Kommentar

Gæld til banken er ikke gode penge

Nationalbankens blinde accept af, at bankerne skaber egne penge, er dybt skadelig for dansk økonomi. Det er på tide, at staten bliver herre i eget hus og udsteder samfundets betalingsmidler
Debat
2. december 2014

Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen svarer den 21. november på min kronik om private bankers pengeskabelse fra 14. november. Lad mig notere, at han ikke bestrider min fortolkning af artiklen fra Nationalbankens kvartalsoversigt, Penge, kredit og bankvæsen: Private banker skaber langt den største del af Danmarks pengemængde, og de gør det, når de yder lån: ved blot at skrive det ’udlånte’ beløb ind på låntagers konto, uden at tage beløbet noget andet sted fra. Det vil være en chokerende tanke for de fleste danskere. Skaber banken nye penge ved tastetryk? Er det ikke et problem?

Nej, siger Hugo Frey Jensen. Alt er i den skønneste orden, for bankerne kan ikke skabe flere penge, end der efterspørges af husholdninger og virksomheder. Blæses der en kæmpe boligboble op, er det låntagernes egen skyld.

Men Hugo Frey Jensen glemmer den iver, der blev udvist af banker og realkreditforeninger i 00’erne. Når flexlån med pygmærenter og afdragsfrihed kastes i grams for al folket, skabes der jo efterspørgsel. Over 600 milliarder kroner pumpede bankerne ud i samfundsøkonomien i 1990-2008, en firedobling af pengemængden, der bidrog afgørende til finanskrisens gennemslag i Danmark.

Hugo Frey Jensen forholder sig ikke til den gæld, som pengeskabelse gennem långivning medfører. Alle penge på danskernes konti er skabt som gæld og skal derfor betales tilbage til en bank – med heftige renter.

Ligesom penge i dag skabes gennem gældsætning, tilintetgøres de ved lånindfrielse. Hver gang, vi betaler af på vores gæld – en fornuftig handling, skulle man tro – reducerer vi også samfundet pengemængde, hvilket er uheldigt i dårlige tider. Kun i gode tider pumper bankerne penge ind i systemet. Når tiderne er dårlige, er bankerne tilbageholdende med kreditten. Det betyder, at pengemængden formindskes og økonomisk aktivitet hæmmes, så det trækker længere ud med at få hjulene i gang igen.

Bankernes udlåning er altså procyklisk, konjunkturmedløbende: Det forværrer både bobleoppustningen og den efterfølgende recession. Økonomien vil evigt svinge mellem disse to ekstremer. Denne fundamentale ustabilitet er en konsekvens af vores gældsbaserede pengesystem.

Tag magten fra bankerne

Men man kan indrette det anderledes. Bankerne kan fratages retten til at skabe samfundets betalingsmidler. De har aldrig fået den ved nogen demokratisk beslutning. Kontopenge er gradvist i de seneste 200 år kommet til at betyde meget mere end kontanter, som Hugo Frey Jensen så rigtigt påpeger, og i takt hermed er pengeskabelsesmagten tilflydt bankerne, ubemærket af næsten alle.

Det behøver ikke være sådan. Enhver stat kan udstede sine egne penge, som professor i økonomi Richard A. Werner påpeger i New Paradigm in Macroeconomics. Den kan gennem sin centralbank skrive beløb ind på relevante konti og derigennem uddele penge til landets husholdninger og virksomheder, eller lade private banker udlåne disse centralbankskabte penge.

Der er ingen grund til at en stat opgiver sin monetære suverænitet og lægger den i lommen på et lille antal private virksomheder, bankerne, der kvitterer ved i deres kreditgivning (pengeskabelse) absolut intet hensyn at tage til samfundets interesser.

Folketinget kan ved ny lovgivning sikre, at Nationalbanken træder i karakter og styrer pengemængden igen – noget centralbanker har opgivet gennem de sidste årtier. Det er uværdigt for en moderne stat at lade sin centralbank servicere bankerne som bagstopper og figenblad, når de har udlånt hæmningsløst og skal have bagdelen dækket ind.

Pengesystemet bør tjene husholdninger og virksomheder, altså den reale økonomi, og ikke en finanssektor, der i stigende grad er en belastning.

Et demokratisk pengesystem

Den engelske reformorganisation Positive Money foreslår, at alle borgere skal have to bankkonti til deres penge. Den første er en almindelig lønkonto, som står i centralbanken, men administreres af lokale, private banker. Pengene er 100 procent sikre, for krakker banken, tager en anden bare over: Pengene står jo i centralbanken.

Hvis en borger Hansen har penge til overs, f.eks. 100.000 kroner fra en arv, kan han placere dem på sin investeringskonto, den anden kontotype. Disse penge kan banken udlåne til den rente, de nu kan få (og som Hansen og banken deler). Banken kan således kun udlåne allerede eksisterende penge, ikke skabe nye. Yder den tåbelige lån, krakker den, uanset hvor stor den er, og enhver uopmærksom Hansen mister sine 100.000 kroner. Satser banken på en højere fortjeneste, følger større risiko – ikke plads på et beskyttet værksted kaldet SIFI, ’systemisk vigtige finansielle institutioner’ – banker, der er for store til at krakke.

Imens overvåger en ny pengeskabelseskomite i Nationalbanken pengemængdens størrelse. Vurderer den, at der er behov for flere penge i økonomien, er det op til den demokratisk valgte regering at beslutte, hvordan de penge skal bringes ind i økonomien (skattelettelser, nedbringelse af statsgæld, borgerdividende eller lignende).

Det er én model. Der er brug for mere viden. Her kunne Nationalbanken gå foran og igangsætte forskning i reformer og alternativer. Den kunne gribe om nældens rod og ikke vente på lappeløsninger fra Basel og ECB. Danmark er et oplagt laboratorium: et lille land med en oplyst befolkning og en overskuelig finanssektor.

Nationalbanken har med sin publikation fra kvartalsoversigten Penge, kredit og bankvæsen og Hugo Frey Jensens bekræftelse af bankernes pengeskabelse lindet på døren til finanssektorens dunkle maskinrum. Nu skal lyset ind og maskineriet have en overhaling.

Ib Ravn er lektor ved Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i foreningen Gode Penge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmarks vægren sig ved at blive Schweiz er patologisk.

Søren Johannesen

Tak Ib, skønt med nogle fakta
Måske det på var sin plads samtidig at give Nationalbanken nyt navn, som bedre match organisationens arbejdsområde og interesser. Det er jo i virkeligheden en interesseorganisation, en mellemhandler, en slags agent for en håndfuld udvalgte banker ....

Hvis regeringen via lovændringer med højre hånd pumpede 600 mia af borgernes penge ind i markedet, hvad gjorde de så med venstre hånd? Kunne man forestille sig, at de fjernede et næsten lige så stort beløb? Og at det var det den venstre hånd foretog sig som var det reelle formål med hele øvelsen? Hmm .... Fogh er vist tilbage i landet igen, vi kunne jo spørge ham :-)

Thorbjørn Thiesen

...
The Bankers' New Clothes: What's Wrong with Banking and What.. denne adresse henviser til en bog der klæder bankerne af og kommer med nye forslag til art stække deres indflydelse.

Er banker nødvendige? Har den teknologiske udvikling ikke også reelt set overflødiggjort grossistvirksomhed med betalingsmidler? Kunne købekraften ikke ligeså godt blive formidlet igennem offentlige institutioner og arbejdspladser og kapital direkte fra indenrigsministeriet?

Anders Barfod, Torben Arendal, Michael Bundgaard Pedersen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Morten Lind og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg kan varmt anbefale at dykke mere ned i den her problematik. Jeg gjorde det selv for et par uger siden og føler mig som en mere oplyst borger. Det lader til at det her emne var ivrigt debatteret før 2. verdenskrig; i 30'erne havde man ikke internetbanker og digitaliserede penge - men man havde checkhæfter/IOUs der havde en lidt langsommere funktion som en let-tilgengængelig lån-skaber. Alene det så mange førende økonomer i '30erne som et alvorligt problem. Problematikken med digitaliserede penge er i dag proportioner større end i '30erne. Efter 2. verdenskrig blev fokus noget andet; tænkningen var at nationer burde lån-tage sig for at komme på fode efter krigen, og diskussionen af hvordan samfundet skal behandle sin pengeskabelse har ikke rykket sig siden. Den lader til at hænge fast i om man vil have en neoliberal minimal-stat, eller en Keyniansk stat der låner penge til at skabe vækst. I begge tilfælde er resultatet overbelånte stater og borgere der hænger fast i at betaler renter af en på en gæld der umuligt vil kunne betales af.

Kig evt. på følgende London School of Echonomics foredrag fra IMF-forskeren Michael Kumhof, der har forsket i hvad der ville ske hvis man krævede at bankerne havde 100% reserve-dækning for de penge de distribuerer:

http://michaelkumhof.weebly.com/monetary-reform.html

konklusionen, for de ivrige, er at hans forskning forudsiger en frigørelse af ressourcer til staten og borgere, samtidig med at man kan have et mere stabilt og velfungerende bankvæsen - bankerne har bare har fået frataget sig nogle spekulationsmuligheder som de alligevel benytter destruktivt.

Martin Wolf, en kommentator fra Financial Times har en lignende analyse:

http://www.ft.com/cms/s/0/7f000b18-ca44-11e3-bb92-00144feabdc0.html#axzz...

og endelig er der nogle aldeles vel-lavede og letfordøjelige informations-videoer på

http://www.positivemoney.org/how-money-works/banking-101-video-course/

Anders Barfod, Janus Agerbo, randi christiansen, Morten Lind, peter fonnesbech og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

I "de gode gamle dage" var det guldet, der var "værdimåleren" for varer og tjenesteydelse - og pengene var det værd, som den underliggende guldbeholdning repræsenterede.

I dag er pengene det værd, som man kan købe for dem - hvem vil f eks have pengesedler r fra Zimbabwe eller Nordkorea, som ikke kan "veksles" til varer og serviceydelser af nogen som helst værdi?

Værdier skabes ofte ud af "ingenting" - f eks er LEGO-klodsen, Skype, Google, I phone, billetter til en fodboldkamp, copyrights, Nyt nordisk Køkken, litteratur , koncerter o s v eksempler på ting/ideer/koncepter som bliver en værdi alene som følge af folks efterspørgsel.

Forfatteren til den interessante artikel ovenfor mangler at se værdiskabelsens immaterielle fundament i sammenhæng med de finansielle operatørers markedsbestemte rammer - det er her de økonomiske teorier og filosoffernes verden begynder at overlappe hinanden - økonomi er ikke en eksakt videnskab på samme måde som matematik , atomfysik o s v.

Robert Kroll, man kan ikke sammenligne de værdifulde varer og tjenesteydelser med det middel, der blot repræsenterer dem i vareudvekslingen. Penge er i sig selv intet værd, og at gemme dem er kun en god idé, hvis man tror på, at der også fremover vil være noget at erhverve for dem.

Michael Bundgaard Pedersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Kære Peter Hansen.

Dybest set er vi vistnok "tæt" på hinanden i denne sag.

Et lands velstand ( eller "rigdom") er reelt identisk med efterspørgslen eller (om man vil) værdien af de varer og tjenesteydelser, som skabes i landet.

Laver Danmark en masse efterspurgte varer og tjenesteydelser, så er vi rige og så vil hele verden gerne have danske pengesedler for at kunne købe af os , og de udenlandske investorer vil stå i kø for at få "en bid af kagen"..

Laver vi nogle elendige varer og dårlige tjenesteydelser, så falder efterspørgslen ( værdien) og så bliver vi fattige.

Pengene er reelt bare en slags "til gode" beviser og en måde at værdisætte forskellige produkter/tjenesteydelser med forskellig efterspørgsel i forhold til hinanden.

Ja, bortset fra at jeg kun kan opfatte det, du beskriver, som indbegrebet af idioti.

