Klumme

Konkurrencestatens børnehave

Jeg kan dokumentere mit pædagogiske arbejde herfra og til årets sidste lukkedag. Jeg kan få højtlæsning til at lyde som en landvinding inden for sprogstimulering. Det er ikke meningsfuldt, men jeg kan da godt gøre det for forvaltningens skyld
25. november 2014

Den bekymrede pædagog ser spørgende på mig: »Hvad skal vi sige, når de kommer på pædagogisk tilsyn fra forvaltningen og spørger til vores sprog-stimulering? Jeg vil bare gerne vide, hvad vi skal sige.«

»Så synes jeg, at vi skal sige, at det er vi glade for, at de spørger om, for vi har faktisk sprogstimuleret hele dagen. Først da børnene kom og blev afleveret, og vi talte om, at det havde sneet. Så da vi holdt samling og sang »Hjulene på bussen« og »Du skal klappe hvis du er i godt humør«. Så da Emilie legede med dyr sammen med Agnes, og vi hjalp med at huske dyrenes navne. Og så da vi spiste frokost og talte om grøden,« svarede jeg.

»Jamen, hvad skal jeg så sige, hvis de i stedet for spørger til vores motoriktræning?« sagde en anden pædagog.

»Så synes jeg, at vi skal sige, at det er vi glade for, at de spørger om, for vi har faktisk motoriktrænet hele dagen. Først da børnene kom og blev afleveret, og de selv tog hjemmesko på. Så da vi holdt samling, og de klappede og pegede. Så da Emilie legede med dyr sammen med Agnes, og vi hjalp med at huske dyrenes navne. Og så da vi spiste grød, og de brugte skeer og selv hældte hindbærsovs på.«

»Jamen, hvad hvis de spørger til, hvordan vi har styrket deres sociale kompetencer?«

»Så synes jeg, du skal sige, at det er vi da glade for at de spørger om, for … «

Jeg er stort set lige kommet ind ad døren til det pædagogiske felt, og jeg er ved at kaste op over snakken om læreplaner og fokuspunkter og læringsmål.

Jeg kan dokumentere og validere og legitimere mit pædagogiske arbejde herfra og til årets sidste lukkedag, men det er meningsløst, absurd papirarbejde.

Jeg kan få min højtlæsning eller snakken over frokosten til at lyde, som om jeg har opfundet den dybe tallerken inden for sprogstimulering, og jeg kan få timerne i salen, hvor børnene rutsjer på de blå måtter og leger jorden er giftig til at lyde, som om her laves banebrydende motorisk træning. Jeg synes ikke, at det er meningsfuldt, men jeg kan godt gøre det. For forvaltningens skyld. Så forvaltningen kan sende beskeden videre op i systemet om, at vi gør to-årige børnehave-, skole-, studie- og erhvervsparate.

Og jeg kan også godt begynde at opdrage på forældrene, så de kan gøre deres til, at børnene kommer hurtigere mod arbejdsmarkedet. En dag i løbet af min seneste praktik sad vi til et stuemøde og talte om selvhjulpenhed.

»Lad os sige til forældrene, at vi har fokus på selvhjulpenhed, og at det er fint, hvis de vil støtte op om det derhjemme,« sagde pædagogen. Det syntes vi alle var en god idé. Det var først bagefter, jeg studsede. Vores melding var, at vi havde et projekt, forældrene skulle assistere os i. Et projekt, som vi havde defineret. Vi tog det for givet, at vi skulle blande os i familiernes hverdag.

Vi prøver at presse børnene et sted hen, fordi det ville være fedt, hvis de var der i deres udvikling.

»Jamen, de lærer det aldrig af sig selv!« siger pædagogerne frustreret. Det tror jeg ikke på.

Jeg har set det mange gange. Man forsøger at lære et barn et eller andet. Skrig og skrål hver gang og hver dag. Man opgiver. Så går der tre eller seks måneder, så gør barnet det af sig selv. Fordi det er klar.

Man har ladet sit ønske om, at barnet kunne et eller andet, overdøve ens observationer om, hvad barnet er i stand til.

En dag vil jeg grundlægge min egen upædagogiske daginstitution, og jeg vil kun ansætte upædagoger. Vi laver det, vi har lyst til, og det, børnene har lyst til. Vi gør ikke noget for pædagogikkens skyld, og vi legitimerer ikke det, vi gør, pædagogisk. En upædagog tegner med børnene, fordi han eller hun har lyst til det, og fordi børnene har lyst. Vi skriver ikke ned i projektplaner, hvilke pædagogiske formål det opfylder at sidde og tegne.

Vi gør det ikke, for at børnene skal lære at deles om farveblyanterne eller for at stimulere dem kreativt. Vi upædagoger tror ikke på læreplaner for to-årige. Vi tror på trivsel.

Vi tror på, at børn lærer det, de har brug for, når de gør det, de har lyst til. Vi hjælper dem, når de har brug for det. Vi tror på, at ikke alle behøver at lære det samme. Vi tror på, at man ikke behøver være ens.

Julie Top-Nørgaard er pædagogstuderende og skribent.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ulla Holger
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
  • Steffen Gliese
  • Carsten Mortensen
  • Sören Tolsgaard
  • Kurt Nielsen
  • randi christiansen
  • Michal Bagger
  • Lene Houmand Kristensen
  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
  • Michael Bruus
  • Leo Nygaard
  • Ib Christensen
  • Karsten Aaen
  • Torsten Jacobsen
  • Torben Selch
  • Toke Andersen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jens Peter Madsen
  • Ejvind Larsen
Ulla Holger, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Sören Tolsgaard, Kurt Nielsen, randi christiansen, Michal Bagger, Lene Houmand Kristensen, David Zennaro, Anne Eriksen, Michael Bruus, Leo Nygaard, Ib Christensen, Karsten Aaen, Torsten Jacobsen, Torben Selch, Toke Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Peter Madsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vi tror på, at børn lærer det, de har brug for, når de gør det, de har lyst til.
Vi hjælper dem, når de har brug for det," siger pædagogstuderende Julie.
Hvordan ser du, når de har brug for det? spørger jeg, der ikke forstår pædagogers tavse viden

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Poul Carlsbæk: det er faktisk ikke svært - du behøver ikke at være pædagog for det. Almindelige forældre, tanter og onkler kan også - de skal bare anbringe barnet i til alderen svarende, interessante steder - og iagttage det. Hvis det har sprog, lytte opmærksomt til det det siger - og det, det ikke siger.
Så fungerer det.

Peter Knap, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

At børn ikke skal kunne lære - at tale - uden specifik og målrettet stimulering er faktuelt forkert. Rent historisk er der belæg herfor, da Ceausescu blev styrtet som præsident i Rumænien, dukkede der forfærdelige historier og billeder op fra Rumænske børnehjem og de vilkår børnene opvoksede under.

Nogle af børnene var nærmest opfostret i bure og voksne ikke henvendt sig til dem. Alligevel havde mange børn lært at tale. Ved at lytte til hvad folk omkring dem sagde til hinanden, samlede de brudstykker af sprog op. Børnene var naturligvis ikke så gode til at tale som jævnaldrende, grundet den ensformige hverdag, men de talte fint og kunne gøre sig forståelige.

Læren er den - fra Rumænien, af indlæring af sproget sker, uden at børn ved noget som helst om teori og praksis. At tro andet er dilettantisk. Læren fra Rumænien, er hverken fremkommet fra lærerplaner, fokuspunkter eller læring(s)mål.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Dejligt at nogen er vågne, tør sige fra og vil se tingene i et større og vigtigt perspektiv - selv i muse-perspektiv (børns højde).
Det er ikke al ting der skal rakkes ned og laves om eller føres tilbage - men der er hammer vigtigt at kommende generationer af offentlige opdragere - er vågne - fra dag 1 af, dag 1 fra hvor deres studiedag begynder. Respekt herfra.

Kunsten i dag er at gøre ting, som er selvfølgelige og naturlige - til kunstgreb via digitalisering og statistik - og kontrol.

Kurt Nielsen, Sven Elming og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Matias Rohrberg

Jeg vil gerne have mine ufødte børn skrevet op til 1-3 pladser i den upædagogiske børnehave. Det lyder som et fantastisk sted at være. Det lyder som om der er plads til forskellighed forældre og upædagoger imellem og som et sted hvor mine børn kan lære en masse, have det sjovt og hvor man frem for alt som upædagog har lyst til at gå på arbejde og gøre en indsats - med alt man har.

Ulla Holger, Peter Knap, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Dennis Berg, randi christiansen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Hvis du gerne vil have et "fedterøvstillæg", så bør du øve dig i at udfylde skemaer, så dem der er ansat til at sortere skemaer også kan få et tillæg. De skemaudfyldende medarbejdere kan dokumentere deres værd. Dem der passer børnene imens kan ikke, så de får ikke noget tillæg.

Matias Rohrberg, Kurt Nielsen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Mads Kjærgård og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Der er mange signaler i samme retning. Teoretikerne udenfor dirigerer rundt med praktikerne indenfor. Ikke alene er mange praktikere uenige, som JTN, men mange bliver ligefrem syge af systemets dysfunktion.
Hvad gør man så. Lærernes formand kom til, under konflikten, at bruge fy-ordet civil ulydighed.
Udsend første strejke varsel ! En strejke overfor det teoretiske, udefrakommende, tidsrøvende galskab - og derved øget tid og ro til arbejdsindsatsen i det praktiske, direkte samvær med børnene.
Antorini forsvinder forhåbentlig ud af billedet ved først givne lejlighed og andre fornuftige folk kan starte oprydningen - i opgaver, i teoretikere, i budgetter.
Så kan verden dyreste skole bruge pengene på den måde praktikerne gerne vil.

Jeg tror også på støtte af udvikling frem for styring af udvikling i børnehøjde.

Steffen Gliese, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Tak til dig, Julie Top-Nørgaard, for dit 'upædagogiske' indlæg i debatten. Det er så megen brug for en helt anderledes tillidsfuld og glad tilgang til det at være sammen med børn. Vi må holde op med al den angstfyldte kontrol, som fjerner hele fokus fra samværet med børnene. Vi må skabe nogle rammer om børns og voksnes liv, hvor voksne først og fremmest er i gang med vigtigt voksenarbejde - helst noget praktisk håndens arbejde. De voksne skal naturligvis være tilgængelige for børnene og vide en hulens masse om børns behov og udvikling. Men vi må holde med at riste børn over den pædagogiske grill. Det er kunstigt og kommer til at stå i vejen for nærvær.

Fyr forvaltningen og indfør selvstyre og daglige pædagogiske ledere der kan li at være sammen med børn - eksperimentet med fjernledere og akademisk topstyrede pædagogiske retningslinier er mislykket og bør afblæses straks - pædagogik er et håndværk og skabes i praksis Det forhindrer ikke forskning og udvikling men praksisforsknibg skal ske i praksis in situ - som antropologi dengang det var et håndværk før det blev baseret på kommunikation og marketing. Metropols uddanneldeschef udtalte sidst i nullerne at fremtidens pædagoger sad på et kontor og udarbejdede pædagogiske handleplaner til de pædagogiske assistenter der udførte planerne- Det udtalte hun i ramme alvor - dengang i nullerne - hvor alle ville være konsulenter - og ledere skulle flyve i helikopter

Mads Kjærgård

Ja har en kone, der er pædagog, og sjovt nok diskuterede vi det i går, hvor jeg udtrykte undring over hendes evne til at i talesætte selv de mindste problemer og gøremål med børnene i administrative termer. Fx når man får nogle børn til at lege med nogle andre, så "inkluderer man!"

Matias Rohrberg, Kurt Nielsen, Dennis Berg, Anne Eriksen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Leo Nygaard, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg må desværre indrømme at min egen faggruppe intet konstruktivt har haft at byde ind med de sidste 10 år.

For at skjule hvor overflødige Djøferne er i kommunerne har de valgt at bidrage til at mistænkeliggøre de professionelle frontmedarbejdere og de borgere de er i kontakt med. Derefter har de udpeget sig selv til at administrere og målstyre opgaver de ikke har forstand på.

Kurt Nielsen, Torben Selch og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Dennis Berg:
Jeg forstår ikke din kommentar ?
Er du popsmart, eller prøver du at være konstruktiv ?
Ser du nogen reference til Konkurrencestaten i artiklen.
Artiklen beskriver at daginstitutionerne ikke kan honorere de krav som omgivelserne stiller, men berører ikke hvilken relation disse krav skulle have til Konkurrencestaten.

Rasmus Grønbek

Det er vigtigt at skelne mellem pædagogik som filosofi og videnskab fra pædagogprofession, det er ikke det samme, som det kan lyde i denne artikel. Derefter vil jeg sige, at en "upædagogik" også er en pædagogik, som på mange måder allerede eksisterer i forskellige institutionelle sammenhænge, men som ikke er udbredt (heraf kan årsagerne være mange). Den pædagogiske tænkning har i mange afskygninger allerede været omkring en "upædagogik" som f.eks. det klassiske eksempel på Rousseau's Émile, eller A.S. Neill's Summerhill. Denne artikel bliver i mine øjne bare endnu en modarbejdelse af pædagogprofessionens professionelle, hvis faglighed devalueres gevaldigt når de i denne artikel fremstilles som tyende; som tjenestefolk vi overdrager vores børn til, men hvis opgaver vi sagtens mener selv at kunne klare, bare vi havde tiden til det. Pædagoger er specialiseret i opdragelsen af børn indenfor de institutionelle rammer som omgærder fagligheden, de er ikke derfor nikkedukker eller tyende. Det er sørgeligt hvis de mange dokumentationskrav og legitimeringstiltag af professionen har svækket pædagogernes dømmekraft, men det tror jeg ikke nødvendigvis er tilfældet, til gengæld mener jeg at bekymringer omkring barnets udvikling og læring som en generel "samfundsbekymring" tendentielt bliver et desperat angreb på pædagoger.

Grønbek - På artiklens præmis går du forkert. Spørgsmålet er ikke faglighed eller ikke, men hvilken faglighed, udtrykt af hvem og med hvilken magt og ret. Det er også - måske især - et spørgsmål om, hvad den enkeltes tid går med - medarbejderen og institutionen.
Brugerne må også kunne forlange den mest hensigtsmæssige brug af pædagogernes tid.
NPM styrer her, som i folkeskolen og på andre områder, og praktikerne ringeagtes.
Desværre sidder denne herskende klasse tungt på det hele. Det kræver en større skandale for at kunne ændre på.
(se også 11.46).

Rasmus Grønbek

'hvilken' faglighed udpeges jo særdeles tydeligt i denne artikel, derefter en variation over modellen for børnehaver, som så radikalt devaluerer pædagogens viden om faget. At foreslå en børnehave for "upædagoger", at understrege præfikset "U", er en miskendelse - måske åbenlys tilkendegivelse af et ståsted - hvor jeg læser, at hensigten i så fald modarbejdes. Spørgsmålet er derfor i særdeleshed 'hvilken' faglighed, men også en legitimering af fagligheder.

Lad mig sige det på en anden måde - "U-pædagogisk" i artiklen opfatter jeg som et udtryk for uenighed om, hvad institutionerne skal bruge deres tid til. Og ja, markering af deres "ståsted" og "modarbejdelse" af det, der kommer fra oven.
Vi kender det samme i folkeskolen, hvor mange lærere har det skidt.