Klumme

Det pjækkefri mørkeland

Nidkær sms-overvågning af skolebørn for at bekæmpe pjækkeriet
29. november 2014

At afskære alle muligheder for flugt er noget nær det mest forfærdende man kan udsætte andre mennesker for. Andre mennesker inkluderer børn og unge. Nidkære skolefolk støttet af geskæftige forældre har nu fundet på at bruge sms-mediet i kampen mod dem der skulker. »En fraværs-sms giver os mulighed for at handle, så vi kan hive fat i vores unge mennesker, hvis de begynder på det her småpjækkeri,« siger formanden for Skole og Forældre, der i sproglig fattigdom ikke er god reklame for egen, må man gå ud fra, regelrette skolegang. Danske Skoleelever melder dydsiret ud at de støtter tanken: »Pjækkeri er et stort problem, og det er vigtigt at vi får en pjækkefri kultur rundt omkring i skolerne,« siger formanden. Pjækkefri kultur. Store himmel! Hvad bliver det næste!

Det er således lykkedes den afrettede slavehær af skaffedyr at ensrette deres eget afkom, og det i den grad at ungdommens naturlige trang til frihed og selvskabt kaos frivilligt lader sig underkue. Det lille oprør er med mobilens elektroniske fodlænke nedkæmpet, den trodsige flugt, det selvskabte frikvarter, ulydigheden, enegangen, fantasien bandlyst i uhellig alliance mellem lærere, elever og forældre.

Litteraturen og filmen i det 19. og i 20. århundrede stillede sig an på de unges side i sund protest mod kæft trit og retning, kunsten hyldede oprøreren der tog friheden i egen hånd. Som hos Dickens og Mark Twain, senere Jean Vigos Zero de Conduite (1933), Truffauts Ung Flugt (1949), Panduros roman Rend mig i traditionerne (1958) og et utal af andre historier om afvigere. Film efter film, bog efter bog har prist det unge nødvendige oprør mod uniformering, ensretning, sur og åndløs pligt med daglang indespærring i skoler og systemer. Trædemøllens afretning af næste hold i jammerdalen understreger kun pjækkeriets livsnødvendighed. Hvordan forestiller de sms-benovede voksne sig at den nykontrollerede elektroniske skulkefri skole på den facon vil kunne fostre inspiration for begavede og lovende afvigere?

Fordi man kan

Den almindelige bekymring for overvågningssamfundet er rimelig. Vi skal passe gevaldigt på ikke at opgive de sidste bastioner, hvor enhver idiot efterhånden kan begribe at den kamp ellers er tabt, længe før nederlaget til totalkontrolsamfundet er fuldt ud erkendt.

Så skulle det lige mangle at forældre og børnene nu også selv ivrigt nedbryder fæstningen indefra og indfører endnu et apparat til fysisk og psykisk kontrol. Det gør de jo, fordi man kan. Sådan sker den slags. Det er så nemt og ligetil, ikke engang en rask lille kreativ gang dokumentfalsk i meddelelsesbogen er længere relevant. Så langt kommer man slet ikke. Send blot en sms: Hvor bliver Lille Olfert af her til morgen? Pjækker han? Jamen, så falder fars hammer. Ind i folden med Olfert.

Børn og forældre, skolelærere og begejstrede politikere himler op om pligt mig her og der i et samfund, hvor afvigeren på forhånd allerede på de første vaklende skridt mod friheden har alle odds imod sig.

Det mest morsomme eller tragiske i den forbindelse er at ideen kommer fra Sverige.

Normalt rejser der sig et borgerligt hyl af indignation, når et og andet fornuftigt lander fra den kant og bekræfter de overfladiske danske antisvedister i deres misforståede forargelse og berettigede mindreværdskomplekser over for civilisationen andra sidan. Som regel fiser forargelsen hurtigt ud igen og bliver glemt, vi er her i landet kontrolfreaks i en sådan grad at svenskerne er de rene anarkister.

Men historien om den svenskinspirerede sms-overvågning i den kedsommelige pligtmorals navn giver for en gangs skyld grund til uro.

Rip, Rap og Rups oprør

I en Anders And fra 1950’ernes klassiske årgange beslutter Rip, Rap og Rup sig til at tage en pjækkedag fra Andeby Skole. Anders And har fået arbejde som chauffør på byens blikspandefabrik, hvilket betyder at de pjækkende på deres afveje fra første færd har det indlysende problem at de hele tiden risikerer, at den koleriske onkel kommer kørende med sine blikspande og afslører dem. Altså tager de efter utallige vanskeligheder, hvor de ustandseligt er på nippet til at blive fanget, væk fra byen, ud i skoven i naturens frie liv. Tror de.

Midt i en lysning støder de sultne og temmelig udmattede ællinger på et stort hotel i imiteret bjælkehyttestil. Rustikt og betryggende. Men efter alle genvordighederne er Rap blevet urolig. Er det nu et sikkert sted for skulkere?

Men Rip og Rup overbeviser den skeptiske: Kom nu, det her er et sted for jægere og fiskere, kort sagt folk som os!

Så sjosker de omsider ind i huset, og det skulle de aldrig have gjort.

Andebys skoleinspektører afholder her deres årskongres. Fælden klapper.

Ællingerne ledsages tilbage til deres skole med en hær i hælene af fast trampende voksne skoleinspektører i jakkesæt og hat (som G-men i FBI).

Moralen er den enkle, at systemet uanset alle forsøg på unddragelser og udskejelser altid og beklageligvis i sidste ende vinder. Rip, Rap og Rup har et øjeblik trodset normaliteten, taget sagen i egen hånd og for en kort stund bevæget sig til den farlige kant hvor friheden råder ovre på den anden side.

Såfremt Anders And og inspektøren i Rip, Rap og Rups skole havde haft sms, var de tre ikke kommer så langt som til blot en stakket stund at vejre den forbudne frugt. Oprøret var blevet kvalt før det begyndte: »Rip, Rap og Rup er ikke mødt i skole her til morgen!« End of story.

De folk, der har fostret denne syge idé i deres indædte kamp for at afrette afkommet i egen fantasiløse ufriheds navn burde hver anden af nattens timer sms’es på deres forbandede mobil for at kontrollere, om de sover.

Det burde de ikke kunne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Timmermann
  • Henning Pedersen
  • Leo Nygaard
  • Toke Andersen
  • Henrik Christensen
  • Jakob Lilliendahl
  • Rasmus Kongshøj
  • Johannes Lund
  • Nic Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Nielsen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Torben K L Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Mosbak
  • Tom Paamand
Lene Timmermann, Henning Pedersen, Leo Nygaard, Toke Andersen, Henrik Christensen, Jakob Lilliendahl, Rasmus Kongshøj, Johannes Lund, Nic Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Torben K L Jensen, Torsten Jacobsen, Niels Mosbak og Tom Paamand anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Nørgaard Andersen

Det er helt beskæmmende at man, selv underviser, har brug for dette vågn-dog-op-trut fra Metz!

Her gik man selv i egen sløv trummerum og tænkte, at suleme da var fikst med den dér sms-fraværs-anordning. For selvfølgelig skal de purunge mennesker ikke føjte om i det fri, anerkendte jeg uden nærmere eftertanke, og selv finde ud af hvordan dagen skal tilføres indhold og mening.
Fremtidens håb skal blive på overvågningsanstalten, sådan at man kan kontrollere at de slider og keder sig frem ad de fastlagte baner mod de foreskrevne kompetencemål: Innovation og kreativitet.
Nok en gang tak, Metz

Lene Timmermann, Rasmus Kongshøj, Svend Erik Sokkelund og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Jeg mindes gymnasietiden, hvor det store frikvarter om onsdagen ofte blev tilbragt bag den belejligt lokale købmand - af og til blev det mandag, før vi slingrede tilbage på bænken. Men jeg var så absolut også skoletræt, og burde være sendt på helt andre græsgange i stedet. Og vil da hårdnakket påstå, at alt mit tidlige løsgængeri netop gav mig fornuftig ballast ude i livet, så jeg senere kunne afslutte et par længere uddannelser. Og nu ikke er arbejdsløs, men selvstændig løsgænger inden for mine fag.

Svend Erik Sokkelund

George Metz i topform!
Tak for et klart & tydeligt (muntert, oven i købet) opvågningstrut, lige da alle vi voksne gik og syntes, det var en smart måde at komme problemet til livs.

Du har helt ret; den elektroniske overvågning er ikke fair.

Svend Erik Sokkelund

George Metz i topform!
Tak for et klart & tydeligt (muntert, oven i købet) opvågningstrut, lige da alle vi voksne gik og syntes, det var en smart måde at komme problemet til livs.

Du har helt ret; den elektroniske overvågning er ikke fair.

Svend Erik Sokkelund

George Metz i topform!
Tak for et klart & tydeligt (muntert, oven i købet) opvågningstrut, lige da alle vi voksne gik og syntes, det var en smart måde at komme problemet til livs.

Du har helt ret; den elektroniske overvågning er ikke fair.

Svend Erik Sokkelund

George Metz i topform!
Tak for et klart & tydeligt (muntert, oven i købet) opvågningstrut, lige da alle vi voksne gik og syntes, det var en smart måde at komme problemet til livs.

Du har helt ret; den elektroniske overvågning er ikke fair.

Svend Erik Sokkelund

George Metz i topform!
Tak for et klart & tydeligt (muntert, oven i købet) opvågningstrut, lige da alle vi voksne gik og syntes, det var en smart måde at komme problemet til livs.

Du har helt ret; den elektroniske overvågning er ikke fair.

I dag kunne man høre Henrik Day Poulsen fortælle, at det var et symptom på psykopati at melde sig syg, selvom man ikke var det.

Rasmus Kongshøj, Michael Bundgaard Pedersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er vist nærmere en måde at slippe for plageånderne en dags tid eller to :o) Og så må jeg lige finde ud af hvem Henrik Day Poulsen er.

Michael Bundgaard Pedersen

Digi-mobil-nettificeringen= mindre nærvær,mere administration,mindre produktion= det hårdeste "stof", der endnu er opfundet,som pushes af afhængige,uoplyste,mørkelagte mennesker på alle uskyldige, indtil alle har overgivet sig til dette "stof", og ingen mere giver sig selv lov og tid til den mindste eftertanke: Hvem er jeg, hvad vil jeg og hvor er jeg egentlig på vej hen!

Siden er tiderne ændret. Rip, Rap og Rup er ikke længere små gavtyve, spasmagere og skurke. De er omhyggeligt afrettede som små bedrevidende dydsmønstre, som konstant afretter deres umulige onkler med hjælp fra grønspættebiblen.

I tyverne og tredverne var Mickey Mouse en skrap gavtyv. Nu er han en kedelig lovens vogter.

Tror da fanden at ungerne blev kedelige voksne af at læse det lort!

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Toke Andersen anbefalede denne kommentar

Torben Nielsen. Du burde læse 'Dronning Loanas mystiske flamme' af Umberto Eco om hvordan Mickey Mouse karakteren udviklede sig i det fascistiske Italien, da Umberto var barn.

Lene Timmermann, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

" Fordi man kan "
Overskriften kan gælde mange ting. Bill Gates og hans lige har fat i nosserne og klemmer med mellemrum til med nye uundværlige dimser. Lykke er............ at undgå.
Men en 89 årig kvinde tvinges til E-boks kommunikation og lignende fremmedgørelse.