International kommentar

Naivt at tro, handelsaftale med USA giver vækst

Handelsminister Mogens Jensens salgstale for handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) bygger på overoptimistiske fortolkninger af beregninger, der er lavet med udgangspunkt i tvivlsomme modeller
Debat
1. december 2014

Toldsatserne mellem EU og USA er allerede så lave, at de økonomiske forventninger til den handels- og investeringsaftale (TTIP), man nu forhandler om, hovedsageligt bygger på at ensrette lovgivningen for produkter og tjenester. Og her er der mange og store forskelle mellem kontinenterne. EU har f.eks. bedre regler for kemikalier, fødevarer, kosmetik og klima, mens USA har bedre regler for finansielle tjenester. På begge sider af Atlanten er der derfor risiko for, at TTIP vil fjerne eller lempe fornuftige regler, der beskytter miljø og forbrugere.

Når den danske regering alligevel bakker varmt op om TTIP, må det derfor især være begrundet i en forhåbning om, at TTIP vil give en stor økonomisk gevinst for Danmark. Den forhåbning er der imidlertid ikke meget belæg for.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) går i et debatindlæg i Information den 20. november til angreb på økonomen Jeronim Capaldos modelberegning, der viser, at handelsaftalen mellem EU og USA (TTIP) vil have negativ effekt på EU’s økonomi.

Negative effekter, der særligt rammer i Nordeuropa, hvor arbejdstagere har opnået bedre forhold og derfor har noget at miste, hvis de skal konkurrere med produkter og tjenester fremstillet af USA’s working poor. Ifølge Capaldos beregning vil Europa miste ca. 600.000 arbejdspladser pga. TTIP-aftalen. Og over en tredjedel af dette jobtab (koblet med en reallønsnedgang på ca. 35.000 kroner pr. lønmodtager) vil ske netop i vores hjørne af Europa.

Uberettiget optimisme

Det er unægtelig et andet billede af TTIP, end det handelsministeren fremstiller. Mogens Jensen beskriver TTIP som en stor gratis omgang. Garanteret vækst, velstand og verdensherredømme uden at det vil koste os noget som helst.

Som Capaldo påpeger, skyldes forskellen i resultaterne i høj grad den model og de antagelser, man vælger at lægge til grund for analysen. Det studie, Mogens Jensen refererer til, er lavet for EU-Kommissionen af analyseinstituttet CEPR. Studiet benytter generelle ligevægstmodeller (CGE). Det er ingen nyhed, at disse ofte uberettiget giver positive resultater. Det var netop denne type modeller, der for 20 år siden forudsagde, at NAFTA-aftalen (North American Free Trade Agreement, red.) ville skabe tocifret vækst i Nordamerika. Forudsigelser som den efterfølgende virkelighed ikke har afspejlet.

Misforholdet til virkeligheden skyldes bl.a., at CGE-modeller er baseret på en række urealistiske antagelser. Den model CEPR/Kommissionen har valgt er baseret på antagelsen om, at alle produktionsfaktorer i et samfund altid er i brug. Derfor eksisterer der pr. definition ikke arbejdsløshed i modellen. CEPR forudsiger, at op til 1,1 million arbejdstagere i EU vil skulle »skifte sektor« på grund af TTIP-liberaliseringen. Og da arbejdsløshed ikke eksisterer i modellen, antages det simpelthen, at alle, der mister deres job pga. øget konkurrence, næste dag begynder på et nyt i en anden sektor.

CEPR-modellens antagelse om øjeblikkelig og gnidningsløst jobskifte på tværs af sektorer har en ekstra fiks lille fordel mht. at sikre et positivt resultat. Antagelsen betyder, at fremskrivningen kan undlade at indregne omkostninger til dagpenge, omskoling osv., som en sådan omstilling vil have i virkeligheden.

Urealistiske antagelser er således en meget vigtig årsag til, at CEPR kan frembringe et positivt udfald af TTIP. Af samme grund virker det overfladisk, at Mogens Jensen bruger Kommissionens positive resultater som afsæt til at underkende Capaldos beregninger. Økonomer fra østrigske ÖFSE har efter en kritisk analyse af CEPR-studiet påpeget alle disse problemer. De opfordrede Kommissionen til at kvalitetstjekke CEPR’s optimistiske forudsigelser ved at lave nye beregninger baseret på andre modeller og antagelser. Det er ikke blevet gjort.

TTIP skaber ingen vækst

Trods meget forskellige modeller er de resultater Capaldo og CEPR når frem til faktisk ikke lodret forskellige. Mogens Jensens fortælling om, at TTIP giver enorm vækst, har således heller ikke dækning i CEPR-beregningen. På trods af alle sine optimistiske antagelser kan CEPR kun lige akkurat klemme et positivt resultat ud af TTIP. Ifølge CEPR vil aftalen give EU en årlig vækst på blot 0,048 pct. af BNP. Under en halv promille ekstra vækst! Det er statistisk set lig nulvækst. Og det er vel og mærke ifølge det optimistiske studie. Dermed peger begge studier i samme retning. TTIP vil næppe give vækst i EU.

Capaldo beregner som nævnt, at Nordeuropa vil blive særligt hårdt ramt af TTIP i form af jobtab og reallønsnedgang. Det bekymrer ikke Mogens Jensen. Han henviser til en nylig rapport fra tyske Bertelsmann Stiftung, som siger, at Danmark er det EU-land, der har størst fordel af EU’s indre marked. Hensigten med den oplysning er tydeligvis at få os til at tro, at TTIP’ens negative effekter ikke vil ramme Danmark.

Men er det ikke snarere den modsatte konklusion, der bør drages? TTIP vil jo netop mindske den intra-europæiske handel. CEPR beregner, at TTIP vil reducere intra-europæisk handel med 540 mia. kroner. Det, at DK er det EU-land, der hidtil har størst fordel af denne interne EU-handel, betyder jo, ligesom med gode arbejdstagerrettigheder, desværre ikke, at vi går fri af de negative effekter, men at vi tværtimod er det EU-land, der måske har mest at miste ved at gå med i TTIP.

Dan Belusa er miljøkonsulent, Jan Søndergård er politisk rådgiver i Greenpeace

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her