kan også være meget sjovere/inspirerende, at arbejde sammen med mennesker med
en helt anden baggrund end sig selv, (uden akademisk baggrund). Du kan få kvababbelse af at udelukkende omgås mennesker (fagmennesker), af din egen slags.
Og så er der den evige præstationsangst.
Fænomenet er en plage, men min erfaring er at, hvis man ikke er fokuseret på at, absolut skulle
markere sig, fra dag èt, og bare er sig selv og ærlig, så glider man meget bedre ind.
Og at spørge, bliver, af kollegaer, ofte modtaget meget positivt.
Se aldrig ned på nogen. Føl dig på ingen måde "finere". Alle er i samme båd.
Det kan godt være du har andre "standarder", og det har man lov til. Vi er alle forskellige.
Man skal prøve ikke at betragte sig slave i et job (kan være endog meget svært), men tanke-
gangen gør kun situationen værre. Du kan altid tage dit tøj og gå.
Ja det har konsekvenser, men det er der så meget der har. (Også hvad du spiser).
Nu skyder jeg bare fra hoften.: Hvad med et receptionistjob på et internationalt dansk hotel.?
Måske et translatørjob i Bruxelles.? Ekspedient i en Haut Couture butik på strøget i København.
Nu driller jeg måske lidt, men prøv tankeeksperimentet, hvordan reagerer du.?

Jeg har ingen patentløsninger, kun nogle få opsamlede erfaringer, fra en person som har haft
meget svært ved at finde "min hylde", på arbejdsmarkedet.
Dine oplevelser i "arbejdsløshedsindustrien", er meget nedslående, og jeg håber det må få
en ende, jo hurtigere jo bedre.
Man kan næsten ikke undgå at tage det personligt, men det er altså en politisk konstrueret
"industri". Til enorm gene for de ledige, og til gavn for.....

Anne Eriksen, Nanna Wulff M. og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

De fleste akademikere laver da, administrativt arbejde, faktisk er det sådan, at de er ved at udkonkurrere HKere! Men det gør det ikke nemmere, fordi til stillinger som "administrativ medarbejder" der er der typisk 400-500 ansøgere. Ja personlig har jeg selv søgt en, hvor de skrev tilbage at de havde modtaget 837 ansøgninger! Men til trøst for Ceclia, så findes nyttejob også som enkelt nyttejob, tror jeg det hedder, hvor man er i et temmelig ordinært job i en privat eller offentlig virksomhed. (Som min ven i ovennævnte)Der kan man typisk selv aftale arbejdstider og mange har en ugentlig fridag, mod så at komme en time ekstra på de andre arbejdsdage. Men undgå for Guds skyld, de ting som Jobcenteret kører med naturgenopretning og lignende. Det er rent "chain gang" arbejde. En af mine bekendte kender en ældre kvinde, der har arbejdet 27 år i rejsebranchen som kontorassistent, og hun er sendt ud på et sådant nyttetilbud, med rimeligt hårdt arbejde med gentagne monetone bevægelser. Hun er blevet rigtigt meget syg af det, så det er ikke den rene spøg! Så sørg for at få et af de andre jobs, at være chauffør og lave lidt kontor- og håndværksarbejde er trods alt ikke så slemt! Det er ikke godt, men det er meget meget bedre og mere givende end det andet!

Lise Lotte Rahbek

Mads Kjærgaard
Jeg er ikke i tvivl om at du skriver det i bedste mening.
Men vi kan da ikke overlade diverse hårde fysiske nyttejobs med uløn til de mennesker, som i kraft af at de ikke har den store boglige eksamen, bare kan udnyttes?
Det er ikke rimeligt.
jeg har ikke noget imod at man redder sig selv, for det kan man blive nødt til.
Men de andre arbejdsløse , dem som ikke kan slå fra sig med trænede argumenter - dem kan vi fanme ikke være bekendt at lade i stikken til at klare sig selv.
Solidaritet, du ved.
Vi har ikke andre end hinanden.

