Kommentar

Global ulighed gemt i skattely

Når en stigende del af verdens formuer gemmes væk i skattely, sløres udviklingen i den globale ulighed
Debat
14. november 2014

Efter årtiers stilhed er spørgsmålet om ulighed i formuer og indkomst igen rykket frem på den politiske dagsorden. Occupy Wall Streets kampagne mod den rigeste 1 procent og Thomas Pikketys værk har med stor kraft sat fokus på de seneste 30 års drastiske stigning i økonomiske ulighed verden over.

Indtil for nylig var det imidlertid almindeligt antaget, at mens forskellene mellem rig og fattig inden for landene har været stigende, betød væksten i Kina og større udviklingslande, at den globale ulighed faktisk var på vej ned, fordi middelklasserne i det globale syd blev større.

Nye beregninger foretaget af økonomen Branko Milankovic peger imidlertid på, at den antagelse er fejlagtig. Dette skyldes blandt andet, at vi ikke har styr på, hvor rig den rigeste 1 procent egentlig er, fordi kæmpeformuer er gemt væk i skattely; skjult for både skattemyndigheder og forskere.

Luxembourg-finten

Såkaldte skattely har opbygget en økonomisk model baseret på at tiltrække virksomheder, der ønsker at undgå at betale skat. Luxembourg har f.eks. på få årtier udviklet sig fra et landbrugsland til en økonomi, der lever af finansiel aktivitet.

Den strategi, som den nye formand for EU-Kommissionen har været en af chefarkitekterne bag, underminerer systematisk enkeltlandes skattegrundlag med store omfordelingspolitiske konsekvenser.

I sidste uge kom det frem, at Luxembourg ikke kun har fungeret som passivt skattely, men faktisk har lavet hemmelige særaftaler med store multinationale selskaber, der har sikret dem ublu skattefradrag og nedbragt deres skat til så lidt som 1 procent.

Blandt de selskaber, der har opnået sådanne særaftaler, er Pepsi, IKEA og Deutsche Bank. De lempelige skatteregler betyder, at ét af verdens mindste lande, storhertugdømmet Luxembourg, har verdens næststørste tilstedeværelse af kapitalfonde kun overgået af USA.

Revisortricks

Det fremgik også af sidste uges lækage, at revisorfirmaet Pricewaterhousecoopers har spillet en afgørende og systematisk rolle i udformningen af de hemmelige skatteaftaler. Med højt specialiserede skatteeksperter fra et væld af forskellige lande tilbyder konsulentfirmaet skatteundvigende strategier til firmaer. Sådanne skatteeksperter opererer også som en specialiseret profession på globalt niveau, organiseret i Society of Trust and Estate Practitioners, som blandt andet udbyder certificerede uddannelser i omgåelse af skatteregulativer.

Men selv uden hemmelige særaftaler kan virksomhederne undgå at betale skat. Et af de trick, som multinationale selskaber bruger, er at handle mellem datterselskaber til internt fastsatte priser. Det giver dem mulighed for at bogføre en større andel af deres værdier i lande med lempelige skatteforhold.

Den engelske ngo Tax Justice Network anslår i en rapport fra 2012, at de samlede formuer gemt i skattely som minimum beløber sig til svimlende 127.000 milliarder kroner – et beløb, der er 85 gange større end Danmarks årlige økonomi og på størrelse med både USA’s og Japans økonomi.

Disse skjulte formuer gør det vanskeligt at få et overblik over, hvor omfattende den globale ulighed faktisk er.

Den bedste måde at sætte ind mod skattely er ved at formulere strengere internationale principper for beskatning.

Heldigvis er der endelig kommet fokus på at dæmme op for disse revisortricks, og EU-Kommissionen arbejder for tiden på nye regnskabsstandarder, som skal hjælpe med den opgave. Men der er brug for et stærkt politisk pres, hvis stramningen skal være reel og vedblivende og undgå at blive udvandet af høringsprocesser, hvor den finansielle industri inddrages. Det er en vindersag for venstrefløjen, som den må og skal gøre til en mærkesag.

Et udvandet skattegrundlag

Når store firmaer og rige enkeltindivider i stigende grad gemmer deres formuer for skattemyndigheder, betyder det selvfølgelig, at regningen for velfærd skubbes over på almindelige lønmodtagere.

Det er ikke kun i rige lande som Danmark, det er et problem. Tax Justice Network estimerer, at afrikanske lande siden 1970’erne har mistet over 5 billioner kroner i skatteindtægter, et beløb som er fem gange større end landenes samlede ulandsgæld.

Derfor er det en central politisk opgave at få stoppet de virksomheder, som lever af eller faciliterer systematisk skatteunddragelse. Samtidig må man insistere på, at opbygge skatteteknisk fagekspertise hos myndighederne, som matcher den finansielle elites. Det kræver politiske prioriteringer, men ville være effektiv udviklingsbistand.

Samtidig må man sikre klare internationale regnskabsstandarder, der forpligter virksomheder til at afrapportere ærligt for hver underafdeling og hvert land, de opererer i, sådan at det ikke er muligt teknisk at overføre profitter til skattely.

Sådanne regnskabsstandarder vil ikke kun gøre det lettere at beskatte formuer herhjemme, men også hjælpe lavindkomstlande, der i dag snydes for milliarder.

Der er et akut behov for at mobilisere politisk vilje til at arbejde reelt for en skarpere beskatning af formuer – og samtidig lukke de huller i de eksisterende regler, som gør det muligt at unddrage sig skat.

Der er tale om en alternativ metode til at finansiere velfærd. En metode, som ikke rammer middelklassen og de fattigste, der indtil videre betaler regningen for den økonomiske krise.

Hvis ikke det lykkes at bremse de store kapitalmængder, der via verdens skattely unddrages skat og regulering, er det svært at se, hvor en betydelig reduktion af den globale ulighed skal komme fra.

Rune Møller Stahl er ph.d.-studerende og Lasse Folke Henriksen er ph.d. Begge er de medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, som er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Now You are talking.

Jeg har ved et par lejligheder kritiseret Selskabet for kritisk Samfundsforskning for, at være tandløse.
Jeg har ikke været rimelig, for nu kommer der da endelig sådan mere grundlæggende kritik fra Selskabet.
Hvis i mangler støtte til Jeres forskning så sig lige til, så må "vi" lade hatten gå rundt. Mange bække små......

God dag der ude

John Christensen

Forestil jer at skattely-midlerne fryses inde - så de kun kan bruges i selve skattelyet.
Altså ingen ANONYME HÆVEKORT, eller andre muligheder for at få pengene ud i den Hvide verden.

Sådan en slags "Guantanamo for skatteunddragere"!

Lidt langt ude måske, men det er min umiddelbare - følelse - ved tanken om hvordan vi på globalt plan, kan komme ONDET til livs.

Nu bliver det dag for dag tydeligere, hvad konsekvenserne af den private tilegnelse af den merværdi - som andre har skabt og alligevel snydes for ved at skide på samfundet!

John Christensen

Konsekvenserne er.......sorry

Nu kan jeg forstå, hvorfor der ikke sker noget og hvorfor politikerne ikke griber ind. De er jo svimle af de tal, der unddrages fællesskabet. Så kan de ikke se klart. 127.000 milliarder, oh man.