Interview

Den Kolde Krig findes kun i vores hoveder

Russerne kommer, og vi har set det før, det bekræfter diverse eksperter og medier. En ny Kold Krig er i gang. Eller er den?
3. november 2014

I Ukraine er det tydeligt. Prorussiske styrker er i gang med at overtage landet. De har sat sig tungt på Krim, og derfra bevæger de sig videre ind i Europa. Sådan er Putins strategi på jorden. I luften kan man se, at antallet af russiske overflyvninger af Danmark er steget de seneste år. Og for nylig blev den svenske skærgård endevendt, da myndighederne havde mistanke om, at den er blevet tilholdssted for russiske undervandstropper. Et utal af hobbydykkere, det svenske forsvar og hjemmeværnet har brugt uger på at bevise på det, vi allesammen ved: Russere ånder os i nakken. Medierne kaster sig over historierne og spreder budskabet, og de bliver bakket op af eksperterne: Den Kolde Krig er tilbage. Men er den det? Og hvad er det, der får os til at gribe tilbage i historien her 25 år efter Murens fald? Information har bedt en koldkrigs-historiker, en lektor i journalistik og en lektor i psykologi gå forestillingen om Den Kolde Krigs tilbagevenden efter i sømmene.

Poul Villaume, professor i historie

Hvordan forholder du dig som historiker til, at Den Kolde Krig er tilbage?

»Jeg mener grundlæggende ikke, at vi er på vej mod en ny Kold Krig. Nu har jeg forsket i Den Kolde Krigs historie i knap 30 år, og jeg kan ikke aktuelt få øje på noget, der for alvor ligner tiden under Den Kolde Krig. Den var delvis en ideologisk konflikt med kommunistiske partifilialer i hele verden. Den dimension findes jo ikke mere. Det, der er tilbage, er en russisk nationalisme, og det er ikke en ideologi, der har nogen appel uden for det russisk slaviske område. «

Hvis det ikke er kold krig, hvad er det så, vi ser lige nu?

»Det er en traditionel stormagtskonflikt, hvor det handler om magtbalancen mellem stormagterne, og det havde Den Kolde Krig ganske vist også et væsentligt element af. Men Den Kolde Krig var især kendetegnet ved at være en ideologisk systemkonflikt. Det, der er tilbage i dag, er kun stormagtskonflikten.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt, at vi ikke sammenligner den aktuelle situation med Den Kolde Krig?

»I samme øjeblik man bruger udtrykket Den Kolde Krig, eller sikkerhedspolitiske eksperter taler om en ’Kold Krig light’, trykker man på nogle mentale knapper, som fører til konklusioner om, at vi må styrke NATO og opruste militært. Vi kommer tilbage til en lejrtænkning – ’dem mod os’. Det, mener jeg, er meget farligt, fordi de mulige trusler, man udpeger, kan blive selvopfyldende profetier. Ordene skaber, hvad de nævner, og derfor kan man tale sig ind i en koldkrigsdiskurs, der ret beset ikke er grundlag for.«

Hvad kan konsekvensen være af det?

»Hvis NATO opruster voldsomt i Øst, og hvis man igen begynder at tale om, at Ukraine skal være medlem af NATO, og hvis Sverige og Finland bliver medlemmer af NATO, så kan man meget vel styrke de ultranationalistiske højrekræfter i Rusland, som er meget værre end Putin. Ukraineproblemet kan kun løses sammen med Rusland, ikke imod Rusland. Den Kolde Krig sluttede først, da både Øst og Vest erkendte, at man ikke kunne opnå sikkerhed imod hinanden, men kun sammen med hinanden. Det kaldes ’kollektiv sikkerhed’.«

Hvorfor tror du, at nogle eksperter benytter sig af koldkrigsmetaforen?

»Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om seriøse historikere, der gør det. Det er typisk politologer, journalister og politikere, som enten kun har overfladisk kendskab til Den Kolde Krig, eller som har særlige interesser at pleje.«

»Jeg mener faktisk, at det er uansvarligt at gøre det. Det fænger selvfølgelig. Ved ubådskrisen i Sverige for nylig går man straks tilbage til den kendte situation – Whisky on the Rocks fra 1981 – og så siger man: Uha, nu er russerne igen ved at planlægge en invasion af Sverige. Det er helt ude af proportioner. Det er falske og overfladiske paralleller.«

Hvordan bruger man historien rigtigt?

»Det er der ikke nogen facitliste til. Historien kan tolkes forskelligt, og det gælder også for Den Kolde Krig, heldigvis. Faren ved at bruge historiske paralleller er, at man gør det på en overfladisk måde, hvor man overser de finere nuancer og de djævelske detaljer, som ligger i historien, og overfører dem til nutiden. Den slags ’historiske paralleller’ kan man ikke bruge til noget. Det gælder om at foretage en nøgtern analyse af nutiden og samtiden – med et nuanceret historisk kendskab i bagagen.«

Hanne Jørndrup, lektor i journalistik

Hvorfor har vi behov for at drage historiske paralleller til nutiden?

»Historien er en indlysende nem skabelon at sætte nutidige begivenheder ind i, for så kan vi sige, nå okay, det er os, der er de gode, og dem, der er de onde.«

»Vi vil demokrati, og de andre er nogle despoter. Det er sådan en nem fortælleramme, som falder godt i hak med den traditionelle journalistiske konfliktforestilling. Samtidig kan politikerne vinde noget ved at bruge den retorik. Den her gamle skelnen mellem dem og os, hvor vi hævder, at Putin fordrejer billedet af Vesten, mens han sidder drømmer sig tilbage til det gamle Sovjetimperium.«

Hvordan fungerer det, når medierne etablerer skabeloner?

»Når først man får fortalt om begivenheder efter en skabelon for Kold Krig eller Arabisk Forår, så behøver man ikke så mange forklaringer, så fylder folk selv alle mellemregningerne ind.«

»Det er hundrede gange nemmere, for så kan vi trække en linje ned gennem Europa. Dem på den ene side er nogle grimme nogle, og så er der os i den frie, gode verden. I en krisetid er det en nem måde at forklare, at det er de andres skyld. Man behøver ikke retfærdiggøre og forklare sine argumenter, for myten om Den Kolde Krig placerer os som de gode i kamp mod de onde.«

Hvilke andre eksempler på historiske skabeloner har du set i din forskning?

»Det Arabiske Forår blev kaldt ’forår’, selv om det var vinter på det tidspunkt, men det lød af ’Foråret i Prag’.«

»Man brugte i medierne en masse metaforer, som mindede om det gamle Østeuropas fald. Så kunne man lige pludselig forstå begivenhederne i Nordafrika, når de blev refereret som en demokratibevægelse ligesom 1989. Pointen er bare, at det ikke var det, der skete.«

Hvad betyder det for løsningen af konflikter, at vi griber ud efter en historisk forklaringsmodel?

»Det ville være fuldstændig tåbeligt ikke at brug sin historiske erfaring til at finde ud af, hvad man kan forvente af hinanden. Men når det holder op med at være erfaringer og bare bliver klicheer, kan det blive farligt.«

»Det kan blive sådan lidt ’ulven kommer’-agtigt. Man råber: Den Kolde Krig er tilbage. Selv om man egentlig blot vil kritisere Putin, følger der en masse andet med ved at bruge den metafor. Man mistænkeliggør også hele den russiske befolkning og flere andre østlande. Jeg tvivler på, at det bringer en løsning nærmere, at man puster det op til et koldkrigsscenarie.«

Annette Bohn, lektor i psykologi

Hvordan bruger vi vores erfaring og erindring om fortiden, når vi oplever noget nyt?

»Gennem vores erfaringer skaber vi nogle skemaer for, hvordan tingene hænger sammen. Vi bruger fortiden til at planlægge og forestille os fremtiden og forklare hændelser, som sker nu. Vi bygger skemaer over at have oplevet det samme flere gange. At bruge skemaer til at huske på noget eller til at vurdere en situation gør det nemmere at forstå en ny situation. Det betyder også, at vi prøver at fortolke nye begivenheder ud fra vores skemaer. Hvis jeg f.eks. har opbygget et skema om, at det ikke er sjovt at arbejde hos et bestemt firma, så vil jeg være tilbøjelig til at fortolke situationer på arbejdspladsen ud fra den opfattelse.«

Hvad betyder det for vores forståelse af nutiden, at vi bruger fortiden til at forstå den?