Andreas Trägårdh, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, randi christiansen, Ursula Nielsen, Mads Kjærgård og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

#Lise Lotte

Nej helt enig! Nyttejobs burde slet ikke eksistere og ej heller virksomhedspraktik eller løntilskud, og stod det til mig, så sagde man kollektivt nej eller oprettede en fagforening for de, der er uden for. For de eksisterende gør intet. Havde det her været i 70erne, så havde folk protesteret og gjort noget og fagforeningerne havde været helt oppe at køre, men i dag? Tavsheden er nærmest til at høre! Nyttejobs er efter min mening en tilbagevenden til 20ernes beskæftigelsespolitik, hvor man som bekendt sendte arbejdsløse ned for at pumpe vand op fra en kælder, som så løb ned igen via en slange i den anden ende. Eller som under besættelsen, hvor man tvangsanviste folk til arbejde i Tyskland. (For derefter at anklage dem for landsforræderi bagefter) Det er noget grænseløst svineri efter min mening og den bagved liggende holdning om at et hvert arbejde og "noget at stå op til," er bedre end nogen som helst anden aktivitet en borger selv kan finde på, er sindssyg. Men tanken om den arbejdsløse, der ligger på sofaen med en stak DVDer, og den ene hånd rakt ud efter det offentlige overflødighedshorn er jo desværre udbredt. Men når jeg skriver, som jeg gør, så er det især for at fremhæve, at nyttejobs også er også alm. jobs, som tager arbejdet fra de mennesker, der har som profession at udføre dem, og at det alle mulige mennesker med alle mulige uddannelser, der bliver sat til dette arbejde! Og mange af dem, har måske også endda sagt ja til, at de synes det var en god ide, at skulle arbejde for sin ydelse. Men som Bent Greve fra RUC har udtalt, så skifter man måske holdning når man selv bliver udsat for det! Jeg vil sige, skal man have nyttejobs, så bør de være opkvalificerende og være aftalt med den enkelte arbejdsløse, og det bør også være noget som den enkelte kan holde til fysisk, jeg mener en kontordame på nogen og 50 år, som grøn specialarbejder? (Man bliver rigtig vred)
Som nævnt så er arbejdsløshed industrien stor nok, til at kunne klare at holde en samtale med folk, og så mener jeg også, at man bør have alm. lønmodtager rettigheder under jobbet. Jeg mener, de vil have det skal ligne et alm. job, så meget som muligt, så hvorfor skal dette ikke med? Men altså alt i alt, så mener jeg ikke at man skal overlade den enkelte til udnyttelse, men skal der ske noget, så kræver det solidaritet og fælleskab. Jeg er selv arbejdsløs og når jeg er til møde i Jobcenteret, hvor andre deltager, så prøver jeg altid at komme i tale med dem, men folk virker passive og modløse, og ja jeg antager, at det også er det, der er meningen. Jeg har forøvrigt arbejdet mange forskellige steder i mit liv, i forskellige lag, i forskellige gerninger og har mødt folk fra alverdens lande og med alverdens uddannelser og mange med service jobs, helt nede på det rå gulv niveau er lige så intelligente og vidende, hvis ikke mere end mange af dem, jeg har mødt i toppen på de bonede gulve. Det er fuldstændigt sindssygt at vi klassificerer mennesker efter deres erhverv! Du er ikke nødvendigvis mere vidende eller intelligent fordi du har en universitetsuddannelse. Der er for øvrigt mange "enkelt nyttejob," så det samme gælder sådan set for alle, man skal sørge for at prøve at få sådan et, fremfor det Jobcenteret tilbyder. Solidaritet! Jo endelig! Men jeg synes desværre at alt trækker i den anden retning, jeg ved ikke, hvor det skal komme fra? Selv havde jeg satset på sådan en som Mette Frederiksen, men hun virker mere neoliberal end selv Inger Støjberg. Værd at tænke over, men solidaritet og handlen kræver et offer af den enkelte, spørgsmålet er om folk kan og vil levere det? Lige nu virker det som om, at alle prøver at redde sig selv!

Anne Eriksen, Andreas Trägårdh, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Per Larsen, Torben Nielsen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mads Kjærgaard
Det anede mig nok, at jeg miforstod dig lidt. :)
Nej, man kan ikke umiddelbart stille sig solidarisk med mennesker, som ser ud til at have givet op.
Jeg lurer selv på tegn på liv, opsætsighed og kampvilje hvor jeg færdes, men det ser sørme sløjt ud indimellem.
Ikke desto mindre, så tror og håber jeg stadig. Ellers vile jeg nok opgive ævred helt og finde et tog.
Jeg ved der er bevægelse i folk og flere ting i gære.
Og ja, det ER de (vi) ressourcestærke, som er nødt til at gå i front, og det ER de 'stærke' (altså de stadig håbefulde og holdningsstærke), som må trække læsset.
Man kan ikke spænde trætte og modløse foran en vogn. De må løbes igang.

Vi skal bare ramme den rigtige sag på det rigtige tidspunkt. Så fænger krudtet. Det er jeg sikker på.
Det kan godt kræve en hel del forsøg og trække i sort til tider,
men det vil lykkes !

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Per Larsen, randi christiansen og Ursula Nielsen anbefalede denne kommentar

Har du prøvet at gemme dig i en lagkage som du sender til en arbejdsgiver? Når arbejdsgiveren skærer kagen, springer ud og rækker hen dit CV.Jeg kender en hvis nabos niece fik job på denne måde;)
(Ironi forekommer)

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Per Larsen, Lise Lotte Rahbek, Dorthe Jørgensen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Der er jo ingen tillid til mekanismen: hvis den virker, opstår job, når der er noget at lave, og når der ikke er noget at lave, må man lade folk passe deres eget og kompensere dem indkomstmæssigt.

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Per Larsen, randi christiansen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Ellen, selvfølgelig skal man snakke ordentligt til hinanden - men gør du det, og undlader at sige fra, bliver du kørt over af en damptromle -

Sidste gang jeg var deroppe, sad en kvinde i midten af tyverne med sin far - som skulle støtte hende - hun rystede over det hele - og spurgte meget pænt og hundeagtigt, om hun måtte have sin far med til samtalen - hun fik nemlig bogstavelig talt kvalme af alle de modsatrettede informationer - der kom i en venlig nedladende tone - og det ville være rart at have en der kunne hjælpe med at "oversætte" den uforberedte rådgivers sorte tale -

Man er nødt til at forsvare sig i det system -

Rune Petersen, Gert Selmer Jensen, Niels Duus Nielsen, Michal Bagger og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Indførelsen af at skulle være de riges slave (nyttejob) for at få bistandshjælp var en latent revolutions tricker.

Og hvorfor? Fordi folket ikke kan leve af luft og drømmepostej - alle er født ind i en fysisk krop med basale behov.

Og til at dække det, er folket så smart født ind i naturen som stiller disse ting gratis og løbende til rådighed.

Engang har nogle så åbenbart på en eller anden vis ment sig lov at tage ejendomsret over den frit givne natur ressource.

Og er det det som skal laves om (revolution), eller skal folket alternativt kompenseres uden at skulle trælle for en broder, som heller ikke har skabt eller reelt ejer det?

Niels Duus Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

"Nyttejob", som jo reelt set er tvangsarbejde, er simpelthen et af de groveste overgreb mod individet i nyere tid.
Og det eneste det tilfredsstiller er den småborgerlige trang til at hævde sig på de svageres bekostning.

Tvangsarbejde ville (måske) have givet mening i 2005-7 hvor der faktisk var fuld beskæftigelse, men når der er arbejdsløshed, så er der ikke arbejdspladser til alle der gerne vil have et arbejde.

Det er lissom det begrebet arbejdsløshed betyder.
Men det er åbenbart en alt for kompliceret årsagssammenhæng for mange.

At det simple faktum at arbejdsmarkedet pt. er ligesom stoledansen (altså at der altid er en stol mindre end der er antal deltagere) ikke synes at være forståeligt for rigtigt mange mennesker i dette land kan da kun give berettigede tvivl på om de der nu støtter tvangsforanstaltninger overhovedet er i stand til at tænke selvstændigt. Eller tænke i det hele taget.

....morsomt nok kommer tvangstankegangen altid fra folk i arbejde, så hvad dette, at de ikke engang er i stand til at fatte en simpel årsagssammenhæng, udsiger om deres evner i et arbejde vil jeg ikke engang gisne om...

Rasmus Knus, Rune Petersen, Gert Selmer Jensen, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, randi christiansen, Anne Eriksen, Vibeke Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg forstår skribentens frustration. Jeg stod i samme situation efter den forrige dagpengereform. Den gang var det ikke et emne, nogen gad diskutere, så der kom ikke nogen ekstrahjælp.
Jeg var gennem det samme sagsbehandlersystem, hvilket kunne måles direkte på min væremåde. Jeg valgte at "klare mig selv". Rent økonomisk har der været både op og nedture, og nogle af de ting, der bliver regnet som uundværlige, har jeg fundet ud af, jeg godt kunne undvære. Ingen behøver at have medfølelse med mig, for det at ikke skulle prostituere sig overfor en sagsbehandler er alle pengene værd. Det er min holdning, at hvis man har den mulighed, er det også lettere at få et job. Jeg kontaktede nogle af de arbejdsgivere, der havde givet mig afslag. En pæn del af dem kunne fortælle, at min ansøgning enten havde lydt så desparat efter jobbet eller med så negativ en undertone, at de formodede jeg sendte den af tvang. Det er det, der sker med manges selvfølelse i aktiveringshelvedet. Har man den mindste mulighed for at vende systemet ryggen, kan man søge job på en måde der afspejler den person man er, og ikke tyve forskellige holdninger til ansøgningens indhold.
I virkeligheden synes det som om, det er ligegyldigt med de, der er arbejdsløse, det drejer sig om den industri, der bliver holdt igang af arbejdsløsheden, og den virksomhedskultur der i øjeblikket forlanger at en blå regering skal åbne op for arbejdskraft fra bl.a østeuropa. Som de jo siger, de har færre problemer med end danskerne, og resten er ikke deres problem.

Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Michal Bagger, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Per Larsen, Anne Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

At jobcentrene er en parodi i sig selv, kan alle vist være enige om især efter at have læst www.dagpengeland.dk , men bør man ikke også som studerende overveje om den uddannelse man tager kan ende i en jobmæssig blindgyde? - hvad skal vi stille op med mennesker der uddanner sig til arbejdsløshed?
Min egen filosofi er at vælge uddannelse med halvt hjerte/halvt hjerne.

@ Klara Liske.
Dét eksempel du nævner opstår bl.a. også,
fordi unge uerfarne, usikre personer får tudet ørerne fulde om disse "farlige" ansatte,
"som kun ønsker at genere klienterne og gøre livet surt for dem".
Godt at faderen var med, men han var så til ingen hjælp/nytte/støtte
- ved at få spurgt ind til det uforståelige!

Her tales der også mest om, at "lægge sig fladt ned" eller "bekrige, råbe op, sabotere",
sort - hvidt
hvor de fleste "sager" vel egentlig ordnes/sker et sted midt imellem - i gode, interessante farver.

Jeg kunne godt fortælle en god historie om en niece på 30,
som p.t. er i den omtalte situation, men gider ikke
da det her gælder om at fremvise så mange negative 'sager' som muligt.

Jeg reagerede på dit: FIND DIG IKKE I NOGET.
Jo, det er vi nødt til hver især alle vegne,
i parforhold, familien, blandt naboer, på arbejdspladsen, i alle de forskellige offentlige systemer.
'Noget' er så ikke alt eller intet!

Jeg mener, at Albert Schweiser engang har udtalt, frit efter hukommelsen:
"Giv mig sindsro til, at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre.
Mod og kræfter til at ændre de ting, jeg kan
og visdom til at se forskellen!"

Rasmus Kongshøj

@Nanna Wulff:

Det var på ingen måde min hensigt, at give indtryk af at have citeret dig. Modtag min oprigtige undskyldning, hvis jeg har gjort det.

Jeg holder dog stadig fast i at det er en ørkesløs strategi at have en appeasement-holdning til systemet, både på det individuelle og på det kollektive plan.

Hvis man møder ærbødigt op med ja-hatten på, så gør systemet lige præcis, hvad det har lyst til med dig, hvilket i praksis vil sige at de røver din arbejdskraft fra dig til dumpingløn. Gør man derimod vrøvl, og viser at man kan være besværlig, så svinder deres incitament til at benytte tvangsaktivering.

Indignation eller vrede kan være en langt bedre strategi, både i forhold til at bevare sin integritet og sit selvværd og i forhold til at ændre på tingenes tilstand. Jeg taler selvfølgelig ikke for at man skal stikke sagsbehandleren et par på hovedet - så kommer man bare i fængsel, og det kommer der ikke noget godt ud af.

Jeg holder fast i, at det er helt legitimt at lyve, stjæle og sabotere. Det havde naturligvis været en anden sag, hvis der var et ligeværdigt og respektfyldt forhold mellem borger og system; så kunne man have spillet efter gentleman-regler.

Men sådan forholder det sig desværre ikke. Systemet besidder enorme magtmidler mod borgeren, og har ingen skrupler ved at bruge dem. I yderste konsekvens kan systemet straffe en borger ved at smide ham ud af hans bolig, stjæle alt hvad han ejer, og nægte ham adgang til de mest basale fornødenheder såsom mad.

Systemet bruger disse magtmidler til at frarøve den tvangsaktiverede hans arbejdskraft. Tvangsaktivering er social dumping, idet der udbetales mindre i løn, end man ville have haft krav på gennem en overenskomst. - Og derfor er tvangsaktivering også tyveri, idet man effektivt frarøver de tvangsaktiverede differencen mellem de almisser de får, og den løn, de burde have haft.

De tvangsaktiverede er udsat for en forbrydelse, og det er kun rimeligt, at de gør hvad de kan for at minimere skaden - for eksempel ved at lyve sig syg, tage lidt af det stjålne tilbage ved at liste nogle ting med hjem, eller forhindre forbrydelsen i at fortsætte ved at ødelægge værktøj eller materialer.

Jeg er glad for, at du selv har været i stand til at bevare dit selvværd, på trods af systemets forsøg på at knække dig. Desværre hører du nok til blandt et fåtal. Stockholm-syndrom er en udbredt lidelse blandt tvangsaktiverede. De tror på det borgerlige mediemonopols propaganda om at det er rimeligt, at de skal "gøre nytte", og mange er endda overbeviste om at de på en eller anden måde har godt af at blive udnyttet på det groveste. De tror ikke, de er bedre værd, de tror på de ikke har en ret til at eksistere, og derfor finder de sig i hvad som helst.

Det er forståeligt nok, at de har det sådan. Dels pumper medier og politikere aktiverings- og arbejdsgiverpropaganda ud i døgndrift, og dels er de tvangsaktiverede fanget i et meningsløst system, tilsyneladende uden mulighed for at slippe ud. Når man er det, er det en meget menneskelig reaktion at prøve at opfinde en mening, så man ikke skal se sin egen afmagt i øjnene - især når denne reaktion er den "normale".

Du har ret i at de tvangsaktiveredes vrede er afmægtig, men det er deres resignation jo også. Men vreden kan dog på lang sigt bruges til at ændre systemet til noget bedre. Det kan resignationen ikke.

Morten Jespersen, Jakob Silberbrandt, Gert Selmer Jensen, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek, Søren Sørensen, Keld Sandkvist, Sten Victor, Peter Wulff og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

>ellen nielsen
14. november, 2014 - 13:00
det citat (sindsro bønnen som nogle kalder den) går nu vist helt tilbage til Kejser Marcus Aurelius - ( gør det ikke? : )

Ellen, ved du hvorfor det er uforståeligt det der kommer ud (retorisk) det er fordi det er uforståeligt, og der ingen mening er - man kan ikke gøre noget - man søger måder hvorpå man kan spare - ikke måder at hjælpe - kan man trække en sag i det uendelige, gør man det - dør vedkommende, så er der sparet -

Om faderen hjalp, ved hverken du eller jeg - vi var ikke til samtalen - men jeg er sikker på at hun følte sig mere tryg, end ved at sidde alene og være forstående overfor den stakkels rådgiver

Michal Bagger, Gert Selmer Jensen, Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@Klara Liske

Jeg kan ikke følge det, du siger, og dog kan jeg...
Min opfattelse og erfaring er dog, at der ikke er to 'sager', der er ens!

Jeg er dog ikke i tvivl om, at vil man ha' mere kompetente 'sagsbehandlere' i de offentlige systemer, skal der gennemgribende, løbende efteruddannelser til....
både fagligt og samtale-mæssigt.

Jeg spurgte på det lokale jobcenter om de ikke lige ville fortælle mig hvad formålet er med de milliarder jobcentre sider og deler ud i tilskud.
Svaret var. "Det er nogle penge man kan give for at få et job"

Så forstår jeg bedrer vi lige har haft en konkurs i byen. Deres konkurent har fået tilskud til de samme stillinger flere gange samme år.
Vi skal høre på hvor frygteligt det er at være udsat for topskat, og samtidig er de sjofle nok til at tage fra fælleskassen til at dække deres omkostninger, så ærlige forretningsdrivende, der selv betaler for deres behov, må lukke og fyre lønmodtagere.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Keld Sandkvist og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@ Rasmus Kongshøj

Fremragende indlæg d. 13. november kl. 13:20, der starter med ”Mit besdste råd...”

Jeg er fuldstændig og aldeles enig i dine betragtninger og synspunkter, hvad angår Nyttejob - og Løntilskudsordningen samt virksomhedspraktik, og hvad alle disse perspektivløse og såkaldte "beskæftigelsesfremmende aktiviteter" kaldes.

Der er udelukkende tale om straf og grotesk udnyttelse af billig arbejdskraft af ledige, som bliver brugt som "skjult" kommunalt løndumping.

Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

>Sten Victor
14. november, 2014 - 15:17
Ja det er fodring af den (stærkt følelses påvirkede) aktive hjerne del (mellemhjernen) hos den vælger, "deres" spindoktorer "har set" derude

Ellen, sagsbehandlerne følger de direktiver der er forelagt, ellers mister de deres job - sagsbehandlerne fejler ikke noget - systemet gør;

Jeg skal ikke sige om der er gode behandlere der er holdt op, men det ville være naturligt -

Anne Eriksen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

>Klara Liske
14. november, 2014 - 16:09

... og måske en virus plantet i systemet ? - indpisket stærkt fokus på belønning (måske som anerkendelse/ros, måske som performance løn tillæg) og straf (tab af samme, og ...)

Og så lige hele team møllens "vidunderligheder" (kan forekomme at være ironisk ment), som man blandt andet kan læse om - ja dog sat på spidsen - i det meget inspirerende 1. kapitel af bogen " Livsfarlig Ledelse " (kan gratis downloades fra bogens hjemmeside)

Kære Rasmus.

Du skriver:

“Du har ret i at de tvangsaktiveredes vrede er afmægtig, men det er deres resignation jo også. Men vreden kan dog på lang sigt bruges til at ændre systemet til noget bedre. Det kan resignationen ikke.”

At være, og at forblive vred, udretter intet andet end at give de mennesker eller de omstændigheder der udløste vreden magten til at forføre med mere magt og mere vrede.

Vrede som udspringer af afmagt skaber ofte grobund for situationer, hvor netop de omstændigheder der førte til den oprindelige situation bliver gentaget ad nauseam.

Afmagt skaber så intens vrede, at man sjældent ser at den vold man udøver mod andre, udøver man samtidig mod sig selv. Derved forbliver som det er – intet er ændret! Resignation er det ’jeg’ der siger, at intet nytter.

Men, det er muligt at skabe et indre frirum, og der finde det ’jeg’ der kan og vil handle i anstændighedens navn.

Det kræver mod at ville og at nytte; det kræver hjerte at finde sit hjerte.

Nanna

Analyse :
Hele øvelsen går ud på at bringe arbejdstagere i forbindelse med arbejdsgivere. Altså kommunikation. Systemet er en forhindring for denne direkte snak. Ja, værre endnu - det er en labyrint af regler, repressalier, trusler, usikkerhed og ubehagelige menneskelige forhold, som betinger et økonomisk grundlag for mange.
Ansvaret er altså frataget de to involverede parter. Begge parter står hjælpeløse overfor systemets fangearme.
Ikke sagsbehandlerne, men lovgiverne er synderen i dette mareridt af røveri af ansvaret.

Handling :
Løsningen er en liberal tilgang og aktion, der fjerner alle kunstige job, fjerne tilskud, nedlægger jobcentrene og generelt fjerner det offentliges indblanding, - og dermed fjerner overformynderiet.

Advarsel :
Jo mere politikerne og deres NPM hjælpere anstrenger sig (i den bedste mening), jo værre bliver det.
"Velfærdsstaten er løs - pas på !

Katrine Visby, Anne Eriksen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Er det blevet ulovligt at stille krav til folk om at yde på venstrefløjen ? Hvis man mener at folk de skal yde efter evne og nyde efter behov bliver man jo efterhånden nærmest kaldt stasi eller nazi eller det der er værre ! :-)

Hvis nu ikke man kan bruge den uddannelse som man har brugt en hel bunke af fælleskassens penge på at anskaffe sig så må man jo finde sig et arbejde man kan få. Så kan det godt ske at det bliver rejepiller eller pædagogmedhjælper men man kan da ikke bare sætte sig tilbage og sige "jeg har sendt 150 ansøgninger, og det hjalp ikke"

De penge vi er enige om skal bruges her i Danmark på alt det gode vi har de kommer jo fra et sted, skatteydere, og deriblandt en masse mennesker der renser lokummer, gir gamle mennesker ble på eller står op kl 4 om morgenen for at hente folks affald, og det gør de hver dag i 40 - 50 år !

Jeg syntes man skylder når man er 32 og blevet forsørget under uddannelse og senere hele den totalt unfair dagpengeretsperiode som denne højere uddannelse kaster af sig (som arbejdere skal være heldige for at optjene nok timer til)

Og jeg syntes der et eller andet galt når man på venstrefløjen ikke længere må ha den holdning !

@ Per Larsen
14. november, 2014 - 15:49

Hvad er din pointe...?

Dine indlæg forekommer usammenhængende uden nogen former for personlige anskuelser.

Søren Sørensen

Martin Kristensen
" så må man jo finde sig et arbejde man kan få. "

Den der (for nogle åbenbart meget mærkværdige) sammenhæng mellem udbud af arbejdspladser og arbejdsløshed er ikke helt gået op for dig endnu?

Her er et link til dig:

Jeg håber linket kan anskueliggøre problematikken for dig, eftersom din uddannelse tydeligvist ikke formåede det.
http://da.wikipedia.org/wiki/Stoledans

Rune Petersen, Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Martin Kristensen:

Der er ingen her, der siger, at man ikke skal tage det arbejde, man kan få. Problemet på arbejdsmarkedet er bare det, at det ikke er alle, der kan få et arbejde. Der er simpelt hen flere, der gerne vil have et arbejde, end der er arbejdspladser.

At der er flere arbejdere end der er arbejdspladser er et grundvilkår i en kapitalistisk økonomi. Det ændrer nok så meget kreativitet, motivation, frygt eller fattigdom ikke på. Et opgør med arbejdsløsheden forudsætter et opgør med kapitalismen.

Det er naturligvis også rimeligt at stille krav til de arbejdsløse, først og fremmest at man er villig til at tage et anvist arbejde. Det er de fleste arbejdsløse, så arbejdsuvilje er ikke noget problem på det danske arbejdsmarked.

Imidlertid er det ikke kun de arbejdsløse, der skal stilles krav til. Det er på tide, vi også stiller krav til arbejdsgiverne, offentlige såvel som private. Det vigtigste krav at stille, er at alle der arbejder, også skal arbejde på ordentlige vilkår. Det vil sige med normal overenskomstmæssig løn, optjening af dagpengeret, feriepenge, pension og hele pivtøjet, samt ret til faglig repræsentation, kollektive overenskomstforhandlinger og strejkeret.

Kort sagt, så skal rettighederne på arbejdsmarkedet gælde alle, der arbejder - også dem, der renser lokummer for kommunen. Lige løn for lige arbejde må være kravet, enten arbejder man og får løn, eller også er man arbejdsløs og får understøttelse.

Krav er helt i orden, men det skal være alle, der mødes af krav, ikke kun den svageste gruppe på arbejdsmarkedet.

Arbejdsløse skal tage det arbejde, de nu en gang kan få.
Arbejdsgivere skal følge reglerne, og lade være med at dumpe lønningerne.

randi christiansen, Torben Arendal, Anne Eriksen, Martin Kristensen, Michal Bagger, Jakob Silberbrandt, Lilli Wendt, Gert Selmer Jensen, Katrine Visby, Lise Lotte Rahbek og Per Larsen anbefalede denne kommentar

> Rasmus Kongshøj : )
14. november, 2014 - 21:01

.. jeps : ) og alt mulig andet væsentligt! Ugh! : )

Og tillad mig at tilføje til din:

(citat) "...Arbejdsgivere skal følge reglerne, og lade være med at dumpe lønningerne..."

... (nemliog!) .... og alt muigt andet væsentligt for menneskelig trivsel OGSÅ på arbejdspladsen !

For eksempel har vi rigeligt i en (såkaldt, men uretfærdigt) "dovne robert" som alene "blev skabt" fordi en psykopat agtig ? (burgerkæde) underleder, åbenbart mente (og åbenbart blev bakket op i) at han kunne, uretfærdigt?, behandle ham som underdog?

Systemet var mere enkelt engang. Der blev man henvist til et arbejde (et helt almindeligt) hvis der var noget, ellers var man arbejdsløs.

Tænk at staten vil bruge milliarder på at piske ledige rundt i aktiveringscirkuset, som er nedgørende og ydmygende, så folk til sidst mister deres selvrespekt.
De penge kunne være brugt på at skabe rigtige arbejdspladser.

randi christiansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Jakob Silberbrandt, Leo Nygaard, Rasmus Kongshøj, Per Larsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Katrine Visby
Tag dig i agt for at begynde at tænke over, hvad cirkuset koster i administrationslønninger.
Hver gang en offentlig eller privat virsomhed for henvist en arbejdskraft i løntilskud eller praktik eller nyttejob eller hvadnu, så skal det igennem jobcenteret og administreres.
Hver evigt eneste af de mellem 2,1 mill - 156.000 arbejdsløse har en jobsagsbehandler.
En meget stor del af dem har også en social sagsbehandler. Og så er der dem, som også er har er tilknyttet en a-kasse, hvor der sidder administrativt personale. Og a-kasserne er underlagt revision, som kommer og tjekker, at de har administreret korrekt.
Og så er der alle dem som er ansat i Udbetaling Danmark, og tager sig af ansøgninger om boligstøtte og pension og den slags.
Og tag så dertil og lad være med at tælle hvor mange souschefer og mellemledere og chefer og højtadministrerende personale. Og 2. aktører. og tilsynsførende. Og dem som skal holde kurser i hvordan de administrerende skal administrere iføkge de konstant tilflydende nye regler fra regeringshold.
Og det er INDEN vi er nået til de instanser, som tager sig af de syge mennesker, som skal arbejdspræves og ressourceforløbes og have administreret alle de ansøgninger om førtidspension og flexjob, som de sandsynligvis ikke får.

Det er svimlende mange ressourcer og lønninger og papir.

Men som sagt - lad være at tænke over det. Man bliver skidt tilpas.

randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Katrine Visby, Rune Petersen, Michal Bagger, Jakob Silberbrandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Lise Lotte Rahbæk:

Jeg mindes en gang at Rockwoolfonden - der bestemt ikke er nogen kommunistisk frontorganisation - regnede ud hvor mange der kom i arbejde som resultat af de sidste to aktiveringsmilliarder. Det var ikke mange. Jeg regnede på tallene, og nåede frem til, at man kunne have fået dobbelt så mange i arbejde ved ganske enkelt at bruge pengene på at oprette nye jobs i det offentlige.

Arbejdsløshedsindustrien er et sort hul, der æder vores hårdt tjente skattepenge, uden at give os noget i stedet.

randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Rune Petersen, Michal Bagger, Jakob Silberbrandt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

kom så folkens - forklar lige os "på gulvet" hvorfor, det nuværende system - med de ting som, LLR nævner, er det, vi skal bruge og være glade for og stolte af?

(Den Danske Model = fagfoerninger (= not!) eller a-kasser og understøttelse ( = ja))

Det værste er den drejning, der sker i samfundet via nogle markante debattører fra bl.a. LA, som pga. den interesse, som medierne har for dem, så har mulighed for at påvirke i meget høj grad.

Således er ledige og syge nu i større og større udstrækning blevet til "egoistiske nassere" i stedet for uheldige medborgere. Det virker som en form for strategisk iscenesat paranoia, som skal kunne begrunde de forringelser, der sker for helt uskyldige og uheldige medborgere.

Denne tilgang, at ledige og syge skulle have en ringere moral end deres mere heldige medborgere er både usand og samtidig meget trist for vort samfunds sammenhængskraft, og det er bydende nødvendigt til stadighed at konfrontere de debattører/politikere, som gør sig til talsmænd for denne holdning.

Gert Selmer Jensen, Rune Petersen, Andreas Trägårdh, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Når man taler om tvangsaktivering, så er det ikke uvæsentligt, at se på konsekvenserne for det ordinære arbejdsmarked. Hvorfor skulle en økonomisk trængt kommune for eksempel ansætte en pedel, når man i stedet kan kalde det et nyttejob, og nøjes med at betale en brøkdel af den overenskomstmæssige løn?

Det er ren og skær social dumping. Og det er dumping i stort omfang. Den offentlige aktiveringsindustri dumper hvert år arbejdsmarkedet med det, der svarer til 30.000 fuldtidsstillinger. Og det er endda tal fra sidste år, før Mette "Hjorth" Frederiksen indførte de barbariske nyttejobs.

randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Knus, Katrine Visby, Rune Petersen, Andreas Trägårdh, Michal Bagger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I Spanien er opstået et nyt parti, der måske bliver landets største (protest)parti.
Og hvad har de som et væsentligt punkt på dagsordenen : Basisindkomst.
Hvad det mon hedder på spansk.

randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Rasmus Knus, Katrine Visby, Rune Petersen, Jakob Silberbrandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Sider