Klumme

Nyheder – et efterspurgt produkt, ingen vil betale for

Når de traditionelle danske medier lider, er det ikke, fordi danskerne ikke efterspørger deres produkter. Det er, fordi store udenlandske digitale mellemmænd som Facebook stryger reklamekronerne
26. november 2014

En af de mest udbredte sygdomme i brede dele af den danske nyhedsjournalistik er fascinationen af breaking news. Sygdommen bygger på den antagelse, at befolkningen rammes af nyhedshungersnød, hvis ikke den konstant fodres med en opdatering, en ny kilde, en ny vinkel, en ny udvikling.

En anden udbredt antagelse er, at sociale medier langsomt, men sikkert forsyner flere og flere mennesker med nyheder – og at en hel generation langsomt, men sikkert vender sig bort fra de etablerede nyhedsmedier, der derfor kun ser døden i øjnene. Dagbladene taber til Facebook, flow-tv taber til Netflix, gammeldags radio taber til podcast. Tekst taber til levende billeder ...

Dommedagsprofeterne buldrer på den ene side, de nye mediers paradisprofeter på den anden. Alle er enige om, at der er sket voldsomme ændringer i brugernes adfærd, og at nye platforme, ikke mindst smartphones og tablets, på afgørende vis har ændret millioner af menneskers måde at bruge medier på.

Danmark er et vidunderligt laboratorium. Vi er gennemdigitaliserede, vi er verdensmestre i digitalt mediebrug. 90 procent af befolkningen er på nettet, 66 procent har smartphones, 41 procent har anskaffet sig en iPad eller en anden tablet.

Men alligevel er vi ret traditionelle, når det drejer sig om, hvordan vi forbruger nyheder. Det har lektor Rasmus Kleis Nielsen og professor Kim Schrøder fra Roskilde Universitet i samarbejde med Universitetet i Oxford netop udgivet en rapport om. Knastør, som forfatternes tidligere undersøgelser, men overbevisende.

Det ultrakorte sammendrag er, at danskerne på tværs af generationer stadig foretrækker de etablerede nyhedsmedier som kilde til nyheder. Nye, rent digitale medier som avisen.dk spiller kun en marginal rolle. Og kun syv procent af befolkningen får breaking news via nettet. Rapporten konkluderer, at de »etablerede danske nyhedsmedier står stærkt i Danmark i forhold til mange andre lande, men store udenlandske digitale mellemmænd spiller en stor og stadig voksende rolle i vores mediebillede«. (Læs: Google og Facebook og i stigende grad Apple og Amazon.)

Rapporten afslører indirekte, at debatten om, hvorfor og hvordan vores medievaner har ændret sig, i den grad er fyldt med varm luft.

F.eks. hævdes det ofte, at selve nyhedsbegrebet har ændret sig fra det ’gammeldags journalistiske’ til noget helt andet. Især nye og yngre brugere anvender mere tid på ’information’ – altså nye oplysninger af næsten enhver art, så som at kvartfætter Bent har fødselsdag, eller at en af ’vennerne’ har lavet en fantastisk cheesecake.

Rapporten viser ganske rigtigt, at flere søger og bruger informationer (og nyheder), der direkte angår dem selv eller deres egne interesser eller personlige liv. Men selv de unge fastholder tilsyneladende brugen af etablerede medier. De traditionelle medier har altså ikke leen hængende over hovedet, fordi ingen efterspørger deres produkt. Det, der til gengæld truer dem, er økonomien, fordi tidsforbruget flytter milliarder af annoncekroner væk fra de traditionelle kommercielle nyhedsmedier til de store udenlandske digitale mellemmænd.

Det er tydeligt, at der er behov for endnu mere forskning og viden om ændringen i vores medieforbrug. Man kan frygte, at selv om de etablerede nyhedsmedier stadig står stærkt i danskernes nyhedsforbrug, så arbejder ubønhørlige økonomiske processer imod dem. Og nogle af dem lever til og med i en falsk forestilling om, at breaking news og mere video i netnyhedsstrømmen er nøglen til succes. Det er det næppe, ifølge forskerne. Gammeldags tekst og billeder virker tilsyneladende stadig bedst! Alle arbejder næsten desperat på at finde nye måder på at tjene penge på. Den endegyldige opskrift kender ingen.

Man kan frygte det værste og håbe på det bedste. Den seneste forskningsrapport giver fortsat grund til håb for de etablerede medier. Brugerne skal bare overtales til at betale for deres produkter.

Lasse Jensen er mediejournalist.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Brian Jensen
  • Grethe Preisler
Henrik Brøndum, Brian Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du skriver "..sociale medier langsomt, men sikkert forsyner flere og flere mennesker med nyheder ...".
Sandheden er nærmere, at du forsyner de sociale medier med nyheder.

Der på denne side såvel facebook som twitter trykknapper, så enhver nemt og tilsyneladende helt efter avisens ønske og på avisens opfordring kan overføre din historie til de sociale medier.
Ydermere er der også en Like-knap for dem der bare vil sladre om den.

Det er denne og alle andre aviser der følger efter Facebook, og det kan du ikke rigtig klandre Facebook for.
Hvad synes avisen egentlig selv, gevinsten er ved at koble sig på Facebook ?
Bortset fra at det gør de andre også.

Rene Bolvig, Kurt Nielsen, Niels Engelsted, Jonathan Smith, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen, Vibeke Rasmussen og Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér anbefalede denne kommentar

Jeg er træt af at høre på avisernes hylen op om svigtende indtægter. I stedet for at lægge hovedvægten på de trykte aviser skal I i stedet satse mere på jeres netaviser. Hold nu op med at lave gratis netaviser! Selv læser jeg dagligt de gratis artikler i 3-4 netaviser, og det dækker fint mit behov. Da jeg anvender AdBlock og Disconnect, er der desværre nul reklamekroner fra mig. I stedet bør I slå jer sammen i nyheds-pakker på samme måde som tv-pakkerne. Dermed kan jeg betale for -og (kun) få adgang til - en af mig valgt nyheds-pakke - via min internetudbyder. Hvor svært kan det være? Tak for ordet.

Børge Rahbech Jensen

Nyhedsmediernes adfærd er også ændret.

Ja, sociale medier forsyner flere og flere mennesker med nyheder. En fordel ved sociale medier er, at de giver bedre mulighed for selv at vælge sine kilder og dermed større indflydelse på egen nyhedsstrøm.

Det er muligt, at danskerne på tværs af generationer stadig foretrækker de etablerede nyhedsmedier som kilde til nyheder. Personligt bliver jeg bare så skuffet af de elektroniske, danske medier, at lysten til at betale for nyheder minimeres. Jeg går ud fra, at det, dagblade formidler på sociale medier og netaviser, er repræsentativt for dagbladenes indhold. I den forløbne uge blev nyheder fra USA formidlet, som om de var lokale nyheder. Fra Christiansborg bringes flere nyheder om partiers indre anliggender end om, hvad der sker i udvalg og Folketingssalen. DR er lidt anderledes på den måde, at det er en statslig mediekoncern, som for tiden er meget optaget af statens finanser, hvor den prøver at få indtægter fra skattely og besparelser på sociale ydelser. Nyheder fra EU er fortsat begrænsede, selvom det er blevet bedre siden valget til Europa-Parlamentet. Det undrer mig stadig, danske nyhedsmedier har lagt op til Cop 21 i Paris næste år men ikke til Cop 20 i Lima i næste uge.

Det værste er sådan set ikke, at de store, danske nyhedsmedier citerer hinanden flittigt, hvorved nogle historier spredes meget hurtigt. Det værste er, at de fleste historier, der spredes hurtigt, mest giver anledning til negative følelser af vrede, afmagt, angst el. forargelse, som jeg ikke vil betale for. Derimod abonnerer jeg på amerikanske ugeblade som Time og Business Week, som formidler information mere end følelser. Den ensartede nyhedsdækning i elektroniske danske nyhedsmedier giver mig bare en følelse af, at de, der påstår, at dansk presse er fri og uafhængig, lyver. Den følelse styrkes af nyhedsmediers selektive brug af anonyme kilder, hvis troværdighed jeg ikke kan vurdere, men hænger på troværdighed hos journalister og redaktører, jeg ikke har tillid til. Det er endda uklart, hvorfor kilder internt i politiske partier beskyttes med anonymitet, når almindelige mennesker gerne præsenteres formentlig for at skabe en slags identifikation. Bl.a. er det aktuelt tilsyneladende helt fint, at arbejdsløse hænges ud, mens Venstres "grå eminencer" forbliver anonyme, og tilsyneladende vældigt demokratisk, at befolkningen ikke får indblik i nyhedsmediers prioritering endsige kilder.

Kurt Nielsen, Brian Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ture Nilsson og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Nyheder er junk, gamle dages petitstof. Rigtige nyheder kræver granskning og perspektiv, det kræver også udlægning og holdning for ikke bare at være tomme, ligegyldige og konsekvensløse.
Så færre af disse ikke-nødvendige historier ville være pragtfuldt til gengæld for færre længere, grundigt undersøgte og oplysende artikler.
F.eks. er hele baggrunden for en demokratisk presse jo en formidling af den vej, som politikerne ønsker at føre os ad, så man kan tage selvstændigt og kritisk stilling til de fremsatte love og i tide mobilisere imod dem.

Kurt Nielsen, Brian Jensen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar

Før en given hændelse fremkommer som en nyhed er den blevet opdaget af en journalist og derefter blevet fordøjet af vedkommende.
Resultatet er ikke altid lige kønt - og har sjældent en kvalitet der gør at nyheden overlever længere end indtil en ny dukker op.
Ekstrabladet og BT er eksempler herpå ud - hovedagelig ud fra devisen: noget for enhver smag - men især for den dårlige...!!
Information skiller sig ud ved at nedprioritere det nyhedsmæssige - og opprioritere det orienterende.
Tak for det... og bliv endelig ved...

Lise Lotte Rahbek

Nogle af os ville gerne betale for ordentlige, gennemarbejdede nyheder og information.
Det er bare ikke alle de interesserede,
som har helbred til dagligt at undvære aftensmaden for at købe nyheder.

Rene Bolvig, Kurt Nielsen, Keld Sandkvist, Niels Engelsted, Rasmus Kongshøj og Janus Leth anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Måske lidt uden for emnet; og så måske ikke? Men er medierne slet ikke nervøse for at give Facebook for meget spillerum?

Nu har det altid for mig stået som et mysterium, og et problem, at jeg for at kunne debattere om og med DR først måtte tilmelde mig Facebook. Forleden kunne man således på DRs Facebookside læse følgende: "Få kontakt med Deadline ved at oprette en profil på Facebook". I mine øjne en besynderlig opfordring fra den brugerbetalte Public Service-institution.

I dag ser jeg så, at siden er blevet delvist 'overtaget' af og udvidet med oversættelser – bl.a. af ovennævnte citat – på … bangladeshisk!

Er det så nemt, at gå ind og blande sig i – manipulere med – en Facebooksides tekst og layout? Og burde man så ikke, især som nyhedsorgan, om ikke af anden så i det mindste af dén grund, holde sig langt væk fra FB?

Rene Bolvig, Kurt Nielsen, Jørgen Holm, Steffen Gliese, Jonathan Smith, Janus Leth og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Det ultrakorte sammendrag er, at danskerne på tværs af generationer stadig foretrækker de etablerede nyhedsmedier som kilde til nyheder. " Og det er da godt !?

"Etablerede nyhedsmedier" må være: De to statsejede tv-kanaler (med politisk udpegede bestyrelser, der ansætter driftssikre direktører (fx, Ulrik "Konstruktive Nyheder" Haagerup og Michael "Fogh" Dyrby) og de dagblade, som alene eksisterer i kraft af skattekroner fra Christiansborg (fordi reklamer ikke kan holde dem på benene - og det er da en farlig udvikling !?).

Det er ikke tilfældigt, at "de etablerede nyhedsmedier" netop er ... veletablerede. Og det er heller ikke tilfældigt, at vi med "nyhedsmedier" som disse efterhånden er blottede for konkret viden om det samfund, vi lever - økonomi, arbejdsmarked, finanssektor og grundlovssikrede rettigheder ... you name it. Anything goes !

"Den seneste forskningsrapport giver fortsat grund til håb for de etablerede medier. Brugerne skal bare overtales til at betale for deres produkter." Ja så sandelig ! "Brugerne" af DR - den mest indflydelslesrige "nyhedsleverandør" - tvinges daglig til at betale omkring 10 millioner kroner for kommunikationsbefordring fra Christiansborg, Lasse. Det vil formentlig kræve nogen overtalelse - eller mere tvang - at få dem til at betale mere for mere af det samme fra Lisbeth Knudsen, Jørn Mikkelsen eller udenrigsministerens broder. But ignorance is bliss.

Michael Kongstad Nielsen

"De etablerede nyhedsmedier" skulle ikke løbe efter, hvad de selv tror er trenden, men samle sig sammen om, hvad publikum faktisk efterspørger, nemlig: "de etablerede nyhedsmedier" - og de skal skynde sig, for som det ser ud nu, har de sænket seriøsitet og kvalitet så meget, at efterspørgslen kan ende med at uddø.

Søren Kristensen

Jeg tror ikke det er nyhedshunger vi lider af, men snarere underholdningshunger. Personligt ser jeg ofte nyheder og vejret mens jeg spiser, men det er i mangel af bedre live-underholdning, for et eller andet sted finder jeg det en anelse upassende. Egentligt er de jo bare godt selskab man søger, når fjernsynet er erstatning for samvær med rigtige mennesker. Men netop fordi nyhederne så at sige er tvunget til at bevæge sig ud i virkeligheden, bliver det trods det program der står som det mest troværdige surrogat for et rigtigt liv. Problemet er så bare historierne i nyhederne for det meste har et negativt eller problemafdækkende udgangspunkt, der i længden fremkalder mismod, fordi emnerne som regel er meget alvorlige: død, ødelæggese og sygdom mv. Kan du holde ud at se nyhederne mens du spiser er du allerede godt klædt på til at møde verden. Altså er de et godt sted at træne kynismen og hvem kan leve uden - i vore oplyste dage.

Henrik Christensen

Viden er magt, nyheder er det første der censureres i krig... og andre konflikter...

Der var en gang hvor kapitalen ejede medierne, så arbejderklassen var nødt til at opbygge sit eget for at få et talerør for sine synspunkter. Det er mange år siden, men det er også en del år siden at LO lukkede kassen i for det alternativ igen, for leve selv kunne det jo ikke; det havde nu aldrig før været hverken ideen eller behovet, men det blev det så til hos LO.

Der var endnu tidligere end det en Romersk Kejser, der sikrede sig imod pøbelens opstandelser ved at give dem gratis brød og skuespil, måske ikke lige af en form vi ville acceptere i dag, endnu da, reality programmerne har dog elementer af det. Og det Romerske Rige holdt i endnu mange år, indtil det blev for selvfedt og kvaltes i det, og overlod scenen til andre der ville noget andet.

Og således skifter historien over tid, fra den ene grøft til den anden, og vi lærer egentlig meget lidt af det. Selv sci-fi film og bøger forsøger ind imellem at perspektivere, hvor vi er på vej hen, og bliver til mere underholdning end egentlig kulturel oplysning, når det udsættes for markedsmekanismerne og 'pøbelens' jagt på adspredelse fra et liv, de måske ikke helt er tilfredse med, men heller ikke gider kæmpe for at forandre.

Vi har haft DR, samfundets nyhedsmedie, finansieret over skat og licens, og således uafhængigt af særlige interesser, udover samfundets bredde og dybde. Mange politiske slagsmål er kæmpet i radiorådet, hvor udsendelserne blev kaldt røde og indoktrinerende, eller populistiske og forfladigende. Nu handler meget af det om seertal, sensationer eller underholdning og ikke kritisk journalistik tæller mest på den front.

Vi bryster os af at leve i et demokrati, endda et oplyst et af slagsen. I den kontekst kan nyheder og information ikke overlades til særinteresser, men må være en samfundsopgave derhen at sikre et godt grundlag for viden, forskellige synspunkter og faktisk information. Et grundlag for vor kultur, hvis vi da synes den er værd at have.

Jeg ser ikke kapitalinteresser opfylde andet end udvalgte områder af det - helt enkelt det, der kan skrabes penge ind på, og som understøtter de synspunkter, kapitalen selv har.

Så altså - der skal være andet end det. Så længe vi betaler skat, skal der være formidling omkring og udvikling af samfundets interesser. Herunder kritisk journalistik overfor samfundet selv, til dets videre udvikling.

Eller er det allerede for sent? Har kapitalen fået kvalt den komplementære information igen, den der vover at tale kapitalen imod, at påvise samfundets udfordringer? Skal den tilbageværende information være overskrifter på nettet, som du skal betale for at læse resten af, i øvrigt underlagt den rest af båndbredde, der måtte være til overs efter betalingstjenesterne?

Skal vi underkaste os kapitalens betingelser for at få viden om andet end det, kapitalen selv ser et formål med at informere om?

Er vi virkelig, som samfund betragtet, tilfredse med det mediefoder der bliver kastet for os formtiden?

Det synes jeg godt lige, vi kan tænke lidt over....

Og medens vi tænker, så lad os i det mindste holde lidt liv i Informeren, og på kapitalistisk vis, abonnere! Så vil jeg håbe, at i det mindste den avis holder fast i kritiske nyheder på nettet uden abbonnement, så lever vi nok med abbonnementet for at læse de andre ting, som også bidrager til vor kultur. Tænk engang, det kunne endda være, at den strategi fik flere over at læse de kritiske nyheder, en dag?

Niels Engelsted

Amazon har en funktion, der holder øje med, hvad jeg køber, og ud herfra foreslår den nye titler, der passer til mine interesser. For eksempel fortæller den, hvad folk, der har købt det samme som mig ellers har købt. Smart for dem, selvfølgelig, men også smart for mig.

Hvis der var en app eller service, der ud fra mine besøg på det internationale nyhedsnet, kunne foreslå hvad der ville være interessant for mig af nye analyser og nyheder, ville jeg faktisk gerne betale for det. Måske en idé for NSA, der i forvejen udfører dette arbejde.

Søren Kristensen, Henrik Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er på lånte fjer, Pol, B., og JP kører idag. Gamle brands, gammel anseelse, gammelt renommé, som de kører videre på, selvom optankningen mangler. Det er en mærkelig blanding af moderne Se og Hør-journalistik, og læsernes forestilling om traditionsbåren lødighed, som dog mest er indbildt.

Vibeke Rasmussen

Da en fremtrædende politiker for nylig meddelte, at han havde lukket sin Facebook-side, da han ikke længere gad alle tilsviningerne og alt oprydningsarbejdet, var der nogle, der mente, at det var et anslag mod demokratiet. Altså at han ikke længere kunne (det kunne han så godt, han orkede bare ikke længere) ytre sig på denne 'platform'.

Men nu har det vel aldrig ligefrem været en mangel ved demokratiet, at man ikke har haft Facebook at ytre sig på?

Ville det ikke tværtimod være meget mere demokratisk, hvis alle Facebooksider var lukkede og private? Fx er det rent faktisk lovligt for en politiker at lyve på Twitter! Gælder det så ikke også på Facebook?

"Ministre må sige, hvad de vil på Twitter":

»En minister må gerne vildlede på Twitter. Det eneste sted, en minister er underlagt sandhedsforpligtigelse, er i relationen til Folketinget. Det gælder også, selv om tweetet er rettet mod folketingsmedlemmer, fordi Twitter er et offentligt rum,« siger juraprofessor på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

http://journalisten.dk/ministre-maa-sige-hvad-de-vil-paa-twitter

Vibeke Rasmussen

Og nu da jeg alligevel er off topic, er her en vejledning til dem, der måske som jeg har været i tvivl om, hvorvidt Facebook skal skrives med stort eller lille f: Det skal skrives med stort F:

https://bookplug.wordpress.com/2010/11/26/capital-f/

I øvrigt en tankevækkende ordveksling mellem forfatteren og en læser:

Spørgsmål: "Were you able to ask Facebook for comment? They must have some sort of style guide of their own."

Svar: "Is there a Face behind Facebook? Good question, friend."

TV2News har hver søndag i kirketiden(!) en presseloge, hvor pressen frikender sig selv for alle anklager om korruption, manipulation, kollusion, konspiration og dårlig journalistik i al almindelighed. Den kan anbefales til de, der gerne vil vide, hvorfor færre og færre gider betale for det bras.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

… og det bli'r atter jul i de små hjem. :)

I første omgang er Niels Lindvig dog kun på en slags gæsteoptræden. Men tak til både ham og Radio24syv for at følge op – hvor DR så sørgeligt har svigtet! – på denne glimrende tradition med ved årets afslutning at samle et hold kloge hoveder til dels at se tilbage på 'Året der gik' dels se fremad og vende forventningerne til 'Året der kommer'.

Og så vil tiden vise, om der også bliver tale om mere end blot en gæsteoptræden.

Henrik Christensen

@Finn
Du må tilgive mig min konspiratoriske skepsis, men jeg har beklageligvis oplevet den bekræftet alt for ofte til sådan lige at ville forlade den ;) Du ved, brændt barn skyr ilden, og hunden vedbliver at søge godbid hvor den før har fundet dem :)

Jeg tænker dine tre nævnte medier er lidt meget på samme linie i forhold til at tjene som sandhedsbevis for hvad der sker i verden? Hvis jeg følger pengene, så er forskellen på strømmene til de tre nævnte kilder påfaldende analoge, og medmindre man betvivler værdien af penge som incitament således svære at se forskel på?

Det er langt fra det samme som at påstå, at størstedelen ikke er sandt - det er det givetvis! Jeg siger blot, at de er en smule inhabile som sandhedsvidner, hvor sandheden kunne være i konflikt med sponsorernes interesser...

Jeg værdsætter Informerens standpunkt i den sammenhæng, og det er derfor den eneste jeg har valgt at abbonerere på. Det til trods, så lider den også af Ritzau syndromet med bevidstløs videreformidling af ukvalificerede telegrammer...

Desværre...