Kronik

Jeg elsker (at piske) masochister

Ifølge en række indlæg i Information er masochisme en pause fra det præstationsprægede samfunds krav om kontrol og selvforbedring. I så fald er jeg en slags coach. Vel at mærke af typen som pisker, giver ordrer, eller hvisker udspekulerede fantasier i øret på fastbundne moderne individer. Spændende, lad mig straks tage latexhandskerne på og begynde
Øvelse gør mester, siges det. Desuden kræver dominans også empati, kommunikation og omsorg understreger dagens kronikør. Modelfoto: David McNew

Øvelse gør mester, siges det. Desuden kræver dominans også empati, kommunikation og omsorg understreger dagens kronikør. Modelfoto: David McNew

3. december 2014

Jeg er dominant. Ifølge Linea Maja Ernst og Morten Ebbe Juul Nielsen en flad og fraværende skikkelse i litteraturen. I to artikler – Vi elsker masochister og Vi elsker (kvindelige) masochister – kritiserer de sadomasochismen i litteraturen og ikke mindst dens læsere.

Linea Maja Ernst spørger:

»Kan det tænkes, at den masochistiske litteratur tiltaler os, netop fordi den tilbyder en ellers forbudt position, som er autoritetstro og ansvarsfri? [ ...] Omvendt er vi uinteresserede i sadistens position, fordi vi allerede er vant til at skulle have kontrol, til at være autoriteter i vores egne liv.«

Morten Ebbe Juul Nielsen fortsætter med at klandre både litteraturen og dens målgruppe for at have et heteronormativt perspektiv.

»Det er måske herligt kompleksitetsreducerende at tænke manden som den aktive og magtliderlige og kvinden som den, der i sin passivitet på én gang skal begæres og opløftes og underkastes og sættes på plads.«

Lad os bare stoppe her og kort reflektere over, hvor dejligt det føles som veluddannet akademiker at påpege den heteronormative fårementalitet og andres manglende evne til at tage de eksistentialistiske udfordringer. Storslået.

Lad mig dernæst argumentere imod masochisme som en slags flugt fra de hårde krav til det moderne individ og servere et alternativt bud på, hvorfor masochister er populære, og introducere jer for en skamløs dominant sadist, nemlig mig selv. Værsgo!

Begyndervenlige masochister

Vi har vist efterhånden fået fastslået, at E.L. James’ Fifty Shades of Grey er et sukkersødt Askepoteventyr om en pige, hvis indre stemme har et lixtal, der ligger langt under, hvad Informations læsere burde beskæftige sig med. Ak ja, men man skal jo begynde et sted. Selv begyndte jeg med O’s Historie, som jeg rødkindet lånte på lokalbiblioteket et sted i provinsen. Ritualer, smerte, magt og underkastelse – jeg elskede det! Jeg tror, det var nemmere at leve mig ind i masochistens rolle litterært set, fordi man bliver ledt gennem fortællingen med faste hænder i læderhandsker. Den dominante er altid et skridt foran, og masochisten overraskes. Måske er oplæringen af masochisten bare mere spændende som fortælling?

Jeg har nu også gennemgået en del træning som dominant; smældet med lange piske i stuen og væltet potteplanter, taget kurser i anatomi og bundet komplicerede knuder og for at kunne udfylde rollen som ondsindet læge har jeg lært at omgås adskillige hospitalsremedier. Øvelse gør mester, siges det.

Desuden kræver dominans også empati, kommunikation og omsorg. Ikke nødvendigvis kedeligt, men en anelse afmystificerende sammenlignet med, hvordan O blev bortført i limousine og misbrugt i slotslige omgivelser.

Jeg ville nyde at læse en god bog ud fra et dominant perspektiv med dybde og følelser, men en sådan bog har jeg stadig til gode. Deri har Linea Maja Ernst og Morten Ebbe Juul Nielsen ret. Det betyder dog ikke, at jeg føler mig marginaliseret. Der er stadig masser af inspiration at finde andre steder.

I forholdet mellem kunstnerne Bob Flanagan og Sheree Rose er SM langtfra lækker selvrealisering. For Flanagan var ekstrem masochisme (og humor) en styrke i kampen mod cystisk fibrose, hvilket afspejles i dokumentarfilmen Sick, samt tekster og performances. Catharine Robbe-Grillet skrev bogen L’Image under synonymet Jean de Berg (1956) med den dominante i hovedrollen, men som titlen antyder, kommer vi ikke rigtig under overfladen. Robbe-Grillet er i øvrigt stadig en tilbedt dominatrix og bosat på et fransk château i en alder af 83 år. For de, der vil have smæk uden traditionelle kønsroller, kan jeg anbefale den herligt kønsskizoide The Leather Daddy and the Femme af Carol Queen og Sinclair Sexsmith skriver om sex, køn og kink på bloggen sugarbutch.net.

Skyld og skam

Morten Ebbe Juul Nielsen påpeger det tabuiserede forhold mellem kvindelig sadist og mandlig masochist.

»Det er stadigvæk – i en tid, hvor vi bryster os af stort seksuelt frisind – skamfuldt at være kvindelig dominerende og mandlig underkastet.«

Jeg har svært ved at genkende denne skam og tabuisering i mit eget liv. Jeg har set par, der ligner Barbie og Ken i latex med ditto kønsrollemønster, men jeg har også mødt sexpositive queer-teoretikere og venstreorienterede feminister, og nogle af dem tænder også på at få smæk af mænd i jakkesæt.

Min pointe er, at man gennem sadomasochismen netop kan holde fri fra de principper, man ellers lever efter. Man kan vel også forklare dominans som en flugt fra omverdenens høje krav, hvor argumentation og handlinger kræver en vis logik. Som dominant er jeg over denne rationalisering, jeg behøver ikke forklare, jeg kræver, jeg har lyst til, jeg har behov. Jeg pisker, fordi det tænder mig.

Transcendens

Både Linea Maja Ernst og Morten Ebbe Juul Nielsen savner den dominantes perspektiv. Især Morten Ebbe Juul Nielsen venter på, at kunstnerstanden kommer i omdrejninger, eller der ligger et stykke chick-lit i Føtex med kvinden i førersædet.

Lad mig i et anfald af gavmildhed dele et par ord om, hvorfor jeg er dominant: Jeg elsker rollespillet, at udforske forskellige dele af min personlighed. Jeg er den ældre dame i pelskåbe, som udmatter sin butler; jeg er femme fatale i latex og stiletter; jeg er natlægen, som udfører hemmelige eksperimenter på sagesløse patienter; jeg er den liderlige mand, der uanset køn reducerer sine partnere til villige tøjter; instruktør af pornofilm for soloskuespillere; og spionen, som har andre måder at få dig til at tale. Disse personligheder kommer af sig selv, eller nogle gange kommer de ikke. Nogle gange er jeg reduceret til et par stærke arme og et tungt åndedræt, mens jeg binder min partner med reb.

Uanset hvilken drejning spillet tager, er det karakteriseret af ekstremt fokus; jeg er til stede, og alt andet forsvinder. Og ja, så har mine fantasier bare altid været lidt kinky. Jo højere intelligens, desto mere perverteret siges det vist.

Som frynsegode har sadomasochismen bragt mig i kontakt med folk, jeg ellers ikke ville have kendt. Advokaten, butiksassistenten, psykologen, kunstneren og rige par, der holder dekadente fester med jacuzzi og champagne. Og selvfølgelig sammen med min reb-familie, som jeg mødes med i spejderagtigt kammeratskab og øver bondage. Jeg er mest dominant, men ikke altid. Som masochist har man et helt andet rum at udforske, eller lade andre udforske, sin krops kapacitet for smerte og nydelse. Det vil jeg ikke gå glip af.

Hvis du har læst kinky romaner og er nået til vejs ende i denne tekst, må der være noget, der tiltrækker dig ved sadomasochismen.

Et kritisk og intellektuelt blik er sikkert godt, men bind for øjnene kan også være befriende. Håber vi ses i mere spændende omgivelser end Føtex’ bogsektion.

Barbara Thomas er dominant

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Janus Agerbo
Janus Agerbo anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Jamen det er da helt fint med mig, at masochister, sadister og andre med lyst til at lege sjove julelege med hinanden kan finde ud af at mødes og spille sød musik sammen, uden at uvedkommende skal komme rendende med løftede pegefingre og sige: Fy, det må man ikke!

Men hvorfor - her bandede kællingen - skal vi sagesløse og indtil for nylig beklageligt 'uoplyste' købere og læsere af nærværende seriøse dagblad (oftere og oftere som sket på det seneste) holdes løbende orienteret af bladet om, hvor sundt og befriende det er at finde sin egen indre pipfugl i et af disse virtuelle volierer for viderekomne?

Hanne Ribens, Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

@Grethe

Fordi

1. Information formentlig er ved at gennemgå et generationsskifte med dertil hørende interesse- og værdiændringer
2. Information muligvis af økonomiske grunde har skåret ned på deres stab af journalister, og i stigende grad forlader sig på 'læserbrevsjournalistik', som jeg lidt respektløst vil kalder det.

/O

Hanne Ribens, erik winberg, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Grethe Preisler, Torben Nielsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Morten Ebbe Juul Nielsen

