Hvide, velmenende ikkeracister er også racister

Jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk; og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker. Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person … jeg vil ikke overrækkes min danskhed
Jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk; og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker. Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person … jeg vil ikke overrækkes min danskhed
Josephine Kyhn/iBureauet
15. november 2014
Delt 302 gange

I den senere tid, efter Dan Park-sagen og Nationalpartiets fødsel, er det blevet trendy blandt hvide danskere at bruge sociale medier til at tage afstand fra racisme. Det foregår ved at dele eksempler på højreekstrem racisme i form af statements som f.eks.: »Stod det til mig, skulle alle de sorte aber have et nakkeskud,« og tilføje en statusmeddelelse, hvor man tager afstand til racisme, idet man jo ikke selv er racist. Ofte tilføjes en linje om, at brune mennesker ikke må tro, at alle danskere er racister, og at brune mennesker skal føle sig velkomne i Danmark … måske tilføjes endda noget i stil med: ’De er jo danskere’.

Jeg er et utaknemmeligt brunt menneske. De racistiske bemærkninger, som bliver delt i stimevis på sociale medier, er rettet mod mig udelukkende på grund af min hudfarve. Hvides hyldest til egen ikke-racisme emmer af uerkendte privilegier. Jeg bliver utrolig stødt. Racisme er ikke kun en disciplin, der dyrkes af højreekstreme nynazister.

Racister er vi alle. Det er en nødvendig konsekvens af vores historie, som gennem tusinde år har dyrket et farvehierarki. Konsekvensen af den racismeblindhed, som bliver dyrket i fetichlignende grad for tiden, er, at racismen trives endnu bedre.

Hvidhedsdyrkelse og racisme

En hvid person har ikke noget at miste ved at dele og tage afstand fra højreekstrem racisme. En sådan proklamation er med til at dyrke afsenderens idealiserede selvbillede som god mod verden. Logikken er lidt den samme som hos hjælpearbejderen, der rejser til ’Afrika’ for at redde de stakkels små sorte helt uden at tage hensyn til det racistisk-kolonialistiske underlag og uden at gøre sig overvejelser om de paternalistiske patriarkalske implikationer, der ligger i at være hvid og ville redde ’de mindre udviklede’.

Udover den hvide gruppemasturbation dyrker alle disse påstande om ikke-racisme diskursen om, at racisme ikke for alvor findes i Danmark.

Det er en måde at sige, at racister kun findes på de ekstreme fløje; ikke i det ’rigtige’ Danmark. Den slags påstande er grov vold mod brune minoriteter. Det er at fratage den brune person berettigelsen til at opleve racisme, for det må være en umulighed, hvis racisme ikke findes her. Det er umuligt for en hvid selverklæret ikke-racist at handle racistisk, for personen er jo ikke-racist.

Selve proklamationen ’jeg er ikke-racist’, er racistisk. Hvis du er hvid og kalder dig ikke-racist, insisterer du på, at du ved, hvad racisme er, og i hvert fald hvor det ikke er.

Næste skridt er at kalde minoriteter for overfølsomme, for hvis du ikke er racist, og nogen bliver stødt af, hvad du (eller nogen du minder om) gør eller siger, kan det umuligt være dig, den er gal med. Du har jo højt og helligt sværget, at du ikke er racist.

Populæropfattelsen af racisme er, at der skal være intention bag. Men racisme er ikke kun intentionel. Når racisme er indgroet i systemer, strukturer, sprog og mennesker, er intentionen ikke at finde længere.

Racisme er blevet en præmis frem for et aktivt tilvalg. Noget så simpelt, som at en hvid person spørger til en brun persons oprindelse, er racistisk. Ikke fordi personen aktivt vælger racisme-ideologien til, men fordi en hvid person definerer en brun som ikke-dansk.

Man udøver den magt, som den hvide mand igen og igen har udøvet gennem historien: Man producerer og reproducerer racer, stereotyper og en brun persons udanskhed.

Masochistiske magtudøvelser

Hvide menneskers dyrkelse af deres egen ikke-racisme er en demonstrativ magtudøvelse. Man demonstrerer sin magt til at definere sin magt til at positionere sin magt til at legitimere.

Man definerer den brune som dansk/ikke dansk ved at tale om denne som enten ’indvandrer og efterkommer,’ eller som ’du-er-jo-dansk,’ som oftest i en kombination. Budskabet bliver: Du er dansk, men ikke rigtig-dansk. Det er den hvide, som bestemmer, hvilken kategori den brune tilhører.

Man demonstrerer sin magt til at positionere ved at holde sig selv i den definerende position og ved at påstå at varetage den brunes interesser.

Det er en paternalistisk hånende, masochistisk måde at bestemme for andre, hvad racisme er for dem ved at tvære billeder af ekstrem racisme ud i hovedet på dem. Det er at udøve vold at dele voldelige billeder, som nødvendigvis er voldelige mod den brune, ikke den hvide.

Ved som hvid at fortælle, hvad racisme er, hvem den brune er, og hvilken racisme der er racisme, fratager man en brun person hans eller hendes ret til selvbestemmelse og indflydelse.

Man fastholder sin magt til at fælde dom over, hvad der er legitimt og illegitimt. Det er legitimt at kalde højrenationalister for racister, men det er kun hos dem, man finder racismen. Det er ikke legitimt at kalde den hvide ikke-racist for racist. For denne ved, hvad racisme er. Forsvaret er klaret – de brune kan ikke påstå, at der er racisme i Danmark.

Vi er ikke lige

Brune og hvide mennesker er ikke lige. Vores hverdag er ikke lige, og vores muligheder er ikke lige. Den hvide persons position er privilegeret.

Hver gang jeg læser racistiske kommentarer, gør det ondt i mig, fordi det er mig, kommentarerne retter sig mod. Når en hvid person læser de samme kommentarer, oplever han dem ikke, som en brun person gør. Derfor kan det ikke understreges nok, at farve findes, og farve har effekt og indflydelse.

Først når man anerkender det; anerkender, at nogle farver har tilhørende privilegier, mens andre ikke har, kan man begynde at snakke om anti-racisme. Kategorien ’ikke-racist’ er en umulig kategori i vores tid.

Kun ved at sætte sig ind i, hvad racisme egentlig er, og hvordan man selv er en del af problemet, kan man begynde at fornemme en løsning: At stoppe med at udøve den magt, man har på baggrund af sin privilegerede position. Den eneste magt, man som hvid person mister ved dette, er magten til at undertrykke. Og man kan endda genoptage den, når som helst man vil, for det er et af privilegierne, ved at være hvid.

Når man påstår menneskers lighed, kan man kun gøre det som en moralsk dom. Det eneste lige mellem hvide og brune mennesker er deres værdi. En sådan påstand er en holdning, man må tage op med sig selv, om man kan erklære sig enig i eller ej. Men så længe man er overbevist om, at hvide og brune mennesker har lige muligheder, udøver man en magt, som vedligeholder hvidt hegemoni.

Hvis de eksisterende magtstrukturer skal ændres, må vi erkende, at vi altid selv har en rolle, ud fra hvordan vi er givet til situationen.

Er du hvid, har du højest sandsynligt privilegier. Er du brun, har du højest sandsynligt ikke de samme privilegier.

Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person – jeg vil ikke overrækkes min danskhed, jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk, og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker.

Vi er alle sammen ofre, brune som hvide, for den racisme, vi selv holder på, da den er et uomgængeligt produkt af vores historie og vores samfund. Men vi er ikke alle ofre for racisme.

Tara Skadegård Thorsen studerer filosofi på Københavns Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for charlotte keck

Jeg tror denne gode kommentar har brug for konkrete forklaringer, så alle dem der hidtil har kommenteret på Facebook kan forstå, hvad Tara mener.
Her er eksempler fra min familie:
Det er ubehageligt for et brunt menneske at svare på spørgsmålet "Hvor kommer du fra?" fordi der meget ofte kommer stødende kommentarer bagefter. Når min datter svarer "Fra Hellerup", fortsætter det: "Ja, men hvor kommer du rigtigt fra?" Og hvis hun så siger:"Vi boede i Vanløse før", fortsætter det: "Hvor er du født?" "Hvidovre" og så spørges der ind til hendes familiebaggrund. Det er altså ikke fedt at skulle kramme ud med personlige oplysninger til vildtfremmede mennesker, der bliver småfornærmede, hvis man ikke vil dele sine forældres og bedsteforældres liv med dem.
Og når min mand svarer, hvor han kommer fra, kommer kommentaren prompte: "Nej hvor taler du godt dansk". Han har boet og arbejdet her i 30 år. Han skriver artikler på dansk. Og I kan sikkert forestille jer, hvordan sådanne samtaler også kan udvikle sig.

Brugerbillede for Allan Frederiksen

Charlotte Keck:
Det du beskrever her er ganske almindelig velmennde small-talk. Man skal gribe efter strå, for at mene at folk er racister på de bemærkninger. Det er fanme for sart.

Og så skal jeg anklages for "gruppeonani", fordi jeg betaler til Unicef eller hvad? Hvor er det dog flabet.

"Nej hvor taler du godt dansk"
Jeg har mødt ganske få ikke indfødte er kunne sproget. Det kommerterer jeg, hvis der er small-talk, selvfølgelig, for Dansk, åbenbart, er meget, meget svært.

"Det er altså ikke fedt at skulle kramme ud med personlige oplysninger til vildtfremmede mennesker, der bliver småfornærmede"

Så man stiller et spørgsmål, som modparten bevidst misforstår, og så er vi racister for at prøve at gøre spørgsmålet tydelige?

Hvis det er racisme i Danmark i dag - Så er jeg okay med situationen. Det ved jeg godt det ikke her, ud over de her beskrevne luksusproblemer.

Grrr. Få et perspektiv, og lad være med at oversæt klodsethed med racisme. For ved I hvad resultatet er? At jeg ikke taler med den brune pige til festen, fordi jeg er bange for at sige noget ukorrekt. Yeah!

Brugerbillede for Lone Irene

Den grundlæggende præmis, at vi alle er racister, fordi vi registrerer forskelle, synes jeg i sig selv er en helt forfejlet præmis. Jeg er enig i artiklens pointe, at diskrimination sker på alle plan og ikke mindst i de skjulte magtstrukturer, der ligger i vores sprog og måder at italesætte vores verden på. Racisme er bygget ind i strukturer og udøver sin magt på usynlige måder, som i sagens natur er uerkendte. Så vidt så godt. Men måder at møde verden på - herunder også måder at møde andre mennesker på - bygger på selve mødet med den anden - det møde, som sker før vi begynder at registrere forskellene. Hvis jeg spørger til et andet menneskes herkomst, så sker det ikke ud fra mig, men ud fra det andet menneskes egen motivation. Når først det andet menneske italesætter herkomst, så tænker jeg, at det er fordi det vedrører det andet menneskes egen identitetsopfattelse - noget som har betydning for det andet menneske. Hvad der udgør et andet menneskes primære ankerpunkter for egen identitetsopfattelse er ikke op til mig at italesætte for det ville afvige fra selve det at møde mennesket som præcis det - et andet menneske, før noget andet (race, seksuel orientering, socioøkonomisk tilhørsforhold, politisk, normativt osv.). Når jeg erklærer mig ikke racist, så sker det ud fra to grundlæggende positioner. For det første har jeg har ikke ret til at definere, hvad der er vigtigt for et andet menneske og hvad der er definerende for det andet menneske ud fra min egen position. Du er dig og jeg er mig. Her er selve mødet med den anden i centrum. Den anden side er den, at jeg jo præcis er mig - indlejret i samme struktur, som den anden og dermed fanget i samme skjulte magtstrukturer, som jo vel at mærke ikke kun reproduceres af den dominerende, men af alle, som er indlejret i samme struktur. Alene det at klassificere mig som racist, alene fordi jeg er hvid og altså tilhører den dominerende klasse i herværende samfund og tillige erklærer mig som ikke-racist, er med til at reproducere selvsamme magt strukturer, som artiklen opponerer mod. Dermed bliver problemstillingen en gotisk knude. Hvordan kan jeg få rum til at italesætte, at jeg ikke er racist - ikke fordi jeg hævder at vide, hvad racisme er og i hvert fald ikke er (der har artiklen jo igen en pointe, der er værd at bemærke - hvem har definitionsretten?), men fordi jeg ikke anser forskelle som det væsentligste i mødet med den anden. At jeg er ikke-racist bygger altså på et eksistensfilosofisk grundlag, der har selve mødet med den anden i centrum. Er det racistisk?

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Stof til eftertanke :)

Dog synes jeg at skribenten lader os lidt i stikken, ider hun forsøger at gøre begrebet 'racisme' så vidtfavnenede, at det næsten er lige før det tømmes for egentlig betydning.

Problemet opstår, efter min mening, i den del af klummen, hvor skribenten gør op med intentionaliteten som markør for 'rigtig racisme'. Jeg er fuldstændig enig i, at racisme ikke behøver at være intentionel: At vi i en vis forstand alle er racister, alene i kraft af vores biologiske og kulturhistoriske baggage, og at denne racisme selvfølgelig er solidt indlejret i de samfundsstrukturer, som vores biologi og kulturhistoriske arv udmøntes konkret i.

Men det betyder jo ikke at den intentionelle racisme ikke eksisterer. og så opstår problemet: pludselig skal begrebet 'racisme' rumme både den intentionelle og den kulturelt/strukturelt betingede racisme. Som om de var udtryk for stort set det samme.

Men det er de ikke. At skrive 'alle de sorte aber skal have et nakkeskud' er væsensforskelligt fra uden omtanke at spørge 'hvor kommer du fra?'. At hævde at fordi begge udsagn opleves som stødende, så er de udtryk for det samme, er efter min mening helt absurd. Præcis som det er absurd at afskrive nødhjælpsarbejde i fattige lande som alene et udtryk for 'hvid gruppemasturbation'.

Jeg tror skribenten med fordel kan arbejde mere med distinktionen mellem den intentionelle og den kulturelt betingede racisme. Måske er der brug for nye ord? Som teksten står her, er jeg bange for at hendes tankevækkende overvejelser i for høj grad vil blive mødt med en storm af protester fra mange af de 'hvide racister' hun prøver at få i tale.

Brugerbillede for Erik Olsen

Når jeg møder mennesker hvis sprog har en fynsk eller en århusiansk tone, kan jeg finde på at spørge: "Hvor kommer du oprindeligt fra."
Er jeg så racist?
Jeg foretrækker at se hudfarve på samme måde som sprog og meget andet, en forunderlig del af menneskenes mangfoldighed.
Jeg har et barnebarn med mørkt hår, brune øjne og brun hudfarve. Hendes danske mor og hendes gambianske far har begge bidraget til hendes hflotte udfarve, gode udseende og kvikhed. Hun er ærkedansk af opvækst og sprog. Jeg ved godt hvor hun kommer fra.

Brugerbillede for Mikkel Storgaard Knudsen

Der er ingen mennesker, som kører den der "Du siger du er fra Hvidovre, men hvor er du _rigtigt_ fra?" på hvide mennesker.
Folk accepterer ret hurtigt min påstand om at komme fra Viborg.

"Hvor kommer du fra? ... Ja, ja, men hvor kommer du RIGTIGT fra?" indeholder implicit udtalelsen "Men du er jo sort!"
Og måske er det dét, som er noget af det mest provokerende: At man ikke engang kan gå til en fest, uden at skulle interviewes på sin hudfarve.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Hvad er racisme?

"In an analysis of two large-scale, nationally representative United Kingdom data sets (N = 15,874), we found that lower general intelligence (g) in childhood predicts greater racism in adulthood, and this effect was largely mediated via conservative ideology. A secondary analysis of a U.S. data set confirmed a predictive effect of poor abstract-reasoning skills on antihomosexual prejudice, a relation partially mediated by both authoritarianism and low levels of intergroup contact."

Fra: http://pss.sagepub.com/content/23/2/187

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Laust Holst

Som de fleste, der udtaler sig om en tilstand, de ikke selv har prøvet, løber jeg som hvid, ikke racist, risikoen for at fejle, når jeg mener at den velskrevne artikel undgår/overser, eller måske ligefrem bevidst 'indregner', almene træk i den menneskelige karakter, der ikke specifikt har med racisme at gøre?
'Hjælpersyndromet' plager utallige mennesker (og nationer), de allerfleste hjælper for at tilfredsstille egne behov for at hjælpe (ikke mindst for også at få den hjulpne's hengivne tak)
De fleste - andre - er såmænd bare venlige og (lidt for) nysgerrige!
Racisme problematikken, som der refereres til, har - endnu ikke - 50 år på bagen i DK. Men mine fire børnebørn, 11-20 år, de tre opvokset i København og den fjerde i Aarhus, har alle gået i offentlige institutioner og skoler sammen med kammerater med forskellige nuancer af hudfarve. Jeg har ALDRIG, én eneste gang, oplevet dem opfatte og betegne en kammerat, på en måde der bare minder om racisme, uanset hvordan begrebet defineres!
Så måske er der håb forude, når samfundet når til overvejende at bestå af individer der aldrig har kendt til andet end at menneskers hud har forskellig lød - uden - at lægge noget særligt i det?

Brugerbillede for Herdis Weins

Jeg har kendt/kender rigtigt mange danskere med mørkere hudfarve end min lyserøde. Nogle af dem er kommet hertil som flygtninge indvandrere, nogle er født her i landet, nogle er adopterede hertil. Og de oplever gang på gang at svaret Århus eller Odense ikke er svar nok på spørgsmålet om, hvor de kommer fra.
For år tilbage var der et interview i TV med bokseren Rascheed Lawal. Jeg var på besøg hos min far, der spurgte mig : Hvor kommer han fra? Århus, svarede jeg, der dengang boede i Århus og vidste, at Lawal var "vores" bokser. Nej, hvor KOMMER han fra, spurgte min far igen. Århus, svarede jeg. Hvortil min far svarede: Nej, han er jo neger.
Den tankegang eksisterer stadigt væk helt ubevidst i hoveder hos mange.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Det nærmeste vi 'hvide racister' kan komme en forståelse af hvor opslidende det må være at blive for-dømt på baggrund af en social markør man ikke selv kan ændre på, er vel hvis vi har oplevet situationer hvor vores køn har udskilt os fra resten af flokken, på en måde som vi fandt ubehagelig. Hele den unuancerede del af kønsdebatten henter, for mig at se, sin energi og overspændthed i samme grundlæggende følelser af vrede og magtesløshed.

Vi er ikke så forskellige endda :)

Brugerbillede for Ole Sanvig

Okay. Vi skal holde os væk fra 'de andre', fordi vi i mødet agerer racistisk lige meget hvad. Som mand skal jeg også holde mig væk fra kvinder, for i mødet agerer jeg undertrykkende lige meget hvad. I mødet med hvide mænd skal jeg også passe grueligt meget på, for tænk hvis jeg er ender i noget heteronormativ pådutten?

Er der snart nogen menneskelig kontakt tilbage, hvor man ikke i udgangspunktet er et dumt, undertrykkende svin, og hvor snart bare det at trække vejret skal tolkes på og vejes?

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Ole Sanvig,

Gennem nysgerrighed, og ved at lade den første, følelsesmæssige reaktion være genstand for en vis refleksion.

Jeg er for eksempel ret sikker på at du godt ved, at der ikke er nogen der finder det 'krænkende' at du er født som hvid mand. På den anden side kan jeg også godt forstå hvorfor den tanke alligevel melder sig hos dig (jeg er selv en hvid mand).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Zennaro

Jeg er delvist enig i kronikøren i at der eksisterer racisme og racistiske strukturer i Danmark og også resten af verden. Jeg er dog ikke enig i alle nuancerne, og der er også grundlæggende fejl i kronikken. Jeg savner en kilde på påstanden om, at der har været racisme her (jeg formoder, vi taler om Danmark her) i 1000 år. Det er jeg ikke overbevist om, for jeg kender ikke til nogle kilder, som underbygger det. For mig at se opstår racismen i Danmark i forbindelse med kolonialismen og trekanthandelen med sorte slaver fra Afrika, som også Danmark transporterede mange af til Nord- og Sydamerika. Og hvorfor er det vigtigt at analysere, hvordan det er opstået? Ja, det er det, fordi det også kan give en vinkel til, hvordan man kan angribe det.

Jeg er selv af delvis italiensk herkomst, og i min barndom var jeg "negeren", fordi der simpelthen ikke var andre udenlandske mennesker i Aalborg, hvor jeg voksede op. Jeg kan fuldstændig genkende de mekanismer, som sorte og brune mennesker omtaler, fordi jeg har oplevet dem på min egen krop. Og det fører mig videre til et aspekt, som efter min mening fuldstændig mangler i artiklen, nemlig at der eksisterer mange former for undertrykkelse. Jeg er fx. også temmelig tyk, og jeg kan godt garantere, at jeg har været udsat for masser af diskrimination og overgreb på grund af det. Så vi må konstatere, at disse mekanismer ikke kun handler om menneskers hudfarve.

Det er åbenbart et træk hos os mennesker, at vi undertrykker hinanden baseret på markører. Og det er nok der, man skal starte.

For nogle år siden forsøgte jeg at forklare to af mine (hvide) venner, hvordan racisme arter sig i Danmark: de kunne heller ikke genkende sig selv som racister. Jeg spurgte dem, hvordan det kunne være, at de ikke har nogle venner, som ikke er hvide? De kunne ikke se, at det gjorde dem til racister. Det gør det efter min mening heller ikke, men det opfattes sådan, når man er udlænding i Danmark og har svært ved at få venskaber. Og i øvrigt ikke ved, at også hvide danskere har svært ved at skabe sig et nyt netværk efter skoletiden, hvis de flytter til et andet sted i landet. Jeg bringer ikke dette frem for at bagatellisere problemet med racisme, men fordi det for mig forklarede, hvordan man kan have racisme og racistiske strukturer uden racister.

Brugerbillede for Maja Spang-Hanssen

Kære, brune skribent.
Jeg er så ufatteligt træt af at høre, at jeg er racist, uanset hvad jeg ellers gør og siger.
Min kæreste er fra Gambia, og vi har en dejlig lille lysebrun datter sammen. Men jeg er altså racist, kan jeg forstå. Faktisk kan jeg se på det hele, at da jeg mødte kæresten på en natklub i sin tid, startede jeg forholdet ud ved at spørge hvor han kom fra. Den væmmelige handling begik jeg på den baggund at han, ud over at være sort, også talte engelsk med en mildt sagt tyk accent. Derefter havde vi en lang, hyggelig snak om Gambia, som han savnede meget, og som tilfældigvis var det eneste afrikanske land jeg har besøgt. Så blev vi kærester kort tid efter.
Faktisk kender jeg rigtig mange med andre etniciteter, der meget gerne vil tale om og fortælle om hvor deres familie stammer fra, og som med stolthed opfatter sig selv som "bindestregs-danskere", altså fx. dansk-palæstinensere.
Men jeg er altså racist, fordi jeg bemærker at de har en anden etnicitet end mig?
Jeg synes det er vanvittigt anstrengende, at man åbenbart nærmest ikke som hvid kan omgås folk med andre farver, fordi alt hvad man siger, kan opfattes som racistisk.
Hvis jeg nu siger, at jeg synes meget mørk, sort hud er smukt - er det så racistisk, fordi jeg dermed lægger vægt på at kæresten har en anden farve end mig selv? Skulle jeg fuldstændig ignorere det faktum, at vi har to helt forkskellige farver og kulturer? Så kunne det sgu hurtigt blive vanskeligt at være i stue sammen.
Heldigvis er han ikke af den opfattelse, at jeg er racist, hvilket jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med. Jeg håber heller ikke, at min datter kommer til at vokse op med den opfattelse, at hendes mor er racist, fordi jeg anerkender, at hun har 50 % af sine rødder i Gambia og bemærker det faktum, at hun er mørkere i huden end jeg.

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Ordet "racisme" er her synderen. For tredive år siden betød racisme at man diskriminerede andre på baggrund af race (primært forstået som kaukasisk, asiatisk og negroid) Det var en grovkornet model. Nu anvendes ordet til enhver form for forskelsbehandling, og dermed har det tabt sin værdi. Ordet er simpelthen holdt op med at give mening.

Hvis man for tredive år siden kaldte folk for racister, var det virkelig en grov anklage, men i dag trækker man på skuldrene over at høre det.

Er vi blevet mere eller mindre racistiske? Vores hovedstad er fyldt med mennesker med forskellige baggrunde/etniciteter/nationaliteter, og det forløber fredeligt. Vi lever sammen, vi tolerer seksuelle minoriteter, vi cykler til arbejde, mm.

Måske er artiklens forfatter fanget i et submiljø på filosofi?

med venlig hilsen
Lennart (farvefri)

Brugerbillede for Morten Bøttzauw

Der er en meget upræcis brug af farve i racisme debatten. De der betegnes som "hvide" er alle i større eller mindre grad lyserøde. Efter lidt tid i solen mest krebse-røde. Denne rettelse i farveangivelse vil formodentligt medføre at "hvid" ikke mere ses som "ren" men som blot en farve blandt flere. Skriv lyserød, det er det korrekte.
Hilsen Morten B.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlotte keck

Allan Frederiksen: ja det er small talk, men af en art som ikke foregår mellem hvide danskere. Hvis du som hvid dansker giver svaret "Fra Hellerup", er der jo ingen der fortsætter: "Nej, der kan du da ikke komme fra", som de gør over for brune mennesker. Mød mennesker som mennesker, stil de samme spørgsmål til sorte og hvide, så bliver det en dejlig fest.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for charlotte keck

Der er rigtig mange udlændinge, der er dygtige til dansk, Allan Frederiksen. Det lægfolk bedømmer dem på er imidlertid ikke ordforråd, fluency og grammatisk korrekthed, men udelukkende på deres udtale. Visse danskere synes nemlig kun man er god til dansk, hvis man udtaler som en dansker - altså assimilerer sig. Og at forlange assimilation af folk man lige møder til en fest, er da en smule racistisk eller? Eller i hvert fald en træden ind i deres intimsfære, som man ikke foretager ved etniske danskere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Astrid Haugaard Eriksen

Jeg er enig med debatindlæggets forfatter i, at vi bliver nødt til at overveje, hvad det egentlig implicerer, når vi spørger nogen: "Hvor det kommer fra?" eller for den sags skyld kommentarer: "Hvor taler du godt dansk. Hvor længe har du boet her?" Imidlertid synes jeg også, det er for unuanceret blot at kalde det racistiske udsagn.
Grunden til, at ovenstående udsagn kan være problematiske, er, at vi a priori antager, at de mennesker, som vi spørger, ikke er af dansk herkomst (om det så betyder at være opvokset et andet sted, have "ikke etnisk danske forældre osv.), og dermed kan vi være med til at underkende deres danske identitet. Samtidig kan det imidlertid også være problematisk overhovedet ikke at være opmærksom på folks baggrund, idet vi dermed kan være med til at underkende en social eller personlig historie, der er afgørene for folks selvopfattelser. Spørgsmålet "hvor kommer du fra" kan på den måde både åbne for og afskære folk fra deres partikulære identiteter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maja Spang-Hanssen

Hvis man rejser til et afrikansk land, som nu fx Gambia, hvor jeg har rejst, og Ghana hvor min søster har rejst, så bliver man spurgt omtrent hvert 5. minut hvor man er fra, folk kommer for at røre ved ens hår, og min store dreng, der er blond, var en attraktion, der fik folk i Serrekundas fattige kvarter til at komme ud af husene og kigge. Der var konstant folk der råbte "Hey, toubab!" efter os (toubab betyder hvidt menneske, på samme måde som neger betyder sort menneske her). Alt dette var vi slet ikke i tvivl om var venlighed og nysgerrighed. Skulle vi være blevet fornærmede over gambiernes racisme? For de burde vel, med skribentens briller på, have behandlet os som om vi var indfødte gambiere.

Brugerbillede for Mogens Højgaard Larsen

Når jeg gæster Djævleøen aka Kjøwenhaunstrup, får jeg fra tid til anden kommentaren; "Ja - man kan jo godt høre, du kommer fra Jylland..."

Jeg har indtil nu ikke opfattet denne kommentar "racistisk". Har vel nærmest været lidt stolt over, at mine aner kan spores i mit sprog, men måske skal jeg til at ændre opfattelse.

- eller måske er mit liv for kort, til at være så nærtagende. :-)

Brugerbillede for Britta Hansen

Maja: hvor længe varede din rejse i Afrika? 2 uger? 3? En hel måned, måske? Ja, det er sjovt og rørende og vække så meget opsigt. Også når man i Kina bliver omringet af 100, 200 og flere mennesker, der alle råber 'Hello - Bye-Bye'.

Men tænk en gang, at stikke sådan ud hele livet - i dit HJEMLAND, der hvor du er født og opvokset, der hvor sproget er dit eget modersmål! Jeg kan forestille mig, at ingen vil synes, det var så sjovt længere. Og ved det evige spørgen til ens oprindelse at blive mindet højt og tydeligt om, at man egentlig ikke rigtigt hører til. Det er en katastrofe, især for børn. Og temmelig ubehagelig også for en voksen!

Brugerbillede for Britta Hansen

Spørgsmålet er yderst komplekst og involverer efter min mening flere problematikker på én gang: Ulig magtfordeling, identitetsspørgsmål og konsekvent at blive udfordret på ens tilhørsforhold.

Korrekt virker det på mig at konstatere: 'Brune og hvide mennesker er ikke lige. Vores hverdag er ikke lige, og vores muligheder er ikke lige. Den hvide persons position er privilegeret.' Der er belæg nok for, at fx jobsøgende frasorteres pga et fremmed navn, at skolebørn får dårligere karakter af samme årsag, osv.

Ukorrekt virker det i mine øjne at sige: 'Det eneste lige mellem hvide og brune mennesker er deres værdi.' Jeg tenderer til at konstatere, at den eneste ulighed mellem hvide og brune mennesker er deres farve. Deres værdi er uberørt heraf ens.'

Racisme starter ikke ved det ubetænksomt stillede og yderst irriterende spørgsmål, det menneske det berører skal lægge øre til igennem årtier: 'Hvor kommer du fra?' men der, hvor den spørgende tænker og agerer på anden vis, end den havde, hvis den var i kontakt med et menneske af samme hudfarve som den selv (ved fx at undgå yderligere samtale/kontakt til vedkommende).

Jeg kan ikke ikke se en farve. Det ved den farvede lige så godt som jeg. Jeg formoder, at evnen eller tilbøjeligheden, inden for en brøkdel af et sekund at genkende og identificere og samtidigt kategorisere modparten er dybt forankret i menneskenes (under)bevidsthed. En af 'vores' - en 'fremmed'.

Den menneskelige hjerne forsøger konstant at finde sammenhæng og mening. Derfor spørgsmålet, der trænger sig på: Hvor kommer du fra? Et menneske med anden hudfarve skiller sig stadigvæk meget ud i et land som Danmark, hvor den absolutte majoritet fordeler sig over farveløse og kommunefarvede. Det må vitterligt være en anstrengende position at indehave, at stikke ud med en anden farve, men, som allerede nævnt af David og Torsten, er hudfarven én af forskellige markører, som vi kategoriserer efter (om end sikkert den stærkeste direkte fulgt af kønnet).

Så måske skulle vi tage diskussionen og kampen op omkring enhver form for diskrimination og ulighed. Og desuden lige give det en ekstra tanke, før vi borer i andre menneskers herkomst og oprindelse og prøve at overveje, hvordan det ville føles, hvis man selv jævnligt blev konfronteret med de samme spørgsmål et helt eller halvt liv igennem!

Brugerbillede for Martin Madsen

Alle skribenter her overser en ting:
Hvordan det ville være ikke at blive spurgt!
Som en person med synligt handicap, kan jeg fortælle - at man let bliver elefanten i rummet. hvis folk ikke tør spørge.
Plus: Er det et udtryk for racisme, at interessere sig for folks baggrund? Det giver ingen mening..

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg mangler en kontekst i artiklen.
Under hvilke omstændigheder er det, at mennesker med lys hudfarve ikke må tale om oprindelse med en brun person?
Er det tilladt en brun person at spørge en hvid person om vedkommendes accent i samme kontekst?
Hvis der er udgivet en manual til hvilke spørgsmål og samtaleemner der er passende mellem en brun og en hvid person i forskellig kontekst
vil jeg gerne opfordrer til, at der lægges et link ud. Så kan personer som jeg måske også lære at finde kammertonen.

Jeg har gennem hele mit liv fået spørgsmålet,
om jeg var fra Hvide Sande. (nej, det er jeg ikke)
Min meget lyserøde fregnede hud er altid blevet genstand for kommentarer, sågar med tilråb fra en flok unge solbrændte mænd i en bil,
og jeg har måttet lægge øre til mere eller mindre tåbelige henvisninger til albinisme. Albinisme er f.eks oftest i filmisk sammenhæng kædet sammen med sindssyge og vold. Meget smigrende, ikkesandt.

I dag tager jeg den slags som kluntede forsøg på at komme i snak med mig.
Tjah. Men jeg kan nu også finde på at hidse mig op, hvis det er mennesker, jeg ikke gider tale med.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

"Selve proklamationen ’jeg er ikke-racist’, er racistisk."

Det ser ud til, i det mindste ifølge artiklen, at det det ikke er muligt ikke at være racist... Eller hvad?

Racisme er vel ikke kun et spørgsmål om brun eller hvid (læg mærke til jeg nævner brun først - Jeg er jo ikke racist). Det er et spørgsmål om diskrimination. F.eks. vil jeg kalde den behandling ledige for frem for folk i arbejde i Danmark for diskrimination og dermed racistisk.

- Med andre ord, Danmark er et racistisk land over for minoriteter som ledige sortere under. Ledige bliver i Danmark behandlet som slaver. Brun som hvid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Langholz

Der er nok ikke nogen tvivl om der er strukturel racisme i Danmark, og nogen er er også mere racistiske end andre. Men at der er at trække krænker kortet en gang for meget, hvis man som skribenten skriver/antyder at når man er hvid er man per definition racist. Racismen findes i alle kulturer og i mellem alle racer. Folk der skiller sig ud fra mængden, uanset hvor får særlig opmærksomhed. Når børn i Afrika har forsøgt om de kunne fjerne det hvide fra min hud, og se om den var sort under, er det så racisme?. Skal jeg nu gå rundt og undskylde at jeg er racist, og jeg er særlig slem fordi jeg er hvid?. Jeg læser mest artiklen som et produkt af Janteloven, som er meget dansk!.

Brugerbillede for Ole Wolf

Her står jeg altså af. OK, jeg ville næppe være kommet i tanke om at spørge ind til baggrunden, hvis personen talte klingende dansk og tydeligvis var født og opvokset her i landet. Men hvis jeg hører en accent og kan se, at personen ser ud til at have en ikke-dansk baggrund, så bliver jeg da nysgerrig. Selv med mine begrænsede sociale evner ved jeg dog, at en interesse i folk og deres baggrund er en social kompetence.

Desuden reagerer jeg på ordet "oprindeligt" i den akkompagnerende tegning. Der ligger nemlig i dette ord, at man spørger ind til, hvad personen var, FØR han eller hun blev "en af os", og nu er det fuldgyldigt. Det lærte jeg under et ophold i USA, og jeg valgte ligefrem at fokusere på ordet i et brev til daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech: http://blog.blazingangles.net/soapbox/images/Dobbelt_nationalitet.pdf.

Jeg mener, at der er mange måder at være dansk på, og "indisk dansker" er en lige så gyldig specialitet som mange andre. Det ville være synd at slette "indisk", som om danskhed gik ud på at være en stor, grå og inderligt uinteressant masse.

Brugerbillede for Subhana  Ahmed

Det handler vel egentligt om, at nogle mennesker ikke kan kapere, at man kan være dansker med brunt hud og sort hår. Jeg synes, det er interessant, hvorledes man (som voksen vel og mærke med gebrokkent engelsk) i USA, efter blot at have modtaget Green Card betragtes af andre som en amerikaner, mens man i DK skønt man er født og opvokset i DK ikke har "lov" til at kalde sig dansker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maja Gamél

Ole Wolf, jeg har lige læst dit brev, og jeg er så enig - vi har boet i USA i 2½ år og kom hjem i marts. I USA spurgte folk mig da hvor jeg kom fra (jeg snakkede dansk til børnene og min accent er ikke amerikansk) og det har jeg da aldrig været fornærmet over. Måske mere fornærmet, når de sagde 'Danmark' - ligger det ikke i Holland, hehe. Nå men, jeg spurgte da folk i USA hvor de var fra, mange var fra andre stater eller andre lande - hudfarve uagtet. Alle blev betraget som 'amerikanere' med forskellig baggrund. I dk - hvis folk taler tydeligt rent dansk, spørger jeg ikke (men nogle gange går jeg ud fra at folk ikke spiser svinekød. Gør det mig til racist? Jeg spørger pænt min datters ikke-etnisk dansk udseende veninder om de ikke spiser noget, og svaret er ofte svinekød).. Jeg ved altså ikke hvordan det er en fornærmelse og racisme... Jeg forsøger på en relativt pæn måde at finde ud af hvad barnet ikke 'må' spise uden partout at konkludere 'du må da være muslim', da jeg ved at ikke alle 'brune' er muslimer (hudfarve uanset..- altså, jeg førsøger ikke at skabe skel, men at vise hensyn!!! ) Hvis der er accent må jeg sige - så er det altså acceptabelt at spørge. Hvis ikke, lader jeg være, så er det op til folk om de gider fortælle eller ej. Jeg tror i høj grad at det er den lidt ældre generation, der ikke helt kan forstå at folk kan være danskere, samtidigt med at de måske har en anden hudfarve. Jeg har kollegaer, der helt klart er brune eller andet, og det vi snakker om? Børn og arbejde. Snakker de derimod ikke dansk, ja så spørger jeg da! Jeg har boet i Mellemamerika, og der tror alle vi er amerikanere (jeg er jo hvid kvinde) men det er jeg jo ikke- jeg kan huske at jeg endte med at snerre tilbage 'nej jeg er fra europa!'. Jeg kan godt forstå at det er belastende at konfronteres med en anderledes hudfarve et helt liv.. Men det gør altså ikke os allesammen til racister. Jeg synes måske også at bruge af racist er helt ude af sammenhæng og forskruet i denne kronik? Halvdelen af børnene i min datters klasser er ikke 'hvide'. Men danskere er de altså, selvom deres forældre måske er født andetsteds.. Jeg synes måske kronikskriveren er en smule overfortolkende?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan kristensen

Da jeg begyndte på KU for mange år siden, spurgte en medstuderende - hvor kommer du fra? Fra Århus svarede jeg. "men hvor kommer du rigtig fra?" Fra Århus gentog jeg og undrede mig. Da jeg flyttede tilbage til Århus spurgte en indvandrer dreng mig om det samme og nøjedes ikke med at blive skuffet - " skide dansker". Og at jeg ikke ser typisk dansk ud, har jeg fået bekræftet på mine mange rejser. Rejsendes standart spørgsmål er - hvor kommer du fra, som en del af førstehånds indtrykket der definerer en. Og er lige så irriterende som det hjem lige standard spørgsmål i mødet mellem mennesker - hvad laver du? Som definerer hvem du er. Men såre menneskeligt. Og ens rødder og baggrund optager mange som del af identiteten...
Ordet racisme er i den grad blevet fejl og misbrugt, at det har mistet sin betydning, som i denne artikel.

