International kommentar

Folkepartistens filosofiske fjendebilleder

Morten Messerschmidt lyver åbenhjertigt i sit angreb på menneskerettighederne og internationalt samarbejde. Han angriber danske dommere for at følge dansk lov og bortdømmer Menneskerettigheds-domstolen i Strasbourg uden bevisførelse
Debat
3. december 2014

Medlem af Europa-Parlamentet, cand. jur. Morten Messerschmidt, mener, at Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder er skrevet med så bred en pensel, at den næppe er retsstaten værdig (Information, den 26. november). Uden belæg fremsætter han den påstand, at konventionen har skabt en kultur af frygt ved de danske domstole, som gang på gang får danske dommere til at vige tilbage »fra at træffe en bestemt afgørelse – af frygt for at blive underkendt af storebror i Strasbourg.«

Det er for groft, fordi Morten Messerschmidt godt ved, at danske dommere følger Strasbourg, fordi de ved lov nr. 285 af 29. april 1992 vedtaget af Folketinget er pålagt at kigge i den retning. Den næste grove urimelighed består deri, at Morten Messerschmidt beklikker dommerstandens professionalisme og integritet uden at nævne en eneste sag, hvor danske domstole bare antydningsvis har skelet til andet end de relevante paragraffer. Da Morten Messerschmidt hverken er dum eller uvidende, så tillader jeg mig den opfattelse, at han er helt derude på det agitatoriske overdrev, som hedder propaganda, og at metoden ikke generer ham.

Europa-gylp

Morten Messerschmidt forsøger at opbygge et fjendebillede omkring det internationale samarbejde om menneskerettigheder. En analyse af hans argumentation viser, at han støtter sig mere på følelser for den nationale suverænitet end på fortrædeligheder skabt af domstolens afgørelser. Faktisk nævner han ikke én eneste dom, og så er det jo svært at se, om det nu også er så galt.

Det er rimeligt at læse Morten Messerschmidt som politikeren, der er irriteret over at blive mødt med argumenter om, at det ene eller andet forslag strider mod internationale forpligtelser. Morten Messerschmidt har ret til at være irriteret, og Dansk Folkeparti har ret til i folketingssalen at foreslå Danmarks udtræden af en, flere eller alle konventioner. Flertallet kan forlade EU, Europarådet, FN, OSCE. Da partiet næppe får flertal til at gøre Danmark til en ø i den internationale retsorden til beskyttelse af menneskerettigheder, kan sagen i stedet bruges til Morten Messerschmidts polering af sine europæiske fjendebilleder. Det er det, han gør, og i årevis har hans politisk allierede ladet ham slippe alt for godt fra sit filosofiske Europa-gylp, fordi man skal bruge Dansk Folkeparti i en anden sags tjeneste.

De onde, fjerne og fremmede

Helt i overensstemmelse med sin EU-kritiske debatform forsøger Morten Messerschmidt at skabe det indtryk, at det internationale samarbejde styres af nogle fjerne og fremmede, som vil Danmark, nationalstaten, retssamfundet og retfærdigheden ondt.

Han lader, som om konventionerne er udanske, selv om de er indgået med danskere ved forhandlingsbordet og efterfølgende godkendt af Folketinget, stort set altid i enighed.

Med hans debatindlæg skal vi forledes til at mene, at konventionernes tekster er forvredet ud over det rimelige af en udvalgt »skare af dommere i Strasbourg efter fransk teleologisk (formålsrettet. red.) fortolkningsstil«.

Men han nævner ikke en eneste afgørelse, der er mere fransk teleologisk end fornuftig. Det er svært at tro, at 50 lande i Europarådet finder sig i den form for galskab. Måske Morten Messerschmidt ikke tegner et retvisende billede?

Lær ikke af Cameron

Morten Messerschmidt fremhæver, at den britiske konservative regering ikke kan udholde tanken om, at der træffes afgørelser i Strasbourg, som går den imod. Jeg husker nogle af de første afgørelser, som var krænkende for den britiske selvforståelse; nemlig den umenneskelige behandling af modparten i konflikten i Nordirland.

Hvorfor vil Morten Messerschmidt have os til at lytte til briterne på retssikkerhedsområdet, blot fordi han er enig med de britiske konservatives EU-skepsis? Og hvorfor ikke nævne en retsafgørelse eller to, som fremstiller David Cameron som retssikkerhedens ypperpræst i felttoget mod de vantro i Strasbourg? Hvis Cameron virkelig er så stærk en rollemodel, kan det ikke være en voldsom opgave.

Morten Messerschmidt noterer, at Danmark altid har fulgt dommerne i Strasbourg, og ser det som et problem, fordi »ingen mennesker med sikkerhed kan sige hvad indholdet af denne konvention egentlig er, før dommerne har erklæret det«. Jamen, her har vi den skinbarlige vidtløftighed båret af politiker Messerschmidts fjendebillede og ikke af jurist Messerschmidts ræsonnement. Når dommerne afsiger en dom om forståelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, ved vi præcis, hvad konventionen gå ud på. Nemlig dommens afgrænsning indad eller udad.

Når Danmark derpå følger afgørelsen, sker det baseret på realiteter, ikke på Morten Messerschmidts skræmmebilleder om, hvad der måske sker næste gang. Og det gøres af en regering, der ikke har et flertal imod sig. Politik kræver lederskab, troværdighed og retning. Det bør stå i enhver regerings grundlag, at vi respekterer de internationale forpligtelser, som Folketinget har taget på sig; at vi retter ind, indtil folketingsflertallet melder os ud; og at vi er troværdige partnere, indtil et flertal i Folketinget har bestemt, at vi ikke længere vil være partnere.

Poul Smidt er journalist og cand. jur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Afgørelse i internationale sager i relation til konventionerne varetages af domstolen i Strasbourg.
Ikke af byretten i Skjern.
Er det ikke det MM siger.

Tak til Poul Smidt

Morten Messerschmidt er i den grad et sølle væsen.

Kurt Nielsen, Mads Berg, Roald Andersen og Else Damsgaard anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard:

"Er det ikke det MM siger."

Nej, det er det ikke. MM vil hverken have byretten i Skjern eller domstolen i Strasbourg til at varetage sager i relation til konventionerne. Han ønsker konventionerne hen hvor peberet gror, omtrent samme sted som han og hans parti ønsker at "de fremmede" skal tage hen.

Ja, det ønsker han. Men det er han ikke ene om. Der har været debat blandt folketingspolitikere om de ældgamle konventioner - og i øvrigt om at agere nationalt og tage slagsmålet senere ved de overnationale domstole i Europa.

Connie Brask Jensen

TAK Poul Smith for oplysende artikel der giver viden

Leo Nygaard:

Og?

Og, at det er helt relevant - og legalt - for et land at overveje forholdet til de overnationale aftaler.

Problemet med menneskerrettighederne og konventioner er de forudsætter fungerende stater i vestlig forstand. Det fleste konventioner som menneskerrettighederne er underskrevet af de fleste lande men stort set kun ratificeret af de vestlige. Europa har en domsstol. Dette gør dem stort set vestligt unilaterale -og ikke internationale. Det er utopisk tænkning som er gjort til lov. Der er mange kritiske bøger som er kommet for nylig som belyser det idehistoriske grundlag for dette; Stephen Hopgood; "The Endtimes of Human Rights" og prof i juridisk historie på Harvard Samuel Moyn; "The Last Utopia -Human Rights in History". Menneskerrettighederne som vi kender dem idag er ikke relateret til den franske eller amerikanske revolution. Det de talte om var i realiteten borgerrettigheder. Det er heller ikke relateret til 1948 deklarationen. Det amerikanske advokat samfund tog dem ikke alvorlig og der blev heller ikke undervist i dem før i 70erne. Menneskerettighederne som vi kender dem i dag er en moderne forteelse som kommer i 70erne med Carter administrationen samt at Amnesti international får fredsprisen. De vokser herfra og de er motiveret af 2. ting; For det første var der efter det blev kendt hvor mange overgreb som kommunismen stod bag behov for en ny Utopi. Den anden faktor var, at man kunne se at efter af-koloniseringen, at disse lande blev ofte mere brutale end dem som europæerne forlod.Menneskerrettighederne blev rettighederne for "de andre" altså folk udenfor de vestlige retssamfund.

Søren Kristensen

Det er derfor det er godt, at vi har en som Morten Messerschmidt, som formår at provokere almindelige mennesker og journalister til at tage del de her diskussioner, som er så vigtige for selvforståelsen på den lange bane. Alt andet lige.

Svend-Erik Hansen

"danske dommere følger Strasbourg, fordi de ved lov nr. 285 af 29. april 1992 vedtaget af Folketinget"

Jeg savner lidt en kobling til det retslige forbehold, som jo er så meget i vælten for tiden.

Glenn Lynge Andersen

@ Svend-Erik Hansen
Ved at inddrage det restlige forbehold forveksler du to institutioner:

Den europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget af Europarådet i 1950. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev oprettet i 1959 og har til huse i Strassbourg.
Se f.eks. http://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-eu/e...

Når dommerne som i dit citat følger "Strassbourg" er det altså denne domstol der menes.

EF-domstolen dømmer i sager der handler om EUs traktater. Den ligger i Luxembourg og blev oprettet i 1952. Det retslige forbehold handler om, at Danmark står udenfor visse dele af EUs traktater, som handler om samarbejde mellem EUs medlemstater om retslige og indre anliggender. Selvom EUs traktater også nævner forskellige rettigheder for EUs bogere har EU-domstolen altså intet med ovennævnte Menneskerettighedsdomstol at gøre.

Når f.eks. en politiker som Davis Cameron ofte kritiserer afgørelser fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, som ved flere lejligheder har underkendt britiske domstoles afgørelser i f.eks. sager om udvisning af terrormistænkte http://www.independent.co.uk/voices/comment/when-did-human-rights-become...
er det altså den i Strassborg han mener.
http://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=home

Torben Kjeldsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Svend-Erik Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Skarp analyse, tak. Især påpegningen af den stiltiende handel blå blok vælger at indgå med DF.

Mogens Kristensen

"Morten Messerschmidt forsøger at opbygge et fjendebillede omkring det internationale samarbejde om menneskerettigheder. En analyse af hans argumentation viser, at han støtter sig mere på følelser for den nationale suverænitet end på fortrædeligheder ".....

Læs artiklen og skift navnet Morten med Putin, i disse tider hvor Putin sender militærfly ind over Danmark.