Landmanden er blevet en effektiv naturødelægger

Den moderne landmands mægtige maskiner og kemikaliernes effektivitet gør det muligt i en håndevending at lave ubodelig skade på dansk natur. Når der på landbrugsuddannelsen kun bliver undervist i biologi på niveauet under folkeskolens 10. klasseprøve, skal det gå galt
Der sprøjtes, så både atmosfæren, vejkanten og den nærliggende natur får deres del af giften.

Der sprøjtes, så både atmosfæren, vejkanten og den nærliggende natur får deres del af giften.

Jens H. Petersen.
10. november 2014

Da jeg som dreng travede frem og tilbage til bussen for at komme til og fra skole, endte jeg nogen gange bag flokken af Nørregårds køer. De var på march mellem engen, hvor de græssede, og stalden, hvor de skulle malkes. Nørregård, iført sorte gummistøvler og en fedtet kasket, gik adstadigt med en pind i hånden og gennede flokken af lystigt skidende dyr de 500 meter hen ad asfaltvejen – ofte med en lille hale af utålmodige billister efter sig. Det syn ser man ikke mere, for de konventionelle malkekøer har ikke længere tid til at komme ud af stalden. Man ser heller ikke orkidéengen, hvor køerne græssede. Eller for den sags skyld de mange levende hegn, der skilte de små marker, og hvor man kunne plukke nødder om efteråret. For landbruget har fået vokseværk, og både marker, gårde og maskiner et blevet store.

Ørkenen vokser

Danske marker et i gennemsnit på omkring fire hektar (40.000 m²) – og da der endnu findes en del små, må de største være enorme. Maskinerne er ligeledes mægtige: Dagens mejetærskere når op i nærheden af de 11 meters bredde, en moderne vendeplov kan have seks-syv skær, og kan forlænges med fire ekstra – sat efter en traktor med 560 hestekræfter, fire kæmpehjul, knækstyring, fire meters bredde og tæt på 30 ton dødvægt kan man virkelig få noget arbejde fra hånden. Marker er derfor ikke kun blevet store, de store maskiner kan også effektivt udjævne en hver ujævnhed, der fra gammel tid har været strøet omkring i landskabet. Så stensætninger, levende hegn, vandhuller og engdrag, der kunne havde været oaser for naturen, forsvinder hastigt. Selv de beskyttede gravhøje bliver rask væk pløjet firekantede.

Flora og fauna i tilbagegang

Landskabets eneste fritgående dyr er hobbylandmænds heste og en smule økokvæg hist og her. Markerne er derfor overvejende helt rene tæpper af hvede, byg, rug, majs og raps. Her sprøjtes der massivt, og her er intet at leve af for vilde organismer.

Fra biologens synspunkt er det moderne, konventionelle landbrugsland en ørken.

Stort set alle de dyr og planter, der traditionelt har været knyttet til det dyrkede land, er i tilbagegang: sanglærker, stære, agerhøns, viber, harer og urter som almindelig fuglegræs, agerstedmoderblomst, hvid kløver og grine-til-middag.

Naturen gødes ihjel

Lad os – for at forstå monotonien – se på et nærbillede af en hvedemark i marts. Der er absolut intet ukrudt mellem de små spredte hvedeplanter. Den lerede jord er dækket af en film af grønalger – et sikkert tegn på overskud af næring. Mellem planterne ligger små, hvidlige kugler af kunstgødning, og hvor de opløses, er selv algerne væk, svedet af et næringsindhold, som overstiger deres tolerance. Marken er med andre ord gødet i en grad, så selv gødningselskende organismer står af.

Landmanden følger nok bare anbefalinger og regler for gødskning af intensivt dyrkede hvedemarker. Der er sikkert ikke en finger at sætte. Men der er tydeligvis et stort overskud af næring, og meget af det vil med regnvandet havne i den nærliggende å og derfra føres videre ud i fjorde og have.

En tv-journalist udtalte forleden, at »iltsvindet i Limfjorden skyldes det varme, stille vejr.« Sådan kan man jo bekvemt vælge at skyde skylden på naturen, men jeg vil nu mene, at årsagen snarere er den alt for store mængde af gødning, vi har ladet ophobe i fjorden.

Ser vi ud over det danske landskab, er næringsstofudslip fra landbruget et af de helt store problemer. Det gælder ikke blot åer, søer og fjorde, nej, hele landskabet plages af landbrugets voldsomme brug af gødning. Hver gang du lugter gylle, er der kvælstof i luften, og det lander både på landbrugsjorden og i sårbar natur. Især den næringsfattige natur har vanskeligt ved at klare det – og så skifter den oprindeligt høje biodiversitet til et helvede af græsser, brændenælder og lodden dueurt.

Landmand uden naturforstand

Er det den moderne landmand da blevet ond og grådig? Næppe. Den moderne landmand ved snarere for lidt om natur, for hvad lærer man om natur på landbrugsskolerne? Biologi på niveau F, beskrevet som »et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasseprøve«. Landmændene uddannes som dyrkningsteknikere med forstand på gødningsregnskaber, markplaner og maskiner, men uden synderligt input om biologi og natur.

Da jeg sidste år standsede en nabo under en meget optimistisk marksprøjtning og henviste til, at der stod skyer af sprøjtemiddel mange meter op i luften, var svaret, at ja, det blæste nok lige vel kraftigt, men at han nok skulle lade være med at sprøjte den yderste bane over mod vores økologiske jord. Udsigten til tab i forbindelse med sprøjteskader på nabojorden var helt klart forståelig, men hvad der skete med sprøjtemidlet i den omliggende natur, var tilsyneladende uden for fantasiens rækkevidde.

Nu kunne man jo håbe, at rådgivningen fra de højere lag af konsulenter og politikere i dansk landbrug kunne sætte naturen på dagsordenen, men også her hersker landbrugsteknikken, og ordet ’dækningsbidrag’ (overskuddet på dyrkningen) er tilsyneladende gud. Selv den mest vidende og sympatiske landbrugskonsulent råder for en sikkerheds skyld til en ekstra sprøjtning, ekstra gødskning og dybere grøftning, hvis der blot er en teoretisk risiko for et udbyttetab ved at tage naturens parti. Måske er det i den branche er direkte ansvarspådragende at vægte rimelighed over indtjening? Og da rådet fra landbrugstoppen i årtier har lydt ’større er bedre’, kan man vel ikke fortænke den enkelte landmand i at tænke mere på penge end på natur. Et stort dækningsbidrag er synonymt med godt landmandskab.

Stor magt, stort ansvar

Kører man en tur på landet i august, finder man sig let mellem to meter høje mure af majsplanter. Det er meget imponerende, næsten amerikansk, men man kan intet se. Og slipper man ud, er der i reglen korn så langt øjet rækker. Imens står heden som et græstæppe på grund af næringsnedfaldet, og gamle, kuperede bakkelandskaber springer i krat, fordi det ikke mere kan betale sig at have græssende dyr gående.

Vi, der har levet i det i mange år, kan huske, hvordan det også kunne være.

Men beslutningerne bliver ikke taget i Udkantsdanmark. De tages af landbrugsorganisationerne og i Folketinget, og gad vide hvor mange cand.politter, der husker, hvordan man engang kunne finde grine-til-middag i enhver ordentlig kornmark?

Min egen onkel Christian var landmand, og han havde ’Herligheden’, en nordøstvendt græsmark med læ og udsigt over Kolding Fjord. Christian havde nok heller ikke nogen særlig viden om natur, men han havde heller ikke særlig stor mulighed for at lade eventuel uvidenhed gå ud over naturen. Hans bedrift var divers, med både hegn, skov, eng, køer, roer og korn. Hans maskiner var små: en grå Ferguson med måske 30 hestekræfter, en plov med to skær, en selvbinder og et tærskeværk. Og han havde en ’Herlighed’.

I dag gør de mægtige maskiner og kemikaliernes effektivitet det muligt i en håndevending at lave ubodelig skade på resterne af dansk natur, ligesom vi kollektivt kan vælte klodens økosystemer – med mindre vi genfinder empatien for naturen.

Jens H. Petersen er biolog, forfatter og fotograf og bor på en lille økologisk æbleplantage på Djursland. Han har for nylig udgivet bøgerne ’Blomsterliv’ og ’Landbrugslandet’ (med Søren Ryge), hvorfra artiklens illustration stammer.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Det var sommer og ude på landet sked køerne lysteligt indendørs-------------------------
Hvor er det håbløst, når folk som Jens H.Petersen, der bor på en lille økologisk æbleplantage!!! hænger landmanden ud.
De regler og love som landmanden dyrker jorden efter og holder dyr er i overensstemmelse med landets lovgivning må man antage, så skytset skal rettes mod politikere, medborgere, der køber de billigste produkter, et folketing der har lovgivet omkring vores måde at holde svin, køer etc. på.
Men det er jo godt tidsfordriv at pege på situationer, hvor bekæmpningsmidlerne driver over i æbleplantagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Du skal højere op med det ansvar, du taler om, Torben Knudsen.

Det er ikke den enkelte danske landmand og danske forbruger eller danske MF'er, du skal rette skytset imod, hvis du gøre ansvar gældende for, at det danske landbrugserhverv har udviklet sig som det har. Mod større og større bedrifter med større og større maskinparker og nu også stinkende svinefabrikker, hvor der før var heste, grise, køer og får på den danske bondegård.

Hovedparten af den lovgivning (70-80%), som producenter og forarbejdere af danske landbrugsprodukter har måttet leve med og indrette sig efter siden 1973, hvis de ville overleve som andet end 'hobby- og fritidslandmænd', bliver forhandlet, formuleret og vedtaget et helt andet sted end i det danske folketing, nemlig i Bruxelles.

Og der tæller 'den danske stemme' som en skrædder et vist sted, hvilket er såre demokratisk, eftersom Danmarks befolkning rent talmæssigt ikke fylder særlig meget i det store billede i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Som de danske vælgere i sin tid blev opfordret på det kraftigste til at stemme ja til at tilslutte sig af hensyn til eksporten af dansk bacon og danske mejeriprodukter til UK.

Brugerbillede for Jørgen Carlslund

Det mest tankevækkende ved Jens H. Petersens kronik er at det han beskriver efterhånden er blevet til en gammel historie. Landbrugets negative konsekvenser for natur og miljø var almindelig viden da jeg gik i gymnasiet sidst i 70'erne, og konsekvenserne af udviklingen i landbruget var en del af vores pensum i Biologi. Desværre har de fleste forudsigelser vist sig at holde stik.
En anden konsekvens af den udvikling er også en gammel historie. Jeg husker tydeligt hvordan et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis en gang i 70'erne gjorde indtryk på mig ved at konkludere at den politik landmændende selv stemte for ville føre til større og større enheder og i længen fjerne de flestes levegrundlag.
Det var i øvrigt også i 1978 at jeg på KU hørte en forelæsning der forklarede drivhuseffekten og hvor de dystre konsekvenser blev opridset. Dystre forudsat at vi ikke ændrede kurs.
Og det er det spørgsmål der står tilbage efter læsning af dagens kronik. Hvorfor har vi ikke de sidste 35 år været i stand til, på trods af masser af evidens, været i stand til at handle anderledes end vi har gjort. Lokalt, nationalt og internationalt?

Brugerbillede for Grethe Preisler

Breaking news fra Rizsau kl 16.35

EU-Kommissionen afviser fødevareminister Dan Jørgensens anmodning om krisestøtte til de danske svinebønder (interventionskøb og oplagring af svinekød på danske frysehuse).

