Kommentar

TTIP og frihandel er godt for Danmark

Det kan godt være, at Information kan finde et enkelt studie, der viser, at en frihandelsaftale mellem EU og USA vil koste Danmark dyrt. Men stort set alle andre analyser viser det modsatte
20. november 2014

Under overskriften »TTIP – et dyrt bekendtskab?« kunne Informations læsere på forsiden onsdag den 11. november læse, at en frihandelsaftale mellem EU og USA (kaldet TTIP) ifølge et nyt studium vil betyde store tab på BNP, eksport og job. Den påstand er unægteligt ganske opsigtsvækkende, når stort set alle tilgængelige analyser viser det modsatte.

At forudsige effekter af en frihandelsaftale er ikke en eksakt videnskab. Det involverer antagelser og fremskrivninger, som er behæftet med en vis usikkerhed. Derfor hilser jeg også alle analyser velkomne for at sikre bedst muligt grundlag for vores politiske beslutninger.

Der er efterhånden udarbejdet en del analyser af de forventede økonomiske effekter af TTIP. Analyserne kommer stort set alle frem til det samme resultat: At en frihandelsaftale samlet set vil have væsentlige positive økonomiske effekter, og at gevinsterne kommer begge parter til gode.

Studiet, som Informations artikel støtter sig på, er faktisk et arbejdspapir, som ikke har været gennem peer review, som publiceret forskning ellers typisk kræver. Den ph.d-studerende Jeronim Capaldo forudsiger i papiret, at en TTIP-aftale samlet set vil have positive økonomiske effekter. Det er ikke overraskende, for historien viser, at frihandel generelt har øget velstanden.

Hans pointe er i stedet, at Europa står til at tabe til USA i spillet om de gevinster, der vil følge af frihandelsaftalen, fordi Europa er dårligere gearet til at høste gevinsterne. TTIP forudses derfor at få en negativ effekt i Europa, men ikke samlet set. Frihandel involverer altid vindere og tabere. Men påstanden om, at Europa står til at tabe ved en aftale, er der god grund til at betvivle. Stort set alle andre analyser viser nemlig det modsatte.

Danmark står til gevinst

Der argumenteres for, at erfaringerne fra Latinamerika skulle vise, at ligevægtsmodeller har taget fejl, når de har forudsagt positive økonomiske effekter ved frihandel. Det bekymrer mig dog ikke udpræget. Ser man på erfaringerne fra Europa står det klart, at Danmark klarer sig rigtig godt i konkurrencen om at drage fordel af frihandel. I en nylig rapport fra tyske Bertelsmann Stif-tung om effekten af EU’s indre marked fremgår det eksempelvis, at Danmark er det EU-land, der har haft størst fordel af det indre marked. Det er, fordi den danske økonomi, de danske virksomheder og det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af omstillingsparathed og fleksibilitet. Vi er med andre ord gearet til at klare os godt som en lille åben økonomi.

Så på trods af arbejdspapiret mener jeg stadig, at TTIP er godt nyt for dansk og europæisk økonomi. Vi forventer vækst, lavere forbrugerpriser og højere realløn til lønmodtagere.

Når det er sagt, skal vi også have for øje, at de økonomiske fordele ikke er den eneste grund til, at Danmark bør støtte TTIP. Vi skal først og fremmest kæmpe for en ambitiøs TTIP-aftale, fordi den er et af de bedste svar, vi har i Europa, på de massive strategiske udfordringer, vi står over for. Nye økonomiske magtcentre buldrer frem. De forsøger at sætte spillereglerne for, hvordan verden skal handle sammen. Det er vi nødt til at reagere på, hvis vi mener, at international handel skal være fair, bæredygtig og åben.

Altafgørende eksport

Som en lille åben økonomi og som gammel købmandsnation lever vi af at handle med andre. Omkring 725.000 danske arbejdspladser – svarende til hvert fjerde job – afhænger af vores eksport. Indtægterne fra eksporten er med til at finansiere vores skoler, hospitaler og plejehjem.

Frihandelsaftalen med USA er det mest ambitiøse økonomiske handelsprojekt, vi har set i rigtig mange år. Den vil være strategisk vigtig for vores forhold til USA. Den vil styrke os i den internationale konkurrence med de nye fremvoksende økonomier. Den vil skabe job, sikre lavere priser og øge indkomsten. Til gavn for de danske lønmodtagere og for vores velfærdssamfund. Og det bliver ikke på bekostning af vores høje standarder for velfærd, sundhed, miljø og arbejdstagerrettigheder. Derfor synes jeg, at vi fortsat bør arbejde for at sikre en god og ambitiøs frihandelsaftale.

Mogens Jensen (S) er handels- og udviklingsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Det indlæg er vist det man i forhandlingsteknik kalder "beregnet tale".

Mogens siger det som han forventedes at sige. Så at sige.

Stor ståhej om vækst og arbejdspladser, som der ikke for alvor er nogen der tror på længere!

Det strategiske forhold til vores big brother in arms - er det afgørende!

Det er på tide at se på verden med friske øjne.
Hvilke samfundsmæssige fordele kan der uddrages af en globaliseret verden, nu hvor strukturen er lagt globalt ud?
Hvad opnår vi når alt kommer til alt, ved at udkonkurrere hinanden?

Åbner verden sig fortsat - eller lukker den sig?
Jeg tænker på grund af krige og konflikter, katastrofer og ulykker, knaphed på naturressourcer.

Jeg har så uendeligt svært ved, at accepterer USA' s lovløse raids rundt om i verden!
Så længe det amerikanske folk kan leve med det - så længe vil jeg hade dem for det!

Det må ikke accepteres, at man kan bekrige hvem som helst og når som helst - udenom Folkeretten!
En verdensorden på dobbelte standarder - os og dem. Tiltaler mig ikke det fjerneste.

Tværtimod
FIGHT BACK
NO TO CORPORATE OVERTAKE

God dag der ude

Erik Nissen, Jens Falkesgaard, Emil Urhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det vil have samfundsmæssige grusomme konsekvenser og sætte en stopper for udbredelsen af det demokrati, vi ønsker, Mogens Jensen. Stop dine drømme om urimelig overflod op et sted, hvor der er meget mørkt og arbejd for retfærdig fordeling og tilstrækkelig produktion. Men sæt mennesker FRI, for satan, det er det, der ligger i 1)social-, og 2) demokrati. Lad ikke folk være slaver for overklassen, lad folk få indflydelse på de fælles beslutninger og den fælles produktion og udvikling. Så slipper vi for en hel masse lort.

Hverken vækst eller arbejdspladser er i sig selv noget at stræbe efter. Frihed til at gøre, hvad der er nødvendigt, frem for at knokle i sit ansigts sved.

Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek og Emil Urhammer anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mogens Jensen bekymrer ensretningen i handlen dig ikke - mener du at vi skal accepter fx. hormonbøfferne, klorkyllingerne osv,,,, For ikke at tale om virksomhedernes ret til at retsforfølge lande for at lovgive om miljø og andre ting som virksomhederne mener vil give dem dårligere forhold - bare for at tage et par eksempler , der bekymrer mig meget.

Vi skal have en mangfoldig verden i stedet, hvor initiativet udgår fra verdens lokalområder på et mere ideelt grundlag: smag vores fantastiske mad, brug vores fantastiske dims, læs vores utrolige litteratur, mens du lytter til vores ekstremt avancerede musik.

Torben Lindegaard

Mogens Jensen har 100% ret i, at frihandel altid generelt øger velstanden hos deltagerne.
Fordelene er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt mellem parterne; men begge parter får altså øget velstand.

Hvor ved jeg al det fra?

I sin tid i 60'erne var Poul Nybo Andersens lærebog "Udenrigsøkonomi" pensum på Handelshøjskolen. Selvfølgelig holder den endnu.

Jamen, velstand er ikke målet, Torben Lindegaard. Det var det i 60erne, vi har for længst passeret anstændighedsgrænsen i vores del af verden, der er kun den stramme omfordeling tilbage, så ingen besidder mere, end de med rimelighed kan formodes at ville forbruge.

Mogens Jensen skriver:
”Der er efterhånden udarbejdet en del analyser af de forventede økonomiske effekter af TTIP. Analyserne kommer stort set alle frem til det samme resultat: At en frihandelsaftale samlet set vil have væsentlige positive økonomiske effekter, og at gevinsterne kommer begge parter til gode.”
Efter ”Mørkelygten” af Jesper Tynell ved vi, at embedsmændene er leveringsdygtig i argumenter, der støtter en minister, men at de ikke nødvendigvis er de bedste.
DWN skrev 14.11.:
Die erste Lüge der EU-Kommission steht bereits im zweiten Wort dieses Absatzes: Schon auf der zweiten Seite der Studie steht, dass die Untersuchung mitnichten ein „unabhängiger Bericht“ ist, sondern dass die EU-Kommission der „Kunde“ ist und somit die Studie bezahlt hat.
DWN påstår desuden (den omtalte analyse som Information bruger) , at det er den eneste virkelige uafhængige analyse.
DWN opregner alle de fordele USA får (er vinder). Også EU får fordele nemlig:
Doch auch in Europa gibt es eine Gruppe, die vom TTIP profitiert: Es sind die Kapitalvermögen – also die Börsen. Frankreich, Deutschland und auch der Rest Europas würden gewinnen. Je größer die Börsen, umso höher die Gewinne. Am meisten würden die Anleger in London profitieren. Dies ist besonders interessant, weil die normalen Arbeitnehmer Großbritanniens genauso viel verlieren würden wie im Rest Europas. Es wäre allerdings zu einfach zu sagen, dass diese Entwicklung nur den Spekulanten und Super-Reichen zugute käme, wiewohl diese überdurchschnittlich profitieren werden. Tatsächlich aber sehen die TTIP-Partner in einem neuerlichen Aufblasen der Börsen die einzige Chance, die Rentner in den westlichen Staaten über Wasser zu halten. Die meisten Pensionsfonds sind an den Börsen investiert und von einem Anstieg der Kurse abhängig – nicht zuletzt wegen der umfassenden Gelddruck-Politik der Zentralbanken, die alle Anleger mit der Null-Zins-Politik in die Kapitalmärkte getrieben haben.
Altså:
I den forbindelse er TTIP et desperat forsøg på at holde den største gruppe af vælgere, nemlig pensionisterne glade. Regningen betales af ungdommen og arbejderne.
Mon ikke dette er den virkelige grund til TTIP ?:
Frihandelsaftalen med USA er det mest ambitiøse økonomiske handelsprojekt, vi har set i rigtig mange år. Den vil være strategisk vigtig for vores forhold til USA. Den vil styrke os i den internationale konkurrence med de nye fremvoksende økonomier. (læs Kina)

Bemærk at Mogens synes at TTIP ser godt ud - og Mogens mener heller ikke at de latinamerikanske erfaringer kan bruges til noget ... og tilføjer derpå at han mener at Danmark nok vil klare sig godt i konkurrencen om at drage fordel af TTIP. Mogens mener og synes - og leverer hér et fattigt figenblad til det megalomane projekt. Intet nyt stukket under stolen, kun det sædvanlige bedrag.

Jens Falkesgaard, Bill Atkins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mere vækst og flere arbejdspladser.
Altså mere produktion. (Ikke nødvendigvis fysiske produkter, det ved jeg godt, men viden, forskning osv osv osv. )
Men... hvem er det, der skal købe alle disse flere varer af forskellig art som skal produceres og handles i frihandelszonen?
Og når der er frihandel, så betyder det som oftest at der er mindre told og skat, hvilket betyder at staterne tjener mindre på handlen, hvorimod man må forvente, at de enorme private virksomheder vil tjene flere penge, som de så formidler videre til de rigeste 10% af verdens befolkning; 'business as usual'.
Men de 10% kan ikke opkøbe hele den voksende produktion og handel i zonen.
Hvem skal så?

Sporene fra globaliseringen skræmmer. Danmark er måske en af vindernationerne pt. men vi har mistet a. 200.000 arbejdspladser primært i lavtlønssektorerne.

Selv en partisoldat som Mogens Jensen må vel indrømme at en frihandelsaftale vil virke forvridende på indkomstforholdene i Danmark - nogle vil vinde og andre vil tabe - også inden for Danmarks grænser.

Det ville være udtryk for ansvarlighed hvis en politiker istedet for at propagandere lagde op til en debat om og eller en analyse af hvordan aftalen vil ændre dansk erhvervsøkonomi.

De seneste årtiers udvikling i USA viser klart, at produktivitetsgevinster ikke nødvendigvis betyder højere løn til menige ansatte.

Skal vi opleve stadig lavere lønindtægt blandt de lavstlønnede, så vi får et argument for at sænke overførselsindkomsterne - "fordi det ellers ikke kan betale sig for folk at arbejde". Er det der den virkelige gevinsten ved TTIP viser sig?

Ifølge studiet, The Transatlantic Trade and Investment Partnership: European Disintegration, Unemployment and Instability, vil de nordeuropæiske lande lide et eksporttab på ca. to pct. af BNP, et tab i selve BNP-væksten, et tab af over 200.000 arbejdspladser, et pres nedad på lønningerne samt et provenutab for statskasserne. (Jørgen Steen Nielsen)

http://www.ase.tufts.edu/gdae/Pubs/wp/14-03CapaldoTTIP.pdf

Lise Lotte Rahbek

Supplerende info:
Ombudsmandsfunktionen i EU har modtaget mere end 6000 emails med kommentarer, kritik og invendinger mod lukketheden i TTIP-forhandlingerne.
Kilde: Ombudsmandsfunktionens svarmail.
;-)

Det er jo et forventeligt - omend noget deprimerende og ukritisk - indlæg. Jeg troede faktisk, at denne ISDS-mekanisme var en del af frihandelsaftalen, men den omtaler han jo slet ikke. Måske af gode grunde, for han føler vel, at det er i orden at forsvare en frihandelsaftale, men har måske kvababbelser hvad angår afskaffelse af demokratiet, hvad ISDS jo reelt er.

Når jeg hører Mogens Jensens og andre politikers begejstring ved tanken at om, at der i fremtiden skal produceres endnu mere overflødigt skrammel end der gør i forvejen; overflødigt skrammel som vi så skal narre hinanden til at købe, for derefter at transportere det over Atlanten – ja, så tænker jeg, om de aldrig har hørt om klimaproblemerne, eller er de bare bedøvende ligeglade?

Hvorfor anklager jeg 12:19 Mogens Jensen for 'propaganda'?

Det gør jeg fordi han siger:

Indtægterne fra eksporten er med til at finansiere vores skoler, hospitaler og plejehjem.

Nej, vores eksport finansierer vores luksus: vin og spiritus, tobak, privatbiler, udlandsrejser m.m. Alt det som Danmark ikke selv har. Naturligvis også nødvendigheder som olie, kemikalier og metaller, men hvis Danmark af hensyn til beskæftigelsen og miljøet ville øge egenproduktionen på eksportens/importens bekostning så er mulighederne klart tilstede.

Netop de tre eksempler "skoler, hospitaler og plejehjem" er nok de områder i samfundet med mindst nødvendig import, og da jeg ikke tror Mogens Jensen er uvidende - ja så må det være god gammeldags propaganda.