»Konsekvensen er, at folk har meget forskellige opfattelser af, hvad der sker. Nogle husker Den Kolde Krig. Nogle husker måske også Anden Verdenskrig. På den måde bruger de deres erfaring og viden til at fortolke det, der sker nu. Forståelse er et sammensurium af viden og erfaringer og oplevelser på den ene side og nye fortolkninger på den anden. Jeg har undersøgt erindringer fra Murens Fald. Det viste sig – og det gælder generelt for erindringer – at de mennesker, som huskede Murens fald som en positiv begivenhed, genoplevede deres positive følelser, når de huskede på Murens fald. Til gengæld var de mennesker, som huskede Murens fald som negativt meget bedre til at huske fakta omkring begivenheden. Det kan måske forklare, hvorfor mange nu tænker på Den Kolde Krig, når de ser, hvad Putin foretager sig.«

Hvad er det, der afgør, hvilke paralleller vi drager?

»Under Den Kolde Krig var der dårlig stemning mellem Sovjetunionen og Vesten. Det blev bedre, men nu er man overrasket over, at stemningen er blevet dårligere igen, og at man ikke helt forstår, hvad Putin faktisk fortager sig. Man kan ikke forklare det, og så siger man, det er kold krig. Putins handlinger passer ikke ind i det skema, som vi har for, hvordan en statsleder bør forholde sig. Jeg kan huske, da Margaret Thatcher gik ind i krigen mod Argentina pga. Falklandsøerne. Jeg og sikkert mange andre så det som en negativ overraskelse, at et europæisk land ville gå i krig i 1980’ene i stedet for at søge en diplomatisk løsning. Ligesom Putins handlinger i dag passede Thatchers handlinger ikke ind i mit og andres skema for, hvordan en statsleder skal handle.«

Hvorfor har vi brug for skemaer for at forstå?

»Det er altid nemmere at forstå noget, når man har et skema at læne sig op ad. Hvis vi forestiller os, at vi ikke havde et skema for, hvordan det er at tage på arbejde eller handle ind, skulle vi huske hver eneste lille ting hver dag. Så det er forenkling, der gør, at vi fungerer som mennesker, og at livet er nemmere for os. Skemaer gør vores hverdag forudsigelig og overskuelig.«

Er der en risiko forbundet med, at vores bevidsthed fungerer på den her måde?

Der er en risiko for at huske forkert, at fejlfortolke, overfortolke eller misbruge sådan nogle skemaer. Risikoen er størst hos dem, der ikke ved nok om historie.«

»Der er altid nogle, som kan sige noget, som ikke passer, men som lyder så fint, at man lytter til dem. Det er specielt fristende, hvis det, der bliver sagt, forenkler tingene. Historie og politik er meget komplekse størrelser, og når en politiker forstår at fortolke historiske begivenheder på en meget simpel måde, så er der stor fare for, at man vil tro på ham eller hende.«

»Der er ikke ret mange, der kigger på, hvorfor Putin gør, som han gør. Hvis man tænker meget skematisk, er det svært at se andre synspunkter eller tage dem til sig. Det bliver farligt, hvis andre fortolkninger forsvinder i den offentlige diskurs, fordi der kun er én fortolkningsmulighed tilbage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • lars abildgaard
  • HC Grau Nielsen
  • Stig Bøg
  • Henrik Darlie
  • Steen Sohn
Nic Pedersen, lars abildgaard, HC Grau Nielsen, Stig Bøg, Henrik Darlie og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er bekvemt at genoplive 'den kolde krig' ...for der "ved" flertallet hvem der var onde og hvem der var gode. Men i kapitalistiske krige er alle i virkeligheden onde ...og folket ofre.

Claus Jørgensen, Torben Nielsen, Gustav Alexander og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det var faktisk et højdepunkt at se de tyske soldater i "1864" diskutere Karl Marx.

Karsten Aaen, lars abildgaard, Gustav Alexander, Niels Mosbak og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Peter, helt enig. Og når man læser John Reeds bog, 'Ti dage der rystede verden', fremgår det tydeligt, at det er ved fronten bevidstgørelsen af de brede masser begynder.

John Reed skriver herom:
Langs et par tusinde kilometer front rørte millioner af russiske soldater på sig, som et hav i begyndende oprør, og overøste hovedstaden med hundreder af delegationer: Fred! Fred! Jeg gik over floden til Cirque Modernes bygning, hvor der holdtes et af disse folkemøder, som aften efter aften fandt sted over hele byen. Det nøgne og dystre amfiteater oplystes kun af fem små lygter ophængt i en tynd wire, men der var fuldt besat fra manegen til bageste række oppe under taget - soldater, søfolk, arbejdere, kvinder lyttede som gjaldt det livet. En soldat stod på talerstolen, han talte for den 548. division, hvor den så lå: »Kammerater,« råbte han...

Disse oprør førte som bekendt først til oktoberrevolutionen og senere til separatfreden - Brest-Litovsk. Kravet om fred, samt sikring af freden, var folkets, revolutionens og marxisternes vigtigste drivkraft i 1917 ...med tilløb, altså allerede fra krigen i 1864.

"Det rager i hvert fald ikke Putin."
Som om det rager de kæphøje danskere.

Claus Jørgensen, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar

Når nogle sorte kræfter i Vesten forsøger at genoplive den kolde krig, så er det naturligvis fordi nogle mener at Rusland skal inddæmmes yderligere.
Måske ikke specielt fordi det er Rusland.
Måske mere fordi USA og Nato mister indflydelse.
Men at USA og EU begynder at støtte statskup som i Ukraine, det viser at Vesten ser sin interesse i en ny kold krig.

Claus Jørgensen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Ukraine er nok det mest forbryderiske oligaki i verden. De skal slet ikke lukkes ind i EU, hvad tænker i på?

Claus Jørgensen, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det internationale system er ikke baseret på folkeretten og institutioner, men hviler på den faktiske fordeling og magtbalancen mellem de store nationer, deres alliancer og fælles interesser. Perioden efter afslutningen af anden verdenskrig er det mest levende eksempel på dette.
Den verdensorden, der bygger på de aftaler indgået af de sejrende lande i Yalta, Potsdam og San Francisco i 1945. De aftaler trak grænser i Europa og Fjernøsten, hvor det tyske, italienske og japanske imperier var brudt sammen; De etablerede FN og løste mange efterkrigstidens problemer. Den store idé om, at stormagterne i fællesskab ville bevare freden og løse internationale konflikter og på grundlag af FN-pagten med henblik på at undgå en ny verdenskrig, smuldrede hurtigt midt i konfrontationen mellem Sovjetunionen og USA i Europa og derefter på verdensplan. Men det gjorde, at verdensorden aldrig blev bygget.
I Central- og Østeuropa, der blev befriet af den sovjetiske hær, installerede Sovjetunionen inden for få år en række socialistiske regimer. Dette oprørte USA, som igen hjalp med at undertrykke den kommunistiske bevægelse i flere vesteuropæiske lande. Besættelseszonerne i Tyskland blev forvandlet til to stater - Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik. Oprettelsen af NATO og optagelse af Vesttyskland blev gengældt med oprettelsen af Warszawapagten.
Vigtige europæiske grænser - mellem DDR og Polen (Oder-Neisse linjen), mellem Vest- og Østtyskland blev først anerkendt i 1970 og 1973. Status for Vestberlin blev en kilde til flere farlige kriser (1948, 1953 og 1958). Den kolde krig lammede FNs Sikkerhedsråd og vendte organisationen fra den institution for opretholdelse af international fred og sikkerhed til et forum for polemik og propaganda. Atomarsenaler gav anledning til frygten for et frontalt sammenstød. De to stærke alliancer blev tvunget til at fryse konflikterne og de faktiske grænser i Europa (men gjorde deres "optøning" uundgåelig efter afslutningen af den kolde krig).
Uden for Europa havde den kolde krig imidlertid manifesteret sig i fravær af orden frem til udgangen af den kolde krig. I 40 år levede verden i konstant frygt for en global krig. Ud over Berlin-krisen 1961, Suez-krisen i 1956, krig i Mellemøsten fra 1973, Cuba-krisen i oktober 1962.
Der var ingen fælles global styring af de to supermagter - der var bare frygten for en atomkatastrofe. Ikke desto mindre, i løbet af perioden havde vi store regionale og lokale krige og konflikter, der tog livet af over 20 millioner mennesker. USAs militære tab i de år beløb sig til 120.000 mennesker ( Koreakrigen, to krige i Indokina, krige i Mellemøsten, krige mellem Indien og Pakistan, og mellem Iran og Irak, Congo, Nigeria, Angola, Rhodesia og Afghanistan for ikke at nævne utallige interne kup og blodige borgerkrige.
I deres globale rivalisering krænkede parterne vilkårligt folkeretten og territorial integritet Herunder, suverænitet og nationernes ret til selvbestemmelse. Militærstyrke og undergravende operationer brugtes regelmæssigt, kynisk og massivt under Ideologiske bannere.
De fyrre års bipolar system i Den Kolde Krig her blev folkeretten brugt, når stormagterne havde fælles interesse.
Siden slutningen af 1990'erne har Rusland levet med en følelse af voksende trussel.
Som det ofte sker i historien, den grundlæggende ændring i magtbalancen i verdens arena ledsages af ændringer i verdensordenen. Sammenbruddet af det sovjetiske imperium, økonomi, stat og ideologi blev afslutningen af det bipolare system af internationale relationer. Gennem 1990'erne og 2000'erne, søgte USA at erstatte denne verdensorden med idéen om en USA-ledet unipolær verden. Flere forsøg flere blev gjort for at formalisere en ny magtbalance: ved at indgå en traktat om Tysklands genforening mellem Vest- og Østtyskland, Sovjetunionen, USA, Storbritannien og Frankrig i 1990;
(ved at omorganisere Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i 1995; Ved at vedtage Paris-charteret (1990) og den grundlæggende akt mellem NATO og Rusland (1997), som fulgte op på Helsinki-slutakten; og ved at foretage aktive diskussioner af en FN-reform.)
I begyndelsen af 1990'erne, havde USA en enestående historisk mulighed for at lede oprettelsen af en ny multilateral verdensorden sammen med andre magtcentre.
Da så USA pludselig sig selv som "den eneste supermagt i verden." Grebet af eufori, begyndte det at erstatte folkeretten med egen lovgivning og med NATO-aktioner.
Denne politik, blev en tidsindstillet bombe under den nye verdensorden: NATOs udvidelse mod øst; opdeling af Jugoslavien og Serbien; den ulovlige invasion af Irak; og ligegyldighed over for FN, OSCE og våbenkontrol (den amerikanske tilbagetrækning fra ABM-traktaten i 2002, og manglende ratifikation af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger 1996).
Nederlagene i Irak og Afghanistan samt den økonomiske krise i 2008 har kun yderlig undermineret troen på, hvad USA gør er altid det rigtige. Det vi ser er en række landes forsøg på at skabe en multilateral verdensorden.

Claus Jørgensen, Bill Atkins, Karsten Aaen, Nic Pedersen, Andreas Trägårdh og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

"Ordene skaber, hvad de nævner, og derfor kan man tale sig ind i en koldkrigsdiskurs, der ret beset ikke er grundlag for"

Bingo!

(hvilket man i man på flere "ordviderebringende" redaktioner bl.a nærværende måske burde tænke lidt mere over!?)

Stig,

du har vist også hørt/læst Putins fremragende tale m.m. fra Valdai-mødet?

http://eng.kremlin.ru/news/6007

Havde kendskabet til indholdet her i Danmark og Vesten dog bare været lige så godt og udbredt, som fortidens DDR- eller Sovjetborgeres var til f.eks. Kennedys eller Reagans bedste.......

Michael Kongstad Nielsen

Den kolde krig er der endnu, men sjovt nok kun med Vesten som deltager. Derfor må Vesten fantasere sig til en modstander, som ikke er der.

Har USA og Europa informeret Rusland om, at de har erklæret en ny kold krig.
Eller har den kolde krig aldrig været ophørt fra vestens side.
Den opfattelse kunne man godt få, når man ser Natos aggressive omklamring af Rusland.
Men for en ordens skyld burde vesten vel oplyse om deres kolde krig.

Jo, der er i allerhøjeste grad modstandere i den Økonomiske Verdenskrig.
Og det vestlige (bl.a. danske) pyramidespils bymure er stærkt truet af underminering, som i en rigtig gammeldags belejring.
Så alle kneb og midler gælder med bl.a. modunderminering af fjendens underminering osv......

Den kolde krig er blot en periode i den inddæmningsstrategi der altid har været gældende for forholdet mellem USA og The Heartland (Eurasien), beskrevet af Halford Mainder allerede i 1904.

Lederen af det Sovjetiske kommunistparti Gennadij Zyuganov fastslog i sin bog: "Sejrens geografi. Den russiske geopolitiks fundamenter" fra 1997, at det mere havde været de geopolitiske konstanter end den økonomiske dynamik, som havde formet Ruslands historie, og at den Kolde Krig i hovedsagen havde været en geopolitisk og kun sekundært en ideologisk konflikt. Netop derfor ville USA blive ved med at være Ruslands fjende og prøve at sønderlemme landet og forvandle det til sin råstofbase.

Imperialismen har mange værktøjer, men atomtruslen har elimineret en hel del militært issenkram, så vægten er flyttet over mod den økonomiske fløj...

MKN

nej, men man kan jo lige så godt og praktisk påkalde de allerede indoktrinerede massers forestillinger om det så handler om korstog, jihad, demokrati osv., når man nu er ude at handle.....

Claus Jørgensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Tinne Stubbe Østergaard

Den frie og uafhængige presse har det ikke nemt i Rusland, og hvad gør vi for at sikre at vi selv lever med de goder et frit og åbent demokrati skulle gøre mulige?

"Efterretningskilder: Russiske cyberkrigere vil mørklægge Europa
Et avanceret og målrettet cyberangreb har ramt den europæiske energisektor – herunder den danske. Efterretningstjenester frygter, at målet er sabotage mod den mest kritiske infrastruktur."
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/11/03/195731.htm

Uanset om denne frygt er reel eller ej, afslører den også sårbarheden i de centraliseringstendenser, der er fremherskende.

Søren Jespersen

Den kolde krig findes kun i vores hoveder! Men hvem har sat den der? Den kommer ikke af sig selv. Hvem spreder rygterne (falske eller sande)? Før skriftens opfindelse gik de fra mund til øre, - i dag er det medierne. Og hvem står bag medierne? Penge = MAGT! (Det er kun få små aviser der ejes af et kollektivt interessefællesskab).
Det har til alle tider været i magtens interesse at styre fodfolkets hjerner, at vaske dem, så de råber enstemmig hurra til dens næste lovforslag. Tænk hvad fascismens herskere har formået at få deres borgere til at sluge. Det var også i en krise-tid med enorm arbejdsløshed.
Og så er det belejlige t, ja kærkomment med lidt krigstrusler . Så skal der op-rustes - og det giver arbejdspladser, vækst, ik' oss! Og selv om vi køber de ønskede 'joint strike fighters' til 30 milliarder hos vores storebror USA, så er der meget af deres elektronik samt vedligeholdelsen af dem til atter nogle milliarder, der kommer fra Danmark. I øvrigt har NATO lige fået en ny og måske lidt mindre krigs-liderlig chef, end Fjog, og så hjælper det med en U-båd og et par russiske overflyvninger i østersøen. Og så har vi jo altid også den islamiske trussel.
Men pas på, at kold-krigen i medierne og i vores hjerner ikke udvikler sig til en varm én, 3. VK. bare fordi vi lader os indoktrinere af våbenindustrien.
Regula Maltry, Sølysvej 10, 2930 Klampenborg, regulamy@jespersen.dk

Søren Jespersen

Den kolde krig findes kun i vores hoveder! Men hvem har sat den der? Den kommer ikke af sig selv. Hvem spreder rygterne (falske eller sande)? Før skriftens opfindelse gik de fra mund til øre, - i dag er det medierne. Og hvem står bag medierne? Penge = MAGT! (Det er kun få små aviser der ejes af et kollektivt interessefællesskab).
Det har til alle tider været i magtens interesse at styre fodfolkets hjerner, at vaske dem, så de råber enstemmig hurra til dens næste lovforslag. Tænk hvad fascismens herskere har formået at få deres borgere til at sluge. Det var også i en krise-tid med enorm arbejdsløshed.
Og så er det belejlige t, ja kærkomment med lidt krigstrusler . Så skal der op-rustes - og det giver arbejdspladser, vækst, ik' oss! Og selv om vi køber de ønskede 'joint strike fighters' til 30 milliarder hos vores storebror USA, så er der meget af deres elektronik samt vedligeholdelsen af dem til atter nogle milliarder, der kommer fra Danmark. I øvrigt har NATO lige fået en ny og måske lidt mindre krigs-liderlig chef, end Fjog, og så hjælper det med en U-båd og et par russiske overflyvninger i østersøen. Og så har vi jo altid også den islamiske trussel.
Men pas på, at kold-krigen i medierne og i vores hjerner ikke udvikler sig til en varm én, 3. VK. bare fordi vi lader os indoktrinere af våbenindustrien.
Regula Maltry, Sølysvej 10, 2930 Klampenborg, regulamy@jespersen.dk

Søren Jespersen

Den kolde krig findes kun i vores hoveder! Men hvem har sat den der? Den kommer ikke af sig selv. Hvem spreder rygterne (falske eller sande)? Før skriftens opfindelse gik de fra mund til øre, - i dag er det medierne. Og hvem står bag medierne? Penge = MAGT! (Det er kun få små aviser der ejes af et kollektivt interessefællesskab).
Det har til alle tider været i magtens interesse at styre fodfolkets hjerner, at vaske dem, så de råber enstemmig hurra til dens næste lovforslag. Tænk hvad fascismens herskere har formået at få deres borgere til at sluge. Det var også i en krise-tid med enorm arbejdsløshed.
Og så er det belejlige t, ja kærkomment med lidt krigstrusler . Så skal der op-rustes - og det giver arbejdspladser, vækst, ik' oss! Og selv om vi køber de ønskede 'joint strike fighters' til 30 milliarder hos vores storebror USA, så er der meget af deres elektronik samt vedligeholdelsen af dem til atter nogle milliarder, der kommer fra Danmark. I øvrigt har NATO lige fået en ny og måske lidt mindre krigs-liderlig chef, end Fjog, og så hjælper det med en U-båd og et par russiske overflyvninger i østersøen. Og så har vi jo altid også den islamiske trussel.
Men pas på, at kold-krigen i medierne og i vores hjerner ikke udvikler sig til en varm én, 3. VK. bare fordi vi lader os indoktrinere af våbenindustrien.
Regula Maltry, Sølysvej 10, 2930 Klampenborg, regulamy@jespersen.dk

Det kendetegnende ved forrige årh.s 'Kolde Krig' var, at den var nationalstats-overskridende altså planetarisk: 'Øst' mod 'Vest' eller 'kapitalisme' mod 'kommunisme'.
En ny sådan forstået 'planetariseret' 'Kold Krig' kunne måske være mellem 'NATO'-landene og 'BRIKS'-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), altså 'Nordvest' mod 'Sydøst'?

I en diskussion/et dobbeltinterview mellem/med Stephen Cohen, professor emeritus i russiske studier ved York University og i politik ved Princeton University og Andrew Weiss fra 'Carnegie Endowment for International peace', tidligere direktør for 'Russian, Ukrainian and Eurasian affairs' ved 'the White House National Security Council', i anledning af den i søndags afholdte folkeafstemning i de østukrainske områder Donetsk og Luhansk om løsrivelse fra Ukraine, siger førstnævnte bl.a.:

"I think this is a fateful moment, a tipping point even. We’re in a cold war with Russia. The Ukrainian civil war has become a proxy war as well, with the United States and the West supporting the Kiev and now Russians supporting where the Donbass, where these elections were."

Man kan høre eller læse hele diskussionen/dobbeltinterviewet her:
http://www.pbs.org/newshour/bb/ukrainian-separatist-rebels-elect-new-lea...