Kære Peter Hansen.

Jeg ville nok håbe,at man kan finde en "mildere" betegnelse end "idioti".

Man kan vel også sige, at så længe medlemmerne af et samfund laver noget produktivt og interagerer tillidsfuldt med hinanden, så er der grundlag for velfærd , høj levestandard o s v .

Hvis "stikket trækkes ud", tilliden forsvinder og folk hengiver sig til lidet produktive gøremål, så falder grundlaget for alle offentlige ydelser ,overførselsindkomster , velfærd og god levestandard bort .

Det hele bygger på, at der på en eller anden måde hele tiden er "fuld tryk på kedlen" og gang i hjulene.

Jeg ved ikke meget om Schweiz, Peter Hansen. Men er Team Saxobank ikke også ret vilde med Schweiz? Der er noget uldent ved det der Schweiz....

Alt det ovenstående er meget fint og truistisk, Robert Kroll, det piller bare ikke ved artiklens argument overhovedet. Du må hjem til tegnebordet atter en gang.

randi christiansen

Privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om naturgrundlaget, som er fælleseje, er roden til alle økonomiske onder og vildfarelser. Det er statens opgave at sørge for, at borgerne får dækket deres basale behov. Når det er gjort, er der fri leg for resten af pengene. Naturligvis inden for rammerne af miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, som er lig med retfærdighed.
Det er fremtidsvisionen, som realiseres, hvis menneskeheden formår at løfte sig til næste evolutionære stade og overleve nuværende og kommende kaos.
Lad mig citere flg kloge ord af yehuda berg fra hans bog 'kabbalaens kraft':

"visdom behøver ikke at være kompleks, tung og kedelig. Faktisk lærte min far mig meget tidligt noget vigtigt : når vi stræber efter at forstå universets mysterier og vores livs ultimative sandheder, hvordan kan vi så vide om noget virkelig er sandt? Lakmusprøven er enkelhed. Autentisk sandhed er altid forståelig for alle, selv for børn, og ikke kun for den intellektuelle elite. Hvis en ide eller et begreb er kompliceret og indviklet, er der antagelig ikke tale om sandheden.
En ægte kabbalist er en som forstår at gøre det komplicerede ukompliceret. Deri lå genialiteten hos min fars lærer og hans lærers lærer."

Gæld er ikke godt? Thjaaa, hvis Nordea vil låne mig 1.000.000.000 kr. med afdrag, skal vi sige over de næste 100.000 år, så tager jeg det gerne med...

Er du sikker på, at du kan afdrage 10000+renter af en mia. hvert år, Kjeld? Med 100 000 afdrag vil første afdrag til 18%, fordi du var en fattigrøv, da du fik lånet, blive ca: 180 010 000 kr. Med den fart er den milliard hurtigt tilbage i hajernes kasse. Du lånte en mia og ender efter seks syv år med at skylde dem adskillige mia. Den gæld bliver vel så til penge, simsalabim, og den mia. de havde oppe af lommen har de fået tilbage, så det var en gratis omgang for dem. Lige til Anders And ;o)

randi christiansen

Nå, og så er min helt uskyldige kommentar til kjeld om, at hvis livsbetingelserne ændrer sig, så afdragene ikke kan betales, så betænker kreditor, lånudsteder, sig ikke på at ribbe låntager for alt. Det ser vi jo hele tiden ske, så hvorfor skal den bemærkning bortcensureres? Er det den lille hage ved et lånebaseret system, som offerlammene helst skal glemme? Fast lav rente eller ej? Hva? Ud med sproget, og endnu en sletning er også en kommentar.

Philip B. Johnsen

Fiat penge, gældsætningsproblematikkerne og EU politiske aktører i organiseret kriminalitet 'mafia' skatteunddragelse.

Udmøntes med nul tillid til EU, ECB og finanssektorens evne til, at forstå økonomi, som f.eks. at når olie, gas og kul mm. slår menneskeligheden ihjel, så er handelsværdien irrelevant.

Banditter i habitter er i virkeligheden problemet i økonomien.