Kronik

Hverdagen er en slagmark

Du er i krig. Fjenden er dårlig service, grådige banker og virksomheder, der vil have dine penge – og dit land gør intet for at hjælpe dig
Du er i krig. Fjenden er dårlig service, grådige banker og virksomheder, der vil have dine penge – og dit land gør intet for at hjælpe dig

Josephine Kyhn/iBureauet

6. november 2014

Jeg spørger mit spejlbillede: Er du dum eller hvad? Jeg var ellers så dygtig i skolen og har kunnet klare mig selv. Det kan jeg ikke længere. Jeg kan hverken gennemskue mit mobiltelefonabonnement, forstå min forsikringspolice, min lønseddel, mine boliglån, min computer eller min software – og jeg er hverken analfabet eller maskinstormer. Hvad er der sket?

Du køber en mobiltelefon, der styres af tariffer, der koster forskelligt, alt efter hvor du befinder dig, og hvem du taler med hvornår på døgnet. Din telefonregning er dermed sprængt til atomer i bittesmå bidder af excelark og regneark og mersalg og undtagelser og forretningsbetingelser, der alle har det formål, at du aldrig får et ben til jorden, men blot må betale.

Denne måde at splitte varer og serviceydelser op i mange små bidder for at kunne tjene på hver enkelt del hedder atomisering, og alle virksomheder kaster sig over dette værktøj i disse år. Vi lever i en helt ny tidsalder, der smider disse atomiseringsbomber ind i vores hjem og hjerner for at styre os og tømme os for mod og penge.

Hverdagen er blevet en slagmark, hvor du kæmper for at forstå de nære ting, kæmper for at komme i kontakt med dem, der burde servicere dig, og kæmper for at få ret eller penge tilbage eller blot en tid hos speciallægen. Du er i krig mod dårlig service og alle de grådige virksomheder, der vil have dine penge – og dit land gør intet for at hjælpe dig.

Ingen ved det

Hvornår koster det penge at bruge internettet på sin mobil, hvornår er der tale om datatrafik, og hvornår er det wifi? Hvordan kan det være, at jeg hver måned skal betale et par hundrede kroner udover abonnementet, når jeg har et mobilabonnement, der hedder Fri Telefon og 20 GB data, og jeg sjældent går på nettet? Er det nogle bestemte numre, der ikke er ’fri’? Mit mobilselskab lokker med større muligheder for at have med andre mennesker at gøre, men de gør mig fremmed over for den teknik, der skal realisere mine sociale behov, blot for at de kan tjene flere penge – og det gør dem til min fjende.

Når jeg køber en forsikring, kan jeg ikke stole på, at det, der står på policen, også er det, der gælder. Jeg havde en indboforsikring, hvori der stod, at den også dækkede bofællesskaber. Min bofælle havde en skade, men forsikringen dækkede ikke.

»Et bofællesskab er sådan noget, hvor to veninder lejer en lejlighed sammen. Du bor ikke i bofællesskab, du har en lejer, og det er ikke bofællesskab, så vi dækker ikke.« Det sagde de ellers, da jeg købte forsikringen, men det med småt på papiret betød mere end det, de sagde i telefonen. Selv om mine bofæller og jeg levede i et bofællesskab, fratog forsikringsselskabet os vores leveform, for at de kunne spare nogle penge – og derfor er de nu min fjende.

Når jeg skal have et boliglån, viser det sig, at brochurerne ikke holder stik, og at rådgivningen ikke var rådgivning, men salg. Der er tale om så avancerede, globale finansielle produkter, at ingen ved, hvad de reelt indeholder.

De mennesker, der har skabt lånene, ved ikke, hvad de betyder på lang sigt; de politikere, der har tilladt dem, har ikke forstand på indmaden; de såkaldte bankrådgivere, der sælger dem til kunderne, ved ikke, hvordan de er skruet sammen, og de kunder, der køber dem, ved ikke, hvad købet betyder for deres økonomi.

Boligpushere er ærkefjender

De bankfolk, jeg møder, er ikke interesseret i, om jeg har en god økonomi, de vil bare have alle mine penge, og de er ligeglade med, om jeg sætter mig for hårdt eller for dumt eller forkert, bare de får mine penge. Murstenspusherne er mine ærkefjender.

Når jeg vil leje en lejlighed, skal jeg underskrive en lejekontrakt. Der er kun et problem: Det, der står i lejekontrakten, er ganske vist skrevet på dansk, men det er ikke den måde, jeg forstår teksten på, der gælder – det er den måde, lejelovsjuristerne forstår teksten på, der gælder ved en tvist med udlejer. Det er ikke lovens bogstav, men lovens mening, der gælder i en retssag. Og den mening er ikke tilgængelig for menigmand. Lejeloven er nem at læse, men svær at forstå, fordi der er tale om 80 års lovomskrivninger, bekendtgørelser, undtagelser, tillægslove, moderniseringer, reformeringer og nævnsfortolkninger i én lang spaghettisammenfiltring af uforståeligheder og juristerier.

Har man endelig underskrevet en lejekontrakt, er den ubrugelig, hvis man vil leje ud til turister. Det har lejeloven og politikerne ikke lige tænkt på, og derfor er der tale om en gråzone, hvor man enten er deleøkonomisk helt eller hoteljobsabotør. Eller bare sat på porten. Man ved det ikke. Man prøver at finde ud af det. Man spørger kompetente folk i de relevante politiske og juridiske og rådgivningsmæssige organisationer. Man får et svar. Svaret er: »Nej, det er forbudt!« Man spørger, om svaret er juridisk eller politisk. Det var politisk. Når hverken ministeriet eller Lejernes Landsorganisation eller boligadvokater kan give andet end politiske svar på ikke-politiske spørgsmål, hvad skal vi så med dem? Jeg lever i et boligmæssigt ingenmandsland. Der er tale om en historisk fremmedgørelse af mit forhold til min bolig, og med god grund føler jeg, at min udlejer er min fjende.

Politikerne er tavse

Når man kommer i tvivl om noget, kan man altid finde svaret på internettet. Not. Internettet indeholder alle meninger til alle tider om alting. Er udlejning til turister så lovligt? Nej, du bliver smidt ud af din lejlighed. Ja, det er lovligt ifølge lejeloven at fremleje sin lejlighed. Måske, det kommer an på, om du lejer et værelse ud, eller om du lejer hele lejligheden ud. Nej, der er ikke tale om beboelse, så det er klart ulovligt. Ja, der er ingen lov hverken for eller imod, så det må du godt. Måske, det kommer an på, om du har spurgt din udlejer om lov. Ja, og du skal ikke spørge din udlejer om lov. Det er en ret, du har som fremlejer. Og så videre.

Den samme kaskade af intetsigende svar får jeg, når jeg forsøger at finde sandheden om opsætning af nye vinduer, anmeldelser, rejser, restauranter. Side efter side. Time efter time. Man bliver ikke klogere af internettet. Man bliver ikke dummere af internettet. Internettet tager ingenting, internettet giver ingenting. Ikke for ingenting er internettet min fjende.

Jeg vil gerne ud at rejse og går ind på flyselskabets hjemmeside og forespørger på en billetpris. Prisen er rimelig, men da jeg vender tilbage næste dag, er den steget. Sådan er det hver gang. Hvis man vil have billige flybilletter, skal man lave sin research fra én computer og booke fra en anden, ellers stiger prisen hver gang, man søger på samme rejse fra samme computer. Min egen computer modarbejder mig, fordi flyselskabet har lagt en spion ind i maven på den for at registrere min rejsefeber, så de kan hæve prisen, hver gang jeg får udlængsel. De vil lokke mig til at betale mere og mere for samme ydelse. Jeg betalte en bondegård for mit højteknologiske isenkram, og nu viser det sig, at min computer vil mig det ondt. Min hjælper er blevet min forræder, og nu er vi fjender på tålt ophold hos hinanden i samme hjem.

Politikerne er tavse. Hvordan kan det være lovligt i Danmark, at virksomheder presser og jagter og snyder befolkningen hver dag? Titusindvis af kundeklager har ikke fået dem til at ændre praksis, de kværner kapitaliseringsatomiseringen ud i femte decimal og griner hele vejen til banken. Hvorfor er der ikke nogen, der stopper dem? Er det kun en væbnet revolution, der kan geninstallere retfærdighed og rimelighed i Danmark anno 2014?

Flexlån, renteswap, mobilabonnementer, internet. Vi købte ind i det hele, fordi det skulle gøre vores liv nemmere, men borgernes liv er ikke blevet nemmere med tiden, tværtimod har tiden gjort os dummere, end vi fortjener.

Sebastian Zinglersen er cand.phil. i filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Lindy Hansen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Steffen Gliese
  • Laurids Hedaa
  • Khanh Gia
  • peter fonnesbech
  • Flemming Simonsen
  • Ervin Lazar
  • Carsten Mortensen
  • Niels Engelsted
  • Vivi Rindom
  • Rasmus Kongshøj
  • Anders Hansen
  • Søren List
  • Andrea B. Pozsonyi
  • Nic Pedersen
  • Peter Jensen
  • Gert Selmer Jensen
  • Carsten Pedersen
  • Bodil Waldstrøm
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • lars abildgaard
  • Morten Balling
  • Ole Hansen
  • odd bjertnes
  • Ruth Gjesing
  • Slettet Bruger
  • Niels Mosbak
  • Rune Petersen
  • Erik Nissen
  • Viggo Helth
  • Johannes Lund
  • Erik Pørtner Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ivan Gullev
Kurt Lindy Hansen, Mogens Højgaard Larsen, Steffen Gliese, Laurids Hedaa, Khanh Gia, peter fonnesbech, Flemming Simonsen, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Niels Engelsted, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, Anders Hansen, Søren List, Andrea B. Pozsonyi, Nic Pedersen, Peter Jensen, Gert Selmer Jensen, Carsten Pedersen, Bodil Waldstrøm, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, lars abildgaard, Morten Balling, Ole Hansen, odd bjertnes, Ruth Gjesing, Slettet Bruger, Niels Mosbak, Rune Petersen, Erik Nissen, Viggo Helth, Johannes Lund, Erik Pørtner Jensen , Lise Lotte Rahbek og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en god og central kronik. Hverdagen er en slagmark, og fjenderne myldrer frem og dukker op de mest uventede steder. Ikke kun i alle de mange daglige trakasserier, men også på de store linier. De kunne godt have været nævnt, mener jeg. Men filosoffen kan jo ikke appellere til politikerne med henblik på at få hjælp og forvandle nogen af fjenderne til venner, for politikerne er jo selv fjender. Selvfølgelig er politikerne tavse. De har hånden nede i moradset og ligger hele tiden på lur for at formøble den danske nations arveguld for et kortsigtet varmestrint i bukserne, men selvfølgelig med en efterfølgende stadig lavere standard, serviceforringelse og atomisering for dig og mig og alle de andre (TDC, PostDanmark, DONG, Københavns Lufthavn, og alt det, vi ikke får at vide). Når de så forlader den politiske arena fortæller deres næse dem, hvilke veje arveguldet er gået, og disse veje følger de så ind i lukrative konsulent-, bestyrelses- og direktørstillinger. Du kan ikke appellere til dem, medmindre du tror, at dine fjender vil dig det godt. Instruktivt er DR's serie om skatteunddragelse og salg af de store offentligt ejede infrastrukturvirksomheder, hvor det efterhånden bliver helt klart, at privatisering hen ad vejen er lig med atomisering, serviceforringelse og eksorbitant stigende omkostninger til skade for de mange, og til uforståelig stor gavn få ganske få.

Laurids Hedaa, Helmut R., Elisabeth Andersen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Niels Engelsted, Christian Lund, Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Niels-Holger Nielsen, Andrea B. Pozsonyi, Peter Jensen, Gert Selmer Jensen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Britt Kristensen, Emil Urhammer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den permanente borgerkrig er den herskende og ønskede samfunds model med det demokratiske flertal bag sig. Sålænge 50,1 % kan finde ud af det, eller har folk til den slags, vil der intet ske, og 7% af rådeevnen vil blive tvangsoverført til firmaets investeringskonto, til benefice for vinderen af selskabstømningen senere.

Tak for en både morsom, tankevækkende og inspirerende artikel. Den gav anledning til, at jeg tog mig sammen til for gud ved hvilken gang at kontakte YouSee. De havde engang i foråret varslet et kommende gebyr for brevpost, medmindre man selv tilmeldte sig "elektronisk kommunikation fra YouSee" hvilket jeg ignorerede, idet jeg tænkte, der måtte være tale om en joke. Jeg var jo for længst klar til digital kommunikation. Men i august fik jeg en regning med et gebyr på 116 kr. for brevpost. Da jeg kontaktede dem, var de så venlige, mens jeg var i røret, at tilmelde mig deres elektroniske kommunikationssystem og lovede at refundere gebyret. I august fik jeg en kreditnota på 89 kr. Efter at have ringet og brokket mig fik jeg i september endnu en kreditnota på de manglende 27 kr. Begge gange stod, at jeg kunne gå ind på deres hjemmeside og angive, hvordan jeg ville have beløbet udbetalt, eller de ville modregne beløbet på "en kommende faktura"; jeg satte min lid til det sidste og hængte begge kreditnotater op på min opslagstavle. Med min regning her i november var beløbet ikke refunderet, jeg forsøgte at kontakte dem, men opgav ... indtil jeg læste kronikken her i dag. Helt undtagelsesvist kom jeg relativt hurtigt igennem, og det viste sig, at grunden til den manglende refundering var, at jeg jo betalte over PBS, og så kunne det ikke lade sig gøre ...
Men den flinke unge pige var så venlig at tilbyde at sætte pengene ind på min konto i banken, hvis hun fik mit kontonummer. Det fik hun så, og pengene ville stå der inden for 3-5 dage. Kreditnotaerne hænger nu igen på min opslagstavle ...

Laurids Hedaa, Flemming Scheel Andersen, Hans Paulin, Carsten Mortensen, Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Divide and conquer. Vi er sluppet for krigen, men har fået et "sejt hvis du kan gøre det"-samfund for de rige, unge og smukke.

Men lad os lige slå en ting fast.
Atomisering er i familie med liberalisme, men også med individualisering.
Menneskerettighedstanken bygger på samme tankegods som liberalismen, nemlig et fokus på det enkelte menneske.
Det lyder rigtig godt på papiret, men har været en katastrofe for hele idéen om at fællesskab gør stærk. Javel, bedre leveforhold for de fattige og lavere børnedødelighed i ulande , men hvad er prisen? Når udbuddet af mennesker stiger, er det til at forudsige hvad der sker med værdien af det enkelte menneske i en verden med begrænsede ressourcer. Malthus er ikke for sarte sjæle.

Derfor er venstrefløjen handicappet i forhold til højrefløjen:
De virkelige disciplinerede egoer er åbenbart bedre til at finde sammen i interesse og praksisfællesskaber end (uden tvivl velmenende) kollektivister, som - at dømme efter samfundsudviklingen - i sidste ende er mere optaget af sig selv og deres identitet.
Det er sgu helt yin-yang.

Obamas vælgere orker ikke at slæbe sig til midtvejsvalg og HTS's vælgere tør ikke stå på mål for den statsminister de valgte, hvis job det er at kunne tælle til 90 og føre en realisérbar politik.

Hvis man virkelig vil atomiseringen til livs, så starter det med at vi genfinder sammenholdet, ikke bare som en værdi, men som en praksis.
Så længe vi (det store flertal) åbenbart ikke kan finde ud af at lave stærke fagforeninger, bofællesskaber, kollektiver, kollegiefællesskaber, andelsforeninger osv., så længe vil vi blive taget i røven.
Så længe vi bruger mere krudt på internt fnidder end på fælles interesser, så har de priviligerede drenge og piger ingen grund til at dele deres slik ud.

Så lad os lige repetere grundpositionerne:
Individualisering, det er for de stærke som kan og vil selv (og hvis de tager fejl, ja så er de på den og må løse det selv). Og der er ikke nogen af os som kan alt selv i en kompleks verden.
Det er billigt her og nu, men koster på den lange bane.

Kollektivisme, det er for dem som står sammen med de svage (dvs. dem som skal hjælpes og vises hensyn til, når de ikke kan selv, eller bare opfører sig åndssvagt).
Det er i det lange løb os alle, det fatter vi bare først relativt sent i livet.
Men det koster her og nu.

Carsten Mortensen, Andrea B. Pozsonyi, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Tak for artikelen, Sebastian. Du er bestemt ikke den eneste, der føler sig forvirret, snydt, tvivlsom, osv. Danmark af i dag er kaotisk, korrupt og bestemt ikke så human, som jeg husker den, framin barndom.

Men man kan jo vælge at flytte ud af landet. Det er der flere og flere, der gør. Forståeligt nok.

lone bording, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Et andet eksempel er de TOS'er mm. vi "tvinges" til at acceptere på nettet og når vi installerer software. Du kan acceptere dem, eller fise et andet sted hen. Samtidig er de skrevet i et sprog så ingen "normale" mennesker forstår dem.

Jeg troede egentlig at de ville være ugyldige af samme årsag, men kigger man på USA har der været kørt sager, hvor dommen var, at det at klikke på "Accept" svarer til en underskrift. Dommeren sagde at det var op til den enkelte at læse en kontrakt igennem og forstå indholdet inden man skriver under, og det samme gælder for TOS'er mm.

Så kan man jo bare undlade at bruge Instagram osv. skulle man mene, men i disse dage, hvor alt offentligt skal digitaliseres er der en del TOS'er at læse igennem, og det gør de fleste ikke. Hvis man derudover ikke kan acceptere kontrakten, er man lost.

Der har været leget lidt med, hvor mange der reelt læser det som står med småt, og folk har gladeligt accepteret at bortgive deres førstefødte barn til medicinsk forskning, overset at man kunne få penge udbetalt hvis man ringede til et bestemt nummer, mm.

Hvis staten vil mig noget, så kan de kigge forbi til en kop kaf ;)

Rasmus Kongshøj, Andrea B. Pozsonyi og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Else Møller Nielsen

Hej Sebastian. Tak for din "lige i plet" artikel. Hvor er jeg selv tit i krig med de systemer du nævner. Nogle gange vinder jeg, andre gange giver jeg op. Men ofte tænke jeg på de mennesker, der ikke kan eller ikke har overskud til at kæmpe. De er de virkelig store tabere og det gør mig så bedrøvet.

Anne-Marie Krogsbøll, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Andrea B. Pozsonyi anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Nej, Sebastian Zinglersen, det er ikke nødvendigt med en væbnet revolution, men en stille, dansk revolution ville være velkommen. Som noget af det første skulle vi have en statsbank, og vi skulle have en ny televirksomhed (når vi nu ikke har TDC mere). Deres første prioritet skulle naturligvis ikke være profit, men service over for borgerne.

Carsten Mortensen, Niels Engelsted, Preben Haagensen, Kurt Nielsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Sebastian Zinglersen har fuldstændig ret.
Blot ærgerligt, at han overser de alligevel nok største elefanter blandt flere i lokalet, nemlig Stat, kommuner og deres redskab SKAT........

Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Økonomi, psykologi og afhøringstjeneste er tre fag man bør lære, så man kan beskytte sig imod dem.
Du bliver kørt rundt i manegen fordi du ikke magter at forhindre det.

Hjælp til selvhjælp: Lær at regne, lær at læse komplicerede tekster, lær at gøre ting selv og hav en advokat i familien.

med venlig hilsen
Lennart

Jacob Mathiasen

Og den værste af alle til at atomisere er... staten.

Jeg føler i den grad at staten har erklæret krig mod borgerne - på snart alle fronter.

Det undrer mig bare, hvorfor ser staten folket, som nogen der skal udbyttes maksimalt?

Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Preben Haagensen, Lise Lotte Rahbek og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Krigens ofre bliver udstillet som økonomisk uansvarlige og krav om orden kaldes formynderi.

Det der er stjålet kan ikke vindes tilbage, men forklarer hvorfor efterspørgslen falder og falder.

Jeg mente da, at mobilabonnementer med minut-/sekundbetaling og differentierede priser hørte fortiden til? Jeg forsøgte, at læse videre, men opgav, da form virkede mere vigtigt end indhold da krinikken blev til.

"Hvad er der sket?"

Velkommen til det nye liberale privatiserede Venstre Danmark, hvor flid er udskiftet med den grådige kapitalismes lette udbytning af dig og dine hård tjente penge gennem en løn, som du må se udhules af konkurrencen fra lavtlønnede øst europæiske EU medborgere.

En ny virkelighed, som du ikke har set komme igennem de seneste 40 års trusler drevet af frygt og propaganda af det borgelige ultra liberale Danmark.

- Du gad ikke høre efter og nu ligger du som fortjent.

lone bording, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Preben Haagensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

En hver sin "løkkes" smed. Hovmodige lønmodtagere har stemt på Venstre og dermed skabt deres egen undergang.

- Men nu kommer prisen som Venstre lønmodtageren må betale. Sikkert som et chok.

Og tro mig chokket vil kun vokse gennem de kommende år.

Alligevel er det forprogrammeret, at den selvsamme lønmodtager stemmer på Venstre ved næste valg.

- Det er mig fuldkommen ubegribelig og er dybt frustrerende.

lone bording, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Dorthe Jørgensen, Christian Lund, Rasmus Kongshøj, Preben Haagensen, Kurt Nielsen, Bodil Waldstrøm og Kent Thomsen anbefalede denne kommentar

Sådan var verden i Danmark ikke for 20 år tilbage. Da fandtes der moral og etik. Et ord var et ord du kunne stole på.

- Men nu er ALT tilladt.

Den kloge snyder den dumme uden betænkeligheder. Ja, det udløser faktisk en bonus på lidt håndøre, at sælge ud af sin integritet.

lone bording, Flemming Scheel Andersen, Preben Haagensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

tjah staten og kommunerne tror at borgerne er deres personlige ejendom, som der kan skaltes og valdes med efter forgodtbefindende.
Erhvervslivet tror at samfundet er til for deres skyld, og at de kan bestemme hvilken melodi der skal danses til, fordi de mener at det er dem der har betalt for musikken.
Og for at føje spot til skade, så slikker staten det samme erhvervsliv (finanssektor) i r.... som omhyggeligt sørger for at undgå at betale skat til samme, ved at overføre deres overskud til skattely.
Ak.

Steffen Gliese, lone bording, Søren Blaabjerg, Elisabeth Andersen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja, det er mindst lige så slemt i det offentlige, hvor man har sat sig for at sikre minimumsvilkår gennem adskillige ’snedigt udtænkte’ systemer, der hver især er atomiseret. Samt i skattelovgivning og sundhedssektoren, hvor formålet oprindeligt var at hjælpe borgerne, men hvor ressourcerne i stigende grad bruges på at kontrollere og indberette, for data skal bruges til at udtænke flere reformer, så man kan skaffe fiktive penge i 2020 eller 2050. Meningen her skulle være at køre længere på literen, og det skaffer helst også en masse jobs til folk fra samme skole og slægt som politikerne, men det forekommer grotesk når der snakkes om mangel på arbejdskraft og der så samtidigt spildes så megen af borgernes tid og ressourcer.

Steffen Gliese, lone bording, Flemming Scheel Andersen, Kjeld Hansen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Kjeld Hansen
For tyve år siden var der ikke fejet noget ind under gulvtæppet.. Der var der styr på det.
Alt var bedre, selv nostalgien var bedre. Den er faktisk ikke så god for tiden.....

Det var tider da man kunne drive dynevirksomheder med ærlighed og fødevarerne var helt sikre. Ligesom det gode asbest blev brugt som brandhæmmer....

Igen økonomi, psykologi og afhøringstjeneste for at undgå de værste fælder, herefter regning og læsning samt en advokat i familien....
Med venlig hilsen
Lennart

Daniel Holm Hansen

Morsom læsning, men giver ikke meget for offermentaliteten, der gennemsyrer teksten. Med frihed kommer ansvar - så jo mere frihed, du, kære skribent, ønsker i dit eget liv, desto mere ansvar må du selv tage for det, og ikke skrige efter staten som omklamrende beskytter.

Kan du ikke forstå et dokument, så få hjælp til det, straf ikke alle ved at gøre dem til sagesløse ofre. Er du sur på din bank,så skift - jeg har selv et godt "forhold" til min, på trods af at jeg er lønslave uden sølvsmed fra fødslen. Sådan kunne jeg blive ved...

Tag ansvar!

Både Lennart Kampmann og Daniel Holm Larsen er inde på det med ansvaret. Undlad at forvente at nogen (og specielt ikke) politikere skal løse dine problemer. Træf dine valg med større omhu og hvis der er områder, hvor din viden eller færdigheder viser sig at være utilstrækkelige må du lære dem. Som bonus vil dette give anledning til at møde nye mennesker, du ellers ikke ville have mødt. Alternativt kan blot fravælge hele pakken. Det har jeg selv gjort, da jeg blev træt af at brokke mig. Jeg flyttet fra Danmark (ligesom en anden tidligere i tråden har kommenteret). Desværre, men mit kære gamle hjemland som jeg virkelig ellers holder meget af blev utåleligt. Ligesom dig anser jeg mig selv for at rimelig kvalificeret; En akademisk uddannelse, plus en håndværker uddannelse og jeg er nu i færd med en tredje. Mi egne erfaringer siger at det handler om de valg som du personligt foretager, ofte på den slagmark du kalder "hverdagen". Men prøv at forenkle og identificere dine egne reelle behov. Altså på et mere eller mindre primitivt niveau. Det kan være at du starten vil føle at du lever et mere risikobetonet liv, uden forsikring, banklån og pension. Men du vil opleve en frihed og uafhængighed der nærmest vil være spirituel. Den tryghed du tror du får konkluderer du alligevel selv, er den rene illusion. Så hvorfor fortsætte med at gøre det samme?

Lise Lotte Rahbek

Daniel Holm Hansen

Tag ansvar? Sikke noget gedigentfkoskuløst ævl at fyre af.
Tage ansvar for hvad?
Tage ansvar for hvem? For hvad? I hvor lang tid? I hvor stort omfang? Med hvilke indextal? På hvor store dæk? med hvor store mængder doping?

Tag ansvar for at forurene luften med argumentløse nonsensbemærkninger uden argumenter, ræson eller begrundelse.

Niels Duus Nielsen, Søren Blaabjerg, Elisabeth Andersen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Niels Engelsted, Kurt Nielsen, Dorthe Jørgensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

"Med frihed kommer ansvar"

Daniel, hvor meget ansvar skal der til for at få frihed døgnet rundt? For med ansvar kommer frihed skriver du.

Det er lidt som klichéen om høje lønninger til folk med et formelt stort ansvar. Et ansvar den slags mennesker aldrig bliver stillet reelt til ansvar for.

Øverst på dette samfunds podie af "frihed under ansvar" finder vi i Danmark Pris Henrik - Absurd høj apanage, absurd reelt ansvar, absurd meget frihed døgnet rundt.

- Kan ikke straffes iflg. straffeloven, kun HKH Margrethe II kan svinge pisken.

- Ikke skattepligtig.

- Kan gøre præcis hvad han vil uden konsekvenser.

Søren Blaabjerg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Daniel Holm Hansen skriver bl.a.
06. november, 2014 - 22:53
"..Morsom læsning, men giver ikke meget for offermentaliteten, der gennemsyrer teksten......"
Og afslutter med ordene: "Tag ansvar!".

