Kommentar

Danskerne er hverken dovne eller virkelighedsfornægtende

Mens danskerne sover, sakker dansk økonomi bagud, lyder det igen og igen fra højrefløjen. Men faktisk klarer dansk økonomi sig udmærket. Højrefløjen har travlt med at bygge myter
10. december 2014

I DR2’s Debatten fra den 4. december beskrev Anders Krab-Johansen fra Børsen, bakket op af andre i panelet, hvordan Danmark siden Murens fald og i lys af globaliseringen knap har forstået, hvad der sker på den globale økonomiske scene. De seneste 10 år har befolkningen »sovet« og fornægtet tingenes tilstand, lød det. Panikken over, hvordan Danmark skal klare sig i verdensøkonomien, blev luftet. Det går galt, hvis vi ikke løber hurtigere, lød det.

Men lad os få lidt fakta på bordet.

Mellem 2002 og 2012 fordobledes bruttonationalindkomsten (BNI) pr. person i Danmark, omregnet i dollar, ifølge Verdensbanken. Netop den periode, hvor Danmark ifølge deltagerne i Debatten »sov«.

Mellem 1989 og 2012 har det danske bytteforhold (relationen mellem eksport og import af varer og kapital) givet konstant overskud, hvilket kort fortalt betyder, at flere penge fra udlandet er strømmet ind i Danmark end ud af Danmark. Den danske udlandsgæld er faldet fra et underskud på 40 procent af BNP i 1989 til et tilgodehavende i andre lande på 38 procent af BNP i 2012. Udlandsgælden (netto) er vendt til et tilgodehavende på et beløb modvarende omtrent 760 milliarder kroner. I relative termer er den danske udlandsgæld altså mindsket med næsten 1.500 milliarder kroner i perioden efter Murens fald. Modsat myten fra CEPOS og Børsen opstod den danske udlandsgæld (netto) altså i perioden før globaliseringen og forsvandt helt under globaliseringen. Alle tal er hentet hos Danmarks Statistik. Så når det gælder kendsgerninger og fakta, hvem er det så, der sover?

Lav offentlig gæld

Det er også på sin plads med lidt fakta om den offentlige sektors udvikling:

Den danske offentlige nettogæld er faldet fra et beløb på 33 procent af BNP i 1995 til cirka 10 procent af BNP i 2013. Men her skal man lægge mærke til, at i år 2008 var den offentlige gæld helt væk – faktisk var den vendt til et tilgodehavende på 6 procent af BNP. I perioden, hvor Danmark angiveligt sov og »dovnede«, mindskedes den offentlige gæld altså med et beløb modsvarende cirka 40 procent af BNP eller cirka 760 milliarder kroner. En øget offentlig gæld er således ikke årsag til den nuværende krise, men en konsekvens af den.

Mellem årene 1989 og 2008 øgedes antallet af danskere i beskæftigelse med knap 280.000 personer eller med over 10 procent. Og på trods af den stigende arbejdsløshed under finanskrisen er beskæftigelsen i dag højere, end den var i 1989. Dagpengeudgifterne udgjorde i 1989 et beløb modsvarende 3 procent af BNP. I 2008 var det faldet til mindre end 0,5 procent af BNP. Og selv under krisen udgør dagpengeudgifterne kun 1 procent af BNP. I relative termer er dagpengeudgifterne i perioden fra Murens fald frem til nu dermed faldet med et beløb svarende til 2 procentpoint af BNP, eller knap 40 milliarder kroner. Bemærk, at faldet i dagpengeudgifter sker før den nye dagpengereforms indfasning.

Antallet af danskere på dagpenge faldt i perioden i 1989-2008 med mere end 200.000 personer, eller med knap to tredjedele. Og selv om vi medregner personer under den nye aktiveringsordning fra 1995, mindskedes antallet af personer i arbejdsløshedssystemet med 81.000 personer. Det svarer til et fald på over 30 procent. Igen: Det stigende antal danskere, der i dag er på dagpenge og i aktivering, er ikke en årsag til krisen, men en konsekvens af den.

Mytemagere

Jeg kunne fortsætte i det uendelige, men jeg tror, pointen er ret tydelig. Så lad mig i stedet opsummere: Samtidig med, at danskerne angiveligt sov og lod omverdenen løbe forbi sig i den internationale konkurrence, har Danmark i forhold til verdensmarkedet fordoblet sin nationalindkomst pr. person, afbetalt hele udlandsgælden og mere til, afbetalt et beløb på knap 500 milliarder kroner på den offentlige gæld (på trods af finanskrisen), øget beskæftigelsesgraden samt kraftigt reduceret udgifterne til dagpenge og kontanthjælp.

Det viser, at det slet ikke er den trendmæssige økonomiske udvikling på arbejdsmarkedet, i overførselsindkomsterne, i velfærden eller i en af højrefløjen opfundet dårlig konkurrenceevne, der er årsag til Danmarks problemer i dag. Det er krisen, der er årsag til dagens stigende omkostninger i forbindelse med arbejdsløshed og offentlige underskud. Og krisens årsager bør derfor findes andetsteds end der, hvor højrefløjen ynder at kigge. Problemet er imidlertid, at højrefløjen ønsker at undgå, at den danske befolkning kigger i den retning. Måske det er derfor, man som skinmanøvre forsøger sig med at sprede myter i stedet for fakta.

Daniel Ankarloo er lektor i socialpolitik ved Malmö Högskola

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
  • Karsten Aaen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tue Romanow
  • Steffen Gliese
  • Dennis Berg
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Michal Bagger
  • Mogens Højgaard Larsen
  • peter fonnesbech
  • Torsten Jacobsen
  • Erik Nissen
  • HC Grau Nielsen
  • Ole Henriksen
  • Ib Christensen
  • Lars Bo Jensen
  • Bill Atkins
Simone Bærentzen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Steffen Gliese, Dennis Berg, Jens Thaarup Nyberg, Michal Bagger, Mogens Højgaard Larsen, peter fonnesbech, Torsten Jacobsen, Erik Nissen, HC Grau Nielsen, Ole Henriksen, Ib Christensen, Lars Bo Jensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Super artikel, men den borgerlige skinmanøvre skyldes nok ikke ønsket om at skjule den internationale krisens arnested, da den næste internationale krise allerede er under opbygning et andet sted i verdensøkonomien og med nogle andre virkemidler. Nej skinmanøvren med at tale dansk økonomi ned, er et forsøg på at dekonstruere den nordiske velfærdsmodel i Danmark. Et dybtfølt ønske hos liberalisterne om, at forlade den skattefinansierede solidariske velfærdsmodel og tilslutte sig den brugerfinansierede arbejdsmarkedsbidrags finansierede samfundsmodel, som den kendes i Tyskland og USA og andre steder, hvor menneskers samfundsmæssige værdi opgøres udfra antal år på arbejdsmarkedet - og hvor fanden tager de svageste.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Steffen Gliese, Mette Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Michal Bagger, Mogens Højgaard Larsen, peter fonnesbech, lillian kongsbak larsen, Erik Nissen, HC Grau Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Andre mystiske ting ved højrefløjen er, at selv om de igen og igen råber op om at de ikke vil betale for andres behov, så er de selv længst fremme i skoene for at skrabe til sig af tilskud.

Selv om de påstår at gå ind for at enhver skal være sin egen lykkes smed, så er det især deres folk der igen og igen jamre sig mest højlydt over de ikke kan tjene penge i Danmark.

Selv om de lovpriser den fri konkurrences lyksaligheder, indføre de den ene tvangs udbetaling af borgernes skattepenge til uetiske virksomheder efter den anden, virksomheder der ifølge deres egen lovprisning af den frie konkurrence ville forsvinde naturligt ud af markedet netop fordi folk så ville vælge ikke at støtte dem.

Hvad højrefløjen klandre andre for, er hvad de kender sig selv bedst for.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Mette Hansen, Michael Bundgaard Pedersen, lillian kongsbak larsen, HC Grau Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det kan jo for pokker undre, at denne dokumentation overhovedet ikke er til stede i medierne?

Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Mette Hansen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Mogens Højgaard Larsen

Det er nu ikke kun den politiske højrefløj, der har travlt med at tale om dovne danskere og konsekvenserne heraf...

Nej - det er også den del af højrefløjen der kalder sig venstrefløj ...

Simone Bærentzen, Lise Lotte Rahbek, Mette Hansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Sjovt at læse en fra venstrefløjen forsvare højrefløjens politik i 00erne, mens en del af højrefløjen skælder ud på samme periode.