Læserbrev

Kina er god for Afrikas økonomi

1. december 2014

Information bragte den 25. november artiklen »Kinas bistand går til afrikanske lederes hjemegne«. Artiklens hovedtema var, at Kinas bistand retter sig mod afrikanske lederes hjemstavne og ikke den almene udvikling af pågældende lande. Artiklen falder i tråd med amerikanske politiske ledere og skribenters påstande om Kinas ageren i Afrika. Men disse ytringer er mere et eksempel på den vestlige retorik og bekymringen for det tætte samarbejde mellem udviklingslande og sydlige mellemindkomstlande end de faktiske forhold i Kinas relationer med Afrika.

Kina har i de seneste år bidraget enormt til den afrikanske udvikling. Et godt eksempel herpå var Kinas forslag om at få optaget Sydafrika i BRIKS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), som nu er gennemført på trods af Sydafrikas relativt lille befolkning i forhold til de andre lande.

Kina og Afrika har et omfattende økonomisk samarbejde, som kun i mindre grad er udviklingsbistand, og som især drejer sig om handelsinvesteringer, infrastruktur, kreditter og private investeringer fra kinesiske virksomheder, både statslige og private, i afrikanske lande. Dette samarbejdsmønster gør det ganske vanskeligt i særlig grad at tilgodese afrikanske lederes egne interesser. Kina har på alle vigtige økonomiske parametre klart overhalet USA i Afrika og bidrager stærkt til den store økonomiske vækst i de fleste afrikanske lande i de senere år.

Vejen frem

Samarbejdet mellem Kina og Afrika er institutionaliseret igennem organisationen FOCAC, Forum for Chinese - African Cooperation, som har gennemført en række forbedringer for de afrikanske landes økonomiske vilkår i forhold til Kina, så som afskaffelse af told og afgifter og stærke begrænsninger i kinesiske arbejderes deltagelse i kinesisk støttede bygge- og anlægsopgaver i Afrika.

FOCAC baserer sig på klassiske, folkeretlige principper om ikkeindblanding i andre landes interne forhold. Kina opstiller således en stribe politiske betingelser for sit samarbejde med de afrikanske lande. Devisen er trade, not aid, og samhandel og økonomisk samarbejde siges at være vejen frem, som det i en længere årrække har været fremhævet af afrikanske ledere blandt andet præsident Museveni i Uganda. Mark Anderson er altså på et galt og stærkt ideologisk spor.

Søren Villadsen, international rådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu