Tag dig i agt for Putins mediespin

Vladimir Putin er verdens korrupte politimand. Han finder de korrumperbare lurvede typer i alle lande og bruger dem. Han udnytter kynisme og paranoia på stedet eller sætter begge dele i banken til senere brug.

Kremls propagandakanal, Russia Today – nu relanceret som RT i håbet om, at dens naive seere ikke skal lægge mærke til, at de følger et medie, hvis politiske linje dikteres direkte fra Kreml – udvider. Putin har netop øget kanalens budget på 300 millioner dollar med hele 40 procent. Det gør den omtrent lige så velfinansieret som Fox News. Men hvor Fox altovervejende appellerer til amerikanere på højrefløjen med sære tvangstanker, har RT har globale ambitioner. Kanalen sender på engelsk, arabisk og spansk og kan nå 600 millioner mennesker. Den hævder at have passeret en milliard hits på YouTube og får nu også tysk- og fransksprogede søsterkanaler. Putin synes opsat på at skaffe sig den bedste p.r., penge kan købe.

Medier, der skriver kritisk om Putins Rusland, lærer snart prisen for deres majestætsfornærmelse at kende. BuzzFeed kunne for nylig afsløre, hvordan en hær af Kreml-sponserede internettrolde betales for at spamme Putin-kritiske artikler med modkommentarer.

Råbehoveder er lette ofre

Putins strategi er en ganske anden, end den der var kendetegnende for det sovjetiske system. Sovjetunionens marxist-leninister var i stand til at overtale et betydeligt antal mennesker til at følge sig uanset landets åbenlyst ringe forfatning. I dag er det svært at få øje på debattører, der forsøger at vinde os for det standpunkt, at vores land ville blive lykkeligere, hvis vores statsminister havde Putins diktatoriske magtbeføjelser, og hele nationens statsapparat var overladt i hænderne på en røverbande, ganske befriet for et uafhængigt retsvæsen, oppositionspartier eller en fri presse.

I stedet benytter RT sig af, at de, som ønsker sig politiske forandringer i et langt fra perfekt, men stadig åbent, frit og velstående samfund, ofte overdriver for fremme forståelsen: ’Hvis vores regering indfører nye begrænsninger af ytringsfriheden, er vi ikke spor bedre end Iran’; ’udleverer vi det offentlige sygehusvæsen til en borgerlig regerings nedskæringspolitikker, ender vi med at få tredjeverdenshospitaler’ osv. Uanset om en løgn fremsættes i en god sags tjeneste eller ej, er den stadig en løgn. Det retoriske overbud, der gennemsyrer den offentlige samtale, fremmer sjældent de reelle politiske sager. I stedet fremmer de ligegyldighed. For bag den rasende vilje til at fordømme, findes et lige så determineret forsæt om ikke selv at engagere sig i substansen.

Det, vi har at gøre med her, er ikke kynikere, men pseudo-sofistikerede konformister. De råber automatisk »løgner« efter enhver politiker, der vil bestemme – nogle gange med rette. Men når de ikke gør sig den ulejlighed at lede efter beviserne på, at den og den politiker eller bankmand vitterligt lyver – bliver de et alt for let bytte for alskens sekterikere og konspirationsteoretikere – og for Rusland.

Så mens de gamle kommunister måtte hævde, at Sovjetunionen tilbød en samfundsmodel, der var Vestens overlegen, kan putinisterne nøjes med at bilde os ind, at »liberalisme og menneskerettigheder er hykleri, demokratiet er et stort fupnummer, for alle er til fals«. Lader man sig først overbevise om det, ligger det lige for spørge: ’Jamen, med hvilken ret kritiserer vi så Putin? Han er i det mindste ærlig’.

Konspirationens mester

Ifølge David Remnick, journalist ved magasinet New Yorker excellerer RT i at nære had til vestlig overlegenhed og moralisme. Han glemte dog at tilføje, at ingen steder er denne vrede stærkere end i Vesten selv.

RT’s egentlige mission er således at udbrede konspirationsteorier i skikkelse af sensationsprægede mediehistorier, der kan få Rusland til at tage sig bedre ud. Så hvis du, kære læser, har hørt, at Putins ukrainske modstandere er fascister, og at der findes et land kaldet Novorossiya (Nyrusland) i det sydøstlige Ukraine, der historisk har tilhørt Moskva, eller at Assad slet ikke gassede sin egen civilbefolkning, så er det overvejende sandsynligt, at den historie er startet på RT.

Kanalens journalister kan opleve samvittighedskriser – Sara Firth, London-korrespondent for RT, valgte således at sige op for åben skærm, fordi hun ikke kunne holde ud at fortælle flere løgne om det nedskudte malaysiske passagerfly MH17. Men journaliststanden tæller tilstrækkeligt med desperate og skruppelløse medlemmer til, at RT let kan rekruttere nye lakajer.

Nok tror ingen på, at Putin kan tilbyde menneskeheden en bedre fremtid, men hans postkommunistiske, postmoderne fleksibilitet betyder, at mange er rede til at hoppe på hans limpind. Nigel Farage, Marine Le Pen og alle de andre ledere af Europas yderste højrefløj ser op til ham og deler hans had til EU. Og trods hans alliance med det, vi engang kaldte neofascister, støtter også Tysklands tilbageværende gammelkommunister ham – og det samme gør George Galloway og Julian Assange. Fordi modstand mod ’Vesten’ i deres bog vejer tungere end antifascisme.

RT tilbyder også en platform til grønne modstandere af fracking, men kun fordi Putin ønsker, vi skal forblive afhængige af russisk olie og gas. Viktor Orbán og Recep Tayyip Erdoğan ser misundeligt til, når Putin akkumulerer diktatorisk magt i Rusland og søger at efterligne ham i Ungarn og Tyrkiet. Londons banker, advokatfirmaer og pr-virksomheder arbejder gerne for ham, så længe det russiske oligarki pumper penge deres vej. I Europa og i FN giver reaktionære kræfter af enhver art sig villigt ind under Putins lederskab i kampen mod homoseksuel ligestilling og religionsfrihed.

Putin er en sand manipulationens mester, og talrige er de kræfter, han kan bruge i sit spil. Tag dig i agt for hans mediespin.

© The Observer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen