Kronik

For dumme til demokrati

’Nudgere’ og adfærdsdesignere står klar til at styre folket, der ikke er modent til sin frihed. Men deres fortælling om os mennesker er forsimplet og problematisk i et demokratisk samfund
Grundtanken bag den nye bølge af adfærdsdesign og såkaldt ’nudging’ er at regulere og bryde vanens magt. Skal folk spise sundere? Placér grøntsagerne i øjenhøjde og slikket ude af syne. Hvis flok tisser op ad en mur, så sæt et pissoir op, så tisser folk ikke på muren.

Grundtanken bag den nye bølge af adfærdsdesign og såkaldt ’nudging’ er at regulere og bryde vanens magt. Skal folk spise sundere? Placér grøntsagerne i øjenhøjde og slikket ude af syne. Hvis flok tisser op ad en mur, så sæt et pissoir op, så tisser folk ikke på muren.

Kristian Sæderup

Debat
9. december 2014

Vores selvopfattelse har fået nogle drøje hug på det sidste. Budskabet fra psykologisk og adfærdsøkonomisk forskning har lydt, at Aristoteles’ betegnelse af mennesket som ’det rationelle dyr’ – at Oplysningstidens tiltro til den menneskelige fornuft – må vige for et mere realistisk og mindre opmuntrende portræt.

Frem for at være præget af logik består vores psyke nemlig af en samling irrationelle kognitive biaser. I kampen med disse må vores fornuft ofte give fortabt: Vi er simpelthen for dumme, dovne og selvtjenende til at gøre det rigtige.

Denne karakteristik er efterhånden begyndt at blive optaget i den brede offentlighed. Da finanskrisen skreg på en forklaring, stod adfærdsvidenskaberne klar med en teori om den menneskelige psykes brister. På samme måde lader vores overforbrug, der er ved at føre til en klimakatastrofe, til at være endnu et eksempel på menneskets tragiske stupiditet. Vi lader til at have mistet troen på fornuften som mulig løsning på verdens problemer. Der skal ganske enkelt andre midler i brug.

Vores irrationalitet er heldigvis nogenlunde forudsigelig. Ved at indrette omgivelserne kløgtigt, kan vi sørge for, at vores bias får os til at gøre det rigtige frem for det forkerte. Dette er grundtanken bag den nye bølge af adfærdsdesign og såkaldt nudging. Skal folk spise sundere? Placér grøntsagerne i øjenhøjde og slikket ude af syne. Skal de opføre sig mere altruistisk? Sæt et billede af øjne op på væggen, så folks underbevidsthed bliver snydt til at føle sig overvåget. Skal de spare flere penge op? Sørg for, at de som udgangspunkt er tilmeldt en pensionsordning, som det kræver en vis motivation at melde sig ud af.

Automatik og vaner

Problemet ved nudging og forestillingen om mennesket som grundlæggende irrationelt er, at den hæmmer kritisk refleksion. De smarte løsninger risikerer at gøre os blinde for den bredere diskussion af, hvad der er rigtig og forkert.

Ophavsmændene til nudging, juristen Cass Sunstein og økonomen Richard Thaler, kalder deres nye form for adfærdsregulering for »blød paternalisme«. Blød, fordi man ikke anvender tvang i form af forbud eller afgifter. Paternalisme, fordi det er besluttet oppefra, hvad der er det rigtige at gøre.

Nudging og blød paternalisme har i den grad vundet genlyd siden udgivelsen af Nudge: Improving Decisions About Wealth, Health and Happiness i 2008. Sunstein blev hyret til at lede Det Hvide Hus’ Office of Information and Regulatory Affairs og blev givet tilnavnet ’Obamas regulatoriske zar’. I den forbindelse blev han af kommentatoren Glenn Beck udnævnt som USA’s farligste mand (hvilket mange nok ville se som en stor hyldest). I Storbritannien har David Camerons regering oprettet det såkaldte Behavioural Insights Team (uformelt: The Nudge Unit), som skal udbrede brugen af nudges i samfundet. Lignende enheder er skudt op i andre lande, og også i Danmark er adfærdsdesign og nudging blevet en populær metode til at styre folks adfærd. Vanens magt, en programserie på DR, giver i disse uger i bedste sendetid mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med nudging. Her kan man blandt andet lære, at færre vil tisse op ad en mur, hvis man stiller et pissoir op foran muren. Få sekunder inde i udsendelsen forklarer en fortællerstemme, hvor galt det står til: »Hele 80 procent af vores adfærd styres af automatik og vaner.« Hvorledes de er kommet frem til dette tal, fremgår ikke.

En skjult magt

Nudging’s popularitet skyldes i høj grad, at det løser et centralt problem for den liberale politiker: Det gør det muligt at styre folks adfærd uden brug af direkte magt. Nudging kan da også være både effektivt og ønskværdigt. Langt de fleste adspurgte mennesker mener eksempelvis, at man bør være organdonor. Alligevel vil simpel inerti medføre, at mange ikke får tilmeldt sig. Ændrer man udgangspunktet, vil langt flere mennesker handle i tråd med deres udtrykte præferencer, og de, som ikke ønsker at være donorer, kan altid melde sig fra. Eftersom der skal være et udgangspunkt, kan det lige så godt være det, som passer med folks ønsker.

Flertallet af eksempler på nudging er som dette: uskyldige og overvejende positive. På trods af dette er der som nævnt grund til at være skeptisk. De vestlige demokratiers succes er baseret på tiltro til befolkningens vurdering og en konstant indsats for at højne det almene niveau. Fortællingen om det irrationelle menneske gør let det modsatte: I stedet for at fremme kritisk refleksion og fordre de bedst mulige betingelser for vores begrænsede fornuft, bliver irrationalitet en ressource, som udnyttes til at forme adfærd i en ønsket retning.

