Læserbrev

Penge i banken er også gode penge

21. november 2014

Information bragte fredag den 14. november en kronik af bestyrelsesmedlem Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i foreningen Gode Penge, under titlen »Nationalbanken lader hjertens gerne bankerne skabe samfundets penge«. I kronikken problematiseres det, at bankerne via deres udlånsvirksomhed ’skaber’ penge.

Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud. Men det er ikke et problem. Tværtimod er det et udtryk for bankernes formidling af ind- og udlån, som er en essentiel funktion for, at vores samfund kan fungere. Og selv om pengemængden primært består af indskud i bankerne, kan der ikke skabes flere penge, end der er efterspørgsel efter fra husholdninger og virksomheder.

Før man i sidste århundred begyndte at bruge indskud og betaling via check stadig mere, var penge ensbetydende med kontanter. I dag er det imidlertid mere bekvemt at betale ved at overføre midler direkte fra egen bankkonto til modtagers bankkonto ved hjælp af for eksempel Dankort. Det overlades bedst til husholdningerne og virksomhederne at afgøre, om de vil have deres penge i form af kontanter eller som indskud i bankerne.

Til gavn for borgerne

En velfungerende finansiel sektor er kendetegnet ved, at ind- og udlånet kan stige i perioder med stor efterspørgsel efter likviditet. Dermed kan kreditværdige virksomheder få de lån, som er nødvendige for at kunne investere. Husholdningerne kan samtidig tilrettelægge deres forbrugsprofil over tid, så forbruget i perioder med lav indkomst kan overstige indkomsten. Det gælder også ved hus- og bilkøb. Den gæld, der derved opstår, kan afdrages på et senere tidspunkt.

Bankerne medvirker dermed til at sikre et fleksibelt økonomisk system til gavn for borgerne. Deres samfundsmæssige betydning indebærer, at de er underlagt omfattende regulering og tilsyn fra myndighedernes side. Det er blandt andet for at sikre, at bankerne ikke tager større risici, end det er ønskeligt for samfundet som helhed. Siden finanskrisen er reguleringen og tilsynet blevet styrket. Det reducerer risikoen for, at finansielle bobler opstår.

Hugo Frey Jensen, nationalbankdirektør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Problemet her er først og fremmest, at staten overlader ræven at vogte gæs.

Argumentationen er for så vidt OK!
Hvis vi kunne og kan havetillid til private banker, som ikke driver bank for at støtte det samfund - som de opererer i.

STATSBANK NU

God dag der ude

John Christensen

Adskil bankforretning og spekulationsforretning.
Se i DR kontan gd, hvordan bankerne flår de fattige.

Liberalisering stinker - FØGH