Interview

Hjælp til den mobbede kvindelige politiker

Flere kvindelige politikere oplever grov, sexistisk hetz på de sociale medier. Information har nedsat et ekspertudvalg, der her kommer deres erfaringer og råd til, hvad de chikanerede kan gøre med problemet
»Vi gik diskret klædt og sørgede for, at medierne ikke hæftede sig ved vores køn. Jeg troede, det kunne lykkes, men jeg blev klogere i 1973, da jeg blev minister for første gang. Forsiden på Ekstra Bladet lød: ”Ankers nye pinup”,« fortæller Ritt Bjerregaard

»Vi gik diskret klædt og sørgede for, at medierne ikke hæftede sig ved vores køn. Jeg troede, det kunne lykkes, men jeg blev klogere i 1973, da jeg blev minister for første gang. Forsiden på Ekstra Bladet lød: ”Ankers nye pinup”,« fortæller Ritt Bjerregaard

Linda Kastrup

21. november 2014

Vibeke Vasbo: Var aktiv i 1970’ernes kvindebevægelse og har gennem hele sin karriere kæmpet mod patroniseringen af kvinder

De her mænd siger til kvinderne: »Du er grim, du er dum og uvidende, og du skal forsvinde fra offentligheden. Måske ved at dø, og det kan vi hjælpe dig med.« Den slags var vi slet ikke udsat for i 1970’erne. Den chikane vi blev mødt med, gik ud på at sætte en kile ind mellem os og de kvinder, som de gerne ville bevare kontrollen over. De sagde, at vi ikke var rigtige kvinder, at vi ikke var attraktive og sikkert også lesbiske. De kunne for eksempel sige »Du er sgu da en sød pige at se på, hvorfor er det så nødvendigt?«  Kontaktformen var mere direkte dengang, hvorimod internettet giver mulighed for nogle fuldstændig gratis udbrud. Det er nærmest som at slå en skid, det er ikke noget mændene tænker over. Som om de ikke rigtig har kontrol over lukkemusklen. Det tager et minut, og så har de glemt det.

Ligheden er imidlertid, at udbruddene aldrig har været velovervejede. De er udtryk for en konsekvent patriarkalsk rygmarvsrefleks. Det, at kønne unge kvinder ikke er potentielt til rådighed for manden og hans lyster, er for galt. Han skal ligesom have ret til at komme op i alle kusserne. Det er reptilhjernen, der er i gang. De tænker slet ikke over det. Bagefter siger de så, »Det var jo bare spas og sjov, ikke noget personligt«. Det groveste, jeg har oplevet, var en mand, jeg kendte fra studentermiljøet. Vi passerede hinanden på gangen ved et møde, og så hvæser han: »Skaldede fisse!" Jeg blev simpelthen så rystet. Det var fordi jeg havde klippet håret af. Det tog han som en fornærmelse.

Jeg synes, kvinderne i dag er pissestærke. Jeg ville selv være blevet meget rystet og ked af det, hvis jeg var blevet udsat for det, de står model til. Det, de kan gøre, er snakke med hinanden og gøre det offentligt. Det kan godt være, at nogen vil kalde dem pjevsede og sige, at de må tage sig sammen eller gå ud af politik. Men det er netop derfor, de skal offentliggøre det. Når kvinderne holder chikanen privat, bliver det deres egen skam og sorg. Hvis de derimod går ud med det, kan man se, det er politisk. Partriarkatet lever af kvinders diskretion. Den chikane fortsætter, så længe kvinder lader sig intimidere til at holde den privat. Hvis man står frem med den i offentligheden, vil lorten falde tilbage, hvor den hører til. Måske er det lige i overkanten, når Öslem Cekic inviterer en skiderik ind til kaffe. Den strategi kan man jo ikke bruge hver gang. Underholde idioter i timevis resten af sit liv. I de grove tilfælde, synes jeg , at kvinderne skal gå direkte til politiet. Meget af det, de her mænd skriver, er jo ulovligt. Det kan lade sig gøre, og derfor bliver det gjort. Ligesom at slå en prut. Det er samme krybdyrshjerne, der er i gang. Jeg kan ikke fortænke nogen i at sige farvel til politik, når prisen er så høj. Men det er da virkelig et demokratisk problem.

Roger Matthisen: Er foredragsholder og skuespiller. Ser en række ligheder mellem den danske sexisme- og racismedebat

I går var jeg i Irma for at købe kaffe. Jeg kom i mit normale jakkesæt. En hvid kvinde går ind i den række, hvor jeg står. Hun kigger misbilligende og nedladende på mig og skynder sig væk. Lidt senere møder jeg hende igen i samme butik. Hun smider det, hun har i hænderne og skynder sig op til kassen og ud. Hun objektificerer mig til at være et skræmmebillede på noget, jeg repræsenterer for hende. Hvad enten det er en afrikansk mand eller en muslimsk mand. Vi kan alle sammen begynde at rationalisere over det og sige, at det kan være, hun har et problem med mænd eller er i socialt underskud. Men faktum er, at hun ikke reagerede sådan på de andre mænd i butikken, som var hvide ekspedienter. Eksemplet er et af de milde. Jeg har også gået på Strøget, hvor en hvid mand kom hen til mig og sagde: »hvad er ligheden mellem en cykel og en neger? De arbejder bedst med kæde på.« 

Ligesom med racisme er sexisme en objektificering, der rummer en dehumanisering. Racismen startede med, at man dehumaniserede for at retfærdiggøre, at man koloniserede. Sådan er det med alle stereotyper, de er opfundet for, at man nemmere kan fastholde et billede eller en bestemt magtstruktur. Dehumaniseringen i forhold til kvinder, sker fordi det er alene er hendes tilstedeværelse, som gør det muligt for den undertrykkende part at dehumanisere, verbalt eller fysisk. Det er en strukturel kamp. Vi mænd er nødt til at opgive det privilegium, at vi har et patriarkalsk samfundssyn. Vi er nødt til at lytte til kvinden. Hvis hun føler en objektificering, og hvis hun føler sig nedværdiget, skal det anerkendes. Men i stedet for at anerkende minoriteten og erkende, at vi mænd kan blive bedre, så forsvarer mange sig af frygt for at blive stemplet som sexist eller racist. Men der er forskel på at være racist eller sexist og begå raciale eller sexistiske handlinger. Det ene er en ubehagelig identitet, som vi  forsøger at tage afstand fra, mens det andet er enkeltstående handlinger, som kan erkendes og ændres i fremtiden. Den forståelse er en vigtig del af udviklingen, som samfundet skal igennem.

Men kvinderne kan samtidigt gøre noget selv. Sexisme skal tackles omgående. Den undertrykte part skal reagere i øjeblikket og sige: »det er ikke i orden«. Vi skal have fremelsket en kultur, hvor det er okay at sige fra. Og hvis det at sige fra over for sexisme er at være en viljestærk rappenskralde, såhar vi brug for mange flere viljestærke rappenskralder. Hvis vi bare stiltiende ignorerer forulempelserne, bliver den forulempende part ikke gjort opmærksom på, hvad det er for en struktur, han bidrager til at opretholde. Vi må altså sætte vores lid til opdragelse. Vi er nødt til aktivt at handle, og sådan er det med alle de skævvredne strukturer, vi har i vores samfund. 

Ritt Bjerregård: Tidligere socialdemokratisk minister, borgmester og EU-kommissær, der har tacklet sexisme gennem en lang karriere.

Jeg kom ind på Christiansborg i 1970, lige efter at Lene Bro havde optrådt i hotpants og lange, hvide støvler på talerstolen. Det var gået verden rundt, havde vi indtryk af, så vi andre var meget bevidste om, at vi var unge kvinder, og at det gjaldt om at passe på. Vi var omhyggelige med os selv. Vi gik diskret klædt og sørgede for, at medierne ikke hæftede sig ved vores køn. Jeg troede, det kunne lykkes, men jeg blev klogere i 1973, da jeg blev minister for første gang. Forsiden på Ekstra Bladet lød: ”Ankers nye pinup”. Der blev det fuldstændig klart for mig, at selvom jeg syntes, jeg havde gjort mig stor umage, så ville mit køn altid være i fokus. Så kan man sige, nå ja, det var Ekstra Bladet, men chefredaktøren på Berlingske Tidende skrev, at udnævnelsen af mig ledte tanken hen på kejseren, der gjorde sin hest til konsul. Den store fordel var, at jeg vidste hvem, der havde skrevet det. Jeg synes, det er meget ubehageligt, at de unge kvinder i dag skal stå model til anonymiseringen på Facebook.

Jeg har altid betragtet mit køn som en slags rød lampe, der lyste. Den var der altid. Jeg var meget opmærksom på, at vi havde brug for at være nogle stykker sammen. Jeg havde noget, jeg kaldte for strikkeklubben. Vi snakkede om de ting, så jeg ikke behøvede at gå og gemme dem i mig selv. Jeg har aldrig tænkt, at det var mig som person, der var noget galt med, og det, tror jeg, har været en meget stor fordel. Rigtig mange kvinder tror ikke, at de er gode nok, og hvis de så får sådan en skraldespand, som jeg fik i Berlingske, bliver de bekræftet. Hvis de til gengæld får snakket med andre om, hvad de har været udsat for, kan de gøre det til noget, der er knyttet til kønnet. Noget alment, der kan bekæmpes og verbaliseres.  

Hvis det var mig, der var ung politiker i dag, ville jeg først og fremmest lave sådan en gruppe omkring mig og aggressivt gå på dem, der skriver på Facebook. Det skal ikke være kvinderne selv, det skal være nogle andre, der reagerer og siger: det der gider vi overhovedet ikke høre på, hvad bilder du dig ind, vi forlanger respekt for de mennesker, der påtager sig et politisk arbejde. Jeg tror, man er nødt til at have sådan nogle andre folk omkring sig, som er med  til at beskytte den funktion, som en politiker har. Og så selvfølgelig, som de har gjort nu, eksponere det. Få det frem i det åbne, så nogle af dem, der synes, de kan sige hvad som helst, får tænkt sig om. Selvom det selvfølgelig er et forfængeligt håb.

Dorthe Rasmussen: Er antimobbekonsulent og arbejder til daglig med blandt andet digital mobning og mobning med seksuelle undertoner.