Hej Barbara (hvis du læser med her - og alle i andre er selvfølgelig velkomne),

hvor er jeg glad for at have været med til at skubbe den her debat i gang (at jomfrunatet på informeren synes det er irrelevant - fred være med det :-)) Jeg har svært ved at være særlig uenig i dine betragtninger, og jeg synes det er fantastisk at du oplever BDSM som meget mere aftabuiseret og fordomsfrit område, end jeg selv gør. You go, girl! Salt of the earth!
Når jeg lige føler mig kaldet til at gøre et par indsigelser, handler det derfor mest om et par potentielle fejltagelser - eller misforståelser - fra mit eget tidligere skriv i informeren:
1) Jeg har ikke brug for at slå nogensomhelst i hovedet med at de er heteronormative. Folk må være lige så heteronormative som de har lyst til, sålænge de ikke uretmæssigt pådutter andre at være det. Det, jeg skrev om, var en hastig tese om hvorfor konstellationen kvindelig dominerende/mandlig underkastet er så relativt mindre beskrevet i kunsten; ikke noget om hvordan folk bør opføre sig eller hvilket kønsperspektiv der er det "rigtige".
2) Nogle filosoffer lader til at bekymre sig om noget de kalder "eksistentielle" problemer. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvad det betyder. Det er vist noget kmed at vågne om morgenen og ikke forstå væren. Jeg er den slags filosof der vågner om morgenen og bekymrer mig om der er nok bacon og æg til to.
3) Tilbage til kunsten: mit skriv var faktisk ment som et genuint suk efter mere levende, rigere, klichefri fremstillinger af BDSM. Særlig grelt er det med fornævnte konstellation, hvor en ærlig talt ret kedelig bog, med 140 år+ på bagen, stadig er omdrejningspunktet. Men det gælder (temmelig) generelt. Fx har jeg meget svært ved at være uenig i følgende dom over O's historie: http://caruana.dk/?p=1310

Anyho: skidegodt indlæg, tak for det, og giv den gas!

Bedste hilsener, Morten Ebbe Juul Nielsen

Bo Jensen, Jakob Silberbrandt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Linea Maja Ernst

Okay, jeg er oppe og køre over den her artikel, den er sjov og spændende og fornuftig. Og hurra for det her perspektiv.
Jeg vil meget gerne understrege, jeg kun har villet påstå noget om litterære repræsentationer af bdsm, som jeg kan udtale mig nogenlunde kvalificeret om, og ikke tingen selv. Synes debatten rykker ud i det virkelige liv nu, og tænker der trods alt må være forskel på tekst og sex. Så herfra vil jeg gerne blot følge nysgerrigt med på sidelinjen.

Så vidt jeg kan se, er jeg ikke uenig med Barbara Thomas. Citatet fra min artikel, som bliver inddraget i starten:

»Kan det tænkes, at den masochistiske litteratur tiltaler os, netop fordi den tilbyder en ellers forbudt position, som er autoritetstro og ansvarsfri? [ ...] Omvendt er vi uinteresserede i sadistens position, fordi vi allerede er vant til at skulle have kontrol, til at være autoriteter i vores egne liv.«

Er bestemt ikke ment akademisk nedsættende eller næserynkende, men som en positiv interesse et frisættende/undergravende/alternativt rum i litterære skildringer af SM, der (måske) står i modsætning til en problematisk præstationskultur i samfundet i øvrigt. Derfor er det bestemt heller ikke en kritik af læsere af denne litteratur, men det præcis modsatte.
(Jeg vil heller ikke kalde den litterære sadist/dominante figur for en coach, men nærmere pege på, at sadist/masochist-parret gør noget radikalt andet end at passe ind i den her samtidige ideologi om det gode, coachede liv. Igen, her taler jeg om litteraturen, ikke rigtige mennesker).

Alt godt, Linea.

Bo Jensen, Jakob Silberbrandt, Morten Ebbe Juul Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Godt skrevet, tak for det. Lidt ærgerligt med de indledende kommentarer, der virker som om, at en artikel/debat om seksuelle normer, stereotyper og fordomme ikke hører til i Information.

Jeg vil elske at se flere artikler, der især gør op med, eller rettere italesætter, køns-stereotyperne på det seksuelle område. Jeg tænker, at der er gode grunde til at den seksuelt dominerende, når alt kommer til alt, er mindre dominerende i litteraturen - i sær den kvindelige domina. Jeg tror stadig, at det på flere måder er mere accepteret for os mænd, at have den aggressive, dominerende og udadvendte seksualitet. Der er trods mange års kamp for frigørelse og opgør med kønsroller stadig en stor træghed i måden vi opfatter vores seksuelle identitet på.

Så tak for et indlæg, der italesætter en del af disse kulturelle normer, der kan være svære at frigøre sig fra.

Bo Jensen, Herdis Weins og Morten Ebbe Juul Nielsen anbefalede denne kommentar

For fanden da, hvor andre menneskers mere eller mindre perverse lyster rager mig en skid.
Hvem er det på Information, som gang på gang finder det interessant at rode i de kloakker?

Anders Sørensen

Tiny og andre, hvorfor er folks "mere eller mindre perverse lyster" ikke interessante?

Perversonligt finder jeg det pisserasant, når folk lever et andet underliv end jeg. Det være sig analgående sex, politisk overbepisning eller sædvaner.

@Gert Selmer Jensen
Spørgsmålet er om det ikke er dig, der skal se at blive voksen og indse, at hverken du eller nogen anden kan eller skal definere, hvad andre synes er interessant. Dogmatiske udmeldinger om, hvad der er rigtigt og forkert forekommer mig ikke passende for Informations læsere. Det er så uinteressant for mig at læse om, hvilke emner du mener burde bortcensureres. Din retorik lyder også som om, den hører hjemme på en helt anden avis.