Så må Dan op på cyklen igen og slå et slag for, at stegt flæsk med persillesovs bliver kåret som Den Danske Nationalret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Der har også været en prisboble på landbrugsejendomme i 00-erne som medførte, at brugene måtte drives økonomisk optimalt efter regneark, hvor der ikke var plads til naturhensyn. Siden 2008 er priserne så faldet igen, hvilket blot forstærker kravet til rentabilitet:

"Siden 1. halvår 2008, da priserne på landbrugsjord var i top med i snit 260.000 kroner pr. hektar, er prisen faldet med 42 procent, så der fire år senere i gennemsnit skulle betales 150.000 kroner for en hektar inklusive bygninger"
Se fx maskinbladet.dk:
http://www.maskinbladet.dk/artikel/prisen-skredet-under-landbrugsjorden

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker

Jeg tænker at kronikken står fint som simple konstateringer ”Sådan er det” og Jørgen Carlslunds kommentar sætter disse konstateringer i deres rette perspektiv, hvilket Jens H. Petersen utvivlsomt er helt på linje med. Føjer vi hertil den omstændighed, at udpiningen af vores landbrugsjord har ydet et forholdsmæssigt enormt bidrag til mængden af drivhusgasser, og at videreførelsen af dyrkningsmetoder uden muld afskærer os for en af de bedste måder på ny at absorbere drivhusgasserne, så begynder det fulde omfang af vores hovedløse metoder at tegne sig.

I min optik er det et paradigme, et bestemt tænkemåde, som har triumferet, og den totale sejr viser sig nu at være ensbetydende med den totale degeneration. Op igennem det 20. århundrede blev de industrielle trends modifcerede af traditionerne. Selv Biblen har henvisninger til, at man som landmand ikke må dyrke jorden for hårdt og at han skal efterlade noget til naturen. Men vores egoistiske, teknologifikserede, stordriftstanker var for stærke, og fortrængte ethvert hensyn til mådehold, sameksistens og balance.

Jeg fornemmer en vis vemod i Jens H. Petersens kronik, men mon ikke der er et oprør under den civile overflade. Den danske befolkning burde rejse sig, og begynde at råbe ad de politiske ledere for til stadighed at holde hånden over og under denne uhyrlige misrøgt af vores land.

Brugerbillede for Donald Axel

Jeg tror der er mulighed for at tage hensyn til biologi og regneark samtidig. Sprøjtning er dyrt, og de landmænd, der sprøjter på livet løs på de forkerte tidspunkter spilder mange penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Frels mig for mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare, siger et gammelt ord.

Landmandens bedste ven var partiet Venstre, det gamle bondeparti. Nu er familielandbruget overgivet i pengemænds hænder. Der må være nogen, der føler at de har fået en kniv i ryggen.

Husmændene lænede sig op ad det radikale venstre, og derfor er de alle faldet omkuld. Skolelærerne leder vist efter andre partier at stemme på. Hvem tør efterhånden stemme radikalt?

Socialdemokraterne har sørget for, at der ikke er flere arbejdere tilbage. Det er de mærkelig nok meget kede af.
Nå, ja, og det gamle DKP er vel også skyld i, at der ikke er flere kommunister tilbage?
Som socialist tør jeg hverken stemme på SF eller EL.

Man skal i hvert fald se sig godt for, inden man afgiver sin stemme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

Det konventionelle landbrug har været en succeshistorie, men den høster en pyrrhussejr. Jorden, den sidder på, er den vi nu savner. Tabet har efterladt den tømt for indhold. Vil der på ny kunne skabes plads til naturen er så spørgsmålet? Naturfonden rækker hvad der svarer til et kort stykke motorvej finansielt set. Og vandplanerne kan ikke efterprøves for substans.

Vil Venstre tage naturen med i et kommende regeringsgrundlag? Næppe. Danskerne er blevet bymennesker. Naturen synes mere og mere ude af øje og ude af sind. Det er ikke kun landbrugserhvervet der savner naturforståelse. Og økologien løser jo ikke i sig selv problemet med udpiningen af naturen.

Der er kun at støtte op om de grønne organisationer og gentage det kronikken her glimrende ridser op. En deroute der nødvendigvis må vendes.

Brugerbillede for Viggo Helth

Interessant, flere kommentarer beskriver hvor naiv og ansvarsløs landmanden formodes at være. Det er landmanden som handler og dermed ham/hende som har ansvaret for det han/hun udfører og ødelægger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis man er så heldig, at have haft mulighed for at besøge et større "udvalg" af nære og fjerne lande, så erkender man, at de danske fødevarer man kan købe i butikkerne altså er i international top-klasse både m h t sundhed, næringsværdi og variation.

Fejlene og ansvaret for naturens tilstand ligger ikke blot hos landmændene , men navnlig også hos de offentlige planlæggere ( de folkevalgte politikere), som ikke i tide fik lavet de nødvendige sammenhængene og fredede naturområder i Danmark - det ville have kostet en del penge, men det ville have været en god investering i vores fælles fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Hvorfor er det aldrig den enkelte agroproducents ansvar at vælge de skånsomme produktionsmetoder - hvorfor er det altid nogle andres ansvar at sætte grænser for den hæmningsløse udfoldelse? Man siger ofte, at der næppe findes et land i verden, der ikke er velsignet med landbrug, men Danmark er nok den eneste nation, hvor landbruget styrer et helt land.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Hübschmann

@Karsten Kølliker
" Føjer vi hertil den omstændighed, at udpiningen af vores landbrugsjord..."

Skriver du. Hvad mener du dér med "udpiningen"? - I "normal", daglig terminologi betyder "udpining", at dyrkningen over en længere periode har medført et større forbrug af næringsstoffer (primært kvælstof), end jorden (sædskiftet eller kunstig tilførsel) har kunnet levere. Det harmonerer jo ikke med hverken din eller Jens H. Petersens indvending: at der overgødes med deraf følgende forurening af åer og vandløb.
Landbruget klager jo netop nu også over, at miljørestriktionerne medfører, at deres udbytter falder voldsomt grundet det stik modsatte: undergødning.
Jeg er ikke fagperson på området, så jeg aner ikke, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men min nabo er landets største økologiske agurkegartner, og han påstår, at landmændene har ret. Og han har som overbevist økolog i hvert fald ingen som helst personlig grund til at forsvare hverken det konventionelle landbrug eller gartneri.
Jeg bor selv på et lille, nedlagt husmandsbrug tæt på et par meget store konventionelt drevne landbrug, og jeg har aldrig her i området (Fyn, ekstremt leret jord) set den omtalte grønne film på markerne. Ligesom jeg heller aldrig har set "tåger", når der sprøjtes. Når der køres gylle ud, har vi lugtgener i max. et døgn, men som regel kun nogle få timer. Den største gene, vi registrerer, er faktisk risikoen for trafikken, når de enorme maskiner færdes på vejene.

Selvfølgelig skal landbruget underlægges de restriktioner, der er nødvendige for, at naturen ikke ødelægges. Og vi skal i så høj grad som muligt økonomisk og faglig motivere til omlægning til økologi. Men det skal ske på baggrund af ren faglighed og ikke på baggrund af følelser og fordomme.
I Nordjylland for mange år siden fik et dambrug en enorm bøde, fordi det brugte for meget foder, og lovgivningen "målte" forureningen på forbruget af foder. Dambruget havde imidlertid etableret et kostbart og effektivt rensningsanlæg, så det forurenede de facto langt mindre end de fleste andre. Men lige meget hjalp det. For den "sovjetiske kommissærlovgivning" fastslog ikke foreningen ud fra den faktisk målte forurening, men altså ud fra foderforbruget.

