International kommentar

Egypten er på vej mod nye revolutioner

Mubaraks frikendelse var det definitive dødsstød til Egyptens arabiske forår. Men selv om politistatens genopståen forekommer komplet, døjer det egyptiske samfund stadig med de grundlæggende elendighedstilstande, der skabte revolutionen
9. december 2014

Egypten har altid været umulig at beskrive fyldestgørende. Nu er Egypten også blevet umulig at analysere. Sidste weekends frikendelse af tidligere præsident Hosni Mubarak synes ganske vist at repræsentere et endegyldigt dødsstød til den opstand og revolution, der væltede hans regering i februar 2011. Dog vil det være uklogt at formulere alt for definitive vurderinger af de ekstraordinære faser, Egyptens politiske liv efterfølgende måtte igennem. Vi kender endnu ikke deres sande betydning.

Disse faser omfatter som bekendt omstyrtelsen af Mubarak, den egyptiske befolknings euforiske erkendelse af sin egen magt og suverænitet, en række udkast til en ny forfatning for nationen, Det Muslimske Broderskabs sejre ved parlaments- og præsidentvalgene og efterfølgende omstyrtelse af begge, valget af den tidligere militære øverstbefalende general Abdel Fattah al-Sisi til ny præsident, og den massive støtte, som al-Sisi siden har fået fra Den Arabiske Halvøs olierige stater.

Der er flere grunde til, at det er vanskeligt at bedømme de langsigtede følger af disse og mange andre hermed forbundne begivenheder. Blandt disse er det omskiftelige temperament i en befolkning uden forudgående erfaringer med demokratisk pluralisme og den ideologiske polarisering, som er kommet til at dominere det egyptiske samfund. Det må for en udenforstående iagttager virke besynderligt, at egypterne den ene dag kan støtte en revolution med en så massiv folkemobilisering og få måneder senere, lige så talstærkt, støtte militærets generobring af magten for måske i næste omgang at bevæge sig i nye retninger igen. Men så meget står dog fast: Den grundlæggende elendighedstilstand, der udløste den uventede revolution den 25. januar 2011, er stort set intakt og præger stadig det egyptiske samfund.

En objektiv analyse vil endda kunne fortælle os, at disse grundvilkår er blevet værre i dag. Økonomi, realindkomster og jobskabelse halter stadig umådeligt langt efter befolkningens grundlæggende behov, og samtidig vokser samme befolkning med 1,5 millioner mennesker hvert år. Alle disse egyptiske borgere skal huses, mættes, uddannes og sikres adgang til vand og sundhedspleje. De fleste af dem skulle også gerne have et arbejde. Den egyptiske økonomis evne til at imødekomme alle disse behov er omtrent lige så stor som min evne til at hoppe til Månen. Den massive finansielle støtte fra Golfstaterne, for tiden på godt 15 mia. dollar om året, kan måske nok forhindre den egyptiske stat i at bryde sammen, men den kan ikke rette op på den dybere socioøkonomiske dårligdom og er formentlig kun egnet til yderligere at hærde og korrumpere det politiske autokrati, som revolutionen var en reaktion imod.

Foretrækker en stærk mand

Utilfredsheden med den militære magtelites politiske autokrati, som ansporede 2011-revolutionen, gærer og kan udmærket tænkes at være blevet større, selv om den i al-Sisis æra ikke længere kommer til åbent udtryk. Drømmen om et mere menneskeværdigt samfund befriet fra omfattende håbløshed og social nød lever stadig. Men de, som udfordrer statsmagten i dag, gør det i et mere polariseret miljø, hvor islamister og progressive sekulære for hovedpartens vedkommende er fængslet, gået under jorden, holder lav profil og kun i mindre antal vover at gå på gaden for at demonstrere. Hertil kommer, at mange af dem, der var med til at vælte Mubarak-regimet, nu er blevet glødende tilhængere af al-Sisis regering, selv om deres nye loyalitet ikke nødvendigvis vil vare i årevis. Dusinvis af millioner af egyptere lider stadig under de elendighedstilstande, der drev dem ud på gaderne i januar 2011, men lige nu kan de intet stille op over for den politiske umyndiggørelse, der nu er blevet deres vilkår. Magtstrukturerne beherskes indtil videre af et militær, der har 62 års erfaring i elendig regeringsførelse, milliardstøtten fra Golfstaterne og den betydelige del af befolkningen, som foretrækker en stærk mand frem for igen at opleve revolutionsårenes kriser og politiske ustabilitet.

Massernes nedværdigelse udløste den revolution, der væltede Mubarak, og et tilsvarende massehysteri lå også bag først Mohammed Mursis valgsejr og siden millioner af egypteres krav om, at militæret skulle træde frelsende til, genskabe sikkerheden, stoppe volden og genoprette de sociale tjenester og landets stabilitet.

Dysfunktion og uvished

At Egypten atter skulle vende tilbage til at blive en politistat er naturligvis sørgeligt for hele den arabiske region, men selv om Det Arabiske Forår synes nulstillet, er denne tilbagerulning efter alt at dømme kun en fase. Egyptens levevilkår vil fortsat forringes, og det kan udmærket tænkes, at Golfnationerne bliver trætte af at måtte understøtte landets håbløse økonomi, så før eller siden må vi forvente nye voldsomme omvæltninger.

Også andre faktorer vil komme i spil, herunder den indre sikkerhed, miljøtrusler, udviklingen i det regionale styrkeforhold med Syriens, Iraks, Libyens og Islamisk Stats skæbner og de politiske reaktioner fra verdens stormagter.

De tre traditionelle højborge for den arabiske civilisation – Bagdad, Damaskus og Kairo – lider nu alle under massiv dysfunktion og uvished, primært forårsaget af de militærregimer, som herskede over disse lande i et halvt århundrede eller længere og ruinerede dem. Vejen tilbage til en ny form for normalitet vil kunne tage mange år. Én ting forekommer dog at være sikker. Hvad militærdiktaturer ødelagde, kan militærdiktaturer ikke genopbygge.

Rami G. Khouri er kommentator ved den libanesiske avis Daily Star

© Agence Global og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu