International kommentar

Hey Hamas, jeg tror, I er ved at smadre Palæstinas fremtid

På et tidspunkt, hvor Europa i stigende grad bakker op om det palæstinensiske projekt, jubler regeringsmedlemmer i Hamas, når palæstinensiske mænd hamrer biler ind i jøder på gaden og slår rabbinere ihjel med økser i synagoger. Mulighederne for fred og forsoning bliver sværere og sværere at få øje på
21. november 2014

I sidste uge kørte jeg gennem Jerusalems gader sammen med en af mine palæstinensiske venner. Da vi passerede den gamle by, skruede han ned for popmusikken på anlægget. »Hvis jeg kører galt nu, vil medierne eksplodere med nyheden om endnu et terrorangreb i Jerusalem. Hvis jeg overlever, vil politiet med stor sandsynlighed skyde på mig. Ja, måske endda slå mig ihjel,« sagde han med både ironisk distance og et glimt i øjet. Vi grinede begge to, men blev hurtigt meget stille. Jeg er ret sikker på, vi tænkte det samme. At det desværre overhovedet ikke var usandsynligt. At det sørgeligt var uden for diskussion.

Lidt efter skruede jeg op for poppen igen, dog kun på halv styrke, og spurgte ham, om han havde hørt det seneste hit i palæstinensisk radio. Det, hvor to drenge synger om at meje jøder ned på gaden med deres biler. Han nikkede tavst.

Et par uger inden vores køretur havde jeg skrevet en artikel om netop sådan et bilangreb. En bil var kørt fra vognbanen, over togskinnerne og frontalt ind i en gruppe mennesker på en station. Gerningsmanden var palæstinenser, ofrene jøder.

Da jeg delte artiklen på Facebook, reagerede en af mine andre palæstinensiske venner. Nok taler han ikke dansk, men han behøvede ikke at kunne stave sig gennem spalterne for at gennemskue, hvilken nyhed artiklen handlede om, og selv om han på ingen måde støtter op om overfaldene, var han mere end skeptisk over min dækning.

Huskede jeg nu også at skrive om de palæstinensiske ofre, og var jeg klar over, hvilken bås jeg satte ’palæstinenserne’ i ved at skrive om disse overfald? Nok er de udført af palæstinensere, men der er tale om en lille procentdel af den palæstinensiske befolkning. Og nok er ofrene jøder, men der er tale om et lille antal i forhold til de mange palæstinensiske liv, de seneste årtiers konflikt har kostet?

Jeg henviste til min øvrige dækning af israelske overgreb på palæstinensere og deres rettigheder, men lige lidt hjalp det. Han havde afsagt sin dom: Jeg »holdt med de andre«.

Drab som politik

Tirsdag fulgte så endnu et angreb. Denne gang ikke med en bil, men derimod med økser, knive og pistoler som våben. De blev brugt til at dræbe fire bedende jøder i en synagoge i den vestlige del af Jerusalem. Igen var gerningsmændene palæstinensiske mænd, endnu engang bifaldt Hamas deres aktion og kaldte det »en naturlig reaktion på Israels forbrydelser«.

Kæden har været løs længe, men det er her, den for alvor hopper af.

Da Fatah og Hamas i juni besluttede sig for at lægge adskillige års uvenskab bag sig og danne en palæstinensisk samlingsregering, blev Hamas officielt repræsentant for det palæstinensiske folk. Repræsentant for min ven i bilen, repræsentant for min nu arrige ven på Facebook, til trods for at ingen af dem støtter angrebene eller Hamas’ ros af dem.

Og ligesom de israelske politikere og regeringsmedlemmer skal stilles til ansvar for deres udtalelser, skal de palæstinensiske ledere ligeså. Og blandt dem er der altså magtfulde mænd, der mener, at det at køre folk ned på gaden og slå bedende jøder ihjel med økser er den rette måde at »føre politik« på.

Mislykket ægteskab

I de seneste uger er europæiske ministre og andre topdiplomater valfartet til Israel og Palæstina, alle med nogenlunde samme budskab og kritik i bagagen: Det er tid til for alvor at gøre Palæstina klar til at blive en stat, og det er tid til for alvor at skærpe retorikken over for Israel.

Det var også budskabet, udenrigsminister Lidegaard (R)havde med sig på sit nylige besøg i Israel og Palæstina. Et besøg han blandt andet skulle bruge til at finde ud af, hvor langt Palæstina er fra at blive en stat, og hvor meget hjælp der er brug for undervejs, forklarede han den danske presse i løbet af sit tre dage lange besøg.

Den palæstinensiske samlingsregering blev indgået med ambition og ønske om et samlet og stærkt Palæstina. Adskillige lande definerer Hamas som en terrororganisation – et mærkat, der længe har begrænset det internationale samfunds vilje til at støtte det palæstinensiske projekt i Gaza såvel som på Vestbredden.

Både Fatah og Hamas håbede uden tvivl, at et ægteskab mellem dem ville kunne ændre på det, og set i lyset af både de seneste ugers udmeldinger fra de mange europæiske ministre og de historisk store donationer, der er blevet øremærket til genopbygningen af Gaza, synes det til en vis grad at være lykkes.

Villigheden til at hjælpe og bakke op om Palæstina er større og mere udbredt end tidligere, men spørgsmålet er, om Palæstina selv er ved at ødelægge den mindst lige så hurtigt, som den er vokset?

Jeg tror ikke, Hamas’ opbakning til og jubel over bildrab og økseangreb øger nogens vilje til at støtte et palæstinensisk styre, hvor Hamas sidder med ved roret. Jeg er derimod ret sikker på, at min palæstinensiske ven også i fremtiden ikke bare skal frygte den skade, han kan gøre på sig selv og andre ved at køre galt i Jerusalems myldrende trafik, men også den skade, der efterfølgende vil blive gjort på ham som ung palæstinensisk mand bag et rat i Israel. Jeg tror desværre heller ikke, det er sidste gang, at min anden palæstinensiske ven, født og opvokset i Jerusalem-kedlen, har skældt mig ud på Facebook over artikler om palæstinensiske angreb, han ikke selv støtter, men som hyldes af de politikere, der repræsenterer hans land.

Anne Hertzum Alling er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Vestergaard
Charlotte Vestergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hamas har fat i den lange ende. Staten Israel har intet ønske om nogen form for palæstinensisk selvstændighed.

Torben Arendal, Rune Petersen og erik winberg anbefalede denne kommentar

"Kæden har været løs længe, men det er her, den for alvor hopper af.
[...]
Og blandt dem er der altså magtfulde mænd, der mener, at det at køre folk ned på gaden og slå bedende jøder ihjel med økser er den rette måde at »føre politik« på."

Hvordan man slår uskyldige ihjel, er komplet underordnet. Du kan ikke sige, at det er værre at bruge civile metoder end militære. At dræbe bedende med økser er på ingen måde værre eller bedre end at bombe børn fra luften. Det bliver en horribel død, uanset hvad.
Palæstinenserne har ikke den militære magt, og derfor bruger de den civile. Det er fuldt forståeligt. Ligeså er deres vrede.

randi christiansen, Michal Bagger, Rune Petersen, Toke Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Hamas har ikke været til for evigt. Israelerne kunne have løst konflikten med palæstinenserne inden 2006, da Hamas blev valgt ind. Hvis de var fredsfjenden nummer ét, hvorfor løste de så ikke konflikten inden? Fordi de afviste verdenssamfundets betingelser. Hvert år stemmer verdenssamfundet om en resolution i FN om at løse konflikten, og hvert år er resultatet det samme. 161 lande på den ene side og så USA, Israel, Naru, Palau, Marhsall-øerne, Mikronesien og nogle gange Australien på den anden side. Hamas er villig til at løse konflikten på baggrund af grænserne fra 67.

Jeppe Petersen, Karen Grue og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Er IDFs terrorhandlinger finere end Hamas' ?
Som israeleren Miko Peled siger om IDF: Det er den bedst klædte, bedst bespiste og mest velurustede terrrogruppe. Her i sommers myrdede de 2.200 mennesker i Gaza og kvæstede eller lemlæstede 11.000.
Ja, der er "armslængdeprincippet", når man smider en bombe fra et F-16 fly: Man ser ikke hvem man dræber og lemlæster. Men er det finere end at dræbe med en bil eller en kniv?

Christian Lund, Karen Grue, Karsten Aaen, Dennis Berg, Rune Petersen, Ivan Gullev og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Hans Henrik Rosager

Palæstinenserne sender raketter mod Israel med det formål at dræbe så mange civile som muligt - gerne kvinder og børn. Israelerne er ikke meget bedre, men går dog primært efter bevæbnede. Hvis palæstnenserne får deres egen stat, får de et fristed til at sende 10 gange så mange raketter mod uskyldige. Derfor skal palæstinenserne ikke have deres egen stat, sålænge det problem ikke er løst.

Hmm - nogle gange tror man - på baggrund af kommentarerne - at konflikten mellem Palæstina og Israel er en dikotom konflikt mellem noget godt/ondt.

Men hvad, hvis ledelserne af to lande er uegnede til, at varetage deres befolkningernes bedste og måske har fælles interesser i, at holde en konflikt kørende, for at holde sig ved magten?

Jeg kan ihvertfald ikke mønstre nogen sympati for hverken Hamas eller Israels regering, når man ser overordnet på deres konfliktskabende politik. Begge befolkninger har fortjent bedre.

Louise Rasmussen, Anders Jensen, Carsten Hansen, Egon Maltzon, Bjørn Pedersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Om israelerne ønsker fred eller ej er svært at afgøre, men som Hamas opfører sig pt., kan de fortsætte med at lurepasse, og udnytte den nuværende situation blandt andet til at udvide bosættelserne igen-igen.
Der er ingen tvivl om at israelernes højrefløj klapper i deres små hænder hver gang Hamas laver deres forbrydelser.
I mine mere deprimerede stunder er jeg lige ved at tro, at Hamas egentligt også har det fint med at situationen er som den er pt..

Når støtten til den palæstinensiske befolkning stiger ser vi altid artikler af denne art: "se hvilke monstre de er." Men det ville jo svare til at man under besættelsen skrev om hvor synd det altså var for tyskerne at de blev udsat for ofte brutale attentater og likvideringer af modstandsbevægelsen.

Det er Israel der har sat retsordenen ud af spil i de palæstinensiske områder og derved skabt nødvendigheden for disse bevægelser.

Jeppe Petersen, Rune Petersen, Toke Andersen, Karen Grue, Martin Madsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

De, der tror på Hamas intentioner om at anerkende Israel, har ikke hørt efter hvad Hamas selv siger. Den eneste lille tilnærmelse er at Hamas er åben for at indgå en ti-årig våbenhvile baseret på 1967-grænserne, hvorefter Israel så fortsat skal fjernes.
Igen og igen gentager Hamas at organisationen aldrig vil anerkende Israel.

Med venlig hilsen
Lennart

Hans Henrik Rosager, du vrøvler som du har forstand til. I det omfang Hamas er i stand til effektivt at angribe militære mål, foretrækker de selvfølgelig det. Se tabsstatistikkerne på begge sider for israelernes seneste plæneklipningsmanøvre i Gaza for nogle måneder siden, de taler klarere end din tåbelige udlægning af intentioner.

"Og blandt dem er der altså magtfulde mænd, der mener, at det at køre folk ned på gaden og slå bedende jøder ihjel med økser er den rette måde at »føre politik« på."

Vi skruer lige tilbage til realiteterne, Anne Hertzum Alling; hvad du kunne citere Hamas for var at organisationen anser terror fra den civile, palæstinensiske befolkning som naturlig ... altså en forventelig og logisk reaktion. Hamas har ikke udtalt at civil terror er 'den rette måde' at føre politik på, blot at terroren er forventeligt - og logisk. Hvis Anne Hertzum forstod dette, kunne der måske opstå lidt saglighed i hendes artikel, blot en smule. Den trænger.

Rune Petersen, Karen Grue og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar

"Men hvad, hvis ledelserne af to lande er uegnede til, at varetage deres befolkningernes bedste og måske har fælles interesser i, at holde en konflikt kørende, for at holde sig ved magten?"

Et supplerende perspektiv; der findes vel næppe noget land i denne verden, om hvilket man kan sige at landet er ekviperet med en 'egnet' ledelse? Jeg vil tro at en stor del af vore mange problemer netop handler om ledelsesfetichisme, magtelevering og den deraf følgende nødvendige banalisering af livsverdenerne.

Hey Anna, tror Israel ikke gør eller har gjort noget som helst for at gøre den store forskel i konstruktive tiltag, snarere tværtimod.

Og blandt dem er der altså magtfulde mænd, der mener, at det at køre folk ned på gaden og slå bedende jøder ihjel med økser er den rette måde at »føre politik« på." Så hellere bombe skoler med "legitim krigsførelse " og fængsle børn og brænde teenagere med politisk accept?

Fantastisk så mange af informations debattører der går ind for hævnpolitik.

Troede ellers de fleste pr. definition gik ind for retsstat og samtale, men der tog jeg tydeligvis fejl.

Drab er drab. Og farven på dit politiske flag kan ikke retfærdiggøre det. Heller ikke selv om mit flag tilfældigvis har samme farve.

jan henrik wegener

Man kan vel bare konstatere at debatten om vold (revolutionsomantik)i bl.a. en anden tråd alligevel ikke helt hundrede procent "kun"er historisk i betydningen et afsluttet kapitel.

Sagen er jo den kedelige, at palæstinenserne får frataget deres land på en måde, hvis de er fredelige og fordragelige,
og de får deres land frataget på en anden måde, hvis de er voldelige.
På bundlinien får de frataget deres land under alle omstændigheder.
Derudover anerkender Israel IKKE palæstina, mens palæstinenserne uafladeligt skal anerkende Israel.
Og
så er der alle de dumme historier om, at palæstinenserne ikke er et folk, at de slet ikke boede i landet og alle mulige andre ubehagelige forklaringer på, hvorfor palæstinenserne er illegitime generelt.
Israel er en kolonimagt, som med snilde og magt har ranet et land, som de i fgl. bibelen har ret til.
og de har i snart 100 år vist i praksis, at de på ingen måde er interesserede i fred. De vil have hele landet. Befolkningen stemmer den ene regering med dette formål ind efter den anden

Rune Petersen, Mikael Nielsen, Toke Andersen, Bo Carlsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg kan kun giv Hamas ret! Det Jødiske folk har fået tildelt af de vestlige lande, et land kaldet Palæstina i 1920 og igen i 1948 som tilhørt et andet folk.

Preben Haagensen

Enhver befolkningsgruppe som anser sig for et folk er et folk. Befolkningen i det landområde som kaldes Palæstina, bestod af mange forskellige befolkningsgrupper, da landet var underbefolket. Det osmanniske rige flyttede f.eks. mange bosniakker til Palæstina da Østrig-Ungarn overtog Bosnien, og ligeledes mange andre grupper, fra forskellige dele af Imperiet.
Palæstina og palæstinensere som begreb, opstod først som modvægt da Israel blev oprettet.
Nu er det ikke nødvendigt, at blande Bibelen ind i denne historie. Hvis muslimerne er så gode muslimer som de siger, ville de være himmelhenrykte over, at jøderne endelig er kommen tilbage til deres land. Koranen kender ikke noget til palæstinensere, men fastslår gang på gang, at landområdet Palæstina er og bliver jødernes land, så omvend jer til Koranen muslimer i stedet for det politiske hjernespind.

Preben Haagensen

Gad vide hvem der har skrevet dette link om Palestine. Det er en kendsgerning, at det var romerne der omdøbte hele området til Palæstina efter de 2 store jødiske krige. Før dette var det kun et mindre kystområde hvor filistrene slog sig ned. Nu er Palæstina et indoeuropæisk navn og arabere kan ikke udtale det ordentlig, men omdøber det til Falastin.
For mig at se er det vel en palæstinenser der har skrevet det, da de nærmest vil udradere jødernes forbindelse til området, hvad der ikke lykkes, da spadens vidnesbyrd ikke lyver, men ved hvert spadestik viser jødernes forbindelse til landet.
På det seneste har palæstinensernes chefforhandler Erekat udkastet endnu en teori, at palæstinenserne stammer tilbage til de gamle kananæere, så derfor har de mest ret til landet, da de er en ældre befolkning end jøderne.
Det mest bizarre er, at Erekat ikke har dybe rødder i Israel/Palæstina, da familien indvandrede fra Hedjas til Transjordan, for endelig, at slå sig ned i Cisjordan, men sådan er der så meget i denne konflikt mellem 2 folk om både historien og landet.

Preben Haagensen: "For mig at se er det vel en palæstinenser der har skrevet det" Ja, historiens gang er da en konspiration. Selv de der beskrev filistrene i den jødiske bibel var vel antisemitter? "ved hvert spadestik viser jødernes forbindelse til landet." Spadestikkene viser mange forskellige folks forbindelse til landet, ligesom spadestik i England viser at det en overgang var fyldt af jyder. Men giver det jyderne krav på en Jydisk Stat i England?

@ Anders Feder. Prøv at være lidt konstruktiv i stedet.

Hvor mener du f.eks. selv, at dine egne link placerer Palæstina geografisk i en nutidig kontekst ?

Du skriver
Spadestikkene viser mange forskellige folks forbindelse til landet...
Hvorfor mener du så at palæstinenserne har større ret til landet end de andre "mange forskellige folk" ?

Niels Engelsted

Anders,
Jydisk stat i England, Yes!. Ned med de lede normanner, hvis ondskab vi kender fra Robin Hood og Ivanhoe, og hvis djævleyngel stadig sidder på den engelske jord og sender konservative premierministre til Whitehall. Hvorfor hedder det egentlig England, måske? Jo, fordi landet oprindeligt tilhørte gode sønderjyder fra Angel. Selvfølgelig har de historisk ret til at tage landet tilbage. Så bare kom igang med den store Exodus fra Herning og omegn.

Hvorfor det så også hedder Britannien?

Øh, det er vist fordi, landet før jydernes invasion var en romersk koloni. Men at landet skulle tilbage til Rom har ingen fremtid, det vil de tapre krigere fra UKIP sikre, og de er uovervindelige, for de er alle sammen af den jyske race.