Kommentar

Så hold dog kæft, kære lærer

Jeg er med på, at I ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet, og der skete absolut ikke en skid. Men nu er den her, reformen. Og indtil politikerne kommer på andre tanker, tager I jeres kolleger i hånden, tager jahatten på, og stopper jeres negativitet, bagtaleri og bugtaleri
3. november 2014

Jeg er lærerstuderende. I sidste uge var jeg til praktikmøde på den skole, hvor jeg snart skal i praktik. Den ligger på Frederiksberg, derudover skiller den sig ikke synderligt ud fra resten af Danmarks folkeskoler.

Jeg har aldrig haft et lærervikarjob. Så jeg ved ikke en skid. Jeg har til gengæld haft æren af sølle fire ugers praktik om året. Nu er det tid igen, derfor var jeg til møde på Frederiksberg.

Til mødet sad seks lærere. De havde alle givet op over for sig selv og deres job. Umotiverede som bare fanden. Uinspirerende som bare fanden. Og de her gutter skal vise mig vejen. ’Pis’, tænkte jeg, ’pis også!’ Hjemme i Jylland ville jeg kalde det for en træls situation. På Frederiksberg ville jeg kalde det lort med lort på.

Jeg kunne bruge fremmedord, hive diverse politiske udlæg ind, trække på min bevidsthed om et samfund i udvikling, pædagogisk ekspertise og fagdidaktiske begreber med sovs på – og komme ingen vegne. Så nu skriver jeg noget, vi alle kan forstå. Også alle jer, der fatter hat af den nye skolereform.

Emmer af bitterhed

I tidernes morgen blev der lavet et udspil vedrørende en ny reform. Vi skal have eliteelever. Folkeskolen stod over for en udfordring, folkeskolen skulle præstere mere. Den skulle banke elever igennem systemet, så de kan indgå i konkurrencestaten Danmark. Et samfund, der ikke aner, hvilken folkeskole vi har. Hvilken slags elever vi har eller får. Elever, der ikke kan hænge sammen, når de har fri. En konservativ uddannelsesinstitution i oprør. Og fy for satan.

Ud af det blå banker de af sted, disse lærere, til det omtalte praktikmøde. De brokker sig og kommer med bitre bemærkninger, der ville give min familie hjemme i Jylland panderynker. De brækker sig med dårligdom ud over tre praktikanter, som de ikke engang byder på kaffe. Vi tager imod, mens de kører hinanden længere og længere ud. De er lige så omstillingsparate, som de er unge.

Jeg forstår sgu da godt, at det er hårdt. Jeg forstår sgu da godt, at I er utilfredse. Jeg forstår sgu da godt, at der er lavet en varm lort på jeres allesammens frokosttallerken – og I har bare at spise op. Hver dag. Fra nu og til evig tid. Alt imens I retter opgaver, forbereder undervisning, tager telefonopkald, besvarer e-mails, afholder elevsamtaler, tager på kursus, alt sammen ved siden af jeres 30 undervisningstimer om ugen.

Hele lortet går ned med stress. Men hey, så er der flere vikartimer til de hungrende lærerstuderende. Woop!

I har ikke skrevet under på den her reform, det er jeg med på. I protesterede og blev lockoutet, og jeg skal komme efter jer af vilde ting, I havde ild i. Og der skete absolut ikke en skid. Så møder I op på skolen efter sommerferien. Til snotforvirrede unger, Danmarks fremtid vel at mærke. Foran eleverne står I med jeres bitterhed og negativitet og kaster skodopgaver i hovedet på dem, fordi I ikke har tid til at forberede en skid, og derfor må trække på alt det utilfredsstillende materiale, I kan komme i nærheden af.

Børn i klemme

Jeg forstår, at vilkårene er snot. Men hold op. Jeg vil gerne være den første til at rejse mig op på mit fremtidige lærerværelse. Fortælle jer, at der er nogle børn i klemme, først og fremmest. Fortælle jer, at nu er det nok. I skylder jer selv, jeres familier, jeres kolleger, forældrene til børnene i jeres skole, og ikke mindst jeres klasser, at tage jer godt og grundigt sammen. I har et ansvar. Tag det på jer helt stille og roligt. Et ansvar i form af jeres så fint omtalte professionalitet, som ingensteds er at få øje på. Negativitet, depression, stress, bagtaleri, bugtaleri og skodfolk har aldrig nogensinde produceret noget godt. Intet produktivt, og fandme slet ikke noget, der ligner en elite.

Jeg siger ikke, at I skal samtykke. Men I skal forstå, at nok er nok, og at der er et sted og en tid for alt. En revolution må ikke være mål og aldrig middel til at ændre på ting i en rolig lilleputstat som Danmark. Her snakker vi om tingene. Her ændrer vi på tingene gennem konstruktive debatter og kompromiser mig her og mig der. Et pragmatisk forlig. En ny reform? En tilpasning af den nye reform? Revidering af den gamle i stedet?

Genindførelse af den gamle … hvem ved? Men indtil det sker, Tage & Co., så tager I jeres kolleger i hånden og tager jahatten på. Som mange, men stadig for få af de danske folkeskolelærere allerede har gjort det. Så knokler I, Tage & Co. Og indtil et eller andet nyt sker, holder I fandme jeres kæft.

Trine Pedersen er lærerstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ane Søegaard
  • Jesper Witte
  • Peter Taitto
  • Tommy Knudsen
  • Henrik Lund
  • Mads Dahl
  • Laurids Hedaa
  • Michael Møller Nielsen
Ane Søegaard, Jesper Witte, Peter Taitto, Tommy Knudsen, Henrik Lund, Mads Dahl, Laurids Hedaa og Michael Møller Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

hvis indlægget ikke er ironisk ment, så er jeg endnu mere bange for Folkeskoles fremtid for ikke at tage det øvrige damfund med.

Eva Sjælland, Morten Kjeldgaard, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Jens Falkesgaard, Claus Jensen, lars abildgaard, Brian Jensen, Preben Haagensen, Peter Larsen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen, Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen, Morten Dam, Hans Houmøller, Henrik Lund, Maria Strøm, Anton Weye Tranberg, Sofie Jørgensen, Alex Jensen, Benny Larsen, Lars Peter Simonsen, Lillian Redam, Jon Reffs, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Hans Larsen, Charlotte Studtmund Klausen, Vibeke Rasmussen, Dorte Schmidt-Nielsen, Mette Eskelund, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Jacob Skeel Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Skeel Nielsen

"Her snakker vi om tingene, her ændrer vi gennem konstruktive debatter"
Hej trine, har du overhovedet fulgt med i arbejdstidsloven?!

Desuden kender jeg ingen lærere, der er utilfredse med reformen, men alle er utilfredse med, at de ikke har samme forberedelse som tidligere. Intet med reformen at gøre, kun arbejdstidsindgrebet.
Mvh jacob, pædagogisk it-vejleder ved midtsjællandsk folkeskole

Eva Sjælland, Jens Falkesgaard, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Morten Dam, Henrik Lund, Mads Dahl, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Kristian Lund, Lars Peter Simonsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Daniel Holm Hansen, Sølvi Domsten, Charlotte Studtmund Klausen og Dorte Schmidt-Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Trine Pedersen

Lærerne fik trukket den nye arbejdstidsaftale ned over hovedet i uskønt samspil mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening.

Selvfølgelig skal lærerne da ikke bare acceptere det.
Selvfølgelig skal der gang i afdelingen for Spøg & Skæmt.

Og hvis kommunernes konto for langtidsvikarer, på grund af langtidssygemeldte lærere, bliver vildt overskredet - ja, så er det da en forventelig følgevirkning af den udøvede vold mod en hel gruppe offentligt ansatte.

Ole Hansen, Aske Skov Andersen, Jens Falkesgaard, Preben Bollerup, lars abildgaard, Brian Jensen, Rune Petersen, Karsten Aaen, Morten Dam, Hans Houmøller, Henrik Lund, Birgitte Gøtzsche, Mads Dahl, Anton Weye Tranberg, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Kristian Lund, Benny Larsen, Lars Peter Simonsen, Mathias Eskelund, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Hans Larsen, Charlotte Studtmund Klausen, Dorte Schmidt-Nielsen, Niels sauer og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Du har helt ret, Trine. Det er meget uhøfligt ikke at byde en praktikant på kaffe. Det er bestemt værd at skrive indlæg i Information om.
Der kan skrives meget i forbindelse med kaldstanken og forståelsen af sig selv som arbejdstager. Om ansvaret for børn - om det er et lønjob eller et kald. Det kunne man godt gå ind i en diskussion om.
Men så er det bare, at du ikke rigtig kommer frem med noget. Du skriver ikke noget om di opfattelse af reformens elementer - du skriver i grunden ikke meget andet end ukvemsord - vist nok af hensyn til de læsere, der "fatter hat" - fatter ja-hat?
Du skriver, at du har ikke været vikar. Du skriver også, at du ikke ved en skid. men du lægger ud med at fortælle, at skolen på Frederiksberg ikke adskiller sig synderligt fra andre skoler.
Og så er du vred over, at dine praktiklærere ikke er positive. De er minsandten så negative, at det ville give din familie hjemme i Jylland panderynker. Og de er hverken omstillingsparate eller unge ... fy, dog.
Hvad er det, du vil opnå med dit indlæg, Trine? At give en demonstration af, hvordan man møder modgang med ja-hatten på? Hvordan man møder uenighed konstruktivt? Hvordan man knokler, når man ikke møder forståelse? Hvordan man holder kæft, når man mødes af noget, man ikke bryder sig om?
Det er ikke imponerende, Trine. Du skriver, at du kunne have trukket på din bevidsthed om et samfund i udvikling - og der er vist flere andre forslag. Det skulle du måske have gjort.
I stedet valgte du at skrive et indlæg, der ikke er egnet til andet end at øge lærerforagten i samfundet. Det er for mig uforståeligt, at Information at lægge spalter til dine udgydelser. De må jo have deres grunde.
Men husk nu - af hensyn til dit ansvar for børnene, dine midlertidige kolleger og resten af samfundet - at tage ja-hatten på overfor dine praktiklærere. Det er desværre ikke indlysende for mig, at din måde at være uenig med dine praktiklærere på vil skabe den perfekte basis for et konstruktivt samarbejde.

John Christensen, Henrik Wonsbek, Aske Skov Andersen, Morten Kjeldgaard, Søren Roepstorff, Jens Falkesgaard, Claus Jensen, Ole Frandsen, Peter Jensen, Connie brask, Brian Jensen, Preben Haagensen, Peter Larsen, Torben Kjeldsen, Flemming Scheel Andersen, Sabine Behrmann, Henrik Christensen, Karsten Aaen, Morten Dam, Morten Pedersen, Hans Houmøller, Rasmus Knus, Henrik Lund, Birgitte Gøtzsche, Marianne Christensen, Maria Strøm, Anton Weye Tranberg, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Alex Jensen, Benny Larsen, Bjørn Pedersen, Lars Peter Simonsen, Martin Madsen, Jon Reffs, Uffe Bundesen, Mathias Eskelund, Bodil Waldstrøm, John F. Hansen, Ture Nilsson, Ole Aaquist Johansen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Charlotte Studtmund Klausen, Vibeke Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Ida Hegner, Dorte Schmidt-Nielsen, Niels sauer, Grethe Preisler og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Sikke et sprog. Mon Trine også bruger det over for familien i Jylland?

Majbritt Nielsen, Eva Sjælland, Morten Kjeldgaard, Jens Falkesgaard, Line Nielsen, Gert Selmer Jensen, Hans Houmøller, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Jon Reffs, Ture Nilsson, Kent Thomsen, Steffen Gliese, Charlotte Studtmund Klausen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

Skulle der være enkelte, som endnu ikke har fornemmet omfanget af folkeskolens krise i kølvandet på det største svigt i dansk skolehistorie, er dette indlæg i al sin ubehjælpsomhed en udmærket øjenåbner. SÅ ødelagt er arbejdsmiljøet i folkeskolen i dag. Med lærerstuderende af denne karakter har en genopretning lange udsigter.

John Christensen, Majbritt Nielsen, Ole Hansen, Eva Sjælland, Olav Bo Hessellund, Søren Roepstorff, Jens Falkesgaard, Peter Jensen, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Line Nielsen, Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen, Hans Houmøller, Henrik Lund, Maria Strøm, Anton Weye Tranberg, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Jon Reffs, Tommy Mortensen, Bodil Waldstrøm, Charlie Breindahl, John F. Hansen, Steffen Gliese, Sølvi Domsten, Charlotte Studtmund Klausen, Vibeke Rasmussen, Ida Hegner, Dorte Schmidt-Nielsen, Mette Eskelund og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar

En masse bandeord og ingen argumenter . For elevernes skyld håber jeg ikke, du består din lærereksamen.

John Christensen, Majbritt Nielsen, Eva Sjælland, Morten Kjeldgaard, Søren Roepstorff, Jens Falkesgaard, Preben Haagensen, Line Nielsen, Gert Selmer Jensen, Morten Pedersen, Hans Houmøller, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Jon Reffs, Mathias Eskelund, Ole Aaquist Johansen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Dorte Schmidt-Nielsen

Hvorfor bringer Information dette under DEBAT? "Så knokler I, Tage&Co. Og indtil et eller andet nyt sker, holder I fanme jeres kæft" som debattør Trine Pedersen slutter sin kommentar. Enig, Niels Chr. Sauer: genopretning af arbejdsmiljøet i folkeskolen kan have lange udsigter.

Aske Skov Andersen, Olav Bo Hessellund, Carsten Mortensen, Jens Falkesgaard, Hans Houmøller, Henrik Lund, Maria Strøm, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Mette Eskelund, Steffen Gliese, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
lærke Grandjean

Kære Informationsredaktion. Som jeres mangeårige læser vil jeg nu gerne bede om en forklaring. Hvorfor bringer I et indlæg som ovenstående, der snarere hører til i en boulevard presse og måske ikke en gang der. Der er ingen argumentation, men derimod stødende og nedgørende holdningsudladninger i et ordvalg, der emmer af manglende eftertanke. Hvorfor? Venligst Lærke Grandjean PS. Må jeg tillade mig at gøre opmærksom på den omsiggribende oprørsbevægelse helt på tværs af alt i samfundet - over reformens glæbaliseringspædagogik med en tal- og målingskultur, som fremmer ulighed og samfundsopsplitning, læs evt kronikken på dette link http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fkronikker%2Fblaes-til-vaerdikamp-om-f...

Aske Skov Andersen, Søren Roepstorff, Jens Falkesgaard, Brian Jensen, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Henrik Lund, Maria Strøm, Anton Weye Tranberg, Lars Peter Simonsen, Karin Jønsson, Mathias Eskelund, John F. Hansen, Dorte Schmidt-Nielsen, Steffen Gliese, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

De unge står klar til at tage over......
De ved ikke noget om historie, de ved ikke noget om arbejds-giver/tagerforhold, og de tror blindt det på de bliver fodret med.
Alt er tabt - red sig hvem som kan.

med venlig hilsen
Lennart

Majbritt Nielsen, Ole Hansen, Eva Sjælland, Peter Taitto, Carsten Mortensen, Jens Falkesgaard, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Gert Selmer Jensen, Hans Houmøller, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Mette Eskelund, Steffen Gliese, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Charlotte Studtmund Klausen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

I det mindste håber jeg, at Informations redaktion har forklaret Trine meget omhyggeligt, hvilke konsekvenser hun risikerer ved at bringe sådan en samling skældsord - samtidig med at hun bringer skolens navn og en del af navnet på de lærere, hun er vred på.
Jeg forsvarer ofte ihærdigt, og meget gerne, ytringsfriheden, også for ytringer, jeg er uenig i. Men det kan jo godt blive svært at gøre, hvis den, der ytrer sig, slet ikke har tænkt sig om - og her er det, at jeg mener avisens redaktion har et stort ansvar.

Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Maria Strøm, Anton Weye Tranberg, Sofie Jørgensen, Lars Peter Simonsen, Karin Jønsson, Mathias Eskelund, Bodil Waldstrøm, John F. Hansen, Dorte Schmidt-Nielsen, Charlotte Studtmund Klausen, Vibeke Rasmussen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Hvad der kritiseres i starten (vist nok - og det hedder i øvrigt 'ud i det blå' - frk. kommende danskvikar) ender 'ud af intet' med at blive bakket op om med sproglige virkemidler der - sammenhæng eller ej - hører hjemme i en helt anden slags presse end information.
Eller på 'ung-dansk' : 'epic fail'.

Lars Peter Simonsen, Aske Skov Andersen, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Maria Strøm, Rasmus Kongshøj, Karin Jønsson, Mathias Eskelund, Steffen Gliese, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Ann Marquardsen

Rystende læsning, hvordan kan du fordømme lærerne, du har ret, du ved "ikke en skid". Lærerne bliver pålagt at have praktikanter, ingen vil for tiden går fra dyrebar forberedelse. Lærerne på Frederiksberg er max pressede, krævende velstående forældre og en finansieret reform, der har har lagt mellem 5-10 timers ekstra arbejde på den enkelte lærer som havde travlt i forvejen (læs mere end fuld arbejdsuge), nu sidder de med et job de ikke har en jordisk chance for at gøre ordentligt, godt for vores børn at lærerne ikke er som dig.. er du sød at skrive igen, når du har været et år ude i virkeligheden, hvis du holder så længe!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Ole Hansen, Jens Falkesgaard, Preben Bollerup, Preben Haagensen, Flemming Scheel Andersen, Line Nielsen, Karsten Aaen, Morten Dam, Hans Houmøller, Maria Strøm, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Kristian Lund, Lars Peter Simonsen, Karin Jønsson, Mathias Eskelund, Dorte Schmidt-Nielsen, Daniel Holm Hansen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar

"Et ansvar i form af jeres så fint omtalte professionalitet..."

Menes der mon professionalisme...?

Ole Hansen, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Maria Strøm, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Bodil Waldstrøm, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Daniel Holm Hansen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar

Kære studerende
Vil du ikke nok være så venlig ikke at generalisere ud fra de oplevelser der på trods at de må være dybt frusterende, ikke dækker hele sandheden, men er personlige. Hverken mine kolleger eller de venner jeg har der lærer, har noget problem med at få det bedste ud af de vilkår som er sat med den nye lov. Kom til Fyn og oplev engagement og iderigdom

Mads Berg, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Kristian Lund og Mathias Eskelund anbefalede denne kommentar

Hej Trine

Når du skriver "ikke har skrevet under på den her reform. I protesterede og blev lockoutet" så skriver du om L409, som er den arbejdstidslov, hvor folketinget beskriver hvordan lærernes arbejdstid skal fungere. Det har intet at gøre med reformen.

Venligst JensM

Karsten Aaen, Morten Dam, Hans Houmøller, Henrik Lund, Anton Weye Tranberg, Sofie Jørgensen, Karin Jønsson, Jon Reffs, Mathias Eskelund, Dorte Schmidt-Nielsen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Daniel Holm Hansen

Kære Trine

Der er dæleme forskel på det, der blev lockoutet på og så regeringens reform (selvom man nok mere end anede Cordons medvirken i KLs forsøg på at sabotere Folkeskolen).

Så synes det er ent meget utidigt debatindlæg, du skriver, der i den grad udstiller din manglende viden omkring emnet - for ikke at tale om, at der rent faktisk er tale om mennesker (altså lærerne). Javist er lærerne der for børnenes uddannelses skyld, men de skal altså også behandles ordentligt (altså lærerne).

Prøv lige en gang at være saglig!

Eva Sjælland, Jens Falkesgaard, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Morten Pedersen, Hans Houmøller, Anton Weye Tranberg, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Dorte Schmidt-Nielsen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Gunnar Moesgaard

Mage til latrinært og lavt sprogbrug skal man dog lede længe efter. Her i det jyske taler vi ikke sådan - i hvert fald ikke i lærerkredse! Jeg ville lade damen dumpe - skriver en pensioneret degn fra det vestjyske!

Eva Sjælland, Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Maria Strøm, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Mathias Eskelund, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Charlotte Studtmund Klausen

Er dette i Trine Pedersens egne øjne et oplæg til en "konstruktiv debat", tør jeg godt spå, hun får overordentligt svært ved at samarbejde konstruktivt med såvel forældre som kolleger.
Tænk, at det er så svært at gennemskue, at det lige netop er af frustration over, at børnene er i klemme under de nuværende forhold, at Tage og co. er opgivende, umotiverede - og, hvor skulle de skamme sig, stressede!
Hvad driver egentlig en lærerstuderende til at dele sådanne udgydelser i offentligheden? Der er mange besynderlige måder at få sine 15 minutters berømmelse på, men denne hører alligevel til i den ekstreme ende. Kunne hun ikke bare have skrevet "Tage er dum!" på toiletvæggen?

Eva Sjælland, Jens Falkesgaard, Mads Berg, Karsten Aaen, Morten Dam, Hans Houmøller, Henrik Lund, Maria Strøm, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Karin Jønsson, Mathias Eskelund, Mette Eskelund, Dorte Schmidt-Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Det er en misforståelse, at lærerne er der for børnenes skyld. Lærerne er der for samfundets skyld som en garanti for, at den opvoksende ungdom når et tilstrækkeligt dannelsesniveau til at kunne køre butikken videre.

Morten Kjeldgaard, Preben Haagensen, Lars Peter Simonsen, Jon Reffs og Mathias Eskelund anbefalede denne kommentar
Michael Møller Nielsen

Kære Trine
Sikke en gang brokkeri og bitre bemærkninger du sender mod min kommende profession. Du brækker dig med dårligdom over de lærere, der skal vise dig vej ind i lærergerningen. Jeg forstår da godt, at du er utilfreds med den måde du og dine medstuderende er mødt på. Jeg forstår godt, at det ikke er sjov at se frem til et job med så dårlig motivation, så lidt overskud og så meget mangel på engagement og arbejdsglæde, som du beskriver. Men som kommende skolelærer vil du vil vel ikke blot skyde skylden på eleverne, hvis de generelt ikke lærer noget: ”De skal bare tage sig sammen, lave deres lektier og sørge for at lære det, de skal!”. Lige så lidt kan du anklage lærerne for, at deres arbejdsplads generelt er præget af lav motivation, dårlig stemning og manglende engagement. Det er en selvfølge, at det er skolens og lærernes ansvar, at der er de rigtige rammer og rum for elevernes læring. Det må være lige så selvfølgeligt, at det er ledelsens ansvar at skabe rammer og rum for et produktivt arbejdsmiljø med engagement, motivation og arbejdsglæde. Du mødte nok ikke dårlige lærer. Du mødte resultatet af ualmindelig dårlig ledelse. Det løser du ikke ved at du tager jahatten på. Hvis du ikke angriber problemet, dér hvor det udspringer, så opdager du, at din jahat i virkeligheden blot er en narrehat og dosmerhue.

Jens Falkesgaard, Brian Jensen, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Morten Dam, Hans Houmøller, Maria Strøm, Anton Weye Tranberg, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Lars Peter Simonsen, Karin Jønsson, Jon Reffs, Mathias Eskelund, Bodil Waldstrøm, Charlotte Studtmund Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg forstår konsekvensen af at have trådt i en hvepserede. At mit indlæg direkte får konsekvenser i min profession, håber jeg ikke. Ud over at knokle på studiet, har jeg en forhåbning om at demokratiet holder vand på den måde. Hvis konsekvensen er at jeg ikke kan få et job, har det sandeligt ikke været det værd. Jeg tror på, at det gode kollegiale-, og for dens sags skyld, professionelle samarbejde rodfæstes i ærlighed, intelligens og evnen til at kunne perspektivere og have empati blandt mange andre ting. De ting har jeg heldigvis stadig en vished om at jeg rummer, selvom hårde toner kan lægge skjul på den slags. Det virker aldrig intelligent at bande, det burde jeg vide. En bedre tone havde været et godt udgangspunkt fra min side, indser jeg - da mit sprogbrug tager fokus fra mit egentlige budskab, hvilket jeg ærgrer mig over ikke at have gennemskuet på forhånd. Et budskab med et naivt indhold, en lille spinkel kritik til en lille gruppe i samfundet, i stedet for fitness, om man vil. Et naivt budskab om respekt og moral, som man kunne mene ikke er til at få øje på i min egen verbale udlægning. Næste gang løber jeg en tur i stedet. En konstruktiv debat tages sjældent med munden fuld af skældsord, og på den måde kunne jeg have gjort mig selv og andre den tjeneste at pakke min vrede ind- eller helt væk. Heldigvis tør jeg godt brænde nallerne lidt endnu og har til stadighed en masse at lære. Blandt andet, at virtuelle debatter tager sig ud på en bestemt måde, hvilket gør indtryk. Det har selvfølgelig alle tider haft konsekvenser, for de der turde åbne munden. Ligegyldigt, hvad der kom ud af den mund. Jeg håber ikke min gamle folkeskolelærer sidder og korser sig derhjemme.

Søren Blaabjerg, Peter Ravn-Olesen, Frank Hemmingsen, Lars Peter Simonsen, Henrik Jørgensen, Emil Egelund, Bodil Waldstrøm, Ervin Lazar og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nårh, så sødt, Trine Pedersen. Det er forståeligt, at man som praktikant overmandes af mismod og irritation, når de, der er gamle i gårde, fortæller om de sørgelige realiteter.
Det er studerendes og elevers lod til alle tider. I min tid var Bertel Haarders tæskehold universiteterne rundt for at lukke institutter, og sådan bliver det ved med at være, indtil ikke-kompetente og verdensfjerne skrivebordsgeneraler sættes fra bestillingen til fordel for dem, der ved, hvad de har med at gøre. Om nogen bør I bakke op om utilfredsheden.
Jeg er dog gram i hu, når jeg så kan læse i kommentarerne, at lærerne skam er glade for selve reformen! Det, synes jeg, tyder på, at folkeskoleærerne måske alligevel ikke har tilstrækkelig faglig ballast til at forstå, hvordan mennesker lærer, og hvordan især demokratiske mennesker dannes.

Jens Falkesgaard, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Hans Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kender I udtrykket "Seminarisme" ?.

Vel ret dækkende for denne seminarie-gænger.

"Det at være halvstuderet og tilbøjelig til ukritisk at fremføre overfladisk viden"

Søren Roepstorff, Sune Olsen, Rasmus Kongshøj, Karin Jønsson, Steffen Gliese og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Trine - det er meget svært at holde kæft med tilbagevirkende kraft. Du fortryder tilsyneladende din sprogbrug - men din sprogbrug var ikke det værste (selv om den er temmelig pinlig).
Det værste var, at du hængte en navngiven skole og navngivne lærere ud i offentlig presse - formentlig uden at have prøvet at rette din kritik ad de kanaler, du burde have rettet den (hvis der altså var nogen form for realiteter i kritikken).
Først til de pågældende selv (Skulle vi ikke tale om praktikken? Har I noget kaffe?) derefter til enten skoleledelse, praktikansvarlig lærer eller professionshøjskolens praktikvejleder.
Ved at bringe skolens navn frem har du formentlig ødelagt reklameværdien af dit udfald mod gamle, umoderne lærere.
Du har ret i, at din tone har skygget for dit budskab. Det er mig ganske umuligt at få øje på et budskab - selv efter flere gennemlæsninger. Det eneste, der står klart, er at du er sur, og der er nogen, du ikke kan lide. Det er ikke interessant for en bredere offentlighed.
Det har heller ikke ret meget med ærlighed at gøre.

Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Brian Jensen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Morten Dam, Morten Pedersen, Hans Houmøller, Maria Strøm, Sofie Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen, Charlotte Studtmund Klausen, Karin Jønsson og John F. Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg er til gengæld helt uenig, Thora Hvidtfeldt Rasmussen. Det er altid interessant at høre folks reaktioner på det, de befinder sig i. Jeg er også træt af denne misforståede "ikke med navns nævnelse", som mest af alt er en hjælp til offentlige forvaltningers fralæggen sig ansvar. Men det gælder også private mennesker, der altså ved at ytre sig kan komme i den situation, at de bliver citerede.
Hvis folkeskolelærerne i første omgang skal kunne føre en kamp for en skole, der er til at holde ud, må den slags fine fornemmelser aflægges!

Charlie Breindahl

Trine, du skriver: "Jeg tror på, at det gode kollegiale-, og for dens sags skyld, professionelle samarbejde rodfæstes i ærlighed, intelligens og evnen til at kunne perspektivere og have empati blandt mange andre ting." Det er så det, du demonstrerer en komplet mangel på i dit indlæg. Du har glemt, at der er folkeskolelærere, folkeskoleelever og forældre til samme, som læser, hvad du skriver. Og den første reaktion, de fleste af os oplever, er: Man kan heldigvis bruge en læreruddannelse til mange ting - gid hun aldrig nogensinde får job i folkeskolen...

Der er jo megen læring i sådan en oplevelse. Sandelig for os andre, men sikkert også for dig. Når du så har fået det lidt på afstand, så kunne du overveje, hvad det gør ved en stor gruppe af offentligt ansatte, når den år efter år skal arbejde kreativt, empatisk, korrekt, begejstret og sprogligt korrekt, mens politikerne omtaler den negativt, bagtaler den og bugtaler - altså lægger gruppen ord og holdninger i munden, som den ikke har.

Så er du nok klar til at blive ansat i folkeskolen.

Eva Sjælland, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard, Morten Dam, Hans Houmøller, Birgitte Gøtzsche, Vibeke Rasmussen, Maria Strøm, Charlotte Studtmund Klausen, Karin Jønsson og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Trine bliver en god dansklærer - street language - og senere tillidsmand, overfor leder og kommune, som har ministeriet over sig. Så bliver sammenhængningskraften i folkeskole vist ikke ringere.
Til stor gavn for friskolerne.

Flemming Scheel Andersen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Fra en lærerstuderende til en anden:
Jeg tror, at det ville være en fremragende idé for dig at gøre brug af dine medstuderende og/eller undervisere. Her kan du oftest finde gode diskussioner eller råd, om ikke andet så bare erfaringsudveksling, der skaber lidt mere klarhed end det du giver udtryk for her.

Derudover har jeg, i min netop overstået praktik (i Aarhus), oplevet noget nær det modsatte - endda på en skole der netop adskiller sig fra andre. Det var lærere med en kritisk tilgang til reformen, men hold nu ellers op hvor de kæmper! Det skal ikke gå udover børnene, eller for den sags skyld de fremtidige lærere, også selvom deres kollegaer falder én efter én. En gruppe af lærere skal naturligvis ikke ødelægge faget for en praktikant, det giver jo ingen mening, men samtidig, tror jeg, er det vigtigt at vi som praktikanter/studerende søger forståelse hos lærerne. Du nævner selv de 30 timers undervisning om ugen, det er latterligt mange timer, og det er begrænset hvad der er tilbage til forberedelse, særligt når langt de fleste stadig har en faglig stolthed og går op i at lave EGEN undervisning. Søger man den forståelse, så har man mulighed for at lære værdifulde erfaringer, og så må vi jo som studerende være med til at tage kampen op og forbedre vilkårerne!

Det skal dog tilføjes, at jeg var blevet hamrende sur, skuffet og ked af det, hvis jeg havde oplevet dårlig behandling i min praktik.

Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Hans Houmøller og Trine Pedersen anbefalede denne kommentar

Endnu en lærerstuderende melder i debatten.

Jeg forstår godt Trines frustrationer. Jeg deler måske ikke hendes betragtninger, men jeg genkender mismodet i nogle (absolut ikke alle!) garvede lærere i folkeskolen. Jeg har også oplevet at sidde ved det bord, spændt på praktikken og hvad jeg kan lære af disse erfarne didaktikere, for så at spyttet galde ud over mig i de ellers så få vejledningstimer man har. Det gør mig ikke noget. Jeg lader dem løsne ventilen, og jeg kan se hvordan de får brændt noget krudt af. Og jeg ved, at i næsten alle tilfælde, når det didaktiske møde er overstået, så rejser de selvsamme lærere sig op, og fortsætter deres daglige kamp, med det utaknemlige arbejde der består i at uddanne en vanvittig mangfoldig elevgruppe, der ikke nødvendigvis er motiveret for at være der.

Man kan altid diskutere hvorledes man skal formulere sig. Det er for mig tydelig at Trine også havde brug for at "løsne" sin ventil. Næste gang løber hun måske en tur i stedet. Det håber jeg ikke. Nogen gange skal man sgu råbe lidt.

Søren Blaabjerg, Trine Pedersen, Peter Ravn-Olesen, Asbjørn Lyhne, Frank Hemmingsen, Steffen Gliese og knud vilby anbefalede denne kommentar
Anne Wilsted Christensen

Kære Trine!

Hvor mange lærere, der vil reagere på din kommentar, er et godt spørgsmål. Vi er jo som offentligt ansatte omfattet af tavshedspligt. Så her må man ytre sig med størst mulig forsigtighed! Der er mange ting at sige om skolen!

Henrik Jørgensen

Finder det meget interessant, hvordan kritik fremført mod lærerne straks skal nedskydes med diverse angreb og usaglige betragtninger mod forfatteren, for ikke at sige slet skjulte trusler. Er det virkelig nødvendigt? Bør man ikke byde debat velkommen og argumentere, hvorfor man er uenig med Trine? Information er næppe det medie, man vælger, hvis man ønsker rygklappere i en kritik af lærernes modtagelse af arbejdstidsloven og skolereformen i øvrigt. Den mistanke havde undertegnede før, og er til fulde blevet understreget her. Respekt for at Trine valgte Information og ikke Berlingske eller JP.

Hvis man som interessent - og det er Trine - uanset om I lærere eller lærersympatisører (i mangel af bedre ord) vil det eller ej - ikke kan melde sig ind med sine betragtninger i øvrigt på baggrund af en konkret og reel oplevelse fra hendes side uden at andre skriver hadefulde ting, så har Informations debatsider ikke meget at lade fra EBs Nationen! eller skolegårdens junglelov.

Uden selv at have folkeskolen direkte inde på kroppen, kan jeg for mit eget vedkommende sige, at de få lærere, jeg kender, hvis kompetence jeg i øvrigt ikke betvivler, også har været meget påvirket af hele situationen, og at det ude fra set synes at have påvirket deres daglige virke grundet den oparbejdede modvilje over situationen - og det er yngre lærere. Det er selvfølgelig bare en fornemmelse hos en person, der ikke er i daglig berøring med lærerne - men så meget desto mere er det vigtigt med Trines og andres vidnesbyrd om hvordan ændringerne i folkeskolen opleves og modtages.

Søren Blaabjerg, Mads Berg, Trine Pedersen, Frank Hemmingsen og Emil Egelund anbefalede denne kommentar

Det handler vel i høj grad om, om man har troen på at kritik kan ændre ved den førte politik?! Hvis man ikke tror på det, så har du ret Trine, så er det bare at falde til patten og få det bedste ud af det. Men hvis man har troen på at der et eller andet sted er en form for fornuft men at denne fornuft ikke bare lige lytter fordi en stor del - eller næsten alle? - lærere påpeger store problemer MEN trods alt sker der ingen udvikling, hvis vi undlader at gøre opmærksom på problemer som umuliggør vores faglige udførsel af det gode arbejde.

Hans Houmøller, Maria Strøm, Charlotte Studtmund Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og du har helt ret Trine, der er nogen der skal tage sig sammen!!
Men det er de ansvarlige politikere. Hvordan kan de blive ved med at ignorere de problemer der er, med manglende arbejdsglæde, stress, sygemeldte medarbejdere og ikke mindst: problemerne med at eleverne kun får det næstbedste fordi lærerne ikke får mulighed for at yde det bedste.

Jens Falkesgaard, Preben Haagensen, Hans Houmøller, Maria Strøm, Charlotte Studtmund Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lad dog Trine rase, hun kunne såmænd hav skrevet det samme for et år siden. Der er desværre skoler og lærere, der oser af mismod og sure opstød. De ny arbejdsforhold ER rædselsfulde, men det skulle jo ikke forhindre at de lærere der modtog jer i at opføre sig ordentligt. Nu kunne det jo tænkes at du/havde været rigtig uheldige og I bør derfor klage til jeres praktikleder og den praktikansvarlige på skolen. Jeg har haft mange praktikanter gennem tiderne og hvis jeg skulle gå ud fra de dovneste, de altid sygemeldte og de håbløse ville jeg give et forskruet billede af en gruppe der som helhed har været kvikke og interesserede. Mange havde faktisk prøvet at være vikar inden de søgte optagelse på seminariet, som det hed indtil for nogle år siden, og det betød at deres praksischok var mindre end dem, der troede at en lektion var på en halv time og resten var hygge og fritime og derfor kun oplevede kaos og uro.
Den nuværende arbejdstidspålæg er et overgreb, en mistillidserklæring til samtlige lærere, en del af en overvågningskultur som passer til industrisamfundet og Vestre Fængsel. Den frihed lærerne tidligere havde er nu ophævet. Mens arbejdsmarkedet rundt om giver mere og mere plads til selvorganisering og hjemmearbejdspladser og viser tillid til medarbejderne, så rykker lærerne ned i kategorien af samlebåndsarbejdere, der stempler ud og ind. Dine praktiklærere har god grund til at være frustrerede herover. Prøv et par uger på fuld tid fra 8.00 til kl. 16.30 hver dag. Det vil være lærerigt.

Jens Falkesgaard, Brian Jensen, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Maria Strøm og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Henrik Jørgensen, Frank Hemmingsen: Det er simpelt hen utroligt, at man efter kommentarer på Trines indlæg skal beskyldes for at have svaret hadefuldt - så er vi godt nok langt ude. Hvilken anden befolkningsgruppe kunne man have lov til at omtale sådan i en ellers yderst tolerant avis?
Forventes der roser fra folk, der er overhældt med indholdet af en skraldespand?
Trines indlæg er - på flere måder - nedgørende for lærerstandens omdømme.
Hvor fanden ved du, Frank, at jeg er forstokket? Fordi jeg ikke klapper i hænderne over dårlig opførsel?
I hvilken privat virksomhed ville man tage godt imod en praktikant efter at have læst sådan en svada om virksomheden?
Og bare rolig, der er ingen trusler fra min side - jeg er pensioneret og har for øvrigt aldrig haft en position, hvor jeg har haft mulighed for at true nogen på levebrødet.
Det skulle da være ved at beskrive deres opførsel, oplevet under ret private forhold , i min (eventuelt lettere forvredne) opfattelse, med navns nævnelse, i den offentlige presse - men det har jeg nu aldrig gjort.
I øvrigt mener jeg stadig, at den største bebrejdelse bør rettes mod Informations redaktion, der tillader camilla Boezsen fra Blaalys Gymnasium at udstille sig selv under eget navn.

Jens Falkesgaard, Brian Jensen, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Vibeke Rasmussen, Maria Strøm og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar

Når man afkræver andres fulde samarbejdsvilje og forlanger at de i samme moment ofrer deres ytringsfrihed og retten til faglige debatter, så bør det ske mere nuanceret.

Vreden og ironien har jeg fanget, men jeg synes nu fortsat det er absolut laveste fællesnævner der her benyttes til at illustrere arbejdsmiljø og stemning blandt folkeskolelærerne og folkeskolen som konsekvens heraf.

Intet sted nævnes at der i snart to generationer har manglet helt basale ting, som arbejdsro - disciplin - ordentligt indeklima (arbejdsmiljø) m.m. Den danske Folkeskole inden reformen havde stået stort set stille siden jeg var knægt, hvilket er over 40 år siden.

Forandringer var og er en nødvendighed (selv efter reformen) men jeg er nu ikke sikker på, at de nuværende ændringer har taget højde for det mest nødvendige: elvernes og lærernes trivsel.

Har ikke forstået vinklen med at koble bandeord i artiklen til København og modsætningen til at være jyde af afstamning. Det gør ingen forskel - og man bliver ikke Kjøbenhavner ved at bande og svovle som fanden.

Alt i alt: ikke bestået artikel.

Hans Houmøller, Vibeke Rasmussen og Maria Strøm anbefalede denne kommentar
Peter Ravn-Olesen

Tak Trine. Sikke en shitstorm du har udløst. Dit indlæg er et opråb og du har så ret: Op på hesten igen eller find noget andet at lave. Det er hårdt at sige, for de som føler sig trådt på. Men det er rigtig svært at se, hvad alternativet er.

Fedt poetisk indlæg, meget smukt skrevet.

Substansen af det er vel at der er nogle mugne gamle lærere der bruger mere energi på at beklage og brokke sig over en reform, end at tilgå deres arbejde med positiv energi. Eller læser jeg den forkert?

Til alle de gamle hønisser der kommenterer om sprogbrugen så vil jeg være super tryg ved at have Trine som lærer til mine børn. Hun taler jo netop på en måde børn forstår.

En folkeskolelærer skal have engagement, vigtigere end noget andet.

Mads Berg, Peter Ravn-Olesen, Frank Hemmingsen og Trine Pedersen anbefalede denne kommentar

@Trine

Uden rigtigt at kunne forholde mig til det du skriver, selvom jeg har været lærervikar engang, vil jeg opfordre dig til at bevare dit befriende sprog, og ikke spare på bandeordene. Om ikke andet fordi ungerne forstår tingene bedre, når man ikke snakker hen over hovedet på dem.

