Kronik

Hvide, velmenende ikkeracister er også racister

Jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk; og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker. Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person … jeg vil ikke overrækkes min danskhed
Jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk; og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker. Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person … jeg vil ikke overrækkes min danskhed

Josephine Kyhn/iBureauet

15. november 2014

I den senere tid, efter Dan Park-sagen og Nationalpartiets fødsel, er det blevet trendy blandt hvide danskere at bruge sociale medier til at tage afstand fra racisme. Det foregår ved at dele eksempler på højreekstrem racisme i form af statements som f.eks.: »Stod det til mig, skulle alle de sorte aber have et nakkeskud,« og tilføje en statusmeddelelse, hvor man tager afstand til racisme, idet man jo ikke selv er racist. Ofte tilføjes en linje om, at brune mennesker ikke må tro, at alle danskere er racister, og at brune mennesker skal føle sig velkomne i Danmark … måske tilføjes endda noget i stil med: ’De er jo danskere’.

Jeg er et utaknemmeligt brunt menneske. De racistiske bemærkninger, som bliver delt i stimevis på sociale medier, er rettet mod mig udelukkende på grund af min hudfarve. Hvides hyldest til egen ikke-racisme emmer af uerkendte privilegier. Jeg bliver utrolig stødt. Racisme er ikke kun en disciplin, der dyrkes af højreekstreme nynazister.

Racister er vi alle. Det er en nødvendig konsekvens af vores historie, som gennem tusinde år har dyrket et farvehierarki. Konsekvensen af den racismeblindhed, som bliver dyrket i fetichlignende grad for tiden, er, at racismen trives endnu bedre.

Hvidhedsdyrkelse og racisme

En hvid person har ikke noget at miste ved at dele og tage afstand fra højreekstrem racisme. En sådan proklamation er med til at dyrke afsenderens idealiserede selvbillede som god mod verden. Logikken er lidt den samme som hos hjælpearbejderen, der rejser til ’Afrika’ for at redde de stakkels små sorte helt uden at tage hensyn til det racistisk-kolonialistiske underlag og uden at gøre sig overvejelser om de paternalistiske patriarkalske implikationer, der ligger i at være hvid og ville redde ’de mindre udviklede’.

Udover den hvide gruppemasturbation dyrker alle disse påstande om ikke-racisme diskursen om, at racisme ikke for alvor findes i Danmark.

Det er en måde at sige, at racister kun findes på de ekstreme fløje; ikke i det ’rigtige’ Danmark. Den slags påstande er grov vold mod brune minoriteter. Det er at fratage den brune person berettigelsen til at opleve racisme, for det må være en umulighed, hvis racisme ikke findes her. Det er umuligt for en hvid selverklæret ikke-racist at handle racistisk, for personen er jo ikke-racist.

Selve proklamationen ’jeg er ikke-racist’, er racistisk. Hvis du er hvid og kalder dig ikke-racist, insisterer du på, at du ved, hvad racisme er, og i hvert fald hvor det ikke er.

Næste skridt er at kalde minoriteter for overfølsomme, for hvis du ikke er racist, og nogen bliver stødt af, hvad du (eller nogen du minder om) gør eller siger, kan det umuligt være dig, den er gal med. Du har jo højt og helligt sværget, at du ikke er racist.

Populæropfattelsen af racisme er, at der skal være intention bag. Men racisme er ikke kun intentionel. Når racisme er indgroet i systemer, strukturer, sprog og mennesker, er intentionen ikke at finde længere.

Racisme er blevet en præmis frem for et aktivt tilvalg. Noget så simpelt, som at en hvid person spørger til en brun persons oprindelse, er racistisk. Ikke fordi personen aktivt vælger racisme-ideologien til, men fordi en hvid person definerer en brun som ikke-dansk.

Man udøver den magt, som den hvide mand igen og igen har udøvet gennem historien: Man producerer og reproducerer racer, stereotyper og en brun persons udanskhed.

Masochistiske magtudøvelser

Hvide menneskers dyrkelse af deres egen ikke-racisme er en demonstrativ magtudøvelse. Man demonstrerer sin magt til at definere sin magt til at positionere sin magt til at legitimere.

Man definerer den brune som dansk/ikke dansk ved at tale om denne som enten ’indvandrer og efterkommer,’ eller som ’du-er-jo-dansk,’ som oftest i en kombination. Budskabet bliver: Du er dansk, men ikke rigtig-dansk. Det er den hvide, som bestemmer, hvilken kategori den brune tilhører.

Man demonstrerer sin magt til at positionere ved at holde sig selv i den definerende position og ved at påstå at varetage den brunes interesser.

Det er en paternalistisk hånende, masochistisk måde at bestemme for andre, hvad racisme er for dem ved at tvære billeder af ekstrem racisme ud i hovedet på dem. Det er at udøve vold at dele voldelige billeder, som nødvendigvis er voldelige mod den brune, ikke den hvide.

Ved som hvid at fortælle, hvad racisme er, hvem den brune er, og hvilken racisme der er racisme, fratager man en brun person hans eller hendes ret til selvbestemmelse og indflydelse.

Man fastholder sin magt til at fælde dom over, hvad der er legitimt og illegitimt. Det er legitimt at kalde højrenationalister for racister, men det er kun hos dem, man finder racismen. Det er ikke legitimt at kalde den hvide ikke-racist for racist. For denne ved, hvad racisme er. Forsvaret er klaret – de brune kan ikke påstå, at der er racisme i Danmark.

Vi er ikke lige

Brune og hvide mennesker er ikke lige. Vores hverdag er ikke lige, og vores muligheder er ikke lige. Den hvide persons position er privilegeret.

Hver gang jeg læser racistiske kommentarer, gør det ondt i mig, fordi det er mig, kommentarerne retter sig mod. Når en hvid person læser de samme kommentarer, oplever han dem ikke, som en brun person gør. Derfor kan det ikke understreges nok, at farve findes, og farve har effekt og indflydelse.

Først når man anerkender det; anerkender, at nogle farver har tilhørende privilegier, mens andre ikke har, kan man begynde at snakke om anti-racisme. Kategorien ’ikke-racist’ er en umulig kategori i vores tid.

Kun ved at sætte sig ind i, hvad racisme egentlig er, og hvordan man selv er en del af problemet, kan man begynde at fornemme en løsning: At stoppe med at udøve den magt, man har på baggrund af sin privilegerede position. Den eneste magt, man som hvid person mister ved dette, er magten til at undertrykke. Og man kan endda genoptage den, når som helst man vil, for det er et af privilegierne, ved at være hvid.

Når man påstår menneskers lighed, kan man kun gøre det som en moralsk dom. Det eneste lige mellem hvide og brune mennesker er deres værdi. En sådan påstand er en holdning, man må tage op med sig selv, om man kan erklære sig enig i eller ej. Men så længe man er overbevist om, at hvide og brune mennesker har lige muligheder, udøver man en magt, som vedligeholder hvidt hegemoni.

Hvis de eksisterende magtstrukturer skal ændres, må vi erkende, at vi altid selv har en rolle, ud fra hvordan vi er givet til situationen.

Er du hvid, har du højest sandsynligt privilegier. Er du brun, har du højest sandsynligt ikke de samme privilegier.

Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person – jeg vil ikke overrækkes min danskhed, jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk, og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker.

Vi er alle sammen ofre, brune som hvide, for den racisme, vi selv holder på, da den er et uomgængeligt produkt af vores historie og vores samfund. Men vi er ikke alle ofre for racisme.

Tara Skadegård Thorsen studerer filosofi på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Tanni Kromann
  • Philip B. Johnsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Reda Ammari
  • Markus Lund
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Britta Hansen
  • Rasmus Underbjerg Pinnerup
  • Torsten Jacobsen
  • charlotte keck
  • Thorbjørn Aksel Nielsen
Michael Friis, Tanni Kromann, Philip B. Johnsen, Robert Ørsted-Jensen, Kurt Nielsen, Reda Ammari, Markus Lund, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Rasmus Underbjerg Pinnerup, Torsten Jacobsen, charlotte keck og Thorbjørn Aksel Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Britta
Enig, der er åbninger, og der er bestemt også en pointe. Men for fanden hvor er det dårligt kommunikeret.

Lise Lotte Rahbek

Mihail Larsen
Ok. Tak for uddybning. Den form for selvkritik vil jeg nok kategorisere som invitation til sam-arbejde om positiv udvikling.

At blive påduttet en kategori som hedder 'racist' som skribenten gør i artiklen, gør 'racist' til et indholdstomt begreb, som omfatter alle mennesker, der nogensinde har spurgt en anden "Hvor kommer du fra?" ved en ikke nærmere beskrevet social sammenkomst.
Det er ikke blot provokerende, men maler kommunikationen op i hjørne, hvorfra man kun kan undslippe med forsvar eller angreb - eller et opgivende suk.
Et retorisk kneb - eller uerfarenhed?

Jeg hørte forleden i en anden sammenhæng en ellers veluddannet og bestemt erfaren person i min radio modtage enhver kritik af sit synspunkt med udsagnet "Det bekræfter jo bare min teori".

Det var der lissom heller ingen andre, der blev klogere af at høre på.

Vibeke Rasmussen, Carsten Hansen, Torben Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Mht. David Zennaros markører, kommer jeg til at tænke på hvordan en person fra en gård med tre skorstene sandelig ikke kunne gifte sig med en person fra et sted med kun én skorsten. Således blev min mormor diskvalificeret da hun giftede sig med en smed som oven i købet var 1/4 grønlænder ;o)

PLEASE! Se denne vittighedstegning, jeg lige faldt over tilfældigvis. Som var den skræddersyet til denne diskussion her:

Her følger teksterne på dansk:

Pigen: Hej Jeremie - Sig mig en gang, hvor længe har du egentlig været her med din familie?
Drengen (med kraftig bayerisk udtale): Ikke ret længe.
Pigen: Og hvorfor er I flygtet fra jeres hjem (Heimat) krig, sult, sociale uroligheder?
Dreng: Mor, hvorfor er vi flyttet fra Fürth? (by i Sydtyskland)

https://www.facebook.com/szmagazin/photos/a.177180783632.119963.13215356...

Jeg tror, jeg slutter den her.

Christel Gruner-Olesen, charlotte keck, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg kan på sin vis godt forstå argumenterne i artiklen. Jeg er selv sorthåret og lidt mørk i huden, men derudover pæredansk, idet jeg vistnok har nogle sydlandske tipoldeforældre til den ene side. Jeg har således selv modtaget nogle af de samme spørgsmål som skribenten, og er endda blevet mobbet med min hudfarve i skolen i sin tid.

På den anden side: hvis det er racistisk at spørge ind til en persons baggrund pga. hudfarve, så er det vel også racistisk bevidst at undlade at spørge, fordi en person ser ud på en bestemt måde - derved lægger man jo afstand til vedkommende. Summa summarum: lige meget hvad man siger eller ikke siger, vil det kunne kritiseres på den ene eller anden måde....

Birgitte Gøtzsche, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Både i mit nuværende og i mit forrige job, har jeg mødt masser af mennesker fra "de varme land" og f.eks. fra det tidligere Øst-Europa.
Og masser af gange har jeg spurgt om hvor i verden de kommer fra.
Tit og ofte har det spørgsmål udløst en ordstrøm i ren fortælleglæde, andre gange kun ganske få ord.
Spørgsmålet er stillet ud fra interesse og det vil fortsat blive stillet.
At en studerende mener at jeg så er racist, kan jeg ikke hidse mig op over.

Jeg får næsten lyst til at bruge betegnelsen "Seminarisme" , i forbindelse med artiklen.

Nede syd for Skelbækken har man naturligvis også fulgt med i nærværende danske ’debat’ - efter at en dansk studine har udbredt sig om, at alle hvide mennesker er hjemfalden til manglende tolerance, her specielt udtrykt som racisme – og har derfor set sig nødsaget til at starte en temauge i medierne om fænomenet tolerance -

http://www.ard.de/home/themenwoche/Startseite_ARD_Themenwoche_2014_Toler...

PS: undskyld den manglende tolerance overfor alle debattører, der ikke behersker tysk ... :-)

Morten Pedersen

Det har taget noget tid at få kirkens lutherske syndsbegreb SKYLD dysset ned i vores bevidsthed. Nu kommer den så igen fra en anden kant. Hvis jeg registrerer at en person har en anden baggrund end etnisk dansk, er det mindst racistiske jeg kan gøre at ignorere vedkommende. Men stadig skal jeg bære på synden, for det havde indflydelse på min færden. Det er forfærdeligt hvordan der fra den akademiske verden strømmer denne strukturelle synds-pålæggelse til os alle. Jeg tror det er akademisk, for den flugter med f.eks Sveriges Feministiske Parti hvor man også meget hurtigt begår synd, og den og den generelle politiske korrekthed kommer for mig at se fra universiteterne. Jeg prøver at være nøgtern og vil gerne rettes hvis jeg tager fejl, håber ikke jeg har gjort alle akademikere til syndere...

Vibeke Rasmussen

I programmet Hjernekassen på P1 var værten Peter Lund Madsen i dag på gæstebesøg på Syddansk Universitet – i øvrigt et besynderligt navn som stadigvæk giver mig den helt umiddelbare opfattelse, at det må være beliggende i Sønderjylland! – og her taler han med en svensk kvinde, der taler med accent. De bliver hurtigt enige om, at hun 'snakker svansk', og Peter Lund Madsen tilføjer så: "Men ved du hvad, du snakker rigtig godt." :)

Måske man fremover, for at undgå mistanke, bare skulle tage den udtryksform til sig, hvis man vil rose nogen for deres sprogkundskaber. :)

Vibeke: den er bare SÅ provokerende. Nu ved jeg ikke, hvor længe den kvinde, der angiveligt taler 'svansk' (minder i øvrigt om 'svans') har levet i Danmark.

Men det, at blive 'rost' for ens danskkundskaber efter man har levet her i årtier er en fornærmelse. På lige fod med at få at vide, at man 'da godt kan forstå, hvad du siger' og andre lignende udtalelser. På lige fod med, at blive rettet på udtalen midt i en samtale.

Der er ikke noget at rose. Og slet ikke efter flere årtier.

Vibeke Rasmussen - der er ikke mere noget, som hedder 'Sønderjylland' - denne gamle betegnelse er i dag brutalt og historieløst omdøbt til 'Region Syd' alias 'Syddanmark', som begynder i Nyborg - vi takke Fadbamsen og alle hans gerninger ...

Seneste nydåb hedder 'Rigsarkivet i Aabenraa' - ikke mere 'Landsarkivet for Sønderjylland' ...

Ja, Britta, dernede er den helt gal, og det bliver bare værre og værre …
MvG Jan Weiß – som nok er dømt til at vedblive med at være weiß … 

Vibeke Rasmussen

Wow, Britta Hansen! Ja, hvis man for enhver pris vil misforstå og vil ufred, så …

Min kommentar – og Peter Lund Madsens – har du da totalt misforstået! Han roste hende jo netop ikke for at tale godt dansk!

Sheesh, er der noget at sige til, at der er ufred i verden …

Hvis man vil se racisme så skal man nok finde den.

Det politisk korrekte segments nylige yndlings-ret.
Godt krydret med en ordentlig portion selvhad.

Ingen portion er for lille.

Tak til Tara for en tankevækkende artikel og

Tak skæbne!

Jeg skal da lige love for at Tara har fået skabsracisterne ud af skabene: 124 kommentarer til en 'forvrøvlet og studentikos undermåler af en manipulerende artikel'. Undskyld, men få jer dog et liv.

Tak også til Britta Hansen og nogle få andre som stædigt har forsøgt at holde tungen lige i munden og undgå at forfalde til lange (GAB!!!) forsvarstaler.

Christel Gruner-Olesen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

@ Kurt Nielsen. Jeg er en af dem, der forholder mig kritisk til artiklen. Derved er jeg skabsracist kan jeg læse i dit indlæg. Synes du det er en god debat-stil?

Birgitte Gøtzsche, Jan Weis, ellen nielsen, Carsten Hansen, Mihail Larsen, Vibeke Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg kan nu godt undre mig over at der så få debatører på Information , der endnu ikke er informeret om at racebegrebet, raceteorien så godt som er tilbagevist af videnskaben, som en pseudovidenskab. Opfundet af mennesker, (i lighed med gudsbegrebet), engang i 1700 tallet og brugt som skillelinje mellem mennesker især i kolonitiden. Race begrebet kan efter min mening kun bruges indenfor heste- hønseavl etc. Inden for menneskeheden kan det ikke bruges til noget meningsfyldt. Kun negativt. Tænk på alle de stereotyper vi har vi har opfundet gennem tiderne, bl.a ved at måle kranier for at udskille "forbrydertyper" "evnesvage" "homoseksuelle" o.sv. fortsæt selv . Så når Mihael Larsen skriver: Ligesom vi aldrig fuldstændig kan sige os fri af vores køn, kan vi aldrig ignorere vores race (farve). At Mihael Jensen skynder sig at skrive farve i citationstegn, friholder ham ikke for at operere med et racebegreb. Jeg kunne godt lide at vide om han "tror" han tilhører den ariske, kaukasiske eller nordiske race. Som når andre skriver at man selvfølgelig ikke må diskriminere p.gr.a. race, er det underforstået at det findes forskellige racer inden for menneskearten. Jeg personlig tror ikke på racebegrebet, dertil er det for politisk funderet og for videnskabeligt diffus! Det synes jeg hellere vi skulle debattere.! Please!

Harald Johansen

Jow, Taras artikel er tankevækkende. Ikke pga indholdet men pga formen, som er en dobbeltbinding af modtageren. Det er som at forsøge at forstå Tidehverv: Og man kan med fortrøstning finde sindsro i erkendelsen; at man altid er forkert på den i forhold til højkirkeligheden.

Men jeg tror Tara er ude i et oprigtigt ærinde. Jeg tror, at hun selv tror på det hun siger. Det er jo dét der er så borderline ved det.

Robert Ørsted-Jensen

Der er nogle utroligt vigtige pointer den artikel som ikke overraskende går hen over hovedet på mange af vore selv-promoverede ikke racististiske kommentatorer. Jeg har noteret mig dette i utallige debatter her på inf strengene. Faktisk er naive selv-promoverede ikke racistister en svøbe. Der er ofte tale om netop den type godheds naivitet som så uendelig let slår over i disillusioneret fremmedhad, når man pludselig en dag konfronteres med det simple fakta at mørklødede mennesker ikke er bedre end blege, men bare også mennesker på godt og ondt. For disse godhedstosser vil netop ikke at vi bare skal behandle hinanden som mennesker, de tenderer snarere mod at ville idealisere det de oplever som den fremmede, og nå den tåbelige illusion konfronteres med en virkelighed hvor mennesker af anden hudfarve kan være lige så reaktionære, ondskabsfulde, og fascistiske som alle andre mennesker, ja så er der ofte kun i disse idealisters hoved oplevelsen af noget fremmed og generelt ondt tilbage.

Generaliseringer af andre mennesker er vejen tl helvede - det er ligegyldigt om disse generaliseringer er positive eller negative - eller bare åh så forstående. Det her handler om at lære at behandle sine medmennesker simpelthen som mennesker som man skal skal behandle på samme måde og stille de samme krav til som man gør til alle andre medmennesker.

Jeg føler dog trang til at sige til skribenten at selvfølgelig er der ikke noget forgjort i at spørge til et andet menneskes etniske oprindelse, men det er bestemt et problem at spørge dem "hvor kommer du fra"alene på grund af deres hudfarve. Men den forskel er der mange der netop ikke fatter og denne manglende fatteevne er klart et problem.

Britta Hansen, Morten Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

men velmenene godhjertede naivister er ofte et langt større problem end rigtige vaskeægte racister -de sidste ved man dog hvor man har

Torsten Jacobsen

Der er nogle utroligt vigtige pointer den artikel som ikke overraskende går hen over hovedet på mange af vore selv-promoverede ikke racististiske kommentatorer. Jeg har noteret mig dette i utallige debatter her på inf strengene. Faktisk er naive selv-promoverede ikke racistister en svøbe [...] godhedstosser [...] disse idealisters hoved

fulgt af:

Generaliseringer af andre mennesker er vejen tl helvede

resultat:

Komik.

Birgitte Gøtzsche og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hanne Ribens,

du har ret i at racebegrebet er diffust, en definitionssag, men at fremstille det som om at der er en teori, der nu er tilbagevist,synes jeg ikke rigtigt giver mening.
De sidste 50 år har det været uundgåeligt at det en dag vil være muligt at beskrive de medfødte genetiske forskelle mellem menneskegrupper (racer), og det er videnskaben allerede godt igang med,og om ganske få år vil man vide en masse, mere end man allerede ved, om gener for intelligens og personlighed, og det er nok ret sandsynligt at der er genetiske forskelle mellem sorte,hvide og asiatere som til en hvis grad forklarer de stereotyper der findes, samtidigt med at der selvfølgelig er stor genetisk forskel inden for grupperne.

Niels Duus Nielsen

Robert O. Jensen: "Generaliseringer af andre mennesker er vejen tl helvede" - her er vi for en gangs skyld enige.

Torsten Jakobsen: "Komik" - godt set!

Men jeg fastholder min anbefaling af denne kommentar fra Roberts hånd, for jeg forstår hans frustration. Samtidig med at jeg er dødtræt af fremmedhad, irriterer det mig, at man ikke kan tale om forskellige racer, på trods af at biologerne - som robert jensen påpeger - hele tiden finder nye indikationer på, at folk faktisk er forskellige.

Hanne Ribens

Må jeg ikke gøre opmærksom på, at den, der i vores diskussion mest håndfast har opereret med et racisme-begreb, er Tara. Race er for hende her og der og alle vegne.

Selve racebegrebet er omdiskuteret, bl.a. fordi det bruges i mange forskellige, ofte uforenelige betydninger og anvendelser. Jeg har (for)holdt mig til Taras brug af begrebet, og hun knytter det eksplicit til hudfarve. Jeg har på ingen måde antydet, at 'race' er bestemmende for genetisk bestemte variationer i adfærd, karaktertræk eller identitet. Det har vi etnologien til.

Tværtimod har jeg protesteret mod at gøre alt til 'race'-bestemt. Men det er netop, hvad Tara - måske utilsigtet, men ganske eftertrykkeligt - gør.

Henrik L Nielsen

Hvordan er det at spørge indtil hvor nogen kommer fra på grund af hudfarve racistisk? Racisme betyder at man ser en race som underlegen. Det at spørge om nogen kommer fra et andet land er ikke racisme med mindre spørgeren mener at mørke mennesker er underlegne. Hvis et almindeligt spørgsmål om hvor man kommer fra opfattes racistisk, så er det den spurgte og ikke spørgeren der har et problem. At blive ved at bore når der er svaret Køge er nok tungnemt men ikke racisme.
At anklage andre for racism på baggrund af spørgsmål der ikke er farvet af negative tillægsord er for langt ude.

Morten Pedersen

Du skriver: 'Jeg er en af dem, der forholder mig kritisk til artiklen. Derved er jeg skabsracist kan jeg læse i dit indlæg. Synes du det er en god debat-stil?'

Nej det synes jeg ikke nødvendigvis. Jeg er dog ikke helt afklaret på spørgsmålet. Og hvis det er en ugod debatstil så pas på, for nu tillader jeg mig at fremture: Jeg kunne nemlig også have skrevet, at 'når man sparker ind i en flok hunde, så hyler de, der bliver ramt. Det betyder ikke, at du skal forstå dig selv som en hund. Det er billedsprog.

Men når du er så optaget af debatstilen – hvad jeg ingenlunde misbilliger – så går jeg ud fra du har tjekket debatstilen i de øvrige indlæg. Og eftersom du ikke har kommenteret dem, går jeg ud fra, at de er godkendt. F.eks. indlæg nr. 2, 3, 4 og 5. - bare for at nævne nogen.

Jeg kunne forestille mig, at det er beskyldningen om, at du er skabsracist, der får dig i blækhuset. Og du har da ret: det er absolut en stramning fra min side af Taras indlæg, som jeg ikke ved, om der er belæg for. Så det påtager jeg mig ansvaret, for at bruge begrebet, på egen hånd.

Men hvad angår dit eget indlæg skriver du, at du har forholdt dig kritisk til Taras indlæg. Udover dit spørgsmål til mig har jeg kun kunnet finde indlægget, fra kl. 18.15 – hvis der er andre beklager jeg, at have overset dem.

I det indlæg – fra kl. 18.15 har jeg imidlertid svært ved at få øje på det kritiske bl.a. fordi jeg har svært ved at få øje på, at du overhovedet forholder dig til Taras artikel. Ikke at jeg nødvendigvis har ret, men det ligger – måske ikke så overraskende - et godt stykke fra den måde jeg forstår artiklen på. Jeg opfatter det f.eks. ikke sådan, at jeg absolut skal føle mig skyldig – medmindre jeg altså begår de dumheder hun advarer imod. Hvis det sidste er tilfældet så er det ganske rigtigt ikke et valg: så er jeg objektivt skyldig i racisme.

I forlængelse heraf ser jeg i mange indlæg - heldigvis er der også mange modsatte - forsøg på at (bort-)forklare – eller direkte undskylde den strukturelle racisme med f.eks. 'nærtagenhed', 'misforståelser' (af f.eks. medmenneskelighed), 'nysgerrighed', 'ubetænksomhed' etc. uden det mindste forsøg på at finde eller henvise til belæg for disse påstande i artiklen. Disse forklaringer/undskyldninger er en direkte bekræftelse på, at debatørerne ved, hvad det er, Tara taler om samtidig med, at det er et forsøg på at benægte det racistiske element i, at tillade sig selv, at fortsætte med at kommunikere på den måde. Det kalder jeg skabsracisme. Hvis du har et bedre (mindre ugod i debatsammenhæng) ord for det så er du meget velkommen til at foreslå det.

Det er vist kun den "moderne" dekonstruktion der kan forvandle kognition og nysgerrighed til racistisk ondskab. Der er tale om et besynderligt akademisk fænomen, som tilsyneladende kun lever af den ophidselse der opnås, ved kontinuerligt at hæve trussels-niveauet fra, den af postkolonial arvesynd tyngede, hvide, "hetero-normative" mand.

Enten det, eller også er de automonotone løbet tør for racister at tæve, og har udbedt sig et manifest der kan udvide målgruppen.

Robert Ørsted-Jensen

Henrik du har ret i at det ikke i sig selv er racistisk at spørge hvor du kommer fra ale på grund af hudfarven, men racismen lurer så sandelig i nærheden her. Hvorfor er det naturligt at andre mennesker ikke kan være danske alene fordi de har en anden hudfarve.

Jeg har nære børn i min familie som er født i Danmark men som har både Afro-amerikansk og nordamerikanske rødder og derfor er mørkere i huden. Hvorfor mener du der ikke er en antydning af racisme hvis man mener at deres mørkere hud alene gør dem til ikke-danske? Det der fims må vi se at få lagt på hylden.

Men ellers er jeg enig i at racisme begrebet og beskyldningen misbruges på det groveste, dog mener jeg ikke at det er tilfældet med skruibenten her. Hun har en vigtig pointe - denne kan sammenfattes på en enklere måde -

Virkeligheden er rund og vi mennesker bevæger os derfor i meningsmæssige cirkler. Man kan derfor tage så meget afstand fra noget at man ender med at stå ryg til ryg med det man mener at tage afstand fra - uden at man selv kan få øje på det - det er en del af pointen i artiklen her og det er også en pointe jeg fremhæver når jeg af og til taler til mine studenter om dette emne. Men virkeligheden er også at rigtig vaskeægte racisme rent faktisk er på retur men at det overskygges af et generelt misbrug af ordet som nu er blevet gjort lig med fremmedhad. Men fremmedhad og had mod for ekss religioner og er ikke i racisme, men det kan måske dækker over det. Mehn man

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Ja, jeg forstår skam også godt Robert-Ørsted Jensens frustration. Det var en lignende frustration som drev mig til at læse, og siden kommentere på, denne klumme.