Når man omgår fornuften, marginaliseres politisk diskussion og dermed muligheden for, at der fremkommer nye og potentielt værdifulde perspektiver på den givne problematik. Eliter kan identificere et ’problematisk’ adfærdsmønster og implementere et nudge, uden at befolkningen har tilkendegivet, at den ønsker det, og uden folk er bevidste om, at de bliver påvirket. Hvorfor skulle man fremme en offentlig debat om sundhed og kost, når folk alligevel er ufornuftige, og når man blot kan indføre et nudge, der får folk til at droppe fredagsslik? Således undslipper disse tiltag let demokratisk evaluering, der traditionelt har været befolkningens værn imod magtmisbrug eller, ja, irrationalitet fra magthavernes side.

Voldsom censur

Som nævnt risikerer de smarte løsninger at gøre os blinde for den bredere diskussion af, hvad der er rigtig og forkert, ligesom de sjældent involverer et forsøg på at forstå intentionerne bag de handlinger, man ønsker at fjerne, såvel som deres bredere samfundsmæssighed. Et eksempel er bænke, der er designet således, at hjemløse ikke kan sove på dem. Løsningen kræver ikke, at vi forholder os til, hvor de hjemløse så skal sove. Et andet eksempel er den såkaldte broken window theory, som adfærdsdesigneren Sille Krukow forklarer i udsendelsen Vanens magt:

»Negativ menneskelig adfærd avler negativ menneskelig adfærd (…) Har du et område med meget graffiti, så kan du være sikker på, at graffitien avler mere graffiti, fordi vi kopierer den negative adfærd. Så ønsker man at stoppe en negativ menneskelig adfærd, bliver man simpelthen nødt til at fjerne alle spor af den.«

Det er så sandelig udtryk for, at danskerne har stor tiltro til deres regerings legitimitet, at vi ikke finder det mere uhyggeligt, når folk taler om, at staten skal »fjerne alle spor af negativ adfærd«. Hvis Sille Krukow brugte strejker eller politisk protest frem for graffiti som eksempel, ville vi næppe finde det lige så uproblematisk. Men selv hvad angår graffiti, er »negativ adfærd« jo blot ét blandt flere mulige perspektiver. Man kunne også se det som en kunstform. Eller man kunne se det som den svages udtryksform. Én ting er at fjerne det for at gøre murene rene, men det, Sille Krukow taler om, er en ret voldsom form for censur.

Omgåelsen af fornuften risikerer at føre til en selvopfyldende profeti, og dermed vil vi miste det eneste værktøj, vi har, som for alvor kan løse vores største problemer. Videnskab er et eksempel på, hvad mennesker kan opnå med fælles fornuftudøvelse til trods for vores individuelle biaser. Institutioner som videnskab og demokratisk debat fungerer netop, fordi den fælles fornuft holder vores individuelle mangler i skak. Det er mere af den slags, der skal til for at komme vores store udfordringer til livs. Ikke skjulte puf til vores psyker.

 

 

Felix Sebastian Døssing er psykologistuderende, og Bjørn Hallsson er ph.d.-studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi kan også tage udgangspunkt et lidt andet sted - det er især sidste sætning jeg tænker på :
"I stedet for at lade de geniale maskiner, vi har opfundet, frembringe en stadig stigende mængde luksusvarer, må vi planlægge det således, at udviklingen går mod at overflødiggøre de uintelligente, mekaniske og 'automatiske' handlinger, menneskene for øjeblikket udfører.
Maskinerne må overtage det arbejde, som mennesket er for godt til, ikke mennesket det arbejde, som maskinerne er for dyre til at udføre, hvilket ofte sker. Det vil ikke medføre, at produktionen bliver billigere, men at de der deltager i den, bliver lykkeligere. Der er ikke meget håb om at gennemføre dette, så længe konkurrencen mellem store firmaer og koncerner vedvarer over hele jorden. Men denne slags konkurrence er lige så uinteressant, som den er biologisk værdiløs. Vort mål må være i dens sted at indsætte de enkelte menneskers interessante og intelligente konkurrence."
Erwin Schrödinger "Mennesket og universet - naturvidenskab og humanisme" 1951 (da.overs. 1965)

Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

OK - altså: når vi producerer vores tilværelse på en 'dum' måde, så bliver vi også dumme i hovederne og ude i livet.

Felix og Bjørn:

Gnid søvnen ud af øjnene, venner. Samfund, forbrug og politik funger allerede som I beskriver det. Den moderne videnskabelige indsigt om det irrationelle menneske, som skal "nudges" eller manipuleres blev etableret for næsten100 år siden. Hvad tror I den milliardomsættende reklame- og propagandaindustri, hvis fornemste priser Obamas første præsidentkampagne vandt, bygger på?

Simon Gramstrup, curt jensen, Thomas Jensen, Michael Madsen, Henrik Christensen, erik winberg, Kurt Nielsen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar

Gammel vin på nye flasker, som kan koges ned til det gamle syn på menneskets grundlæggende natur som værende enten god eller ond. For manipulatorerne (her kaldet adfærdsdesignere) er mennesket overvejende ondt = egoistisk, hvorfor det skal styres i den 'rigtige' retning via stok (frygt) og gulerod (korruption). Af hensyn til de styrenes magelighed er det såmænd ønskeligt at både stokken og guleroden er af minimalt omfang, men dersom resultatet ikke lever op til forventningerne vil der hurtigt blive skruet op for synligheden...

Michael Madsen, Claus Jensen, Lise Lotte Rahbek og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

"Nudging og blød paternalisme har i den grad vundet genlyd siden udgivelsen af Nudge: Improving Decisions About Wealth, Health and Happiness i 2008."

Hvem???? Hvad????
Jeg har ALDRIG hørt om det, og det kan jeg garantere, at det har ej heller 99.99% af befolkningen. Men hov, lige pludselig har det, bag alles ryg, fundet plads i administrationen over hele jorden. Hvordan gik dét til?
Hvordan går det til, at kæmpe problematikker, som en majoritet af befolkningen ønsker at gøre noget ved, klima, begrænsning af forurening, grøn omstilling, industrieliseret dyremishandling, GMO, fracking osv. der bliver der INTET gjort ved, men så snart masserne skal kontrolleres, gerne imod deres vilje, så går det satan edeme stærkt!

Hvad med "nudge" de svin, som er ved at smadre vores jord? Og begynd gerne inden folket gør det med lygtepæle og guilliotiner.

Anne Eriksen, Britta Hansen, curt jensen, Michael Madsen, lillian kongsbak larsen, Carsten Mortensen, Katrine Visby, Michal Bagger og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Nudging har altid fundet sted. De første mennesker, der trådte en sti i savannen fik deres børn til at gå i deres fodspor. Vi bygger motorveje og sylter bygningen af cykelstier. Og så kan man jo bruge sin rationelle (og nødvendige antiautoritære) tilgang til at (forsøge at) cykle til Sjælland eller Fyn. Vorherre bevares!

Og det finder sted overalt i naturen. Det nye er at det er blevet begrebsliggjort og som sådan kan det lige pludselig få velmenende mennesker op af stolen.

Ethvert menneskes adfærd er altid rationel og logisk og er styret af den mentale virkelighed det aktuelle menneske lever i! Hvis min egen eller andres adfærd forekommer mig irrationel er det fordi jeg ikke har adgang til den rationalitet og logik der har styret den konkrete adfærd (ubevidst styring - en slags nudging(!) - læs Freud (for fanden), hvis I vil vide mere). (Hermed er også begrebet 'sindssyge' lagt i graven!).

Det grundlæggende tema som artiklen (givetvis ubevidst) tager fat på er en autoritetsproblematik. Og den er sandt for dyden værd at diskutere i langt større udstrækning end fænomenet nudging

Simon Gramstrup, Jens Thaarup Nyberg, Michael Madsen, Carsten Mortensen, Morten Balling, Thomas Rasmussen, Anne Eriksen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Mennesket - det enkelte menneske.
Stammen - alle mennesker i gruppen.
Folket - alle nationens grupper.
Menneskeheden - alle klodens folk.

Adfærd, beslutninger, handlinger - forskellige i niveauerne.
Jeg besluttede at skrive dette.
Pædagogerne i Thisted besluttede at strejke og blokere.
Jelved besluttede at fjerne et orkester. Folketinget var ubeslutsomme.
I Peru beslutter de måske noget betydningsfuldt - måske ikke.

Hvad ville jeg egentlig sige ?

Nu da det er matematisk bevist, at vi alle dør af ebola inden 2020 er det jo ligegyldigt...

curt jensen, Claus Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nudging kan hjælpe på folks manglende fornuft - ved at de de bliver vejledt af adfærdsvidenskaben? He-he...

Det sjove ved disse tanker om menneskers behov for at blive ført i den rigtige retning er, at de altid fremsættes af folk, der sætter sig selv udenfor ligningen.

Tue Romanow, Torben Selch, Elisabeth Andersen, Michael Madsen, lillian kongsbak larsen, Carsten Mortensen, Morten Kjeldgaard, Brian Larsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Dennis Berg og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

At bilde arbejdende danskere ind at deres skattekroner går til at hjælpe deres arbejdsløse landsmænd tilbage på arbejdsmarked, er det nudging til at få dumme folk til at accepterer de skal betale for at gå på arbejde?

Kjeld Hansen:

Medmindre man sætter sig selv uden for ligningen.

Torben Selch, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Interessant fænomen - som jeg nu ikke per se ser som et problem.

Det er vel blot et af de instrumenter magthavere af enhver slags benytter sig af, for at hjælpe folk i den retning, de ønsker dem - og som sådan, et af de mere raffinerede og sympatiske.

Jeg vil meget hellere 'nudges', end straffes med bøder - eller 'afgifter', for at blive i newspeak.

Fordelen med nudging er er jo, at de, der er vågne og aktivt og bevidst skaber deres eget liv, opdager og omgår meget af det alligevel - og finder deres egne veje. Og i de tilfælde, hvor det er fornuftigt og i ens egen interesse, så er der jo ikke noget galt i at følge hyrden og flokken.

/O

Mennesket er et uforbederligt rov- og flokdyr, vi samarbejder om de store byttedyr, sikre os selv de største lunser, vi "gemmer" os i flokken, lader de stærke føre an, men snapper dem haserne hvis de viser svaghedstegn, relativere vores handlinger til de andre i flokken, og vi følger flokken. Kun vores fornuft kan frigøre os fra flokken.

Olivier Goulin:

At du kan tage det med sådan sindsro er fordi forfatterne til artiklen åbenbart ikke har fantasi til at forestille sig den virkelige sandhed - at magthaver ikke blot er interesseret i at "nudge" os, men i at vi generelt er "nudgeable".

Reklame-, propaganda-, medicinal og fødevare-, medieindustrien, politikerne invester alle enorme summer og energi i, at vi ikke skal være vågne, aktive, rationelle, velinformerede, handlekraftige individer, selvom vi måske selv går rundt og bilder os ind, vi er uden for ligningen.

Simon Gramstrup, Britta Hansen, Niels-Holger Nielsen, Britt Kristensen, Michael Madsen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

"Frem for at være præget af logik består vores psyke nemlig af en samling irrationelle kognitive biaser. I kampen med disse må vores fornuft ofte give fortabt: Vi er simpelthen for dumme, dovne og selvtjenende til at gøre det rigtige."

Det forklarer egentlig meget godt de seneste års beslutninger i regeringen.....

Jon Seemann Pedersen

Altid godt med lidt kritik på området, som jeg jo selv beskæftiger mig med, om end der er lidt "fejl" eller "framing"mæssige problemer i artiklen.

Jeg er en af de studerende, der fokuserer meget på dette område og har formelt set 22,5 ECTS point alene på bacheloren på dette område, altså adfærdsøkonomi/behavioral ecnomics.

Når de referer til Cass Sunstein og Richard Thaler med begrebet "blød paternalisme" så er det interessant oversættelse af "libetarian paternalisme". Hvem, der har framet det mest korrekt kan man jo diskutere. Det bør dog nævnes, at fokuset ikke er, at få folk til at agere "rigtigt", men at få folk til at agere, som de faktisk ønsker. Eksemplet med organdonation er et interessant tilfælde. Mange folk går ind for organdonation, men de gør det aldrig. Spørgsmålet er så, om vi kan få folk til at have nemmere ved at træffe valget at være organdoner. Ikke at tvinge dem til det. Det er ikke en nem problematik, da man næsten altid kommer til at træde nogen folk over tæerne. Her arbejder man generelt med begreberne defeaul-in og deafult-out: altså, skal man tilvælge eller fravælge det? I Danmark skal man fx tilvælge det, at være organdoner, men fravælge reklamer. Problematikken forekommer ikke at være, at folk ikke har reflekteret over dette, men snare, at de bare aldrig for taget aktiv stilling.

Det demokratiske aspekt, altså problemet med at man nedtvinger visse struktur over mennesker, kommer nok af, at når folk skal viderbringe denne viden, personer som mig, så bliver vi enten ansat i det private eller offentlige og bruger vores viden der. Det private og det offentlige har hver deres interesse, der ikke nødvendigvis er i folkenes interesse. Man kan sagtens argumentere for, at akademikerne har et ansvar her, men incitamentstrukturen er vel det egentlige problem fra et adfærdsøkonomisk perspektiv, for hvordan kan vi (adfærdsøkonomer) aktivt anvende vores viden, der er i demokratiets interesse? Det findes næsten ikke, medmindre man arbejder frivilligt i social velgørende organisationer eller foreninger. Der er nogen få organisationer såsom forbrugerrådet, men stillingerne og efterspørgslen i den del af samfundet er begrænset ift. de ressourcer de har til rådighed.

Kritik af nuding vedr. de selv-reflekterende aspekt er rimelig velkendt. Det er en udfordring og er ikke noget man som adfærdsøkonom er blind for. Det er en problematik, der bør tages seriøs. Sagen er dog den, at meget af vores adfærd er vaner, meget af vores adfærd er "irrationelt" i økonomisk forstand, om end jeg ikke selv tillægger det meget værdi at snakke om rationalitet, da det er sløret til af en ideologisk forestilling om profit eller nyttemaksimering. Metamatematisk fungerer begreberne, i virkeligheden er de i bedste fald tvivlsomme og videnskabsteoretisk uholdbar.

Den viden som adfærdsøkonomer bekræfter videnskabeligt kan misbruges, men de ting man undersøger er jo egentlig bare ting som vi altid har gjort i forskellige afskygninger. Som videnskabelig interesseret i emnet ønsker jeg at udvide forståelsen af disse mekanismer, filosofisk og politisk ønsker jeg at bringe denne viden videre til alle folk og bruge det til, at skærpe vores kritiske sans og opbygge et samfund, der er ønskværdigt for os og fremtidige generationer. Jeg synes ikke at de to ting kan adskilles, mange vil nok være uenige, men det er næppe det vigtige her.

Over and out.

Simon Gramstrup, Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, David Rasmussen, Morten Kjeldgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Menneskerettigheder er den fremgangsmåde, der giver beskyttelse mod menneskets natur, veldefinerede menneskerettigheder.

"Det bør dog nævnes, at fokuset ikke er, at få folk til at agere "rigtigt", men at få folk til at agere, som de faktisk ønsker."

Jon Seeman Pedersen, to ord : Direkte demokrati.

Jens Thaarup Nyberg, lillian kongsbak larsen, Carsten Mortensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Vores adfærd bliver jo allerede styret. Det har reklamebranchen benyttet sig af i lang tid. Folk aner ikke hvor udspekulerede de er. Skjulte billeder og budskaber på reklamerne, som kun vores underbevidsthed registrerer.
Supermarkederne placerer varerne strategisk de rigtige steder for at få os til at smide lidt mere bevidstløst ned i kurven. De dyreste varer bliver stillet forrest, og de billigste varer kan man finde skjult bagest i butikken. Det er heller ikke ligegyldigt hvad man først ser når man træder ind i en butik.
Vi reagerer stærkest på det visuelle. Og når vi går igennem en by bliver vi udsat for et sandt visuelt bombardement. Så det gælder om at være bevidst og vågen hvis man ikke vil forføres.

Vi er underlagt mere mind-control(eller nudging) end vi ved af. Og det effektive middel er, gentagelser. Så når en politiker har messet en sætning tilpas mange gange på skærmen, så bliver det til sandheden, og folk tager det til sig uden protest. Vi er nemme som kvæg at styre rundt med.

Simon Gramstrup, Britta Hansen, Michael Madsen, Carsten Mortensen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar

Ib Christensen

Nej, det er magtmisbrug.

Jon Seemann Pedersen

Det er noget af en loppetjans du der har påtaget dig. Det kræver hverken den store videnskabelige indsigt eller den tresporede ledvogtereksamen at indrette incitamentsstrukturerne på en sådan måde, at det fremmer den solidariske og demokratiske adfærd.

Når det ikke er sket eller kommer til at ske, så er det lige præcis af den grund Claus Jensen beskriver i sit indlæg ovenfor: 'at magthaver ikke blot er interesseret i at "nudge" os, men i at vi generelt er "nudgeable".'

Deraf min egen pointe i mit tidligere indlæg: Der er en langt mere interessant diskussion om autoritets- (og magtforvaltnings-)problematik gemt i artiklen.

Simon Gramstrup, Lise Lotte Rahbek, Michael Madsen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"The conscious and intelligent manipulation of the organized habits and opinions of the masses is an important element in democratic society. Those who manipulate the unseen mechanism of society constitute an invisible government which is the true ruling power. We are governed, our minds moulded, our tastes formed, our ideas suggested largely by men we have never heard of. This is a logical result of the way in which our democratic society is organized. Vast numbers of human beings must cooperate if they are to live together as a smoothly functioning society. In almost every act of our lives, whether in the sphere of politics or business, in our social conduct or our ethical thinking, we are dominated by the relatively small number of persons who understand the mental processes and social patterns of the masses. It is they who pull the wires that control the public mind."

Edward Bernays

Og hvis du ikke kender Bernays, kaldes han også "The father of public relations".

Simon Gramstrup, Katrine Visby og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

...alt under hensyn til den samfundsstruktur der omgiver os, og vores analyse af hvad vi i virkeligheden vil.

Omgåelsen af fornuften risikerer at føre til en selvopfyldende profeti, og dermed vil vi miste det eneste værktøj, vi har, som for alvor kan løse vores største problemer.

...vi bliver For dumme til demokrati...apatiske. Muligvis trivielt, men godt at få det sat på spidsen.

Lise Lotte Rahbek og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Claus Jensen en direkte demokratisk valgte menneskerettighed, der beskytter det enkelte individs retssikkerhed.

Rigtigt eller forkert tja, men det er retningslinjer. Ja langt mere direkte demokrati, men det er også påvirkeligt.

Desværre havner denne debat i et "magthaverne mod os"-narrativ, ansporet af fortællingen om det irationelle menneske, der prakkes "os" på. Men hvem er dette "vi" der nu skal mobiliseres? Det er korrekt, at nudging er symptombehandling, men de reelle magthavere læser jo alligevel ikke Information

Morten Kjeldgaard

Man bliver nudget til at skrive noget her. Den fristende firkant og den flotte røde knap "Send kommentar" er uimodståelig.

Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

"Magthavere" i et demokrati skal ikke bestemme, hvilken vej folk skal gå, Olivier Goulin.

Britt Kristensen, lillian kongsbak larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Nudging opstår, når politikere ser masser i stedet for enkelte vælgere, altså når det er statistik og beregninger snarere end på diskussion baserede, indholdsrelaterede beslutninger, der træffes. Det er så langt fra demokratiet, man kan komme.

Problemet er åbenbart: megalomani og magtfuldkommenhed breder sig blandt naive og dumme embedsmænd med en halv eksamen fra fag, der kun er akademiske af navn. Prokuratorer har aldrig kunnet tilføre noget samfund værdi, dertil er de for fornærede, bedrevidende og uden indsigt i den faktiske eksisterende virkelighed. De er i den værste forståelse af ordet dogmatikere, og de nedsænker i disse år den vestlige verden i en ny middelalder.

Claus Jensen, Britt Kristensen, lillian kongsbak larsen, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Folketinget skal være ærlig, redelig og lovformlig.

Befolkningen ved, at folketinget har indgået en aftale med Goldman Sach, i forbindelse med salget af DONG, vel vidende, at der er tale om skattely og ejereskab der hemmeligholdes og senest har regeringen forhandlet, en grønlandsk service aftale, vedrørende Thule basen, med tilhørende skattely og udeblivende grønlandske skatteindtægt, det er en realitet, sådanne forhold undskyldes med, at sådan fungere det internationale marked.

Det er organiseret kriminalitet mafia.

Danmark/folketinget og EU, vil have et andet ry og vaskes rene, om man vil, så aftaler om ophævelse af skattely i EU er foretaget, Danmark/folketinget og EU vil have, skatteindtægter fra skatteunddragelse og stoppe deres samarbejde med mafia.

Eller er det, hvad borgerne skal tro, at der sker?

Ingen skriver eller siger, at nu skal Disney betale milliarder tilbage i skat eller, at firmaer og privatpersoner generelt, der ikke har betalt skat, nu bliver tvunget med tilbagevirkende kraft til, at betale hvad de skylder.

Rent faktisk ser det ud til, at lande som Østrig, får lang tid til at skjule sporene og spørgsmålet er, om i virkeligheden dette blot er politisk nudging, at Danmark/folketinget og EU, vil fortsætte med, at indgå aftaler med mafia, men blot flytte aftalerne ud af EU enda uden, at afsløre hvem og hvilke aftaler, der fortsætter i skattely andre steder.

Grethe Preisler

Ifølge adfærdsøkonom in spe John Seemann Pedersen består problemet i at regne ud, hvordan man gør det muligt for andre at "træffe de rigtige valg". Så er spørgsmålet, hvem der i det valgte eksempel (organdonation) er bedst egnet til at træffe det rigtige valg:

1)Transplantationskirurgerne og deres patienter, som har et fælles ønske om at få flere organer stillet til rådighed? - eller

2) Dem der i givet fald skal være indforstået med at "levere varen" (organerne) for at opfylde ønsket?

Da de sidste er de fleste, gælder det altså for adfærdsøkonomen om at gøre det lettere for flertallet at "træffe det rigtige valg". Og hvordan gør man så det?

Man kaster aben videre til "de folkevalgte" (politikerne) og foreslår problemet løst ved at ændre loven. Så dem, der kan "levere varen", skal melde fra, hvis de ikke ønsker at blive optaget i donorregisteret, og ikke som hidtil tilmelde sig donorregisteret, hvis det er det, de (efter moden overvejelse og drøftelse med deres nærmeste) beslutter sig for.

Elementært, kære Watson, fransk er nemt, hest hedder cheval - og sådan er det hele vejen igennem:

Når "flertallet" uden at kny finder sig i, at man må henvende sig til 'Post Danmark' for at få udleveret en mærkat til at sætte på postkassen, hvis man ikke vil have den proppet fuld af reklametryksager og tilbudsaviser i stride stænger på daglig basis - hvorfor skulle "flertallet" så gøre ophævelser over at man i fremtiden må henvende sig til den instans, der administrerer donorregisteret, hvis man er betænkelig ved at afgive råderetten over sine livsnødvendige indre organer til "samfundet", når man ikke selv har mere at bruge dem til?

Claus Jensen, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
David Rasmussen

Hvorfor bliver man ved med at holde fast i forestillingen om mennesket som et, klassisk forstået, rationelt individ? Der er flere studier der viser, at vi bliver påvirket udefra i stedet for refleksiv tankegang. Bl.a kan der nævnes kendte studier som Zimbardos fængselseksperiment, Milgrams lydighedsforsøg og Aschs konformitetsforsøg. Der blev deltagerne påvirket af roller og socialt pres - rationelt burde vi kunne bedømme en stregs korrekte længde i forhold til to andre streget. Men det kan vi ikke, når resten af gruppen ikke kan, fordi vi ikke vil være udenfor. Hvad rationelt er der ved sådan en handling?
Derudover har Brian Wansink, en amerikansk forsker, igennem flere forsøg bevist, at størrelsen på vores tallerken påvirker, hvor meget mad vi øser op. I det ene forsøg blev deltagerne informeret om den påvirkning tallerkenens størrelse har på madmængden - og stadig blev der fyldt mere mad på de store tallerkener end de små.

Hvis man undersøger nudging i dybden vil man også opdage, at de store fortalere for nudging netop anbefaler gennemsigtighed. I "Nudging" af Cass Sunstein og Richard Thaler bliver gennemsigtighed beskrevet som en del af nudging (eksempelvis at gøre abonnementsvilkår nemmere at forstå via gennemsigtighed). Ligeledes kan man i "Ud & Se"nr. 6, 2014 på side 38 læse, hvordan Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker fra RUC, udtaler, at nudging ikke behøver at blive skjult. Derfor, nudging prøver ikke at skjule noget - tværtimod!

Til jeres forståelse af nudging af organdonation, så har I tydeligvis ikke læst, hvad flere med kendskab til nudging har udtalt. Nudging af organdonation går ikke ud på automatisk at være organdonor. Det handler om at gøre det nemmere for folk aktivt at træffe et valg. Her kan I læse mere: http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-om-organdonation-tving-bilis...
Som Sunstein & Thaler netop beskriver på nogle af de første sider i "Nudge", så handler nudging om at gøre det nemmere at træffe det ønskelige valg for det enkelte individ (dvs. ikke presse en holdning nedover ham eller hende - altså manipulation) UDEN at gøre det dyre eller sværere at træffe et andet valg. Når I skriver "Det (nudging, red.) gør det muligt at styre folks adfærd uden brug af direkte magt.", så er det ikke formålet med nudging.

I forhold til "Vanens Magt" på DR1, så er det ikke altid en god fremstilling af begrebet nudging - desværre. Det hjælper jer, og mange andre kritikere, til at misforstå de egentlige hensigt med nudging, som man klart og tydeligt kan læse i Sunsten & Thalers "Nudge". En egentlig kritik af programmet kan man læse udførligt om her: http://erikgahner.dk/blog/

Det kan godt være, at politikere, embedsmænd, reklamefolk, multinationale virksomheder og andre ondskaber ønsker at manipulere os med nudging - men så er det ikke længere nudging. Så er det i stedet manipulation. Vi kan derfor blive enige om, at manipulation er forkert. Vi kan bare ikke blive enige om, at nudging er manipulation.

Simon Gramstrup, Britta Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Grethe Preisler men er det så enkelt, eller er det måden, man spørg på, nudging, der presser i den retning det ønskes, ligger der en mobning indbygget.

Lad os sige, jeg skal sige det højt, nede på borgerservice, hvis jeg vil afmelde min tilladelse, til mine organer, eller hvis jeg ikke får reklamen læst, reklamen om de nye regler fik jeg ikke, fordi du ikke modtager reklamer, eller til sidst, hvis jeg ikke forstår beskeden, ikke kan læse, ikke har adgang til IT eller kan sproget.

Intentioner kan være gode eller muligvis ikke, senere bliver det muligvis lovligt, for sygehuse at sælge mine organer, eller bruge dem til genforskning, ting jeg ikke har givet tilladelse til.

Personlig er jeg for denne ordning, men man skal ikke lade sig lullet i søvn, det bliver let, at træffe det rigtige valg.

Det 'rigtige valg', er barre ikke altid det, som det udgiver sig for.

Nudging handler mest om at vildlede i forhold til det, som folk egentlig gerne vil: kunne finde en nærtstående affaldsspand og komme slikpapiret i, så man også kan udstrække argumentet til organdonation. Det er to vidt forskellige spørgsmål. Jeg er personligt overbevist om, at folk i mindre tal har meldt sig til organdonation, end lægerne og politikerne ønsker, fordi det reelt set byder dem imod. Man vil gerne have folk til at overveje - jamen, det er at gå langt over stregen. Hvis man vil have folk til at give organer, kunne man præsentere dem for nogle eksempler på folk, der har modtaget organer og fået stor livskvalitet af det. Jeg kender flere, og jeg glæder mig på deres vegne. Det ændrer ikke på mit eget ønske om at komme hel i jorden.

Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnson har ganske ret: det hensigtsmæssige er sjældent det rigtige.

Philp B. Johnsen

'spørgsmålet er, om i virkeligheden dette blot er politisk nudging'

Nej, det er også magtmisbrug.

David Rasmussen

'Hvorfor bliver man ved med at holde fast i forestillingen om mennesket som et, klassisk forstået, rationelt individ?'

Personligt - jeg kan ikke svare på andres vegne - er det fordi det er den eneste mulighed jeg har for at holde folk ansvarlige for deres adfærd. Også i de eksempler du efterfølgende nævner. F.eks. ser du åbenbart helt bort fra den eksistentielle trussel de fleste mennesker oplever, hvis de udelukkes af fællesskabet (hvilket jo netop er det der er risikoen ved ikke at opføre sig som et dumt svin i de nævnte eksempler) - altså: Rationelt. begreberne rationel og irrationel kan ikke vurderes uden at tage (for-)målet med ind i bevisførelsen. Det er vel en af grundene til at to ekspertgrupper i Norge kom til to direkte modsigende konklusioner om Breiviks adfærd.

Niels Duus Nielsen, lillian kongsbak larsen, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kurt Nielsen, at flytte focus ved logisk tænkning, til en ønsket adfærd, kan være godt, men er ikke altid i 'min' interesse.

Det kan også være mobning.
(generende adfærd; chikane)

PS. Jeg ved hvad du hentyder til, svaret på det er ja.

Alle forsøg på at beskrive mennesket på denne måder strander på, at mennesket er mere end én ting, at det på forskelige tidspunkter er forskelligt - og at det endog kan være modsatrettede ting på samme tid. Forsøg på at afskrive kompleksiteten gør sådanne undersøgelser forkerte og i sidste ende farlige, fordi der handles i overensstemmelse med dem.

Grethe Preisler

Philip B. Johnsen: "Personligt er jeg for denne ordning"

Hvilken ordning? Den eksisterende, hvor du skal tilmelde dig donorregisteret, hvis du vil testamentere dine organer til "værdigt trængende" - eller den reviderede, hvor du skal framelde dig donorregisteret, hvis du vil være sikker på, at dine organer ikke ender i hænderne på "de forkerte", når du afgår ved døden på "superhospitalet" trods alle lægernes bestræbelser for at holde liv i dig, til du selv beder om "aktiv dødshjælp"?

Carsten Mortensen

En strøtanke om det i øvrigt hæslige tiltag (nudging): Jeg føler mig ikke overbevist om det nødvendigvis vil have alle de påståede gode effekter - jeg for min del kunne gå hen og blive alvorligt ramt af "Rasmus Modsat" virussen - og sådanne har det med at sprede sig.

Eks,: Her i Odense hvor jeg har min gang er det blevet et almindeligt syn at hundehømmere ganske korrekt bliver opsamlet i sorte poser, ...men efterfølgende hængt (i-hældt pose) diverse steder.

Gad vide hvornår de trykker " Støt vore soldater" på skolemælk..og energidrikke.

Philip B. Johnsen

Grethe Preisler ja precist, det er ikke så enkelt.

Jeg kan godt sige, ja til give mine organer, hvis familien er ok med det, men under ingen omstændigheder vil jeg have, noget automatisk over dette, af respekt for forskelligheden i befolkningssammensætningen i samfundet, hvor nogle vil blive kørt over ved automatik.

Jeg vil kraftigt henstille til, at alle mennesker, gør sig overvejelse over egen holdning, til organdonation og agere i henhold, til egen indstilling, det kan naturligvis ramme en selv, at få brug for organer.

Personlig vil jeg forstå logikken, hvis en læge læste, hvad jeg skrev her, gav er et organ til en, tilmeld organdoner før til mig, da jeg ikke er tilmeld, men det er min personlige holdning, som jeg ikke ønsker, at presse ned over andre, hvor logisk den end måtte forekomme.

David Rasmussen

Kurt Nielsen

Jeg håber ikke, at jeg har misforstået dig.

Jeg kan godt forstå, at det er nemmere at stille folk til ansvar for deres adfærd, hvis man ser mennesker som rationelle væsner, der har et bevidst formål med deres adfærd. Derfor skælder jeg også tit ud i trafikken; eksempelvis "når den forbandede møgkælling ikke kan se den grønne pil". Det er min umiddelbare tanke, men når jeg begynder at ræsonnere mig frem til hendes handling, så kan jeg ikke tillade mig at blive sur på hende. Hun har vel ikke bevidst siddet og holdt tilbage for grøn pil? Hun kan vel godt have overset pilen? Og jeg kender ikke dette menneske og ved derfor ikke, om hun er en møgkælling eller en ganske flink person, som desværre var faldet i staver.

Men bare fordi det nemmest at anskue mennesker som rationelle individer, hvis adfærd altid er bevidst, er det så den objektive sandhed omkring menneskelig adfærd? Jeg ved da godt, at folk kan lyve. Kvinden i mit eksempel kunne fortælle mig "Undskyld, jeg så slet ikke den grønne pil", men i virkeligheden kørte hun ikke, fordi jeg havde dyttet af hende tidligere. Det betyder dog ikke, at alle lyver, når de beskriver en adfærd som et uheld.

Og ja, det KAN være eksistentialistisk trussel at være uden for fællesskabet, men det behøver det ikke at være. I Aschs forsøg blev en person placeret sammen med nogle få andre personer. I opstilling fik forsøgspersonen at vide, at ingen kendte hinanden (det gjorde de andre personer i gruppen selvfølgelig). Det eneste han skulle gøre var at beskrive, hvilken streg, der var den længste. Han valgte den forkerte, selv om han kunne se den var forkert, fordi nogle få fremmede mennesker alle tog fejl. Rationelt, hvilken eksistentialistisk trussel var der imod denne forsøgsperson?
I Zimbardos fængselseksperiment blev "fangerne" sat til at gøre toiletterne rene med hænderne af "vagterne". Alle havde fået at vide, at man ikke måtte udøve vold, alting blev overvåget af forskerne og det var et forsøg - ikke et rigtigt fængsel. Igen, hvilken eksistentialistisk trussel ville forsøgsdeltagerne have stået over for, hvis de havde sagt nej til at gøre toilettet rent med hånden? Rationelt ville jeg mene, at der var en større sundhedsrisiko ved at gøre toiletterne rene med hænderne.

Selv om jeg prøver at vise, at mennesker til tider kan handle ud fra noget, som andre ville se som irrationelt, så er jeg også klar over, hvilket intellekt der findes potentiale for i mennesker. Et mennesker der har slået en computer i at spille skak. Det er da fantastisk! (jeg ved ikke, om det stadig er menneskeheden der vinder i en skakturnering).
Desværre kræver sådan en præstation en stor mængde mental energi, som vi til dagligt ikke kan opretholde over for alle de valg vi træffer. Derfor kører nogle processer på en mere energivenlig kanal, som til dagligt virker fint. Desværre lever vi i en kompleks verden, som ikke ligner den simple verden, som mennesket udviklede sig i.

Og i forhold til Breiviks sag, så er jeg slet ikke inde i forløbet til at kunne diskutere det. Men hvis to grupper har set sagen fra to vinkler, så kan de også komme til forskellige konklusioner. De har handlet rationelt ud fra de informationer, som de har haft til rådighed og lagt vægt på, men set ude fra kan det måske opfattes irrationelt. (her tror jeg, at vi er enige)

At begå fejl har ikke noget med rationalitet at gøre - fejl begås, fordi ting ikke er entydige, fordi man ikke kan alle ting på én gang, fordi bevidstheden også trækker én andre steder hen og meget mere. Rationalitet handler om, hvorvidt man kan tænke stringent og ikke er ofre for instinkterne, altså genstande for en mekanisk natur uden mulighed for at foretage selvstændige overvejelser. Problemet er den forblændelse, som begrebet åbenbart fører til, hvor rationalitet bliver sat lig med ufejlbarlighed.

David Rasmussen

Jeg ved ikke om du har misforstået mig. Har du det?

Der er vel også den mulighed, at jeg ikke har udtrykt mig klart nok.

I hvert fald har jeg ikke som forudsætning for rationel adfærd, at den skal være bevidst. F.eks. hvis vi bliver i trafikken: Der er vel ingen (eller i hvert fald kun få), der bevidst snadrer ind i en modkørende bil. Har de så ikke ansvar for den adfærd?

Problemet er at jeg ikke nødvendigvis har adgang til den rationalitet og logik, der styrer min (og andres) adfærd. Men det kan jeg få, hvis jeg bestræber mig på det. Det gør jeg så sjældent, givetvis fordi det ikke altid er et særligt smigrende svar, jeg så får - men det gør stadig ikke min adfærd irrationel. I dit eksempel får du det jo næsten til at lyde som om 'kællingen' er ansvarsløs, fordi hun ikke bevidst koncentrerer sig om trafikken, selv om det objektivt er uacceptabelt, at hun ikke er opmærksom i trafikken. Din egen reaktion på denne manglende opmærksomhed er imidlertid ikke hendes ansvar, men derimod dit.

Mht. forsøgene så kan kun forsøgsdeltagerne svare konkret på hvilken rationalitet der styrer dem. Vi andre kan kun gætte. Men teoretisk kan der argumenteres for at mennesker, der optræder i grupper (større eller mindre) meget nemt bliver meget afstumpede og at denne afstumpethed grundlæggende kan forbindes til en eksistentiel angst for at blive udelukket fra gruppen. Først i meget veletablerede grupper opnår mennesker tilstrækkelig følelse af tryghed til at åbne yderligere op for personlige ideosynkrasier. F.eks. starter man næppe med at synge FCK-slagsange første gang man besøger en Brøndbybodega - selv om der alt andet lige kunne være god grund til det. Det er vel meget rationelt, men det er samtidig en selvpåført begrænsning af sin egen ønskede adfærd, som man selv må tage ansvar for. Om den er bevidst eller ej er i mine øjne irrelevant.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er tankevækkende, at ordet "Rationalitet" har forskellig betydning, afhængigt af, hvilken af de mere eller mindre grødbløde videnskaber man spørger ;)

Måske er rationalitet bare emballerede lune prutter, lidt ala nogle af de andre begreber de videnskaber forsøger sig med.

Sigma>5, ellers har man ikke bevist noget...

Grethe Preisler

Vi kan jo bare lægge 'problematikken omkring organmangel' ud til folkeafstemning, når statistikerne og talknuserne i økonomiministeriets departement har forsynet 'deres minister' med de dessiner, han behøver for at overbevise et flertal i den lovgivende forsamling om, at tiden er moden til at 'spørge vælgerne', hvad de mener om sagen.

Før 'problematikken' sendes i høring - igen igen - hos 'eksperterne' i Etisk Råd, Sundhedsstyrelsen og hvem, der ellers må formodes at have en mere velbegrundet mening om det end de klaphatte (alias 'folket') som efterhånden hverken kan finde hoved eller hale i de tal og grafer, de får smidt i hovedet af de 'eksperter', økonomi- og indenrigsministeren 'vælger at lytte til', når han ikke længere tør stole på sin egen politiske 'mavefornemmelse' for, hvilken vej vinden blæser for tiden.

Er De forvirret hr. økonomi- og indenrigsminister? Fortvivl ikke - adfærdsøkonomerne har løsningen på Deres dilemma. For er nogen, der ved, hvad 'folket' inderst inde ønsker af deres 'ledere', så er det dem, der har læst Machiavelli og B.F. Skinner (og alle deres disciple gennem tiderne) så længe og grundigt, at de kan lire deres visdomsord af sig i søvne og udlægge deres råd til 'fyrsterne' på den til enhver tid rigtige måde.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ups, jeg glemte overskriften i farten:

IT'S ECONOMI STUPID!
(got it?)

"Hvis man undersøger nudging i dybden vil man også opdage, at de store fortalere for nudging netop anbefaler gennemsigtighed. I "Nudging" af Cass Sunstein og Richard Thaler bliver gennemsigtighed beskrevet som en del af nudging"

Ja, David Rasmussen. Hvis man rigtigt vil have et indtryk af , hvor stor en fortaler Cass Sunstein er for gennemsigtighed og kun den blødeste paternalisme, kan man læse hans 2008 papir, hvor han foreslår "kognitiv infiltration" af grupper, hvis ideer, han synes er skadelige, inklusive at regeringen kan betale "uafhængige" agenter for at sprede de rette meninger på blogge, i chatrum osv.

Han forsikrer os, at et sådant program vil være helt ufarligt, fordi det jo administreres af venlige folk som ham selv og hans venner:

What can government do about conspiracy theories? Among the things it can do,
what should it do? We can readily imagine a series of possible responses. (1)
Government might ban conspiracy theorizing. (2) Government might impose some kind
of tax, financial or otherwise, on those who disseminate such theories. (3) Government
might itself engage in counterspeech, marshaling arguments to discredit conspiracy
theories. (4) Government might formally hire credible private parties to engage in
counterspeech. (5) Government might engage in informal communication with such
parties, encouraging them to help. Each instrument has a distinctive set of potential
effects, or costs and benefits, and each will have a place under imaginable conditions.
However, our main policy idea is that government should engage in cognitive infiltration
of the groups that produce conspiracy theories, which involves a mix of (3), (4) and (5).
(...)
Throughout, we assume a well-motivated government that aims to eliminate conspiracy theories, or draw their poison, if and only if social welfare is improved by doing so.
http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1084585

Efter hvad vi har set i denne tråd, kan man forvente, at de fleste adfærdsøkonomer vil klappe i deres små lyserøde hænder.

Sider