Klumme

24syv med pil opad

Da Danmark fik et fornyet P1 tilbage
Debat
20. december 2014

På godt tre år har Radio24syv placeret sig som den offentligt finansierede kvalitetsbærende afløser for det kriseramte ruinerede DR’s P1. Skæbnens ironi at 24syv, hvis motivering politisk set var at etablere et alternativ til P1 distant fra ånden i DR og de røde lejesvende, har formået at etablere den radio, som P1 kunne være udviklet til under en mere højloftet struktur i DR. Vel at mærke med en kompetent ledelse i huset befriet for DR’s berygtede, tragikomisk magtfulde, men fagligt diffuse mellemlederlag af byzantinske dimensioner.

DR’s mest opsigtsvækkende programpolitiske initiativer viser sig gerne i nedlæggelse af de meget få journalistiske succeser og bevaring af ligegyldigheder samt nulstilling af afstikkende talent. En formidlende institution skal være temmelig meget i overskud for at kunne tillade sig at parkere en journalistisk radioduelighed som Poul Friis på Bornholm afskåret fra landsradio eller fyre en dygtig fagmand som Niels Lindvig, et vågent skærmtalent som Anja Bo og forleden et helt orkester. Bare lige for at få dét med.

DR’s fornemmelse for livskvalitet viser sig snart udelukkende i ulideligt jublende egenannoncer døgnet rundt. Huset styres ikke af radiokunstnere og den passion og det mod de gerne hævder, men af DJØF og marketingsfolk der kun har formaliteter, selvros og falsk veloplagthed som parameter. Det sprogliges udvikling hos programfolket, som dog er en elektronisk høkasses råstof, forvaltes på snart syvende år af en konfliktsky amatør, hvis indsats tydeligt kan høres i virksomhedens retoriske fladhed. Der er ikke meget at konkurrere med.

Radio24syv lagde for med sine udsendelser den 1. november 2011. Det tegnede til katastrofe med mildt sagt introverte selvfede taleprogrammer. Uprøvede værter kom til fadet med selvpromovering som mål og middel, en genre 24syv dengang opfattede som fornyende, men som bestod i at lade munden løbe og så i øvrigt passe sig selv. Kritikere udefra blev budt ind i et særprogram af repressiv tolerance.

Det gik jo ikke.

Lykkeligvis for station og lyttere stillede redaktionen siden krav om sagkundskab og engagement i andre mere oplyste gestalter end caffélattesegmenterede egoer. 24syv så at sige genopfandt P1.

Hørt udefra begyndte 24syv at opfatte sig selv som forum for erklærede programpolitiske hensigter uden – som i DR – bekymrede bogholdere i baglandet, destruktivt positive markedsmekanikker og glade ledelsesteorier i forløjet optimisme op og ned ad stolper. Ansvaret lagde 24syv klogt i programfolkenes egen mund, værsgo og spis.

Resultatet er efter disse tre år med megen famlen ind imellem en lang række programmer, mange af to timers varighed, der som regel flyder af idé, kritik og journalistisk adræt energi. Nogle programmer har åbent erklæret tendens som Det Røde Felt med Lars Trier Mogensen, angiveligt venstreorienteret – og på den anden side Danmarks eneste borgerlige debatprogram med Steno og Cordua, hvis borgerlighed de ofte lige må huske at understrege. Først og sidst er de jo gode journalister, mistænksomme og knarvorne som arten nu engang er, hvis det skal have mening.

Hundens håndtering er kommet til med en entusiast i den anden ende af snoren, der udtaler verberne helt ud: give, studeret, fodret, osv. Hun har studeret, hvordan man skal give sin hund fodret! Bedårende.

Ånden i stationen

Et elektronisk magasin Aflyttet handler om overvågning og foruroligende mere vedkommende ting end dimser for nørder. I et alternativt folketing med pensionerede medlemmer aflokker den krøllede Huxi Bach de tidligere taktikere viden og vished om dagen og vejen i vort belastede system. Michael Jeppesen, hvis evner for at tage tingene forfra er øretæveindbydende befriende. Kort sagt en række uafviselige nyskabelser i radiomediet, hvor langt de fleste smukt lever op til det kritisk oplysende ideal, man under ét og af mangel på bedre har døbt public service.

At stationen levner kunsten plads, og der ikke sidder en deprimerende begrænsning i regirum og chefkontor demonstrerer Bæltestedet, der ville få Byzans i DR til at besvime. Bæltestedet er det mest skævt forstandige vanvittigt idiotiske indsigtsfulde program fra isse til f…. og fanden og hans pumpestok, dansk radio til dato, TIL DATO, MINE HERRER OG DAMER, har præsteret.

Alene centerslagteren. Hør ham!

Og så er der et snorlige program om dansk identitet på kant og spids i Rushys Roulette. Og det meste af det andet. For resten også et sladderprogram, Det vi taler om, som forudsætter at lytteren interesserer sig for de kendte, det kalder værtinden faktisk sine objekter. Dem handler det om: de kendte. Fuldstændigt skamløst hvor en tidligere Se og Hør-boss, der venter på at komme i hullet for privatlivskrænkelser, drøfter ugebladstakt og tone med Ekstra Bladets sladretante nummer ét A. En kaglen på høje nagler af gossip i læder og lak med pumpede organer, når de siger prut og f-ord om kongehus og de kendte. Og så i radioen. Altså!

Man skal ikke være doktor i medievidenskab for at kritisere Radio24syv og det rige mål af skæve som københavnerradioen også slår døgnet rundt, bevar os vel. Men ånden, ÅNDEN i stationen har tilført dansk radio uvurderligheder, som DR for længst har tabt i en institution snart endeligt tømt for idé og kunstnerisk og journalistisk genius.

En gammel hønisse som denne signatur, der siden kammersanger Holm har haft radioen fast på P1, indstiller nu krystalapparatet … gæt på hvem!

PS. Nyhedsoplæserne i Radio24syv lyder som et brækket bækken (a la DR) med fejl- og hysteriske overbetoninger, som de sikkert tror er hipt. Det skulle de gøre noget ved, når nu deres nyhedsredigering er så uendeligt meget bedre, end – you know hvis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For mig er det alligevel fortsat P1-strømmen, der mest konsekvent leverer varen, uanset hvornår hanen åbnes. Mellem skingert fnisende værter og vaklende udførte "morsomme" overgange, går det faktisk ret godt for klassikeren. Og tak for muligheden for DAB-respirator til aften- og nattetimerne, for 24syvs natteprogrammer, og en god del af døgnets, er altså endnu mere tåkrummende meningsløshed.

Men som Metz når igennem, har der udviklet sig nogle flotte lyspunkter. Huxi Bach har fundet sig et flot format, og Michael Jeppesen er blevet værd at høre på. Begge med en nysgerrig åbenhed, der absolut ikke er holdningsløs. Endelig er Rushys Roulette ind i mellem på rent Cavling-niveau, da hun uforfærdet benytter sin insiderposition til at opspore og konfrontere personer fra de marginale grupper, som resten af pressen blot fordømmer i flok. Men jeg dykker kun af og til ned, når P1 genudsender igenigen, og går så omvejen via Podcasts, for at finde det tålelige.

Det var pragtfuldt at høre Jeppsens udsendelse fra i går - hvad jeg gjorde, ansporet af denne klumme fra den2denradio.
Her får en heteroseksuel mandeforsker lov til at løbe linen ud og demonstrere til fulde, at Foucault havde helt ret i, at det kræver en outsiderposition at kunne bedømme og analysere normaliteten. Simon Simonsen har simpelthen ikke akademisk stamina, og han er alt for forelsket i billige naturvidenskabelige trossætninger om genetikkens betydning, den nyeste vildfarelse, som jeg er sikker på vil afsløre sig selv i løbet af få år, når det går op for alle, at de fleste har genetiske anlæg for det hele, men udvikler dem i dialektisk sammenhæng med det omgivende miljø.

Søren Andersen, Jørn Andersen, Lene Christensen, Henrik Larsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Det utrolige var, at samme Simonsen anlagde et syn på frihedsteori som "90er-agtigt", altså passé, og "markedsliberalt", hvor det jo netop er det modsatte, fordi det ikke handler om forbrug og arbejde, men tværtimod stadig mere frigørelse fra de bånd til at leve i åbne og tolerante samfundsrelationer med løsning af opgaverne uden indgreb i individets personlige frihed. Han havde ikke blik for, at den "almindelige mand", som han kæmpede for, er markedsliberalismens største bevarer ved at underlægge sig en almen norm i stedet for at udvikle sit potentiale til at blive sig med alt, hvad det betyder af generøsitet overfor fællesskabet.

Rasmus Kongshøj

@ Grethe Brodersen:

Ja, heldigvis blev Radio Møller meget bedre end vi kunne forvente. Men derfor var det nu stadigvæk ikke i orden at stjæle P2's frekvens. Der findes radiolyttere, der gerne vil høre klassisk musik før 18.00 og oplysning og debat efter. Man skulle i stedet have taget frekvensen fra en af de kommercielle pop-stationer, der alligevel spiller det samme kedsommelige lort som alle andre.

Det, der gør 24syv god, er heller ikke at det er organiseret som et privat selskab, men derimod at man har givet talenterne frit spil, uden at have et fedtlag af mellemledere til at stå i vejen.

morten Hansen, Malan Helge, Morten Pedersen, Lene Christensen, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg kunne ikke være mere enig. Radio24syv er ganske fantastisk. Jeg er specielt glad for programmet Aflyttet. Super radio!

Det er vel lidt stemningen som TV2 i begyndelsen af en form for mere hyggeligt og uformelt sammenhold end i den alt for store, alt for intrigantebefængte og alt for selvoptagede mediegigant. DR er ved at gøre sig inderligt overflødig, desværre - ikke ved at miste seere og lyttere, men ved at give seere og lyttere noget, de vil have det bedre af at undvære.

Eva Bertram, Jørn Andersen, Lene Christensen, Rasmus Kongshøj og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Som jævnlig fortaler for Radio24syv og for mange af de programmer, der også nævnes her, er jeg nu samtidig også ret uenig i den udelt begejstrede omtale. At DR fejler – monumentalt! – gør ikke automatisk Radio24syv uangribeligt. Personligt savner jeg, selv om jeg lytter en del til Radio24syv, også at kunne stille ind på P1 og lytte til voksne, vidende, dygtigt formidlende programværter og gæster. Og jeg savner et begavet program med og om klassisk musik*. Ingen af de dele erstatter Radio24syv – og ønsker det givetvis heller ikke – ligesom deres nyhedsdækning også lader meget tilbage at ønske. Mildest talt!

* At DR måtte afgive en kanal/frekvens til Radio24syv, havde vel ikke behøvet at gå ud over den klassiske kanal, hvis ikke DR havde ønsket det! De råder trods alt stadig over ikke mindre end 7 kanaler!

DRs reaktion på Radio24syv minder i øvrigt en del om stationens reaktion, da TV2 kom til: Frem for at tage kampen op og adskille sig ved at satse endnu mere på kvalitet, prøvede DR dengang (og siden!) i stedet at konkurrere med TV2, på denne stations præmisser, dvs man satsede på det folkelige og den lette underholdning. Måske er det ikke direkte en reaktion på Radio24syv, men siden denne station blev etableret, er DR-radio tilsvarende blevet mere og mere overfladisk og useriøs.

Et eksempel er det daglige to-timers kulturprogram AK24syv. Et program der fortæller om og undersøger forskellige aspekter i kulturen og kulturlivet, ofte set fra en ny og overraskende vinkel. Alt serveret på en afslappet, tilbagelænet facon, men også med værter, hvis uvidenhed til tider afsløres som værende så afgrundsdyb, at det næsten tager pusten fra i hvert fald denne lytter. Så da DR annoncerede et nyt dagligt to-timers kulturprogram, må jeg indrømme, at jeg havde regnet med, håbet på og forventet et voksent, vidende, veltilrettelagt program med voksne, vidende værter. Som modvægt til Radio24syvs mere drengede. Det blev det så ikke til, men i stedet til endnu et program med to pludrende, fnisende, pjattende værter i de altoverskyggende hovedroller.

Og i øvrigt: Hvor det på DR er de kælne dobbeltværter, der dominerer og hurtigt gør aflytning voldsomt trættende, er det på Radio24syv, for langt den overvejende del af programmerne, de jævnaldrende mandlige værter. Som klonet af de to kanalchefer: Rip, Rap, Rup-effekten, hvad gælder køn såvel som alder.

Malan Helge, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Per Meinertsen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Glem nu ikke www.den2radio.dk

Jeg havde glædet mig til at høre RomerRiget, men det var faktisk en prøvelse at høre udsendelsen om jul.

Og så har jeg faktisk svært ved at vænne mig til det enorme forbrug af euforiserende stoffer, folk åbenbart har haft.

Kirsten Kathrin

På Radio 24/7 er der utrolig meget tomgangssnak. Hør Simon Juhl og de mennesker han får lokket ind i programmet. Ikke underligt, at udsendelsen hedder Bæltestedet, fordummende og småfrækt, som åbenbart er Juhls kendemærke. Det er bare spild af tid, og det vises så tydeligt her.
Natprogrammerne er også pinlige. At opleve værter der prøver at sætte sig ind i mennesker med psykiske lidelser (oplyst af den "besøgende" selv) er en pinlig affære.
Ros skal der også til, og Huksi Back og Michaels Jeppesens programmer er fremragende, her er der oplysninger der kan bruges til noget.

Olaf Tehrani, morten Hansen, Vibeke Rasmussen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Jeg lytter også meget til 24syv. Bæltestedet/Simon Juul har overskredet sidste salgsdato - Aflyttet og Globu Kina / Globus USA er fremragende.

Der er virkelig nogle fremragende ting på 24syv;Zornigs zone er ikke mindre end fantasisk i sin lydhørhed,man mindes salig Tine Bryld, også Højlunds helte her om søndagen er varmt alvorligt nærværende,en lise i tidens medietomgang.

Vibeke Rasmussen

Det undrede også mig at Simon Juuls program blev fremhævet … og som værende sjovt! Det troede jeg kun han selv – det er man overhovedet ikke i tvivl om! – og så måske nogle få (andre) pubertære, drengerøve syntes.

Derimod kan Cavlingkomiteen anbefales. Her har 3-4 halvgamle, halvsure, helvenstreorienterede mænd*, alle tidligere Cavlingprismodtagere, sat hinanden stævne og inviterer hver uge endnu en tidligere – mandlig – modtager af Cavlingprisen som gæst.

I sidste uge var Ulrik Haagerup på besøg, og vil man have sin eventuelle foragt for manden bestyrket, og noget af forklaringen på hvorfor det pt går DR, som det gør, skal man bare lytte til denne ekstremt selvfede direktør for DR Nyheder. Oj, et selvcentreret tågehorn!

Han forklarede bl.a., hvorfor 'korrespondenterne'(!) skal stå uden for DR'byen' og korrespondere, noget han kalder 'et formgreb'(!). Det er fordi, først når DRs 'retskorrespondent'(!) fx står i mørket foran en retsbygning, hvor alt i øvrigt er lukket og slukket, og alle andre er gået hjem, så, og først da, forstår vi dumme seere, at indslaget handler om en retssag. Eller noget.

Ifølge ham ser DR-nyhederne også, til forskel fra andre medier, på nyheder med begge øjne. Oj!

I øvrigt er manden så godt skåret for tungebåndet (/navlebeskuende), at selv de ellers ikke mundlamme studieværter har svært ved at komme til orde. Ja, ind imellem kan man på stilheden næsten høre, hvordan de vist næppe tror deres egne ører, hæ. Fx efter at Ulrik Haagerup ulideligt selvrosende har forklaret, hvad DR har at tilbyde praktikanter. Som han i øvrigt elsker så højt, at han næsten får det til at lyde, som om de i hans øjne – begge tror jeg – er de mest betydningsfulde medarbejdere. Eller noget.

Omtalte program er fra 12/12, men efter kanalen har fået nyt smart(!) layout på hjemmesiden, kan jeg ikke finde rundt og gider ikke spilde tid på det. Men her et link til udsendelsens 'forside':
http://www.radio24syv.dk/programmer/cavling-komiteen/

* Min beskrivelse af de fire faste komitemedlemmer er kærligt ment. For jeg kan jo for pokker ikke undgå at holde af dem. I al deres venstreorienterede gammelmands- surhed. Og så har de jo heldigvis også både humor og selvironi. Det kan undskylde meget. :-)

Eva Bertram, Lene Christensen, Olaf Tehrani, Morten Pedersen, Thomas Borghus, Per Meinertsen og Hannah Werk anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Radio 24syv er i klar bedring.

Slettet Bruger

Konkurrence siges at være godt for kvaliteten, så i juledagene gav jeg p1 en chance. Desværre bestod mindst 80 procent af genudsendelser og kristen radio af den mest støvede slags, så jeg kastede håndklædet i ringen og gik ombord i 24/7. Lige lukt ned i et 2 timers langt letbenet sladdermagasin, ifølge sendeplanen efterfulgt af andagt med Finn Nørbygaard, en timelang genudsendelse, dernæst et program med spin og dramaer i dansk politik, og atter en timelang med genudsendelse. Vendte så tilbage i går for at tage en stikprøve mere, men nu er man gået over til 24/7 breaking radio med krimidækning af situationen i Frankrig. Radio med substans lader desværre til at være afgået med døden i jagten på lyttere, men det var måske også meningen?

Vibeke Rasmussen

Ja, Radio24syv er da (foranlediget af nyhedschef Simon Andersen?) gået totalt i selvsving siden massakren i Paris … og i tomgang. I går var vist hele dagens sendeflade ryddet til fordel for denne dækning!

Og i dag, da jeg ønskede, via radioen, at blive orienteret om uddelingen af årets Cavlingpris, var der ikke megen hjælp at hente på 24syv, hvor selvsvinget fra i går ufortrødent fortsatte. Og på P1s ulideligt kælne, pludrende eftermiddags'flade' gik værtsparret mere op i at fortælle at Statsministeren ville holde/ havde holdt tale ved uddelingen, og i at de håbede, at det ville lykkes for dem at få fat i hende til et interview.

De fik undervejs nævnt, hvem vinderen blev, men syntes nu stadigvæk at være ulige meget mere optaget af Statsministeren og det eventuelle interview, de håbede at få med hende. Suk.

Men der er gode programmer at finde på begge kanaler. 'Søger og I skal finde' … trods alt.