Jeg er ikke inde i de tekniske detaljer i lovgivningen for landbruget, men som jeg forstår det, er der tilsvarende som i ovennævnte eksempel tale om gødningsbegrænsninger uden hensyntagen til hverken jordens beskaffenhed eller beliggenhed. Hvilket betyder, at nogle jorder bliver konsekvent undergødet for at overholde lovgivningen, mens andre kan overgødes - stadig inden for lovens rammer. Hvis det, som jeg antager, er korrekt, skyder vi os selv i foden i rent idioti.
Restriktionerne for den enkelte landmand skal naturligvis tilpasses ud fra konkrete målinger af miljøbelastningen i det lokale område (vandkvaliteten i åer og vandløb, målinger af grundvandet). Det er dyrt, ja. Men så brug nogle af de mange penge, sprøjteafgifterne indbringer til at finansiere det.
Jeg har heller ikke set økonomisk dokumentation for påstanden om, at det kan betale sig hverken at overgøde eller sprøjte mere, end det rent faktisk er nødvendigt. Såvel kunstgødning som sprøjtegifte er belagt med afgifter, der netop skal gøre det urentabelt at gøre det.

Og så kunne man jo ikke mindst starte med at investere langt mere i biogas (når vi nu så gerne vil være "grønne"), så landmændene både kunne få en lille indtægt på gyllen OG få en gødningsmæssigt og miljømæssigt langt bedre gylle tilbage fra biogasanlægget.

Det fjerner så ikke alle de andre "ulykker", der er opstået grundet det mekaniserede landbrug, først og fremmest de enorme maskiner. Men her må vi som forbrugere også gribe i egen barm. Da jeg var barn i 50'erne brugte en håndværkerfamilie 25% af bruttoindkomsten alenen på mad (familie med 2 børn). Det vil svare til omkring 7.000 kr. om måneden i dag. Det bruger vi ikke i dag. Og maden var dengang endog meget ringere (næringsmæssigt).
Vil vi som forbruger betale, hvad det koster at "ned-effektivisere" landbruget? - Og vil forbrugerne det på vore eksportmarkeder? - Hvis ikke, kan vi jo stadig nedlægge dansk landbrug og få en smukkere natur - vi kan blot købe vore fødevarer i udlandet og lade dem ødelægge deres natur. Den kommer jo ikke os ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

Udpining.

Ordet kan bruges forskelligt i forskellige sammenhænge. For at føre tidligere næringsfattige overdrev tilbage fraføres området næringsstoffer. I debatten her er der tale om at jorden mister sin naturlige balance. Man tilfører et unaturligt højt næringsindhold for at fremme udbyttet det følgende år. Afgrøderne bliver større og mere proteinholdige. Det ved fouragerende trækfugle. Undersøgelser omtales som dokumentation.

Mangler vi selv vitaminer, sporestoffer eller mineraler, griber vi til vitaminpiller vel måske vidende at de 20 stoffer, der deklareres, udgør en forsvindende lille del af det samlede spektrum af stoffer vi dagligt har brug for. Det samme må vel så gælde boniteten i jorden. Økologiske produkter siges ikke at være sundere, men det betyder jo ikke at biodiversiteten kan trives på substral.

Derudover er der selvfølgelig en grund til at næringskrævende planter som brændenælde breder sig overalt, hvor der før fandtes et afvekslende blomsterflor. Kvælstof og fosfor spredes med vinden. Nu skal gylden nedfældes og nok ikke kun fordi den lugter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Hübschmann

@Evald Mehlsen
"Man tilfører et unaturligt højt næringsindhold for at fremme udbyttet det følgende år."

Hvad er "unaturligt højt"? - Hvordan måler man det, i det forhold til hvad, og hvad er "unaturligt". Hvis høsten bliver bedre med et højere næringsindhold i kornet/planten, og der ikke forekommer øget udvaskning, fordi planterne har optaget den ekstra gødning - er det så "unaturligt"?
Økologerne forsøger skam også at optimere deres gødningstilførsel, således at planterne optager så meget, som overhovedet muligt, hvilket ikke mindst i gartnerierne afhænger af antal soltimer. Ved flere soltimer kan planterne både optage mere væske og flere næringsstoffer og dermed vokse både hurtigere og med større udbytte. Er det "unaturligt"?

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2013/08/asgers-goedskning-gav...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Nielsen

Torben Knudsen: Alle vælger hvordan deres bedrift skal styres, næppe samfundets skyld at der udledes med hovedet under armen, at der lades hånt om fortidsminde, at love og regler er noget der kan brydes som om at de er too big too fall. De har selv ført det frem med deres jordpriser og gæld til op over begge ører som JEG skal betale af på via skatte billetten. GLEM DET ! nedlæg lortet og omlæg det til økologisk. Og før argumenter kommer med det er ikke rentabelt så undersøg det selv på landbrugsavisen . dk. . hyklerisk mentalitet

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

Film/tåger.

Filmen, som indlægget taler om, er til stede synlig eller ej, så længe lugten er der. Lugten spredes som bekendt ved at hæfte sig til partikler. Det betyder så ikke at noget kan være umuligt at lukte for os mennesker.

Økologer bruger andre gødningsmetoder. Javist, men udbyttet rammer ofte et sted under det halve. Optimeringen af udbyttet gennem gødskning i det intensive landbrug er ikke naturlig på samme måde som mere sol giver bedre bagekorn. Jetstrømmene hører jo fx nu engang også med i klodens cyklus. Temperaturen er jo ikke konstant heller.

Forsøg hos Bioscience i Aarhus viser at næringstilførsel skaber uklare søer der så igen gør livet svært for rovfisk der lever af byttefisk der dermed æder flere dafnier der sluttelig efterlader flere alger. Den onde cirkel er selvforstærkende. Det er der udbytteoptimeringen kommer ind i billedet ved fra neden at udfælde NP i søbunden.

Den selvregulerende gødskning på konventionel vis må nødvendigvis påvirke balancen i naturen, fordi den som sagt også spredes gennem luften.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

@Helge Hubschmann

Måske har du bare glemt at tage misteltenen i ed. Jeg bruger billedet med vores søer, hvoraf mange pt er under løbende observation, fordi du henviser til eksemplet med mere sol.

Mere sol betyder stigende temperaturer som igen fører til forøget algevækst. Det efterlader landbruget med en mindre margin pga klimaforandringerne. Erhvervet må affinde sig med at kunne udlede færre næringsstoffer.

Når balancen i søerne kæntrer skyldes det at rovfisk jager vha synet. Naturen har en kompleksitet der ikke sådan lader sig nulstille. Men i et vist omfang kan der givetvis gødskes mere der hvor naturen kan undværes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else Marie Arevad

Der er kun omkring 12.000 fuldtidslandmænd i Danmark, men landbruget har en meget effektiv lobby både herhjemme og i EU. Ikke mindst de franske landmænd har stor indflydelse på landbrugspolitikken i EU.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Det største problem for store landbrugsbedrifter i Danmark er deres gæld på op mod 100 milioner kr..

Det tvinger simpelthen landbruget til at pine selv det mindste korn ud af jorden med alle midler for at kunne forrente gælden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Hübschmann

@Evald Mehlsen
"Erhvervet må affinde sig med at kunne udlede færre næringsstoffer."

Det har du sikkert ret i. Men det er jo lige præcist det, man IKKE kræver. For man måler ikke udledningerne lokal og afstemmer gødskningen efter det. Man opererer ikke med, hvor meget, der må UDLEDES hvor, men hvor meget, der må TILFØRES generelt. Det er samme princip, som jeg nævnte i et tidligere indlæg med en dambruger. Det er ikke intelligent miljøstyring - det virker nærmere som "politisk korrekt symbolpolitik".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Hübschmann

@Kjeld Hansen
"Det tvinger simpelthen landbruget til at pine selv det mindste korn ud af jorden med alle midler for at kunne forrente gælden."