Det som Daniel H. Hansen betragter som udtryk for en offermentalitet, betragter jeg som en faktuel konstatering af en temmelig besværlig hverdag.
Hvis man ikke har andet at bruge sin tid på, er teknisk begavet, er juridisk skolet og opfatter det med småt på samme måde som udbyder, er det da ganske rigtigt, at man som Daniel H. Hansen meget nemt og ubesværet kan "tage ansvar".
Men bare det at åbne sin computer kan for nogen være en udfordring: Du skal forholde dig til browser, hvis vil videre skal du acceptere dit eller dat (gælder også offentlige henvendelser), vi bruger cookies og hvis du vil læse resten skal du acceptere dette; ting som selvfølgelig kan læres, men for nogle af os er temmelig tidskrævende og besværlige at forstå.
Når man så samtidig i tide og utide i brevform, stilet personligt og i du-form præsenteres for det konstaterende udsagn, at dette eller hint tiltag sker "for at gøre det nemmere for dig som kunde/bruger/borger" føler jeg mig totalt overset og nedgjort. Jeg er blevet gjort til en mængdevare hvor alle andre end jeg fatter budskabet.
Især når man, som Daniel H. peger på, at når lokummet brænder, søger man naturligvis hjælp relevante steder. Det er bare stor nedtur, når man i telefonen efter at være blevet guidet rundt i en labyrint af valgmuligheder får beskeden: "Du er nu nr.29 i køen". Men selvfølgelig - hjælpen er på vej.
Kronikken og denne kommentar er absolut ikke udtryk for nogen form for offermentalitet.
Det er en konstatering af, at denne atomisering tilsyneladende kun går ud på enten at tjene flere penge på en nemmere måde eller "effektivisere" det offentlige system i langt højere grad, end handler om at det skal være nemmere for MIG at være kunde/bruger/borger.
"Tag ansvar!" er blot et andet udtryk for: Vi har sparker kun med spidssnudede støvler - lær at elsk det.

Niels Duus Nielsen, Erik Nissen, Elisabeth Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Godt set , forstået og beskrevet, Sebastian.

Jeg har selv tidligere tænkt i den retning, men fra en lidt anden synsvinkel, nemlig at den adminstative byrde i hverdagslivet hos den enkelte borger anno 2014 er steget eksponensielt i forhold til , hvordan samme byrde tog sig ud for bare få årtier siden.

Utroligt at ingen politiske partier i DK har taget en forbruger stoffet til sig som et markant emne, da det jo berører os sammen uanset om vi er hvide , brune , røde eller blå.

Søren Blaabjerg

Hvad vi bl.a. har hårdt brug for i Danmark p.t. er god satire. Hvor bliver den af? En voldelig revolution her i landet er der vist ikke mange, der går ind for. Man at gøre magthaverne så grundigt offentligt til grin, at de til sidst må trække sig (meget a propos murens fald for 25 år siden), er der vist ikke noget til hinder for. Vi mangler bare nogle begavede satirikere til at give al det offentlige idioti (og der er så sandelig nok at tage fat på) tørt på.

peter fonnesbech, Helge Rasmussen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvis man skal se et sted, der er blevet kuppet, er det Forbrugerrådet, der i ren populisme også har skiftet navn efter sit i mange år så fantastiske tidsskrift TÆNK. De synes fuldstændig at have opgivet kampen for igennem lovgivning at sikre forbrugerne sikre og prismæssigt rimelige produkter.

dine problemer vil blive løst den dag du på grund af sygdom eller arbejdsløshed parkeres på kontanthjælp - I skammekrogen med de andre fattiglemmer er der ikke så mange valgmuligheder og du vil højst sandsynligt fortryde dit valg sidst du satte dit kryds

Ansvar er et næsten indholdstomt ord, hvis det ikke kvalificeres med nogle omgivende ord: på eget ansvar betyder, at man ikke gør andre ansvarlige for egne valg; at tage ansvar er derimod nærmest en tom gestus, for det handler ikke om ansvar, men om konsekvenser, hvilket indeholdes i "at stå til ansvar". Alle disse udtryk forbinder vi med "ansvarlighed", som dog er noget andet og netop, som jeg skrev, modsatrettet frihed, der er at kunne være og handle uden at tænke på konsekvenserne.
På den måde er det, vi løfter i fællesskab ved at give lidt hver, mere fritstillende end "det personlige ansvar", som svarer til Calvins bemærkning om, at Reformationen ikke havde bragt folk ud af klostret, men klostret ind i hjemmet.