Kommentar

Vent på Finansministeriet

En problematisk ledelseskultur er under udvikling i rugekassen for landets offentlige ledere, Finansministeriet. Vi er på vej mod embedsmænd, der træffer hurtige frem for gennemtænkte beslutninger
Debat
7. november 2014

Da Finansministeriet nye departementchef Martin Præstegaard tiltrådte gav han – måske utilsigtet – et vigtig indblik i, hvilken kultur der hersker omkring beslutningsprocesser i det, der er blevet landets vigtigste ministerium.

»Finansministeriet er fandme den eneste arbejdsplads, bortset fra landsholdet måske, hvor man kan se voksne mennesker løbe,« sagde han.

Parallelt med kapløbene på gangene i den røde Kancellibygning ud mod Christiansborg Slotsplads er der de seneste uger kommet foruroligende nyt om arbejdsforholdene i toppen af den danske stat. Dels har Ugebrevet A4 gennemgået ministeriernes arbejdspladsvurderinger (APV) og fundet, at medarbejderne i stigende grad bliver sygemeldt med stress og vurderer deres arbejdsmiljø som dårligt. Samtidig har Cavlingprisvinderen Jesper Tynell med sin bog Mørkelygten vist, hvordan embedsmænd må underlægge sig politiske behov og ofte er med til at vildlede Folketinget.

I stedet for at se det som rådne æbler i et ellers velfungerende system, er det værd at sætte spørgsmålstegn ved arbejdskulturen i embedsværket. Styres embedsværket efter fornuftige værdier? Passer embedsmændenes ambitioner og selvbillede med det, vi som samfund ønsker, at nogle af vores mest betroede og indflydelsesrige statslige medarbejdere har? Og bør Finansministeriet i særlig grad gå foran med et godt eksempel? Finansministeriet, der siden Mogens Lykketoft (S) har øget sin indflydelse. De modeller og rammer, der sættes af økonomerne i Finansministeriet, er i stigende grad blevet definerende for den danske politiske virkelighed. Det er her i regnedrengenes højborg, at den økonomiske nødvendighed konstrueres. Her formes offentlige ledere, der sigter mod kortsigtede resultater for enden af løbebåndet frem for mod langsigtede, gennemtænkte løsninger.

Man frygter derfor, at vigtige beregninger, der skal fungere som beslutningsgrundlag for Folketinget er formuleret af stressede embedsmænd efter 14 timers arbejde og lige så mange kopper kaffe. Der skal ikke laves mange fejl, før det havde været bedre for samfundet, hvis regnedrengene på tværs af ministerier, og specielt i Finansministeriet havde taget det roligt, vendt skråen og bedt ministeren udskyde forhandlingerne til beslutningsgrundlaget var på plads.

Ypperstepræsterne

I sin fremragende bog Fra folkestyre til markedsdemokrati beskriver professor i statskundskab Tim Knudsen regnedrengene i Finansministeriet som »statsreligionens ypperstepræster«. Et af de centrale led i regnedrengenes opstigen har været, at Finansministeriet ifølge Tim Knudsen nu i høj grad træner fremtidens ledere. På den måde indrulleres resten af den offentlige sektor i den korpsånd, der hersker i ’finansen’. Med til korpsånden hører en fornemmelse af, at de ledelsesværktøjer, man lærer her, kan bruges uden for ministeriet.

Og det er lige, hvad de oplærte i den finansministerielle korpsånd gør. Ryet som en benhård og kontant arbejdsplads bliver samtidig en hædersbevisning, der bruges til at tillægge medarbejderne et overlegent ledelsestalent. Såvel Martin Præstegaard som hans forgænger, David Hellemann tog f.eks. til DR og var kontante ledere, i sidstnævntes tilfælde i en sådan grad, at DR i hans periode som økonomidirektør blandt visse medarbejdere var kendt som ’Hellemann-provinsen’ – med reference til krigen i Helmand i Afghanistan formodentlig.

Desuden er der tegn på, at det ikke bare er til et liv i statens tjeneste, meritterne fra ‘finansen’ skal bruges til. Tre ud af de sidste fire departementchefer har således fået centrale ledelsesposter i tilknytning til erhvervslivet. Anders Eldrup blev administrerende direktør i DONG, Hellemann i Nordea og Karsten Dybvad blev direktør i DI. Dybvad nåede forinden, ligesom hans efterfølger Christian Kettel Thomsen, at blive departementschef i Statsministeriet. Udover at disse karrieremønstre kunne få en til at frygte, i hvor høj grad embedsværkets topfolk skal tage hensyn til deres fremtidige arbejdsgivere, viser de, at karrieren nu er blevet et individuelt projekt, hvor man hele tiden skal vise sit værd ved at løse nye opgaver. Vi er gået fra tjenestemand til McKinsey-mand.

Tag jer endelig tid

McKinsey-manden samler point til karrieren ved at påtage sig så mange opgaver, han kan, og løbe så hurtigt som muligt. Det er sikkert godt for en individuel karriere, men det er ikke nødvendigvis godt for samfundet, hvis folk løber hurtigere. Rigtig mange opgaver kan ikke løses hurtigt uden at blive lavet dårligt. Det gælder også for statistiske beregninger, for her er der rig mulighed for at lave fejl, og det hjælper ikke at skulle skynde sig. Når computeren fodres med koder til statistikprogrammet, kan et fejlplaceret komma gøre en kæmpe forskel. Samtidig er det mere end svært at huske eller gennemskue, hvad data fra Danmarks Statistik eller DREAM-modellen faktisk betyder.

Derfor er det afgørende at kontrollere, gennemteste og prøve nye veje for at få en høj kvalitet. Det sker næsten aldrig, at en analyse er rigtig i første forsøg, så jo hurtigere tallene produceres, desto større er risikoen for fejl, og jo kortere tid er der til at fange de fejl, der altid er. Det passer rigtig dårligt sammen med lange arbejdsdage og højt arbejdstempo. Måske er ’finansen’ netop det sidste sted, vi burde se en embedsmand løbe på gangene.

Vi venter gerne lidt længere på jer, så Folketinget kan få et bedre grundlag at træffe beslutninger på. Det kræver selvfølgelig, at politikerne er klar til at indse, at de fleste af deres beslutninger med fordel kan vente lidt længere.

Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard er begge sociologer ved Københavns Universitet. De er medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at stille spørgsmål ved det aktuelle samfund og dets udvikling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Formand for Statsrevisorerne Peter larsen er inde på samme linie om forholdene i Justitsen.
Der er noget galt i Danmark.
Embedsmendene har skiftet etik i løbet af 00'erne.