Mig bekendt kan man ikke "pine" noget som helst ud af jorden. Hvis man gødsker for meget, risikerer man:

1) Udvaskning til åer og vandløb
2) Tab af penge (unødig gødskning)
3) Dårligere udbytte på visse afgrøder, fordi et eller flere næringsstoffer forekommer i for stor mængde.

Landbrug og gartneri vil og skal til enhver tid forsøge at optimere, således at der tilføres præcis så stor en næringsmængde, som planterne kan optage og ikke et gram mere eller mindre. Det er naturligvis i praksis ikke muligt, og er landmanden ikke dygtig nok, vil han enten undergøde eller overgøde. For miljøet er det første ubetinget det bedste, og derfor skal incitamentet til overgødskning naturligvis være så lille som muligt - helst decideret urentabelt.. Men det skal ske med reguleringsmekanismer, der er intelligente og hjælpsomme over for landmanden, ikke fordomsfulde og straffende.
Jeg går ud fra, den mad, du har levet af både i går og i dag i overvejende grad er produceret af dansk landbrug.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Hübschmann

Det er ikke traktorernes vægt, der udgør et problem - og slet ikke for jorden. Er der noget, landmændene ikke ønsker, er det traktose. En kæmpetraktor i dag trykker på grund af de enorme hjul mindre pr. kvadratcentimeter end en grå Ferguson fra 50'erne og komprimerer derfor også jorden betydeligt mindre. - Jeg vil også gætte på - uden at vide det med bestemthed - at de mht. luftforurening er betydeligt mere miljøvenlige end tidligere. Dels fordi motorerne i sig selv sviner mindre, dels fordi brændstofforbruget pr. hektar formodentlig er reduceret grundet deres størrelse og effektivitet. Småt er ikke altid godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

Det er efterhånden meget svært at finde nogle argumenter på samfundsniveau for at støtte landbrugsindustrien. En sektor med en gæld på 350 mia. kr og et beskedent nettobidrag på 10 mia. kr til BNP. Specielt når eksternaliteterne er stigende i form af fx MRSA, ødelagt natur etc.

http://politiken.dk/debat/ECE2454979/vi-smadrer-dyrene-og-jorden---og-sn...

Men erhvervet får lov til at køre sig selv helt i sænk med maksimale omkostninger for samfundet til følge. Man kan måske snakke om en dansk forretningsmodel, hvor forventningerne til indtjening er helt hen i vejret, hvor der ikke tages hensyn til risici (fx en midlertidig nedgang i eksporten pga. sanktionerne imod Rusland) og forretningen holdes i gang med gældsætning.

OW bunker er et andet eksempel, men her er det aktionærerne som har risikoen - ikke samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Jeg kunne nogen gange ønske mig, at de ministre, der havde været socialministre, og dér havde udviklet deres asociale evner efterfølgende kunne tage sæde i landbrugs-, fødevare og erhvervsministerierne og fortsætte samme linje som i socialministeriet.
Der kunne nok også med fordel være en del rotation af embedsmænd i de samme ministerier.
Så kunne vi måske opleve en lidt mere håndfast administration og politik på disse områder.
På samme måde kunne en rotation mellem undervisnings- og forsvarsministeriet være med til at skabe lidt mere ædruelighed begge steder.
Rokkepyh Danmark. Det går godt, når det går ned ad bakke - og udsigten bliver videre og videre jo mere vi nærmer os afgrunden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Niels Nielsen
13. november, 2014 - 00:03

Når ja, glemte lige den russiske innovations teknik. Og hvorfor dog bruge en hel dag på at pløje 100 hektar, når det kan gennem fræses på 10 minutter.

- Vi i vesten har meget, at lære om effektivitet... ;-)

anbefalede denne kommentar