Kommentar

Landbrug og fødevarer slår plat på sult

Det er både usagligt og usmageligt, at landbrugets erhvervsorganisation skubber verdens sultne mennesker foran deres ønskeliste til at kunne producere endnu flere svin med færre miljøkrav
17. november 2014

Kan dansk landbrug bidrage til løsning af verdens sultkrise? Bestemt! Men det er en alvorlig sag, som kræver seriøse svar. Et sådant svar kan vi ikke tyde i kronikken den 4. november af Karen Hækkerup og Martin Merrild, henholdsvis direktør og formand i Landbrug & Fødevarer. Tværtimod. Budskaberne og argumentationen gentager en noget misvisende fortælling, som organisationen turnerer med via forskellige arrangementer, annoncer og indlæg. En kampagne, der antyder, at dansk landbrug yder et stort bidrag til løsning af fremtidens fødevareforsyning. Det passer simpelthen ikke.

Én pointe er vi enige med de to skribenter om: Dansk landbrug og fødevareindustrien har udviklet teknologier og praksis, som reducerer blandt andet energiforbruget, foderforbruget og drivhusgasudledninger, og som er mere bæredygtige på flere punkter end konkurrenternes.

Men kæden hopper af, når Landbrug & Fødevarer kobler disse optimeringer af teknologi i dansk industriel husdyrproduktion til løsning af sultudfordringen. De skriver: »Vi kommer ikke til at brødføde verden med klappegrise og gårdsalg.« Hvem har påstået det? Ingen. Men det skal overbevise os andre om, at det er de store, danske industrilandbrug, der via effektivisering skal brødføde verden. At man producerer svin med mindre foderforbrug og klimapåvirkning end andre, er prisværdigt og ønskeligt. Men det er ikke en løsningen på fattige menneskers og klodens fødevarebehov.

Flere svin, mindre mad

Baggrunden for Landbrug & Fødevarers insisteren på, at dansk landbrug bidrager til at brødføde verden, bliver klar, når det straks i kronikken efterfølges af organisationens mange ønsker om lempeligere dyrevelfærds- og miljøregler. Landbrugets rammevilkår for udvikling og jobskabelse kan og skal naturligvis diskuteres. Men at Landbrug & Fødevarer skubber verdens sultne mennesker foran deres ønskeliste til at kunne producere endnu flere svin med færre miljøkrav er både usagligt og usmageligt. Det er at slå plat på sult.

Det er usagligt, fordi svin konkurrerer med mennesker om mad. Det gælder også de svin, der spiser lidt mindre foder. Kødproduktion kræver store mængder vegetabilsk foder, som kan brødføde mennesker med meget mindre spild. Og kødproduktionen driver priserne op på de plantebaserede basisfødevarer, så fattige mennesker har sværere ved at købe dem. Jo flere svin, jo mindre mad til mennesker, globalt set.

Dansk Landbrug producerer mad nok til 15 millioner mennesker i dag, men kunne teoretisk set med samme areal producere mad til op til 80 millioner mennesker. Vi taler ikke for lukning af den animalske produktion i Danmark – økologer producerer også kød og mælk, heldigvis – men hvis mere af innovationsindsatsen gik til næringsrige planteprodukter, kunne vi lande et sted imellem de 15 og de 80 millioner mættede mennesker.

Dansk produktion af kød og mejeriprodukter har via innovation optimeret sig til bedre energi- og klima-performance end i andre lande. Og regeringens Vækstteam Fødevarer har ret i, at disse landvindinger er en konkurrencefordel for danske virksomheder, både som omkostningsreduktion og som anprisningsmulighed over for forbrugerne.

Men koblingen til løsning af sultproblemet skal stoppe.

Økologi en del af løsningen

Landbrug & Fødevarer citerer internationale forskere for katastrofescenarier om mennesker og jorden. Men de burde have læst videre i de rapporter, om hvad selvsamme forskere siger om løsninger på verdens fødevareforsyning. Her finder man ikke de redskaber, der står på Landbrug & Fødevarers ønskeliste.

Til gengæld konkluderer verdensfødevareorganisation, FAO, med bidrag fra over 1.000 forskere og studier af 1,6 millioner landbrug i ulande, at økologisk produktion er et meget stærkt redskab til at hjælpe sulttruede mennesker til at producere mad til sig selv. Ved at fokusere på læring hos små producenter om forbedring af jordens frugtbarhed, giver økologi udbytte, der er 2-3 gange højere i marken, højere indkomster og en jord, der er meget mere robust i forhold til blandt andet tørke. Sidste år udkom yderligere en rapport om erfaringer fra 57 lande, hvor FN konkluderer, at økologiske metoder virker bedre end konventionelle i udviklingslande.

Så ja, dansk landbrug kan være en del af løsningen på sult. Lad os arbejde med det, der virker bedst og hurtigste i udviklingslande: at støtte små producenter i at forbedre deres jord og deres landbrugspraksis via økologi. Gerne tilsat dansk viden om plantesorter, rådgivning, køleteknik, vandpumpning og meget andet. For det får man mere mad, bedre landmænd og mere lokal udvikling ud af.

Per Kølster og Paul Holmbeck er henholdsvis formand og direktør i Økologisk Landsforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britt Kristensen
  • Kurt Nielsen
  • Michael Skaarup
  • Claus Jensen
  • John Hansen
  • Bill Atkins
Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Michael Skaarup, Claus Jensen, John Hansen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

God og meget relevant artikel. Men for at nå det ambitiøse mål, som burde være en selvfølgelighed, så skal armen vrides om på landbrugets organisationer og de mange støttekroner der årligt tilfalder landbruget skal bruges til en varig omstilling. Det må være en oplagt sag for alle gode kræfter i det politiske samt det organisatoriske grønne spektrum.

Enig at forsøge at bilde danskerne ind at mad til flere grise er mad til flere mennesker er grov manipulation - Gris er et dyrt produkt med en minimal fortjeneste der kun bliver forretning hvis man har flere grise end godt er -