Med venlig hilsen

Den Kolde Krig i vores hoveder - bliver nu også grundigt stoppet der ind af DRs lejesvende. I går arbejdede jeg rundt om i huset. mens P1s Nyheder i baggrunden ihærdigt piskede til panikken. "Presset Rusland vil endnu hurtigere end i dag gribe til atomvåben". Fuldt op med at "Russiske cyberkrigere vil mørklægge Europa", fordi de i "begyndelsen til enhver væbnet konflikt vil tage elværker, kraftværker, hospitaler, kontroltårne, kommunikation og presse ud af funktion. Og så kommer soldaterne."

Hvis jeg var en bette 6-års pige, ville jeg grædende gemme mig i mors skørter oven på den slags trusler. Og volden mod os alle kommer ikke her så meget fra en tåbelig russisk regering, som fra de journalister, der hungrer så meget efter skarpt vinklede sensationer, at de kun lader krigslystne stemmer komme til orde og er på nippet til at bede os alle gå i beskyttelsesrum omgående.

For uansets Putins idioti, og reaktioner fra tilsvarende dumme journalister og vestlige beslutningstagere, kan vi fortsat sove rimeligt trygt. Ruslands befolkning har langt mere brug for en fredelig aften med importeret dansk svinekød, end de har lyst til at rykke i krig for at hente det. Alle har en klar interesse i fortsat samhandel og sameksistens, så hvorfor er det at disse ronkedorer fra fortiden fortsat får lov til at sætte sig på hele sendefladen?

Og hvorfor lader vi vore egne politikere spille med i Putins krigslege, i stedet for at bede dem finde på fornuftigere svar til ham og hans befolkning. Jag kan hilse fra min datter derovre, at hun heller ikke synes det er sjovt længere. Kan vi ikke lige få en voksen på banen, der kan tale nogle alvorsord til disse umodne slagsbrødre...

Det er en spændende verden, hvor tidligere såkaldte venstreorienterede pludselig er blevet store fans af zarens forsøg på at genskabe Stor Rusland, mon de samme ikke vill klappe i hænderne hvis de var placeret ved Polens østlige grænse i 1939 da Stalin gav polakkerne dolkestødet i ryggen?

Jan Mogensen, mener du da den røde hær rykkede ind i området øst for Cuzon-linjen som Polen erobrede fra det borgerkrigssvækkede Sovjetunionen 15 år tidligere?

Jan Mogensen har du nogen henvisninger til en lovprisning, udover at jeg har antydet at der givet har været tale om også et lokalt opgør med de polske herremænd, der traditionen tro ikke har holdt sig tilbage med repræsalier mod de myndighedspersoner kommissærer og kollektivister de antraf i denne erobrede del af Sovjetunionen.

Problemet er snare at du ikke ejer litterær ballast til en diskussion... Udover de altså de banale propagandistiske headlines du altid leverer.

Jan Mogensen,

kunne du ikke skåne os for barnagtigheder som "zarens forsøg på at genskabe Stor Rusland"?

(det ville måske endog få dig til at fremstå en smule seriøs)

Nic Pedersen : bare det at det går dig på at jeg kalder putin for en zar, fremfor at stille spørgsmålstegn ved hans aggresioner i Ukraine siger vist det hele...

Nic Pedersen: Med din indstilling ville du sikkert have stået på den tyske grænse i 1938 og jublet da tyske tropper "vendte hjem" til Sudeterlandet,,,

Skal vi ikke sende de danske Jenser ned til Slesvig hvis Tyskland skifter regering eller der bliver begået kup? - det er jo det korrekte svar ifølge Putin?

Jan Mogensen,

"Skal vi ikke sende de danske Jenser ned til Slesvig hvis Tyskland skifter regering eller der bliver begået kup?"

Jo, hvis der i Tyskland finder et lignende kup sted og der er god grund til at frygte for det danske mindretal i Slesvigs sikkerhed og ret, så er de danske Jensers rette indsatsområde helt klart der!

Og det tjener til Putins hæder og ære, at han synes at have et lignende syn på de russiske Ivaners.

Nic Pedersen: Jamen så var Hitlers invasion af Sudeterland jo rimelig nok ikke?, Sjovt nok har Putin ikke samme syn på Tjetjenien....