Jeg ser de her online kommentarer i et krænkerperspektiv. Det er mere chikanerier end det er mobning. De skyldes manglende forståelse hos krænkeren af, hvordan bestemte udsagn bliver afkodet hos modtageren. Dem, der skriver, står ikke face to face med kvinderne, men er gemt bag en skærm med en følelse, der har grebet dem. Nogle trykker send uden at have tænkt konsekvens ind i deres handling.

Mange trækker ’jokeren’ og siger: »det er bare for sjov«. Det er en klassiker, når vi kigger på mobbeland. På den måde bruges humoren magtfuldt til både at aflede og opløse grovheden eller de krænkende handlinger og putte dem ind under en anden hat. Eller ramme og degradere kvinden yderligere, for »har du ikke nogen humor? Så er du virkelig langt ude«. I børnehaver skelner vi faktisk imellem, når noget er sjovt for sjov, og når noget er sjovt for alvor. Den distinktion kan vi også bruge i kvindernes tilfælde. Rigtig mange af de her kommentarer er jo i virkeligheden ulovlige. Nogen vil sige, at de kvindelige debattører selv har sat sig i gabestokken, og så må de også kunne tåle mosten. Den køber jeg ikke. Det er i den grad et foragteligt argument. Tværtimod skal kvinderne behandles med værdighed, for det kræver utrolig stort mod og respekt at sætte sig på så udsat en post og sige sin mening.

Jeg tror ikke, at de her kvinder kan gøre voldsomt meget mere end at fortsætte troen på, at de har noget på hjertet. Der, hvor jeg synes, samfundet kan gøre noget, er ved at få tilskuerne og meddebattørerne på banen. Dem, der er vidner til, hvad der foregår, kan gå ind og sige: »prøv lige at hold tonen«. Vi kalder dem riddere i mobbeland. De går ind og siger at nu er der altså ved at ske noget, der ikke skal ske. Herudover synes jeg, at de her debatfora skal have nogle filtre, som fungerer sådan, at så snart man begynder at skrive negative ord og trusler som »fucking so, jeg nakker dig«, så kommer et eller andet stoplys. De røde, gule og grønne farver gør dig opmærksom på, at nu er du altså på vej ind i en zone, der gør dig til krænker, og du måske også er på vej til at begå lovbrud. Tanken er, at folk skal reflektere og ikke gribes af vrede eller forsmåelse. God stil er jo netop at tale om sagen og ikke om personen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
  • Steffen Gliese
  • Ingrid Uma
  • Britta Hansen
Lone Christensen, Steffen Gliese, Ingrid Uma og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeg venter spændt på hjælpen til gruppen af halvgamle, ikke omstillingsparate lærere, der i Information fik at vide, at de bare havde at æde varm lort fra deres frokosttallerken - men det kommer måske i morgen?
(Nej, det er ikke for at bagatellisere kvindelige politikeres problem - jeg synes, det er noget forbandet svineri, det der skrives til dem - det er mere, at Information forekommer mig lidt hyklerisk. I anledning af artiklen "Så hold dog kæft, kære lærer!" fik jeg trods alt at vide, at Informations debatredaktør synes den slags sprog er i orden - hvis det afspejler afsenderen ...)

Kurt Nielsen, Peter Taitto, Henrik Nielsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Interessant kobling til en tidligere artikel, Thora laver ovenfor. Jeg vil gerne minde om artiklen 'Hvide, velmenende ikkeracister er også racister', hvor kommentar/er (jeg husker i hvert fald med sikkerhed én), der foretog parallelisering mellem racisme og sexisme blev slettet (efter en anden læser havde kommenteret denne kommentar og spurgt, hvorfor vedkommende dog var kommet ind på det, da det iflg. denne ikke havde noget med sagen at gøre).

Personligt undrede det mig meget (kommentaren var - såvidt jeg husker - ellers ganske uskyldig, og andre havde tidligere draget denne parallel).

Her er den nu igen: parallelisering mellem racisme og sexisme, som den fremgår af Roger Matthisens del af artiklen.

Men jeg ved naturligvis ikke, om man enten skal være af anden hudfarve end hvid eller af andet køn end mand, for at kunne forstå sammenhængen.

Steffen Gliese, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Do not feed the troll"
Er et mem som vi priviligerede mænd har brugt gennem snart 20-30 år.

De nye ofres mem er tilsyneladende; "Lad os fodre trolden"
Lad os se hvor det bærer os hen.
Lad os fokusere lidt mere på de asociale og deres værdifulde budskaber.

Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Så længe det danske såkaldte kristlig orienterede system bygges på samme vilkår som muslimernes og i grunden også jødernes kommer vi ikke videre.
Troen og håbet på?, kan for nogle være bedre som virkeligheden, tilstandsfornemmelsen i tro og håb giver bare ingen mening, så længe virkeligheden kun virker i LIVETs stund, og troen og håbet kun opfyldes når LIVET pludselig er slut, og ingen aner hvad der derefter vil foregå. Snakkesalighedens prædikanter, (religiøse som politiske), er ikke andet som dumhedens u videnheder. som på deres underlige fuldstændige ulogiske "ord", kun ønsker forvirring for at splitte individerne fra hinanden i håbet om bestemmelses retten i magtbegærlighedens klæder,

Alan Strandbygaard

Jo, det er sandelig synd for de stakkels små politikere. De skal have beskyttelse. Det er klart.

Hvad med beskyttelsen af de ledige og de svageste grupper, som de selsamme mennesker udstiller og forfølger?

Men det er måske helt i sin orden?

Lone Christensen, Anders Jensen, Svend-Erik Hansen, Carsten Mortensen, Henrik Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"… hvor kommentar/er (jeg husker i hvert fald med sikkerhed én), der foretog parallelisering mellem racisme og sexisme blev slettet (efter en anden læser havde kommenteret denne kommentar og spurgt, hvorfor vedkommende dog var kommet ind på det, da det iflg. denne ikke havde noget med sagen at gøre).
Personligt undrede det mig meget (kommentaren var - såvidt jeg husker - ellers ganske uskyldig, og andre havde tidligere draget denne parallel)."

"Denne kommentar" havde "denne"(!) læser, altså jeg, skrevet. Jeg reagerede, som jeg ved flere tidligere lejligheder har gjort, når jeg i kommentarfeltet til artikler om ligestilling, sexisme o.lign. har læst en kommentar à la "Men, men, men … hvad med mændene!" I omtalte kommentartråd om racisme lød "denne" kommentar noget i retning af, "Det er da meget værre [end racisme] eller mindst lige så slemt, når mænd bliver kaldt mandschauvinister!". Den kommentar, syntes jeg så ikke, var hverken "ganske uskyldig", eller "foretog parallelisering mellem racisme og sexisme". Jeg læste den som en opfordring til i stedet at debattere, hvor slemt mænd har det. Men sådan ser vi jo nogle gange så forskelligt på, hvad der bliver skrevet.

Min kommentar blev, sammen med den kommentar jeg reagerede på, senere 'forsvundet', hvilket jeg på ingen måde kan påtage mig ansvaret for! Selv om det vist er det, der bliver insinueret i ovenstående citat!

Senere i samme debat skrev jeg i øvrigt en helt uskyldig kommentar om en, syntes jeg selv, sød og sjov oplevelse, hvorefter jeg fik noget af en verbal skidtspand smidt i hovedet med helt tydelige insinuationer om, at jeg var racist. På grund af en helt uskyldig bemærkning, suk. Debatter om racisme er nok det mest hajfyldte farvand, man kan bevæge sig rundt i. Ingen kan føle sig sikre!

Når jeg tidligere har påpeget og evt. ironiseret over, hvordan en debattør har prøvet at aflede opmærksomheden fra debatten om ligestilling for kvinder/ sexisme eller lignende og i stedet har prøvet at få den til at handle om mænd, har jeg mig bekendt aldrig fået min kommentar fjernet. Men det var alligevel for stærk kost for moderatoren, og mindst én læser, at jeg i en debat om racisme gjorde opmærksom på, at debatten ikke omhandlede mænd.

Tankevækkende. Men den 'stil' skal jeg måske til at vænne mig til, hvis jeg skal dømme ud fra ovenstående artikel? Angiveligt handler den om kvindelige politikere, der bliver "mobbet", og det er der så tre kvinder, der fint og velformuleret udtaler sig om … meeen, så skal der også lige medtages et input om racisme. Fra en mand. Hvorfor skulle hans observationer lige med her?

Skal det ikke længere være muligt at debattere sexisme over for kvinder, punktum? Skal man nu fremover til at indstille sig på, at racisme også nødvendigvis skal inddrages, og at der skal drages paralleller mellem de to? Og skal det så også gælde debatter om andre former for 'bigotry'? Jeg kan godt frygte, at hvis det er tilfældet, risikerer vi på sigt at komme til at udvande alle former for ekskluderende ismer.

Dorthe Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Rettelse til andet afsnit:

"Denne kommentar" havde "denne"(!) læser, altså jeg, skrevet. Jeg reagerede, som jeg ved flere tidligere lejligheder har gjort, når jeg i kommentarfeltet til artikler om ligestilling, sexisme o.lign. har læst en kommentar à la "Men, men, men … hvad med mændene!" I omtalte kommentartråd om racisme lød "denne"(!) kommentar noget i retning af, "Det er da meget værre [end racisme] eller mindst lige så slemt, når mænd bliver kaldt mandschauvinister!". Den kommentar, syntes jeg så ikke, var hverken "ganske uskyldig", eller "foretog parallelisering mellem racisme og sexisme". Jeg læste den som en opfordring til i stedet at debattere, hvor slemt mænd har det. Men sådan ser vi jo nogle gange så forskelligt på, hvad der bliver skrevet.

Carsten Mortensen

Om de får som fortjent ved jeg ikke, men at de har brudt 'samfundskontrakten' er sikkert - yderligere medvirker de dagligt til stigmatisering af diverse grupper.
Det virker som -'langt fra vinduet'- når de efterføgende ikke forstår de bliver lagt for had.

Den straffened forælder indlæring.
Den ene skal fandeme fløjtene nok tage ansvaret for at banke dig nogen på skrinet så du kan lærer at blive et ordenligt menneske, implicit du er en idiot. Seniaret er voldsomt selvmodsigende.
Den anden skal fandeme fløjtene nok tage magten over situationen så du ikke render rundt og laver noget lort, Seniaret er voldsomt selvmodsigende.

De to scenarier skaber hårde kolde og nogen gange isnende felter mellem mennesker og alle bliver mere og mere afskåret fra hinanden og ensomheden flytter ind.
Når man vil opdrage på andre mennesker tænker jeg, at det er klogt at komme med noget som virker bedre.