Alene rubrikken er jo en alvorlig trussel mod selvforståelsen hos en hvid ikke-racist, som jeg selv. Der står: 'Du er også racist'. Det er sgu noget af en påstand, så jeg læste klummen i forventning om at finde lidt adspredelse, og måske i bedste fald et letkøbt grin og ikke mindst en nem udløsning for min retfærdige harme, over på så utilstedelig vis at blive sat i bås.

Lettere karikeret forløb min læseoplevelse som følger:

Efter første Gennemlæsning:
Åh gud nej! Ikke endnu et klageskrift fra de Judith Butler-inspirerede normativitetsfikseredes rækker. Er der dog ingen grænse for hvor langt væk fra al virkelighedsforankring de vil lade deres teorier drive dem?

Efter anden gennemlæsning:
det er da besynderligt som skribentens argumentation antager samme form som det, hun kritiserer. Gad vide om der er tale om et bevidst valg - en form for metakommunikation - eller er skribenten helt ubevidst om hvor undertrykkende hendes egen tekst er?

Efter tredje gennemlæsning:
Hmm. Der er egentlig nogle gode pointer i denne tekst. Måske er det min egen modvilje mod at erkende og acceptere mine fordomme, som i første omgang gjorde mig helt blind for disse? Men hvor er det dog en skam at skribenten, bevidst eller ubevidst, søger konfrontationen frem for forståelsen. Måske er hun ikke opmærksom på hvor frastødende hendes tekst er, og det netop i en tid hvor vi har brug for det modsatte: Sammenhold.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Robert Ørsted-Jensen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Torben Jacobsen, det er befriende for mig at læse, at du gennemlæste artiklen flere gange. Det gjorde jeg også (for i det hele taget at finde hoved og hale i den og også for (fx i sidste afsnit, der virkelig krævede min gentagne læsning) at forstå den korrekt).

Den anstrengelse tror jeg ikke, mange kommentatorer har gjort sig og i stedet for har reageret prompte på den bredside, der uddeles i artiklen.

Det er også forståeligt, ikke alle har tid og overskud til at gå så intenst til værks. Hos mig gav selve emnet genklang på en anden måde, hvorfor jeg var villig til at indlade mig mere på det.

Men når så de samme kommentatorer, der reagerede umiddelbart med protest 'liker'/anbefaler lignende kommentarer, ikke tager andre tanker, der blev ytret i kommentarer skrevet fra en anden synsvinkel eller på basis af personlige oplevelser med i overvejelserne og simpelthen ikke rykker en millimeter i deres efterfølgende kommentarer, så er det jeg spørger mig, hvad sådan en diskussion egentlig er værd?

OK, som du tidligere skrev: stof til eftertanke.

Torsten Jacobsen

Britta Hansen,

Jeg forsøger efter bedste evne at ihukomme filosoffen Daniel Dennets lettere patroniserende, indrømmet, råd til den opmærksomme læser:

As I tell my undergraduate students, whenever they encounter in their required reading a claim or argument that seems just plain stupid, they should probably double check to make sure they are not misreading the “preposterous” passage in question. It is possible that they have uncovered a howling error that has somehow gone unnoticed by the profession for generations, but not very likely.

En sådan indstilling fordrer jo en vis tvivl på egne argumenters ufejlbarlighed, samt en vis generøs tiltro til, at ens samtale- eller diskussionspartner ikke er totalt idiot.

Det er ikke nogen nem position at indtage, endsige at fastholde når bølgerne går højt, og når man måske endda føler, at betydningsfulde selvforståelser sættes under pres. Men netop her kan man efter min mening skelne mellem den dannede og den udannede deltager i debatten. Den ene søger at udvikle debatten, den anden søger at afvikle den. Alt sammen såre menneskeligt. Og for nu ikke unødigt at skabe nye afstande mellem kategorier af mennesker, så lad mig da skynde mig at tilføje, at dannelse jo ikke er noget man besidder. Det er en tilstræbt adfærd, en form for villet selvkontrol. Som Albert Camus vist definerede den intellektuelle: 'Et sind,der holder øje med sig selv'.

En dannet debat kræver selvfølgelig en vis indsigt i emnet der debatteres, samt en tillært evne til at argumentere for sine synspunkter. Men om dannelsen kommer konkret til udtryk,kan efter min mening i meget høj grad afhænge af, om man fik en eller to kopper kaffe til morgenmaden, eller om man blev kaldt en lille perfid nar af konen, inden man kom ud af døren. Dagsformen, kort sagt.

Birgitte Gøtzsche, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Rigtig fin, menneskevenlig kommentar, der - ikke mindst - også tager højde for 'the real life'!

Robert Ørsted-Jensen

Torsten Jacobsen
somme tider er konfrontation det der skal til for at få os til at tænke dybt

Torsten Jacobsen, Kurt Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Til alle kantianere

Kant was a racist and sexist. ...

Denne seneste forfærdeligt afslørende opdagelse gjort af 'Feminists and African American' – og nu får vi så at vide af en dansk filosofistudine, vi ikke må spørge, hvor kommer fra, at stort set alle, der spørger ’forkert’ åbenbart tilhører det eksklusive selskab af kantianere – hvis de altså stiller spørgsmål i Oplysningens tjeneste – ja, hvad bilder man sig egentlig ind her midt i den postmoderne meningsterrors omsiggribende galskab, hvor det bare gælder om at føle sig krænket for at blive hørt – gosh, hvor er ’jeg krænket, altså eksisterer jeg’ …

http://www.faculty.umb.edu/lawrence_blum/courses/465_11/readings/Race_an...

Jeg tar daglig med en linie fem
ind til by'n - men når jeg så skal hjem,
så'r den fuld - så måjeg stå i'n strop
for der' aldrig nogen mænd, der rejser sig op.
Det er ikke det, at de bli'r sidd'nde,
det er måden altså, de bli'r sidd'nde på,
det er som om linie fem den tilhører dem,
de sidder bare der og ser!
Det er ikke bare, at de ser,
det er måden altså, at de ser på,
først ser de ned ad ens ben
og så op ad en, så gaber de og ikke mer.
Tiden er jo sådden,
jeg ved ikke hvodden,
den er forværr't.
Dannelsen forsvinder,
ærlig talt,
man finder ingen, der er' d.
Det er ikke det, at ingen er' d,
det er måden altså, ingen er' d på.
Det hele er, syns jeg, ble't så åbenlyst frækt,
i min tid var det mer fordækt.

Jan Weis:

Inden du nu fejlslutter og introducerer tanken til andre i forum, at samtlige (skabs)racister og andre ufølsomme mennesker, der ikke har empati og forståelse for andre menneskers anticipation af hverdagsracisme (derfor også det tyske link til dig i går) således er kantianer, bør du nok lige selv læse teksten.

På side to af din pdf kan man således læse forfatternes konklusion og samtidigt udgangspunkt for stoffet i deres artikel:

'We deny, however, some of the exaggerated charges of radical and deep racism put forward by some notable recent critics. Kant's basic critical philosphy and moral theory, we believe, is not infected with racism. On the contrary, the moral theory can serve as a reasonable framework for addressing contemporary racial problems, provided it is suitably supplemented with realistic awareness of the facts about racism and purged from association with certain fals empirical beliefs and inessential derivative theses. ....the charges of racism do not reach Kant's deep theory or undermine its potential for guiding deliberation about the problems of race.'

Derfor: kan en kantianer være racist (og sexist)? kan en racist (og sexist) være kantianer? Begge ting er vist til en vis grad være mulige, men så har de ikke forstået den kategoriske imperativ.

Britta Hansen,

har naturligvis læst teksten - mit indspark var også mest tænkt som en ironisk kommentar til alle de, der ikke kender Kants kategoriske imperativ, men i deres moralske ophøjethed, ufølsomhed, manglende empati og forsøg meningsterror på bekostning af hele menneskeheden fremturer med politisk korrekte meninger for 'menigheden' af alle Gutmenschen - og dét, at selv en Kant ikke bare kan forstås som et barn af sin tid, men også skal udsættes for denne omsiggribende selviscenesatte fordømmelse efter forgodtbefindende, målt med nutidens historieløse målestokke ofte med mange skjulte dagsordner ...

Med hensyn til dit personlige link kunne man muligvis komme i tvivl om, hvad overtegnede egentlig nu har gjort sig skyldig i efter din mening - og måske derefter forventes at tage det personligt - altså også blive krænket så at sige - no way ... :-)

Jan Weis, aha! Det er ikke altid lige let for mig, at gennemskue så finurlig en ironi...

Jeg har hen ad vejen i diskussionen fornemmet, at du er af den opfattelse, at hele problematikken, 'studinen' fremfører er overvurderet, det er bl.a. sætninger som: ...dansk filosofistudine, vi ikke må spørge, hvor kommer fra... postmoderne meningsterrors omsiggribende galskab, hvor det bare gælder om at føle sig krænket for at blive hørt – gosh, hvor er ’jeg krænket, altså eksisterer jeg’, der peger i den retning samt, at du tilsyneladende mener, at det hele egentlig er lidt latterligt.

Men siden jeg ikke rigtig kan skelne mellem ironien og ægte mening, er det nok mig, der har misforstået...

Britta Hansen - indrømmer gerne at min krøllede hjerne nogen gange kan skabe misforståelser i kommunikationen - men Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning. - ville i nærværende tilfælde betyde, at studinens pudseløjerlige postulat uden verificeret sandhedsværdi skulle kunne ophøjes til lov – tanken stejler og totalitarismen banker på bagdøren …

Sider