Brugerbillede for Mihail Larsen

"Alle mennesker er syndige"

- Nå, æhæm, på hvilken måde egentlig?
- Når du stiller det spørgsmål, er du hel sikkert syndig! Du er endda særlig syndig, fordi du bilder dig ind, at du ikke er det!

Hvor er det, vi har hørt dette ræsonnement fra før?

Når man på denne måde absoluterer en påstand, så bringer man sig i selskab med folk, der insisterer på logiske selvmodsigelser à la "Denne sætning er usand" eller "alle påstande er meningsløse" eller "ligegyldigt, hvad du siger, er det forkert".

Jeg vil gerne have mig frabedt på denne måde at blive påduttet opfattelser, meninger og holdninger, ja endog karakteregenskaber, jeg selv lægger afstand til og ikke kan identificere mig med. Jeg vil gerne modtage kritik - også kritik af mine uerkendte fejl og mangler - men sådan generelt og på forhånd at blive sat i bås, vil jeg ikke finde mig i.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Bliver lyshudede andengenerations-danskere pikerede, hvis lyshudede mangegenerations-danskere spørger, hvor deres familie oprindeligt stammer fra?

Bliver lyshudede andengenerations-danskere, der taler med accent, fornærmede, hvis lyshudede mangegenerations-danskere roser dem for at tale godt dansk?

Og hvordan forholder det sig, hvis andengenerations-danskeren er lyshudet, men den der hhv stiller spørgsmål og/eller roser, er mørkere i huden. Er det så ok?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for kitte skaarup

Jeg føler ærligt talt at det er KKRÆNKENDE at blive kalde HVID! Jeg er saftsuseme lige så lidt hvid som min ægtefælle er SORT! Nu må i latterlige raceracere stoppe jeres farveri! Jeg er bleggul om vinteren og gyldenbrun om sommeren, min mand er mørkebrun om sommeren og gråligbrun om vinteren....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for J k

Vigtig artikel og meget sundt for debatten.
Jeg er selv vokset op med venner fra forskellige baggrunde, og kan omvendt blive lidt stødt over din udlægning af at alle 'hvide' ikke ved, hvad det vil sige at være 'brun'.
For det første, har mange mennesker heldigvis empati og indlevelse, og det er den vi bruger, når vi skal 'forstå', hvordan noget opleves for nogen. Hvis jeg ser min veninde blive ked af det, så berører det også mig, uanset hvilke baggrunde vi hver især har. Jeg kan som 'hvid' sagtens blive vred over noget en anden bliver udsat for. Og det er lidt mærkeligt helt at udelukke denne del af vores menneskelighed.. men okay, nu er det jo sat på spidsen for debattens skyld.
For det andet, synes jeg at det hurtigt bliver en blind vinkel, at 'hvide' mennesker jo også oplever alle mulige former for diskrimination, 'hvide' børn bliver også mobbet, 'hvide' voksne bliver også forfulgt af synlige og mindre synlige grunde - og dette perspektiv må jo bløde de hårde grænser mellem os og dem op; hvis man er imod ulighed i samfundet, er man for at alle, uanset farve, behandles lige.
Til sidst, men ikke mindst; jeg mener at dette 'lighedsbegreb' ofte misforstås.
At vi allesammen har ret til at blive behandlet lige, skal ikke betyde at vi skal være ens.
Respekt for hinanden, kommer også igennem at anerkende vores forskelligheder og lære af dem; det er det der skal bringe vores samfund fremad. Når nogen spørger til din baggrund, er det samtidig en anerkendelse af din unikke personlighed, og hvis du kan bruge muligheden positivt, (selv når spørgsmålet klinger af 'farve') så gør du os allesammen en tjeneste, ved at opdrage og oplyse dine nysgerrige, klodsede, 'hvide' medborgere.
Se det som en mulighed, og overvej hvordan det ville være, hvis alle 'lod' som om vi var fuldstændig ens; det ville i min optik være en ret misforstået 'anti-racisme', der også potentielt kunne lede til identitets-problemer hos dem, der skiller sig ud fra normen.

Brugerbillede for Britta Hansen

Niels Nielsen, jeg frygter, du har misforstået KMS' kommentar. Han er bare fornærmet. Han, der hilser alle og enhver velkommen og gør alt for ikke at diskriminere nogen bliver i artiklen betegnet som racist - det er hans reaktion. Sådan forstår jeg det i hvert fald. Og nu skal han for alvor vise, at han er racist og at han er stolt af det!

Til Maja Gamél vil jeg sige, at jeg absolut værdsætter dit hensyntagen (børn/mad m.v.). Jeg er dog uenig med denne sætning, da den berører mig personligt: 'Hvis der er accent må jeg sige - så er det altså acceptabelt at spørge.' Til det vil jeg sige: det er lige så acceptabelt eller uacceptabelt at spørge om denne som om anden oprindelse eller rødder. Jeg forstår udmærket ønsket om at kunne indordne andre mennesker et eller andet sted for at få en historie om dem med få ord. 'Jeg kommer fra ...' - stor historie. 'Mine forældre stammer fra...' - interessant. 'Min mor er ....' OK!

Det er ikke så meget det. Problemet er, at spørgsmål 1 også udløser spørgsmål 2, 3 og flere. 'Hvorfor, Hvornår, Hvor er bedre - her eller der..., Savner du ikke...' Ja, jeg gør så! Og jeg er smadder ked af det (måske).

Og jeg spørger heller ikke ham fra Århus eller hende fra Skive alle disse spørgsmål når jeg møder dem til en drink til en reception. Fordi de er meget personlige. Som arbejdsledig bliver jeg på samme måde pinligt berørt, når nogen spørger til, hvad jeg så laver. Jeg forstår 100 procent alle disse spørgsmål, jeg har præsteret, selv at stille dem. Det gør dem ikke bedre eller mindre nærgående.

Min oplevelse omkring disse spørgsmål er, at jeg skal stå skoleret over for en fremmed person og skal fortælle om min personlige historie. Det kommer bag på mig gang på gang - jeg er ganske enkelt uforberedt og ved hverken, hvor jeg skal starte eller hvor jeg skal ende.

Det er dejligt, at komme hinanden ved. Så fortæl noget om dig selv og vær sensibel, når du spørger ind til den anden. Så kan der komme noget godt ud af mødet.

Brugerbillede for Maja Gamél

Kære Britta, jeg kan sagtens forstå dit synspunkt. 'Til det vil jeg sige: det er lige så acceptabelt eller uacceptabelt at spørge om denne som om anden oprindelse eller rødder. Jeg forstår udmærket ønsket om at kunne indordne andre mennesker et eller andet sted for at få en historie om dem med få ord. 'Jeg kommer fra ...' - stor historie. 'Mine forældre stammer fra...' - interessant. 'Min mor er ....' OK!
Det er ikke så meget det. Problemet er, at spørgsmål 1 også udløser spørgsmål 2, 3 og flere. 'Hvorfor, Hvornår, Hvor er bedre - her eller der..., Savner du ikke...' Ja, jeg gør så! Og jeg er smadder ked af det (måske)'.Men et eller andet sted må mennesker jo mødes!

Hvis nogen sprøger om det er ok at savne noget, kan man nemt feje dem af. Eller være ærlig! Det kan man med alt. Du kan ALTID omdirigere samtalen, eller vælge at være ærlig! Bare ignorer og snak om noget andet, eller sig 'nå..' Jeg er enig.. Danskere er altså ikke så fintfølende. i USA fik jeg ofte spørgsmålet 'hvordan er CA ifht Danmark? osv? Og tro mig, det du skal sige 'her er superskønt -vejret er godt, folk er søde og venlige' (tillæg falsk smil). Det du vil sige er 'Folk er overfladisk venlige. Det er svært at finde kontakter du kan stole på- Folk kan godt lide våben og synes at sex og mandlige babysittere er fy-fy, og en voldelig film er bedre for en 7-årig end en sex- (kys) film. Hvis du faktisk siger ting, som kan opfattes som kritik, bliver du ignoreret. Eller bagtalt. Ca 30% kom fra andre steder end USA/CA, så der var ingen problemer. Jeg oplever da også ofte som dansker at folk spørger til noget jeg ikke har lyst tid/til at svare på 'var det hårdt at være hjemmegående hustru i USA ' (Ja- pissehårdt , og samtidigt skønt, hvordan forklarer man dén) eller andet - jeg 'glider af' . Min holdning er derfor 'fortæl om dig selv først - relativt usensibelt. SÅ åbner andre også. Jeg fortæller at jeg er dansker, med amerikansk morfar, som har boet i dk, men også i Spanien, Guatemala, Indien og US. Du står ikke skoleret. Folk er interesserede - de spørger ikke af ond mening! Jeg gør ikke. Jeg er nysgerrig! . Da jeg var ledig i en periode - kort efter at være kommet retur til dk måtte jeg jo bare forklare at det var normalt at gå hjemme i US. Jeg tror meget af dette opstår pga 'misforstået hensyn'. Her kunne jeg sige at nogle af mine mest begavede veninder har været en amerikaner, der har boet i dk i 15 og flyttede tilbage til USA med mand og børn, og en inder, der boede i USA (og forblev boende med mand og børn) . Hov - nu er jeg racist - hun var indisk-amerikansk. Mit yngste barn er forøvrigt også amerikaner, selvom hun er totalt hvid. P*s. Shame on me. (må jeg tilføje, at jeg synes at forskelle er smukke? hudfarve, tro etc? Bare at 1)folk ikke skader hinanden eller andre 2) ikke forsøger at overbevise andre 3) forsøger at gøre det bedste for alle. Jamen så er jeg s'rme glad! Og Britta - jeg stopper hvor du siger ' er det bedre her?' For jeg ved alt for godt, at det spørgmål kan ikke besvares kort! Så det spørger jeg aldrig om ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maja Gamél

Hov. Jeg har altså også anbefalet KMS. Jeg opfattede det også som at han var fornærmet over at være betegnet racist..'En hvid person har ikke noget at miste ved at dele og tage afstand fra højreekstrem racisme. En sådan proklamation er med til at dyrke afsenderens idealiserede selvbillede som god mod verden. Logikken er lidt den samme som hos hjælpearbejderen, der rejser til ’Afrika’ for at redde de stakkels små sorte helt uden at tage hensyn til det racistisk-kolonialistiske underlag og uden at gøre sig overvejelser om de paternalistiske patriarkalske implikationer, der ligger i at være hvid og ville redde ’de mindre udviklede’."
Med andre ord: hvis man er hvid, må man ikke gøre noget godt for andre ikke-hvide mennesker.
Jeg er racist. Og stolt af det. Jeg er en stolt, hvid (hold din kæft! Jeg ER hvid! jo jo jo. Bare ikke så meget om sommeren!), dansk hankønsvæsen og jeg er uendeligt lykkelig for ikke at være andet.
Og det kan du ikke gøre en skid ved, anti-racist. Så fuck dig og dine taberargumenter. Racisme er åbenbart det nye "god", så fra i dag vil jeg betragte, kalde og erkende mig som racist - for det er åbenbart bedre end ikke-racist.
Masochisme er at tænde på at få bank... tænker forfatter sadist? lol, fuck en idiot. (Endnu et racistisk indlæg fra mig. Jeg kaldte en ikke-hvid idiot, så nu er jeg racist)
Det her er en tåbelig artikel skrevet af et overprivilegeret barn på universitetet. Hvorfor Helvede er der nogen som faktisk tager noget som helst skrevet her alvorligt?'
Jeg er faktisk enig med ham, mth artikelen - jeg har som sagt boet i Guatemala, og det var sgu da omvendt racisme uden lige - jeg var hvid, ergo havde jeg penge, ergo ville geg betale for alt, og betale dobbelt for jordbær og taxa (not). Ked af det , men det er altså også fornærmende den anden vej. Kan vi ikke bare være enige om kulturelle forskelle, og fysiske forskelle, og så sige nå? Altså, de er der jo. Men de betyder vel kun det vi tillægger dem? Som jeg ser det udfordrer forfatteren begrebet 'racisme' som diskurs. Men mange af os tænker aldrig over det? Måske er det et problem, det kan jeg ikke udelukke. Men pt synes jeg - ærlig talt - at det er hårdt nok at køre 3 små børn (6, 4 og 1) og 2 fuldtidjob. Hehe, tid? Vil forfatteren have mere end et 'why, really? fra mig, skal der mere til. Som dansk hvid kvinde har jeg ikke mere tid, alligevel, jeg har et løngap jeg skal indhente ;-). (ja, ironi!)

anbefalede denne kommentar

Sider