Vibeke Rasmussen: jeg havde kun lige læst de to omtalte kommentarer til artiklen Hvide, velmenende.... en enkelt gang, og det kan være, at jeg misforstod budskabet. Selv om det nu var mig, der tog sagen op, vil jeg gerne høre, om du vil indforstået, at vi lader lige præcis dette liggende, da vi ikke længere kan verificere indholdet af den 1. kommentar?

Hvad angår parallelisering mellem sexisme og racisme, så er den meget naturlig, da både en persons køn og dens hudfarve er medfødte egenskaber, der giver anledning til (mere eller mindre bevidst og udtalt og mere eller mindre udpræget) undertrykkelse m.v. Derfor kan jeg forestille mig, at de fælles træk vil blive fremhævet i stigende grad fremover.

Hvorfor skriver du 'denne' hele tiden? Har jeg lavet en utilsigtet sproglig fejl - forklar venligst.

Lise Lotte Rahbek

Og her ovenfor så vi så et aldeles glimrende eksempel. Det kunne være skrevet på en hvilkensomhelst kvindelig debattørs væg.

"Hvorfor skal kvinder altid have hjälp?"

Lad os lige gå nærmere ind i substansen:
- Kvinder, sår der. Kvinder, ikke nogle kvinder, eller visse kvinder, men generelt bare kvinder.
- Altid, er et meget anvendt begreb når man vil skændes med nogen. Man kan altid påstå at nogen 'altid' gøre eller ikke gør etellerandet, og så håbe på, at vedkommende vil begynde at forsvare sig, så man kan få et sagtigt skænderi kørende, hvor man selv står i angrebsposition med sit 'altid' og den anden står i forsvarsposition med et relativerende 'ikke-altid'.
- Påstanden, som er formuleret som et spørgsmål med et Hv-ord i begyndelsen og et spørgsmålstegn i slutningen, er ikke et spørgsmål, men en påstand i stil med "Hvor længe vil du blive ved med at tæve din kone?". Totalt meningsløst og svarer lidt til at slå en prut i en elevator, for at se om nogen reagerer.
Ah ja.

Tak for illustrationen.

Kurt Nielsen, Vibeke Rasmussen, Dorthe Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Af uforklarlige grunde er der vist renset ud i denne debat, som altså ikke kan få lov til at løfte sig op på det mere generelle plan. Det er en skam i en avis som Information.

Vibeke Rasmussen

Ovenstående artikel er udsprunget af den udsendelsesrække Michael Jeppesen lavede på DR, hvor han forsøgte at gå bag om de svinske beskeder og trusler kvindelige politikere modtog på deres Facebookside. Meget af det ret chokerende. Og også jeg takker for dette udtryk, der synes meget præcist at ramme ånden – eller manglen på samme – bag mange af disse kommentarer:

"Det er nærmest som at slå en skid, det er ikke noget mændene tænker over. Som om de ikke rigtig har kontrol over lukkemusklen. Det tager et minut, og så har de glemt det."

For det var præcis reaktionen fra flere af de mænd, som Michael Jeppesen opsøgte, og som ikke engang skammede sig over at stå frem foran kameraet med ansigt og navn: "Det var jo bare sjov." Nej, det var/er det så ikke!

Ovenstående artikel går videre, men stadig med udgangspunkt i tv-udsendelsen, og omtaler også mere generelt problemet: Trusler og chikane mod kvinder på nettet.

Men jer, som måske ikke har set eller ikke orker at se udsendelserne om de kvindelige politikere, og som giver udtryk for, at lige netop når det gælder politikere, så er det i orden, for de har fortjent det, vil jeg opfordre til at se bare disse to klip:

Michael Jeppesen opsøger her manden bag en kommentar til Zenia Stampe – der netop, kort efter fødslen, havde mistet sin lille datter. Han står ikke frem med ansigt og navn, men står ved sin besked:
http://www.dr.dk/tv/se/ti-stille-kvinde/ti-stille-kvinde-2-3#!/18:02

Og her ser man først Zenia Stampes reaktion på optagelsen, hvorefter hun læser den besked og forklaring op, som hun siden har modtaget fra pågældende mand:
http://www.dr.dk/tv/se/ti-stille-kvinde/ti-stille-kvinde-2-3#!/24:33

Måske det kan ændre lidt på opfattelsen? At nej, dét har ingen fortjent. Og samtidig: Jo, man kan godt et stykke følge pågældende mands frygt og følelse af afmagt, men hans kommentar er stadig fuldstændig uacceptabel.

ellen nielsen, Lone Christensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I øvrigt siger både erfaringen og min sjette sans mig, at der er grund til at være glad for, at moderatoren har "renset ud" i kommentarerne i denne tråd. Så selv om jeg også jævnligt brokker mig over jeres 'indblanding', skal der fra min side hér kun lyde et dybtfølt: Tak, Moderator!

Vibeke Rasmussen

@ Britta Hansen

Nu var det jo faktisk dig, der skrev "denne" og jeg brugte så ordet til at præcisere, hvilken kommentar, det var, jeg henviste til. Men joh, jeg følte mig da også noget pikeret over betegnelsen. Sikkert også fordi det var dig, der hældte en verbal skidtspand i hovedet på mig, og insinuerede at jeg var racist, efter en kommentar som du helt åbenlyst havde misforstået. Men uden at du af den grund senere undskyldte. Hvis vi skal genoptage dén diskussion, skal det nok foregå i pågældende tråd. Hvad angår min kommentar, som du henviser til, kan vi godt lade videre diskussion om dén ligge, men ikke uden at jeg lige først vil gøre opmærksom på, at du – med flere andre – inden "denne" min kommentar blev fjernet, faktisk havde anbefalet den!

Hvis din brug af ordet "denne" skyldes sproglig usikkerhed fra din side, vil jeg godt uforbeholdent undskylde, at jeg ironiserede over den. Nogle gange kan det bare godt lyde lettere nedladende at henvise til andre som fx "denne kvinde", "denne læser" o.lign. Derfor min reaktion. Undskyld!

Vibeke Rasmussen

Jeg opfattede ikke 'denne' som nedladende overhovedet og tager bemærkningen om evt. virkemåde til efterretning. Jeg mente 'denne læser'. Tak for forklaringen og din omtanke.

Da også din kommentar var blevet slettet, kan vi heller ikke længere verificere, hvorvidt jeg skulle have anbefalet den. Sådan, som jeg husker sammenhængen, lyder det usandsynligt, men jeg har også lært, at erindring er en individuel størrelse og ikke altid til at stole på.

Jeg vil genlæse din kommentar om kvinden, der talte 'svansk' og min reaktion i den anden tråd.

Jeg tror, at den vigtigste lære af udsendelsen er, at de pågældende i virkeligheden troede, at de ikke blev læst af den, som de omhandlede. Det i sig selv burde jo få dem til at både tænke sig mere om, men også til at lægge mere seriøsitet i deres kommentar, da den rent faktisk vil kunne føre til et positivt resultat.

Henrik Brøndum

Er dette ikke en agurketidshistorie? Hvad med lidt statistik? Hvor mange af de kommentarer de kvindelige politikere modtager er sobre og hvor mange er fra disse uopdragne herrer? Det er ikke enhver vind til et middagsselskab der fortjener at komme i avisen.

Lone Christensen

Netop det at flere af de mænd, som havde sendt meget ubehagelig beskeder til de kvindelige politikere, ikke troede at deres kommentarer blev læst, fortæller os jo, at de tror, at de bare kan bruge Facebook og andre menneskers profiler, som en skraldespand for deres galde. Helt uden konsekvenser, tror de.

Det får mig til at tænke på, om de egentlig er klar over, hvad de gør? Kan de overhovedet overskue, hvad det vil sige, at skrive noget offentligt? Besidder de egentlig nogen former for empati? For mig virker de meget afstumpet og ude af besiddelse for en forståelse af, hvordan en debat egentlig foregår, og at den indeholder en dialog, og ikke er bare er en invitation til at lukke galde ud, som det ligge passer dem. De søger ikke dialog og udviser ikke respekt, men synes at være styret af deres impulser og være ret umodne.

Når det er sagt, så kan det være svært at skelne mellem, hvem der er alvorlige og hvem der 'bare skal have lettet trykket' af frustrationer, og derfor kan det være en god ide, at tale med andre i lignede situationer, og evt. anmelde de værste beskeder til politiet.

Marianne Mandoe

@ Ander Jensen

"Do not feed the troll"
Er et mem som vi priviligerede mænd har brugt gennem snart 20-30 år.
De nye ofres mem er tilsyneladende; "Lad os fodre trolden"
Lad os se hvor det bærer os hen.
Lad os fokusere lidt mere på de asociale og deres værdifulde budskaber.

Problemet er jo bare at står en kvinde frem med meninger og holdning så er det fløjtende ligegyldigt HVAD hun siger, så fodrer hun trolden.
Har hun først én gang udtalt sig sagligt om et emne og det er kommet offentligheden for øre, så kan hun for den sags skyld snakke om frikadelle-opskrifter og hun vil stadig "fodre trolden". Fordi "trolden" ofte er mænd med en underbevidst ide om at kvinder bare skal klappe i, gøre hvad der bliver sagt, og sprede benene når hun fornemmer at en mand ønsker det.
Det kan godt være at de mænd, i offentlig regi og blandt andre mennesker, virker tilforladelige og rimeligt moderne, men krybdyrshjernen ligger og lurer, og når samme mand kommer hjem til anonymiteten bag skærmen, så kommer alt det opsparede galde ud.

Majbritt Nielsen, Britta Hansen, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det mest problematiske er at en del mennesker mener at mennesker, altså især dem man har besvær med at lytte til, bare skal klappe i og gøre hvad der bliver sagt og ellers stille sig tilrådighed seksuelt, materielt, psykologisk og socialt. At denne forhærdede mentalisering, denne fremmedgjorte og primitive omgang med hin anden, får et sexistisk navn; en kønskategorial udtryksform, hvor ét af de mest eklatante fund er mænds konkrete devaluering af kvindens seksualitet, er uundgåeligt. Men det er næppe problemets arnested, blot én af flere fremtrædelsesformer, som demonstrerer at vi kulturelt er langt dårligere fungerende end vi til dagligt går rundt og bilder os ind.

@ Lise Lotte Rahbek

Medierne overdänger os med beretninger om at det er så synd for kvinder. Kvinder er ofre og vi som samfund skal tages os af dem. Der skal indkvoteres kvinder i bestyrelser, i akademiske job, kvinder skal indkvoteres på Roskildefestivalen og i det hele taget hvorsomhelst det er attraktivt. Det stopper ikke ved de attraktive jobs. Kvinder skal også beskyttes mod folk der har anderledes synspunkter og tör give udtryk for dem. En konference i Nordisk Råds regi, med deltagelse af et par af de lokale Gestapoer, anbefalede at antifeministiske yttringer blev gjort stafbare.
Fortsät selv listen. Du finder material ved at gå igennem Informations däkning af disse emner.

Og på den måde har feminister elegant og med mange kvinders bifald gjort hele kvindekönnet til en flok ubehjälpsomme nokkefår der ikke er i stand til at håndtere sine egne liv og som skal have hjälp til at overleve af levebrödsfeminister.

Med det evindelige krav om at samfundet beskytter stakkels kvinder hopper vi let og elegant bagläns hen over al kvindefrigörelse i det 20 århundrede (dengang kvinder var stärke, ikke svage. Kan du huske det?), tilbage til den victorianske tidsalder hvor pater familias skulle beskytte sine svage kvindfolk. Med den ene ändring at den rolle nu skal overtages af den borgerlige stat.

Og denne dybt reaktionäre holdning skal nu sälges som progressiv og feministisk? Den skal jo nok gå hjem nogle steder. Og det giver selvfölgeligt jobs til en del ligestillingskonsulenter.

PS Lise Lotte Rahbek, ang. din 'enhver kvindelig debattörs..'. Jeg bliver nödt til at fortälle dig at du ikke repräsenter hele kvindekönnet. Der er faktisk kvinder der er lodret uenige med dig. Hvis vi skal anvende de latrinäre metaforer som du selv så elegant fik indfört så kan du godt spare dig den der lille demagogiske fims en anden gang.

I kommentarerne til denne artikel findes der ved en hurtig optälling kun et enkelt skäldsord. Udslynget af en kvinde mod mänd.

Lidt ironisk da artiklen drejer sig om kvinders problemer med hadske angreb fra slemme mänd på elektroniske medier.

Og dobbelt ironisk da ordet er 'reptilhjerne'...

Vibeke Rasmussen

@ Klavs Hansen

Nu kan Lise Lotte Rahbek sagtens stå op for sig selv, og eventuelt svare på din kommentar. Men jeg vil nu alligevel blande mig så meget, at jeg vil opfordre dig til at læse hendes kommentar én gang til. Denne gang langsomt.

Det er altid en fordel, hvis en debat skal have nogen som helst mening ud over bare verbal mudderkastning, at man læser og forholder sig til, hvad der rent faktisk står skrevet.

Vibeke Rasmussen

Peter Hansen (22. november, 18:49), nu skal jeg ikke kunne sige, om de pågældende kvinder selv er gået ind og har kommenteret og dermed gjort opmærksom på deres tilstedeværelse, men jeg tror, du har fuldstændig ret i, at det i mange tilfælde ville kunne dæmpe den hadske tone, hvis 'oplægsholderen' selv gav sig til kende. Forleden hørte jeg fx Mattias Tesfaye fortælle om, hvordan han på sin egen Facebookside, høfligt, havde svaret på et indlæg, der angreb ham. Pågældende debattør var vendt tilbage med et skamfuldt: 'Ups! Jeg var ikke klar over, at du selv læste med.'

Det giver, tror jeg, lidt mere respekt, at den man taler om, rent faktisk læser med og ytrer sig, så man frem for at omtale bliver tvunget til i stedet at tiltale vedkommende. Det nærmer sig lidt mere situationen, hvor man står ansigt til ansigt, og dermed har flere filtre for, hvad man kan – og vil! – tillade sig at sige.

Vibeke Rasmussen

Henrik Brøndum (22. november, 19:25), og hvor mange eksempler, synes du så, der skal til, før det er et væsentligt problem at beskæftige sig med?

For mig er alene det eksempel, jeg linkede til ovenfor, ét for meget!

Og "uopdragne herrer" skriver du? Beklager, men ingen af de betegnelser er bare tilnærmelsesvist dækkende som beskrivelse for udøverne af chikanen og truslerne, der bliver omtalt.

Lise Lotte Rahbek

Vibeke Rasmussen
Tak for tiltroen. :)
I dette tilfælde vælger jeg nu at lade både mand og bold ligge, dér .

Vibeke Rasmussen

Always. :) I øvrigt en fornuftig disposition.

Men, som rådet lyder i ovenstående artikel, og som jeg fuldt ud bakker op om, kan det være nødvendigt, at også andre, end de angrebne selv, sige fra på deres vegne.

@ Marianne Mandoe

Kender du de mænd?
Fordi jeg kender dem ikke.

Jeg har en kvindelig leder, hendes chef er også kvinde, og vores direktør er også kvinde.
Jeg færdes i et miljø hvor vi anerkender hinanden udfra merit.
Ikke hvad vi lige føler og tror.

Internettet er anonymt.
Derved skal det forventes at når du udstiller dig selv på sådan et medie, har det nogle konsekvenser.

Jeg debattere med mange en kvinde, og jeg kan slet ikke genkende det billede du illustrere.
Tværtom så er kvinder meget respekteret som debatører på de foraer jeg frekventere.
Herunder, men ikke eksklusivt, Information, K-Forum og andre debat sider.

Jeg ser ingen bliver hængt ud på baggrund af deres køn.

Når du trækker paralleler fra facebook og andre laveste fællesnævnere ignorerer du det faktum at virkeligheden slet ikke forholder sig sådan.

Hvornår har du på en arbejdsplads eller andre ikke anonyme foraer observeret at en kvinde har fået af vide at hun skulle holde kæft?

Det er dig der projicerer din ide om hvordan mænd er over på alle os andre.
Vi står tilbage hovedrystende og undrende.

Jeg siger det igen, jeg kender ikke den type af mand som du omtaler.
Findes han?
Sikkert, når vi graver os ned gennem dynnet af dovenskab, uvidenhed og intolerance så kommer der nogle meget grimme og afskylige ting frem.
Er det udelukkende kun hankøn dernede hvorfra sådanne afskygigeligheder kommer fra?
Nej, det er faktisk underordnet hvad køn du har, når du først er "dernede" så er det bare grusomme og grimme holdninger og ytringer der skabes.

Majbritt Nielsen

"Jeg ser ingen bliver hængt ud på baggrund af deres køn."

Bevæger ud dig ikke ret meget rundt andet end der hvor du fortæller. Hvilket jo er fint nok.
Men fordi du Ikke har set det/læst om det eller oplevet det. Så eksistere det ikke?

Prøv at google den youtube med en kvinde der gik en lille tur på 10 timer. Med en ved der fik foran og filmede. Og da de offentlige gjorde den, blev hun truet med vold og voldtægt og andre knaps så rare ting.

Jeg selv er blevet bedt om at "for helvede at blive gift", så jeg ikke tog jobbene fra mændene. På det tidspunkt arbejde jeg i et typisk mandefag. Det så en af de helt harmløse. Da manden ikke var en af de skarpeste knive i skuffen og sikkert havde glemt det lige så hurtigt som omtalte prut.
En kvindelige forfatter har på politiken.dk, fortalt hvordan hun og hendes kæreste nærmest er blevet svinet til at mænd i nattelivet. Nogen stang barcadi, andre nok mere ædru. Så vil du nok påstå at det kan man jo ikke bruge til noget. Da de mænd jo var fulde. Men helt ærligt er det værdigt at opføre sig sådan selv om man har fået et par inden for vesten??? Hvornår er man skyldfri for ens egne handlinger? Når man er ædru, fuld på stoffer eller bare hjernedød generelt?

Så ja, både manden og kvinden findes, som er fuldstændigt ude for pædagogisk rækkevide.

Majbritt Nielsen

"Jeg ser ingen bliver hængt ud på baggrund af deres køn."

Bevæger ud dig ikke ret meget rundt andet end der hvor du fortæller. Hvilket jo er fint nok.
Men fordi du Ikke har set det/læst om det eller oplevet det. Så eksistere det ikke?

Prøv at google den youtube med en kvinde der gik en lille tur på 10 timer. Med en ved der fik foran og filmede. Og da de offentlige gjorde den, blev hun truet med vold og voldtægt og andre knaps så rare ting.

Jeg selv er blevet bedt om at "for helvede at blive gift", så jeg ikke tog jobbene fra mændene. På det tidspunkt arbejde jeg i et typisk mandefag. Det så en af de helt harmløse. Da manden ikke var en af de skarpeste knive i skuffen og sikkert havde glemt det lige så hurtigt som omtalte prut.
En kvindelige forfatter har på politiken.dk, fortalt hvordan hun og hendes kæreste nærmest er blevet svinet til at mænd i nattelivet. Nogen stang barcadi, andre nok mere ædru. Så vil du nok påstå at det kan man jo ikke bruge til noget. Da de mænd jo var fulde. Men helt ærligt er det værdigt at opføre sig sådan selv om man har fået et par inden for vesten??? Hvornår er man skyldfri for ens egne handlinger? Når man er ædru, fuld på stoffer eller bare hjernedød generelt?

Så ja, både manden og kvinden findes, som er fuldstændigt ude for pædagogisk rækkevide.

Hej Majbritt

Tjoe, det er en anekdote det har du ret i.
Men et udsagn baseret på erfaring er vel ej at kimse af?
Jeg har aldrig påstået at det ikke eksistere.
Min påstand er at det ikke er normen.

Nu bringer du selv den manipulerede video frem.
Her er et fornuftigt og sagligt argument, til hvorfor præcis den 10 minutters video ikke er redelig.
https://www.youtube.com/watch?v=T2NUk5AFImw

Hvor bliver hun truet med vold og voldtægt, fordi jeg har set den og jeg ser ingen sådan en trussel.

Du tillægger mig værdier og udsagn jeg aldrig har hentydet til at være i besidelse af.
Dernæst projicere du dine egne fordomme over på mig.
Det er ikke konstruktivt for den videre diskurs.

Jeg forholder mig til virkeligheden, og jeg kan ikke genkende, ej kan heller min omgangskreds, det scenarie du og andre opstiller herinde.

Findes der afstumpede psykopater?
Klart!
Er det normen?
Slet ikke.