Det er spøjst og tankevækkende at man her på Infermeren, som jo kun befolkes af de kloge, ikke kan se forbi sproget og forholde sig til budskabet. Det siger måske lidt om at de kloge ikke er så kloge, når det kommer til stykket ;)

Peter Ravn-Olesen, Trine Pedersen og Hans Jensen anbefalede denne kommentar
Sofie Jørgensen

Ja, det var et meget naivt og ukonstruktivt indlæg i debatten, Trine kom med, præget af "ungdommens overmod" og den ignorantes lidt pinlige udfald om hvor let det er, det hun ikke selv har prøvet, men jeg har nu ondt af hende;
hun skal nu i praktik på det sted, hun offentligt har latterliggjort, hun skal samarbejde med og vejledes af de personer, hun så tydeligt har vist, hun ikke mener fortjener nogen respekt, og hun skal komme positiv og forberedt til tænderne hver dag.
Som praktikant får hun nok ikke ansvaret for 25-30 lektioner om ugen, men efter dette indlæg vil hun jo aldrig kunne tillade sig IKKE at være positiv og velforberedt, ligegyldigt hvad der kræves af hende. Hun har lige lagt sig fladt ned for enhver fremtidig arbejdsgiver og givet sig selv livslang mundkurv på.
Held & lykke

Lise Lotte Rahbek, Jens Falkesgaard, Line Nielsen, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Vibeke Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar
Søren Andersen

Hej Trine!

Jeg undrer mig over, at du kan være lærerstuderende - medmindre dit indlæg er dybt ironisk, demonstrerer du desværre en afgrundsdyb uvidenhed om lærerfaget. Lockouten af lærerne har intet med reformen at gøre, men KL´s ønske om at få en markant anderledes arbejdstid. Det blev så ikke til en aftale, men Lov 409. Få lige styr på fakta inden!

Derudover beder du lærerne om at tage Ja-hatten på. Helt fint, det kan du være i din gode ret til på baggrund af din enkeltstående oplevelse, du herefter gør til noget alment gyldigt. Når du kender ja-hatten, burde du også kende til den anerkendende tilgang, der også udspringer af den positive psykologi. Det gør du åbenbart ikke, da resten af dit indlæg handler om at sprede gylle (som man også vil sige i Jylland). Kan det kaldes for anerkendende, Trine?

Jeg kan ikke kende din oplevelse fra mit arbejde, hverken fra min egen skole eller fra kommunen som helhed. Her bliver der arbejdet engageret med implementering af reformen udfra de givne vilkår (Lov 409). Kritik, ja det er der også, men den holdes internt. Kritik kan i øvrigt også bruges til forbedring af tingene!

Jeg håber, at du i praktikken får en god oplevelse! Og at du undervejs vil skrive et nyt indlæg, der kan give læseren det indtryk, at du også har lært noget under praktikforløbet!

Dorte Schmidt-Nielsen, Karsten Aaen, Henrik Lund, Hans Houmøller, Vibeke Rasmussen, Maria Strøm og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar

KÆRE TRINE, tak for dit indlæg. Det er bare noget af det mest sjove, interessante og rammende indlæg jeg længe har læst. Men nu er jeg heller ikke folkeskole lærer, modsat en række af de andre kommentatorer som ikke bryder sig synderligt om dit indspark.

Jeg kender mange børn og unge og tillige en del folkeskole lærer m.fl. som holder for fuld stop i øjeblikket p.g.a. mange årsager. Professionalisme er ikke en af dem.

Hold fast i dine synspunkter og lad dig ikke gå på når du læser de meget nedladende kommentarer du får i dette forum, hvor intellektet ikke kan klare så åbenlyse sandheder som du skriver dem. Men så skal du også tænke på at de fleste teoretiske tosser befinder sig langt fra den operationelle virkelighed. Hvad er den operationelle virkelighed - jo det skal jeg sige jer andre, det er de 1.060.000 mennesker i det danske samfund som er privatansat og som finansiere jeres løn - så hold nu kæft og arbejd lidt for sagen så vi kan få skabt nummer 1.060.001 - TAK. Og gerne med et lille smil.

Charlotte Studtmund Klausen

Jørgen Hansen: De teoretiske tosser? Det må vel være dem, der på tryg afstand af folkeskolens virkelighed, hvor lærerne dagligt kæmper for at give spillevende elever (- du ved, børn og unge, rigtige, små mennesker, som både kræver omsorg og tydelighed, engagement og nærvær -) en tilfredsstillende undervisning, gør sig kloge på samme læreres professionalisme og arbejdsindsats.
Så ti nu stille og vis lidt basal respekt for dem, der på trods og på tværs af forhånelse og ekstremt forringede vilkår yder deres allerbedste for, at der også i fremtiden udklækkes teoretiske tosser til det hellige, private arbejdsmarked, hvor den såkaldte virkelighed defineres alene ud fra det faktum, at der ikke er tale om en offentlig arbejdsplads.
Læger, SOSU'er, folkeskolelærere etc. er nu nok lige så tæt på virkeligheden som mekanikere, IT-eksperter og skrivebordsnussere - eller hvor mange snotnæser har du tørret i løbet af din arbejdsdag i dag?

Jan Bisp Zarghami, Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Maria Strøm, Hans Houmøller, Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

57 pct. af lærerne angiver overfor Scharling research, at de arbejde MINDRE i dag end før reformen, 17 pct. at de arbejder mere. 8 ud af ti lærere angiver, at de underviser uden forberedelse. I flere kommuner er det ikke ualmindeligt at have mindre end 5 minutter til forberedelse og efterbehandling pr. lektion. 9 ud af 10 lærere angiver, at de har inklusionselever, der ikke får den undervisning, de har krav på. Vi har eksempler på skoler, hvor en tredjedel af lærerne har sagt op og vi har kommuner, hvor næsten en fjerdedel af lærerne har sagt op.

At have praktikanter er en ekstra arbejdsopgave, som lærere påtog sig som en æressag. Man fik et par timer afsat til formålet. Nu er det en opgave, man påtvinges, og tiden tages fra lærerens forberedelse.

Til dem, der tror, at man kan sparke sig vej til en bedre skole, blot dette: En god skole begynder med glade lærere. Fjern lærernes arbejdsglæde, og I har ødelagt børnenes skoleliv. Er det så svært at forstå?

Niels Engelsted, Lise Lotte Rahbek, Sofie Jørgensen, Jens Falkesgaard, Preben Bollerup, Peter Jensen, Brian Jensen, Peter Larsen, Maria Strøm, Vibeke Binderup Dyrst, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Charlotte Studtmund Klausen anbefalede denne kommentar

Sider