Kommentar

Forvirret reformiver

Hvis uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen virkelig ville fjerne de politisk indførte benspænd for kvalitet på universitetsuddannelserne, er det ikke bare taxametersystemet, men også fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen, der bør skrottes
5. december 2014

Undervisningen på landets universiteter er i dag finansieret af det såkaldte taxametersystem, der giver universitetet penge i kassen, hver gang en studerende består en eksamen. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) ønsker nu at se dette system efter i sømmene, fordi det »ikke nødvendigvis fremmer en kultur på de videregående uddannelser, hvor kvalitet bliver sat højt« (Politiken, den 24. november 2014). Det skyldes, som mange både før og efter taxametersystemets indførelse har påpeget, at det giver universiteterne et økonomisk incitament til at lade studerende bestå eksamener uanset kvaliteten af deres præstation.

Der er næppe mange, der vil græde salte tårer over at se taxametersystemet forsvinde, specielt ikke hvis universiteterne i stedet får mere stabile basisbevillinger. Men er det kun taxametret, der udfordrer kvaliteten på landets videregående uddannelser? Nej, det gør i lige så høj grad den såkaldte fremdriftsreform, som den nuværende regering har indført. Med de nye regler straffes institutionen nemlig hårdt og direkte på pengepungen, hvis de studerende ikke består, ja, de skal endda helst bestå i første forsøg og skubbes videre i systemet, hvis ikke det skal koste faget dyrt. Dimensioneringsplanen vil yderligere skade kvaliteten på de humanistiske uddannelser, fordi nedskæringen er struktureret, så den direkte truer de faglige miljøer, der i sidste ende skal sikre kvaliteten i undervisningslokalerne.

Strategien mangler

Der er med andre ord ingen linje i det, regeringens skiftende ministre foretager sig på området. Hvis Sofie Carsten Nielsen virkelig ville fjerne de politisk indførte benspænd for kvalitet på universitetsuddannelserne, er det ikke bare taxametersystemet, men også fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen, der bør skrottes. Sådan går det desværre næppe, og dermed står man tilbage med indtrykket af en regering, der på universitetsområdet er drevet af en forvirret reformiver uden en klar strategi, uden medinddragelse af universitetets ansatte og studerende og uden tilstrækkelig indsigt i det, man vil reformere.

Hvordan kan man under de omstændigheder styrke kvaliteten på universitetets uddannelser? Ja, det arbejder vi på hver dag som undervisere på landets universiteter. Hvis man vil fremme det arbejde, må man styrke de lokale fagmiljøer, for det er her, uddannelserne udvikles i et samspil mellem forskning og undervisning. Det har vi gjort i mange år gennem udvikling af nye studieordninger og undervisningsformer samt opbygningen af en seriøs evalueringskultur, der inddrager de studerende og eksterne aktører i kultur- og erhvervslivet.

Nytænkning i praksis

I offentligheden er forestillingen den, at universitetet har forelæsninger for store hold med få ændringer i fagenes pensum fra år til år. Det billede er langt fra den virkelighed, vi kender på humaniora. Men paradoksalt nok vil det være et logisk resultat af regeringens reformer, at vi vil få flere gammeldags masseforelæsninger, for det økonomiske pres opmuntrer universiteterne til søge ’stordriftsfordele’, som det hedder på managementdansk. Hvis vi vil have kvalitet, skal vi fortsætte i den modsatte retning. Over de seneste årtier er der i de humanistiske discipliner, vi kender, sket en imponerende nytænkning af undervisnings- og arbejdsformer, som har været med til at gøre dansk humaniora til en international succeshistorie. 95 procent af alle humanister har i dag fuldtidsarbejde trods en tredobling af optaget de sidste 20 år, og over halvdelen af de nye kandidater får job i den private sektor. Også derfor kan det undre, at ingen humanister – end ikke dem, der forsker i uddannelser – er repræsenteret i regeringens Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, der netop har udgivet en rapport om »fremragende undervisning i videregående uddannelser«.

Udvalget består i stedet af økonomer og repræsentanter for erhvervslivet. Forudsigeligt nok rummer den ikke én eneste ny idé om god undervisning. I stedet for kvalitet får vi kvantitet og mere af den administrationslogik, som efterhånden har præget universitetspolitikken i årtier.

Bevares, det er ikke så slemt, som det kunne være, men udvalgets centrale anbefalinger – etableringen af en stor central pulje til uddannelsesinitiativer og fastlæggelsen af en række målbare kriterier for uddannelseskvalitet – fører i den helt forkerte forkerte retning.

Resultatet af puljen, som skal finansieres ved at skære i det beløb, uddannelserne i dag selv råder over, er ikke svært at forudse. Først endnu større tidsforbrug på ansøgninger og administration blandt undervisere, dernæst en voldsom vækst i den sektor på universiteterne, der beskæftiger sig abstrakt med undervisning uden fag- og studenterkontakt. Det er her, man kan den undervisningslingo, der vil blive præmieret i ansøgningssystemet. Men det er ikke i den sektor, at den egentlige undervisningsudvikling foregår eller bør foregå. Den sker bedst på fagene i kontakt med de studerende og aftagerne. Vi vil gerne diskutere kvalitet, og vi er ikke bange for udvikling, men vi beder så mindeligt om, at man i det mindste tænker de mest åbenlyse konsekvenser igennem, inden man kaster sig ud i flere større reformer. I stedet for at tro, at man fra centralt hold kan kontrollere og administrere sig frem til kvalitet, bør man styrke de lokale miljøers mulighed for fortsat at udvikle kvaliteten i deres uddannelser på et fagligt grundlag.

Jakob Ladegaard er lektor i litteraturhistorie og Mads Anders Baggesgaard er postdoc i litteraturhistorie, begge ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu