Interview

Grønlænderne mangler et mål med livet

’Det, vi ser i den her valgkamp, er en retorik, der får folk til at vente. Politikerne siger: ’Vi skal nok løse det her problem for jer’. Folket får ikke lov til at arbejde for sig selv. Sådan har det været i lang tid. Folk afventer,’ siger 28-årige Hans Peder Maassannguaq Cortzen Kirkegaard fra Ilulissat, der studerer på RUC
28. november 2014

– Hvorfor rejser ambitiøse unge som dig væk fra Grønland?

»Vi rejser for at få en højere videregående uddannelse, og det er også det, der er brug for i Grønland. Så det er en god ting. Men halvdelen kommer ikke tilbage og bruger deres uddannelse, og det er en udfordring. Undersøgelser viser, at hvis man bor i Danmark i mere end 10 år, kommer man ikke tilbage til Grønland. Jeg vil gerne selv tilbage, men jeg ved ikke hvornår. Det kommer an på mulighederne.«

– Hvad kan politikerne gøre for, at få flere til at tage en uddannelse i Grønland?

»Det er jo allerede ret attraktivt at uddanne sig, fordi det både er gratis, og fordi man får SU. Det er ikke der, problemerne ligger. Problemet er den måde, politikerne taler om uddannelse. Det er de samme ting, der er blevet sagt, siden jeg var barn og før det. Ofte siger de, at vi skal have flere uddannelser hjem til Grønland, så flere kan uddanne sig. Men det er en floskel, de bruger, fordi det er god politik. Det var samme retorik, de havde tilbage i 1970’erne og 1980’erne, hvor de fik håndværkeruddannelserne til Grønland, fordi halvdelen af dem, der tog til Danmark droppede ud af uddannelserne. Men i Grønland var det stadig halvdelen, der droppede ud. For motivationen kommer ikke indefra. Når politikerne begynder at snakke om uddannelse, snakker de om praktikpladser og kollegiepladser, og det er også reelle problemer, vi har, men så stopper samtalen der. Så snakker vi ikke videre om, hvorfor vi skal uddanne os, og hvorfor det er vigtigt, at Grønland har en højt uddannet befolkning. Det bliver praktisk politisk og aldrig ideologisk.«

– Hvad mener du med, at politikerne mangler ideologi?

»Politikerne kan ikke selv finde ud af, hvad formålet med at uddanne sig er. For dem er det rent økonomisk. Vi skal have uddannelse, så vi kan blive ansat i mineindustrien eller noget i den dur. Men problemet ligger et helt andet sted. Det er nødvendigt, at vi begynder at tale om, hvorfor vi overhovedet eksisterer og få en fundamental forståelse for, hvorfor vi er et land. Det er en værdidebat, vi mangler. Det er en del af grunden til, så mange falder fra uddannelserne og ikke kommer i gang igen. Op mod 80 procent af en folkeskoleafgang i 2013 kom ikke videre. Det er katastrofalt. Mange af de her børn har sociale problemer, men det ikke tilstrækkelig god grund til, at så mange falder fra.«

– Men hvad kan politikerne gøre?

»Grønlænderne er ikke samlet som folk. Vi har ikke fælles mål, og vi har ikke et formål med, hvorfor vi er en del af Grønland eller skal blive for den sags skyld. Hvorfor vi skal uddanne os, hvorfor vi skal være i live. Det hele er ligesom drevet af nødvendighedens visionsløshed: Vi er nødt til at blive til en råstofnation, fordi vi mangler penge. Men ser befolkningen sig selv som en råstofnation? Jeg talte med en fisker i sidste uge. Han sagde, at grunden til, at han er fisker, er, den frihed han oplever, når han er ude og fiske. Han bestemmer selv, hvor meget han skal arbejde og hvornår, samtidig tager han ansvar for sin familie og forsørger den. Men der er rigtig mange i Grønland, som ikke har valgt til eller fra eller ved, hvad det er, de vil.«

– Udefra kan det jo virke som en form for ligegyldighed over for sig selv og sit land. Er det det?

»Nej, det er kulturelt. Den oprindelige grønlandske kultur havde et formål. Fangerkulturen handlede om overlevelse. Det hele var en kamp for overlevelse. Det var derfor, man var i live – for at overleve. Så kom velfærdssamfundet og behovet for at arbejde for at overleve blev mindre og mindre. I dag behøver man ikke at arbejde for at overleve, så derfor arbejder man ikke.«

– Hvordan kan grønlænderne få følelsen af visionær nødvendighed tilbage?

»Når jeg læser nogle af de gamle historier om, hvad storfangerne har sagt, minder det om, hvad ham fiskeren sagde. Det med frihed og selvbestemmelse og egne valg, det har været kernen siden gamle dage. I dag er den måde, man kan bestemme over sit eget liv og opnå frihed at tage en uddannelse. Det er i hvert fald det, jeg har oplevet. Jo mere jeg læser, desto mere selvbestemmelse får jeg. Det er det, politikerne misforstår. Det, vi ser i den her valgkamp, er en retorik, der får folk til at vente. Politikerne siger, vi skal nok løse det her problem for jer. Folket får ikke lov til at arbejde for sig selv. Sådan har det været i lang tid. Folk afventer. En sætning, der er meget populær, er: der skal gøres noget fra det offentlige. Så for at overleve i Grønland i øjeblikket skal man bare vente på, at politikerne gør et eller andet.«

– Hvad er dine forhåbninger til valget?

»Det, jeg savner fra Grønlands politikere, er lederskab. Der er en tegning, som jeg plejer at illustrere det med. Det er en chef, der sidder på en slæde og pisker sine folk frem, og så er det lederen, der står forrest og trækker sammen med folket. Man inspirerer ved sit eksempel. Det, der er sket det sidste stykke tid i forhold til bilagssagen og valgkampen, er mange skuffede over. Men det virker, som om folk er nået til et punkt, hvor de er nødt til selv at gøre noget. Der er en masse, der begynder at engagerer sig. Så der er håb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noget tyder på at de unge evner et helhedssyn på deres kultur og samfund.
De peger på det traditionelle livsgrundlag i moderne iklædning.
De nedvurderer fremmed kapital og aktivitet i storskala og er opmærksomme på miljøet.
De peger på "københavneriet" og at områderne uden for Nuuk lades i stikken.
De er opmærksomme på sammenhængningskraften skal forbedres - mellem generationerne og mellem højt uddannede, dansk påvirkede.
De vil fjerne danskerhadet hos en vis befolkningsgruppe og vil fjerne løsrivelsestendenser.
De er opmærksomme på det to-sprogede problem - ja, tre-sprogede - og på intelligensflugten.
Og selvfølgelig vil de fjerne nepotisme og korruption.
De peger på turismeerhvervet som væsentlig kulturaktivitet og indtægtskilde.
De vil være mere selvhjulpne og reducere "overførselsindkomsten" fra Danmark.

Bemærkelsesværdigt at disse betragtninger passer godt til gamle Danmarks forhold !!

Citat: 'I dag behøver man ikke at arbejde for at overleve, så derfor arbejder man ikke.«

Grønlænderne har tydeligvis fundet de viises sten. I Syddanmark er det dem med arbejde, der må betale for dem uden. Ikke så i Grønland, åbenbart.

Henrik Lund-Andersen

Der er meget rigtigt i Hans Peder Massannguaq´s - før med det danske efternavn Kirkegaard - betragtninger og det forklarer også både de meget udbredte sociale problemer samt ikke mindst de relativt mange selvmord.

Når både politikere og højt uddannede meningsdannere promoverer deres ofte noget skingre kærlighed til forskellige elementer af grønlandskhed - herunder ikke mindst sprog og andre traditionelle forhold - så er det faktuelt set forhold der trives i bedste velgående ude i landet. Derimod er det forhold som tydeligvis er under stærkt pres i den hypede hovedstad såvel som ikke mindst i politikernes foretrukne forum, nemlig i selve parlamentet.

Det er - efter undertegnede "naturaliserede" grønlændres opfattelse - rigtigt nok, at den kulturelle forskel mellem danskere og grønlændere er enorm. Sikkert lige så forskellig som mellem danskere og kinesere og snart sagt alle temaer funderet i grønlandsk selvforståelse bliver mødt med misbilligende uforståede blikke - også fra engageret udefrakommende side.

Uanset om man er af den ene "skole" - som paternalistisk iagttager med kolonialistisk syn på "de vilde" - eller den anden - som uforbeholden fortaler for "liberalistisk overgivelse" for det "moderen Grønland" - så rammer man ned midt imellem kulturelle brydninger.

På det politiske plan kan man med det netop overståede valg realistisk set roligt sige, at ingen af de politiske partier formår at bygge bro mellem de to sider. Dette vil den nære fremtid antageligvis vise. Ikke at der ikke foregår en kamp, men denne er i høj grad en regulær magtkamp som har pågået i mange år uden af parterne reelt har nærmet sig hinanden. Der er så at sige altid aktører der ser en mulighed i at promovere sig på mere eller mindre nødvendige kulturelle forskelle. At situationen har flyttet sig beror alene på, at den moderne samfundsudvikling tvinger visse borgere til ufrivilligt og modstræbende at movere sig ind til de såkaldte vækstcentre.

Hermed kan man - efter undertegnedes opfattelse - konkludere at de politiske ledere tydeligvis ikke formår at samle disse modstridende forhold. Alle partier spekulerer mere eller mindre kynisk i at udnytte dette dilemma mens enkelte partier direkte påberåber nødvendigheden af at afvikle den "kulturelt grønlandske" virkelighed.

Med venlig hilsen

Jeg håber debatten vil vise sig at være 'fri' herinde på Information, så jeg tillader mig - om ikke for andet, så for argumentets skyld - at 'vende kajakken':

I den aktuelle situation med udsigten til global nedsmeltning af så at sige alt, så er jeg af den overbevisning at danskerne og givetvis rigtig mange andre folkeslag har mere brug for grønlandsk viden end omvendt. Grønlænderne er vel et af de få folkeslag, der endnu har personlig erfaring med hvordan et samfund kan organiseres, hvis det skal gøres i harmoni med naturen. Den viden er der i øjeblikket en desperat mangel på i stort set resten af verden. Så i stedet for at være optaget af at belære grønlænderne om det liberale demokratis fortræffeligheder, så kunne vi vel - omend kun for en kort stund - prøve at vende pilen den anden vej: Hvordan har det grønlandske samfund båret sig ad med i flere tusind år, at overleve under endog meget ekstreme forhold, uden mindste tegn på at have destrueret deres livsgrundlag?

Hvilke af de erfaringer kan vi bringe i spil i den nuværende situation for at komme ud af den uhyggelige misære, vi har bragt os selv i?

Tak for en god artikel og ikke mindst gode, tankevækkende svar fra Hans Peder Maassanngvaq.

Anders Feder

Jeg er stadig ikke med. Henviser du ikke til en meget nutidig udvikling i det grønlandske samfund?

Min henvisning er til et årtusind gammelt samfund og ikke til det af gamle mor Danmark voldtagne og skamredne 'moderne' Grønland.

Jeg vil dog komme dig i møde så langt, som jeg er i tvivl om, om det er for sent med det, med 'den personlige erfaring'. Hvis den stadig er der, så er det formentlig hos de ældste nulevende grønlændere. Så det er ved at være på høje tid....

Anders Feder

Jeg kan godt se din pointe. Så kun det, at sporene til vores situation blev lagt ud for 2 - 3 - 400 år eller mere siden. Helt så længe har de ikke været lagt ud i Grønland.