Klumme

Politisk tomgang

Selv om der sikkert er flere måneder til, at folketingsvalget bliver udskrevet, er der gået tomgang i valgretorikken på Christiansborg. En ændring af Grundloven, så politikerne ved, hvornår valgkampen begynder, kunne højne produktiviteten betragteligt
22. november 2014

Det var nok de færreste danskere, der havde tunet ind på enten TV 2 News, DR2 eller Folketingets egen TV-kanal for at se tirsdagens spørgetime i Folketingssalen. Og godt for det for de gik virkelig ikke glip af noget.

Selv om der sikkert er flere måneder til, at statsminister Helle Thorning-Schmidt vil udskrive et valg til Folketinget, har partilederne allerede fundet valgkampsretorikken frem, og før vi rammer de obligatoriske godt og vel tre ugers reel valgkamp, skal vi ikke regne med de store politiske udmeldinger.

Tirsdagens spørgetime i folketingssalen viste i hvert fald to statsministerkandidater, der er mere optagede af modpartens politik og som viste mere eller mindre elegante krumspring ud i kunsten ikke at svare på et spørgsmål.

Efter indgåelse af finansloven for næste år er regeringen løbet tør for politiske projekter. Thornings to-do-liste er nærmest tom. Undervisningsminister Christine Antorini (S) er godt nok i gang med at forberede ændringer af gymnasiet, men selv i regeringstoppen er man i tvivl om, hvorvidt man skal omtale undervisningsministerens kommende udspil som en reform eller blot justeringer.

Venstres strategi er også åbenlys: Det skal være småt med konkret politik, fordi vælgerne skal vide, hvad de får, hvis Lars Løkke Rasmussen igen overtager Statsministeriet. Jo mindre usikkerhed og utryghed ny politik kan give vælgerne, desto bedre, lyder analysen. Derfor var ledelsen i Folketingets største parti også så glade efter Venstres landsmøde i begyndelsen af oktober. Partiformand Lars Løkke Rasmussen fik fremlagt nogle sigtelinjer, som hverken kunne skræmme Kristian Thulesen Dahl (DF) eller Anders Samuelsen (LA) eller trække de store overskrifter i medierne. Der er jo ingen grund til at skræmme vælgerne med politik.

Den forudsigelige, politiske tomgang og stilstand i et valgår har vakt en gammel diskussion til live igen: Er det bedre med faste valgperioder, så man på forhånd ved præcis, hvilken dato der skal være valg?

»Hvis ikke jeg var klar til valg nu, så ville jeg jo ikke tage mit kandidatur seriøst, for det risikerer jo sådan set at blive udskrevet nu. Så det bliver man bare nødt til at være klar på,« sagde Socialdemokraternes socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til tv2.dk i denne uge og foreslog faste valgperioder:

»Det giver den fordel, at det forkorter den tid, man bruger på valgkampen. Der kommer ligesom den logik omkring kommunalvalget, at når det ligger i november, så starter valgkampen først rigtigt efter sommerferien,« argumenterede hun.

Udover ved kommunal-, regionsråds- og Europa-Parlamentsvalgene kender vi også faste valgperioder fra Norge og Sverige. Det er Grundloven, der giver den til enhver tid siddende statsminister mulighed for at udskrive valg ved at gøre brug af opløsningsretten og sende Folketinget i valgkamp.

Tendensen i de seneste valgperioder er dog, at de bliver længere og længere, så statsministeren sjældnere gør brug af muligheden for at udskrive valg i ’utide’. Løkke sad næsten perioden ud, mens Thorning-Schmidt er godt i gang med at gøre det samme. Ser man på de seneste 20 års folketingsvalg, er det kun Anders Fogh Rasmussen, som med udskrivelse af folketingsvalget i 2007 – over et år før valgperiodens udløb – har overrasket.

Folketingsformand Mogens Lykketoft har gennem de seneste år diskuteret muligheden for at nedsætte en grundlovskommission med partierne på Christiansborg. Ifølge ham stejler de borgerlige partier, og Venstres næstformand Kristian Jensen ser heller ikke faste valgperioder som en løsning på det aktuelle, politiske dødvande:

»Hvis nu regeringen havde nogle politiske projekter at lægge frem, så ville vi være optaget af dem. Problemet er, at regeringen ikke har flere politiske projekter, så det står jo stille i øjeblikket,« sagde Kristian Jensen til tv2.dk.

Men Venstre kunne også selv lægge politik frem. Eksempelvis kunne de vise, hvordan deres »moderne« udgave af et kontanthjælpsloft skal se ud. Det har de lovet af fremlægge før valget, men også her er pladen gået i hak, for svaret lyder:

»For hver dag der går, kommer vi tættere på.«

Casper Dall er leder af Informations Christiansborg-redaktion.

Klummen er udtryk for klummistens egne holdninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu