Læserbrev

Jonas C, 26 år: Et liv i fiktion

»De manipuleres af medierne til at tro, at flotte kroppe og mange likes er det perfekte liv. Problemet er bare, at det er forkert.«
11. november 2014

Det, der er galt med vores samfund i dag er, at udviklingen siden internettets udbredelse er gået alt for stærk. Hvor det før i tiden tog årtier at påvirke og ændre en generation, så ændres en generation hurtigere i dag. Det betyder, at der hersker gamle værdier i vores samfund, som vores forældre prøver at præge os med samtidig med, at medierne og politikerne kræver noget andet. Det betyder, at unge i dagens Danmark mødes af forventninger fra deres forældre, som er håbløst forældet samtidig med, at politikerne råber dem ind  i ørerne, at de skal være effektive, hurtige og succesfulde. Dette virker stressende. Ikke mindst fordi vores forældre opdrager os ud fra deres egne erfaringer. Fra en tid, hvor verden ikke var så stor, og mulighederne så enorme. Den erfaringshorisont internaliserer børnene, men når de prøver at leve efter samme værdier, finder de ud af, at det ikke virker. Værdierne er forældede.

Samtidig er forventningerne om et succesfuldt liv, som letpåvirkelig unge ser i tv og på Facebook, en falsk verden. Fiktion. En urealistisk verden de vil leve op til, men som de ikke kan følge med til. Unge bliver hevet i hver sin arm og bliver trukket i hver sin retning. Noget der kun gør livet mere forvirrende, når de samtidig oplever at venskaber idag ikke har samme dybde som for 30 år siden. De unge lever et liv i fiktion, fordi de tror, at 500 venner på Facebook er livet, i stedet for at lære, at fem venner kan være det bedste i verden. De manipuleres af medierne til at tro, at flotte kroppe og mange likes er det perfekte liv. Problemet er bare, at det er forkert. Det drejer dem i en forkert retning mod en tomhed, de ikke er bevidst om. En tomhed og mangel på social kærlighed, som de fylder ud med Facebook, som igen fylder dem med tomme løfter og et liv i fiktion. Derfor går alle rundt i dag og lever et liv, som var det et maskebal.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Kristensen

Det Jonas her ganske kort skriver er fuldstændig rigtigt, for den verden vi alle - ikke kun de unge - er havnet i gennem IT teknologien, er en fiktiv og langt fra virkelighedens verden.

Hvor er vi mennesker på vej hen?

Hvad er det for et liv vi gerne vil leve?

Vort samfund er havnet i en form for manisk sygelig tilstand, hvor vi skal fare af sted.

Vi fare af sted til uddannelse eller arbejde, vi fare af sted med børn til vuggestue og børnehave, vi fare af sted for at handle ind, vi fare af sted for at komme fra den ene forlystelse til den anden.

Når vi når frem til der vi skal, så fare vi også frem og tilbage mellem de forskellige gøremål.

På intet tidspunkt får vi mulighed for ar slappe af, end ikke engang i ferien, for der skal vi fare af sted fra det ene til det andet, for vi skal nå så meget som muligt, nu når vi har ferie.

En dag sker det modsatte. Vi havner i depressionen og det er først der vi faktisk opdager, at vort samfund lider af en dipolar psykose, som vi alle har været medløbere i.

Problemet for vort samfunds økonomiske og politiske ledere er, at det faktisk skal være dem der skal indgå en sygdomserkendelse på vort samfunds vegne og det er meget svært for dem, fordi de derved kommer til at erkende, at de selv har været med til at skabe den maniodepressive psykose vort samfund lider af.